Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9929@2017-09-26/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - retlig interesse - ej medhold

J. nr. 2017-6810-12636 En jurist født i 1950 søgte i november 2016 en stilling som jurist i Grønland. Juristen blev ikke indkaldt til samtale og fik ikke tilbudt stillingen. Stillingen blev opslået to gange. Parternes korrespondance gav ikke anledning til at formode, at juristen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Der var heller ikke i øvrigt påvist faktiske omstændigheder, der kunne tyde på, at juristens alder var indgået i beslutningen om ikke at indkalde ham til samtale eller ved vurderingen af, at han ikke kunne komme i betragtning til stillingen. Juristen fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke blev indkaldt til samtale og ikke kom i betragtning til en stilling som jurist i Grønland. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Klager, der født i 1950, søgte den 28. november 2016 en stilling som jurist i Grønland på baggrund af indklagedes annoncering. Det fremgår blandt andet af annonceringen, at der var tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling på tre år. Indklagede opfordrede alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I sin ansøgning til stillingen oplyste klager blandt andet, at han forventede at forblive på arbejdsmarkedet i cirka tre år endnu. Den 22. december 2016 genopslog indklagede stillingen. Ved mail af 31. januar 2017 oplyste indklagede klager om, at de havde valgt ikke at besætte stillingen på dette tidspunkt. Samme dag skrev klager i en mail til indklagede, at han forstod indklagedes mail således, at de ikke var interesserede i hans ansøgning, og at han formentlig havde været den eneste ansøger. Hertil svarede indklagede ved mail af 1. februar 2017, at de havde modtaget 15 ansøgninger, og at de også havde afholdt samtaler. Der var imidlertid ikke den rette kandidat blandt ansøgerne. Indklagede genopslog stillingen den 13. februar 2017. Den 15. februar 2017 rettede klager på ny henvendelse til indklagede via mail. Klager spurgte i mailen indklagede, hvorvidt de var interesserede i en ansøgning fra ham. Han spurgte også, hvorfor han ikke var blevet kontaktet i forbindelse med sin første ansøgning eller i forbindelse med genopslaget. Hertil svarede indklagede ved mail samme dag: ”… Årsagen til, at du ikke er blevet indkaldt til samtale til den ledige stilling som jurist til [arbejdsplads] i Grønland, er, at du ikke har den rette profil, som vi søger til stillingen. Du kommer fra en stilling som kontorchef, og vi søger en jurist med nogle års erfaring, men hvor nyuddannede også kan komme i betragtning. Der er derfor tale om en fuldmægtigstilling og ikke en stilling til en kandidat som dig, der har meget lang erhvervserfaring og faktisk er overkvalificeret til stillingen. På baggrund af dit CV, er det endvidere vores vurdering, at vi ikke vil kunne udfordre dig tilstrækkeligt i forhold til den opgaveportefølje, som vi skal have løst i kontoret. …” Af mailen fremgår endvidere, at indklagede ved udvælgelsen af kandidater havde lagt vægt på erfaring med det pågældende retsområde, hvilket klager ikke havde. Den 16. februar 2017 skrev klager til indklagede i en mail, at han ikke var enig i indklagedes vurdering af ham, og at han derfor ville sende en ny ansøgning. Ved mail af 17. februar 2017 oplyste indklagede, at klager naturligvis var velkommen til at sende en ansøgning til det nye opslag. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. februar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at fravalget af ham som kandidat til stillingen er i strid med loven. Han ønsker en godtgørelse. Det skal ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse tillægges vægt, at regeringen ønsker, at borgerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet. Til trods for, at alle kunne komme i betragtning, var der ifølge indklagede ikke en ønsket ansøger i ansøgerfeltet. Indklagede udvalgte fire kandidater til samtale, hvoraf ingen blev ansat. Indklagede valgte herefter ikke at fortsætte ned i rækken af ansøgere, selvom bl.a. klager, der ifølge indklagede var overkvalificeret til stillingen, var en af ansøgerne i feltet. Dette indikerer, at andre forhold har spillet ind. Klager var den bedst egnede ansøger til stillingen, og at han alene blev valgt fra på grund af sin alder. Klager var kvalificeret til den treårige stilling. Han har tidligere været i Grønland i en fireårig periode. Den eneste ulempe er hans alder, som er den eneste tilbageværende årsag til, at han ikke blev valgt. Klagers alder var således afgørende for, at han ikke blev valgt i hverken første eller anden ansættelsesrunde. Klager ansøgte ikke på ny, da stillingen blev slået op tredje gang, idet han var blevet tilbudt anden ansættelse, som han havde sagt ja til. I juni 2017 blev stillingen opslået på ny. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af alder. Klagers alder indgik ikke i indklagedes behandling af hans ansøgninger til stillingen. Klager ansøgte trods opfordret hertil ikke stillingen, da denne på ny blev opslået den 13. februar 2017. Han valgte således selv ikke at komme i betragtning til stillingen, herunder at blive indkaldt til samtale. Klager har derfor ikke retlig interesse i sagen for så vidt angår beslutningen om at besætte stillingen. Ved en arbejdsgivers beslutning om at indkalde til samtale er der ret til at udøve et betydeligt skøn over kandidaternes samlede kvalifikationer og kompetencer af såvel erhvervsmæssig som personlig karakter. Indklagede lagde ved udvælgelsen af kandidater til samtale vægt på de opstillede kriterier i jobannoncen. Derudover lagde indklagede vægt på, om ansøgeren under uddannelsen eller i sin erhvervskarriere havde oparbejdet de nødvendige kompetencer inden for retsområdet. Ved vurderingen af klagers ansøgning lagde indklagede herudover vægt på, at klager i det væsentlige motiverede sin ansøgning med, at han gerne ville til Grønland. Ansøgningen omtalte alene indirekte en egentlig motivation for selve stillingens indhold. Der var 13 ansøgere til stillingen, hvoraf tre blev indkaldt til samtale. Alle, der blev indkaldt til samtale, havde konkret kendskab til retsområdet. På baggrund af samtalerne valgte indklagede at gå videre med to ansøgere. Der blev imidlertid ikke ansat nogen. I forbindelse med genopslag af stillingen den 22. december 2016 kontaktede indklagede alle ansøgere, der på baggrund af det oprindelige opslag havde søgt stillingen. Ansøgerne blev meddelt, at de ville indgå i den videre behandling på baggrund af genopslaget, medmindre de ikke ønskede dette. Klagers ansøgning indgik således også ved behandlingen på baggrund af genopslaget. Indklagede fik 15 ansøgninger til den genopslåede stilling, hvoraf fire ansøgere blev indkaldt til samtale. Alle disse ansøgere havde konkret kendskab til retsområdet. Der blev imidlertid ikke ansat nogen som følge af genopslaget. Klager blev orienteret herom ved mail af 31. januar 2017. Den 13. februar 2017 blev stillingen opslået på ny. Klager søgte imidlertid ikke stillingen, og den videre ansættelsesproces forløb derfor uden, at indklagede kunne forholde sig til, om klager skulle indkaldes til samtale, eller om han kunne komme i betragtning til stillingen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til lønog arbejdsvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager søgte den opslåede stilling og fik afslag. Klager har således en individuel og aktuel interesse i sagen. At klager ikke søgte stillingen, da denne på ny blev opslået den 13. februar 2017, kan efter sagens forløb ikke føre til en anden vurdering. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge. Parternes korrespondance giver ikke anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Der er heller ikke i øvrigt påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at klagers alder indgik i indklagedes beslutning om ikke at indkalde ham til samtale, eller ved vurderingen af, at han ikke kom i betragtning til stillingen. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <2017-6810-12636>

Versioner

1. 2017-09-26