Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9947@2017-10-03/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J. nr. 2017-6810-02304 En mand med cerebral parese søgte en praktikplads som IT-Supporterelev ved en undervisningsinstitution. Han søgte stillingen med fortrinsadgang. Han blev indkaldt til samtale, men fik afslag med henvisning til sin funktionsnedsættelse, og der var derfor skabt en formodning for forskelsbehandling. Undervisningsinstitutionen havde ikke i begrundelsen for afslaget foretaget en konkret vurdering af, om det med relevante tilpasningsforanstaltninger - for eksempel i form af personlig assistance eller ved ændring af arbejdsmønstre eller opgavefordeling – havde været muligt at ansætte klager. Undervisningsinstitutionen havde heller ikke indgået i en forhandling med jobcenteret med henblik på at afklare mulighederne for kompenserende ordninger. Indklagede havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte klager, eller at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling. Klager fik medhold og en godtgørelse på 25.000 kroner.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afslag på praktikplads. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på en praktikplads som IT-Supporterelev med henvisning til sit handicap. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 8. januar 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet Sagsfremstilling Klager søgte den 7. november 2016 en praktikplads som IT-Supporterelev ved indklagede undervisningsinstitution. Af indklagedes jobopslag fremgår blandt andet: ”Vi tilbyder: Du vil som IT-supporter indgå i et team på 8 medarbejdere, der i dagligdagen servicerer ca. 4.500 brugere (elever, kursister og medarbejdere). Vore servere indgår i et IT-driftsfællesskab i [X by], så dine arbejdsopgaver vil primært være at yde support i dagligdagen over for brugerne (enten personligt, via Teamviewer/Skype, chat eller servicedesksystem). … Vi forventer: Du skal være åben og udadvendt, have godt humør, være hjælpsom, ikke for "nørdet" og have det godt med en uforudsigelig arbejdsdag. … Kun ansøgere, der har gennemført grundforløbet til IT-supporter, vil blive taget i betragtning. ” Af klagers ansøgning fremgår blandt andet: ”Jeg vil gerne gøre opmærksom på at jeg søger denne stilling med fortrinsadgang. Jeg henviser hermed til dokumentet ”Fortrinsadgang [klager]”. … Mit navn er […], jeg er en ung mand på 20 år, der brænder for IT. Jeg er positiv, smilende og nem at omgås. Jeg har afsluttet grundforløbsprojektet strøm, styring og IT i 2015 med et 12 tal, samt 10 i engelsk og informationsteknologi. Min interesse inden for IT er bred, f.eks. computere, telefoner, smartwatches og selvfølgelig de nyeste teknologier. ” Af en indstilling underskrevet af en ergoterapeut fra jobcenteret den 2. november 2016 fremgår blandt andet: ”Indstilling til indkaldelse til samtale med [klager] i henhold til LBK nr. 727 af 07/07-2009 om Kompensation til Handicappede i Erhverv m.v. . . . Jobcenter […] tager hermed initiativ til at gøre bekendtgørelses kapitel 2 vedr. fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere gældende, i forbindelse med den aktuelle ledige stilling som ITsupport elev på [indklagede undervisningsinstitution]. Det betyder at [klager] er berettiget til at komme til en ansættelsessamtale hos jer. . . . Jobcenter […] kan i denne sammenhæng oplyse, at [klager] på grund af funktionsnedsættelse i form af cerebral parese, med finko- ordinationsproblemer til følge, findes opfattet af lovgivningens bestemmelser med de deraf følgende rettigheder. … […] Såfremt [klager] ikke umiddelbart ansættes, henledes opmærksomheden på bekendtgørelsens § 3 stk. 2 vedrørende skriftlig redegørelse for afslag på ansættelse, samt forhandling med jobcenteret, så opmærksomheden på de øvrige kompenserende ordninger, der eksisterer for borgere med funktionsnedsættelse, sikres. I [klagers] tilfælde personlig assistance, som finansieres af skolen via SPSU. […]” Klager blev indkaldt til en samtale, der fandt sted den 17. november 2016. Den 21. november 2016 modtog klager et skriftligt afslag. Af begrundelsen for afslaget fremgår blandt andet: ”Der er en række årsager til, at vi ikke tilbyder dig praktikpladsen. Efter vor bedste overbevisning vil der desværre være en række arbejdsområder, hvor du grundet din funktionsnedsættelse og manglende stedsans ikke vil kunne leve op til vore forventninger: - Der er i stillingen tale om en del fysisk arbejde, hvor IT-udstyr skal transporteres og/eller pakkes ud. - Ved hasteudkald til undervisningslokaler skal man kunne stå på en stol og med en skruetrækker åbne projektoren for hurtig reparation. - Ved vagterne på […] skal der på gåturen mellem skolerne medbringes udstyr til udlevering, reparation mv (fx et par bærbare pc’ere, en over hver skulder). - Du skal i praktikperioden kunne transportere dig alene med tog til vore [eksterne afdelinger] for at yde IT-assistance på disse destinationer. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. januar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sit handicap. Indklagede har givet et afslag med henvisning til klagers funktionsnedsættelse og manglende stedsans. Indklagede har ikke sendt en redegørelse til jobcenteret. Der er derfor heller ikke gennemført en forhandling med indklagede for at sikre, at klager ikke er afvist på grund af sin funktionsnedsættelse. Klager kunne have fået bevilget personlig assistance til netop de opgaver, som indklagede har begrundet deres afslag med. Indklagede er i brevet fra jobcenteret, der var vedlagt klagers ansøgning, gjort bekendt med muligheden for personlig assistance. Indklagede har tilsyneladende ikke ønsket at sætte sig ind i klagers kompensationsmuligheder, men har fravalgt ham på forhånd på grund af hans funktionsnedsættelser. Klager har ikke bedt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg om at udtale sig om, hvorvidt samtaleog forhandlingspligten er overholdt, da han fandt det nytteløst. Indklagede gør gældende, at beslutningen om at give klager afslag på ansættelse var saglig. Indklagede har altid lagt stor vægt på rummelighed i forhold til borgere med handicap. Ultimo 2016 beskæftigede indklagede 322 årsværk, hvoraf de 17,7 var ansat ud fra sociale klausuler. En af disse medarbejdere har samme handicap som klager og er beskæftiget med stillesiddende kontorarbejde. Det er en klar forudsætning for ansættelse i en fysisk spredt og stor organisation med 4.500 brugere, at IT-afdelingens medarbejdere er mobile og har en fysik, der gør dem i stand til at bære og transportere tunge emner, fx computere, over længere afstande. IT-afdelingen skal i tilfælde af nedbrud eller andre driftsforstyrrelser kunne rykke hurtigt ud. IT-medarbejderne skal have udpræget finmotorik for at kunne håndtere elektronik. Klager blev ikke ansat, fordi han ikke er mobil, ikke kan bære tunge emner og ikke har tilstrækkelig finmotorik. Herudover har han utilstrækkelig rumfornemmelse i forhold til at orientere sig på skolen og transportere sig til indklagedes eksterne afdelinger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at tage stilling til, om der er sket en overtrædelse af reglerne om fortrinsadgang for handicappede til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Ligebehandlingsnævnet kan alene vurdere, om klager i forbindelse med ansættelsesprocessen har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingslovens regler. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger på grund af handicap. Klager har cerebral parese med en funktionsnedsættelse til følge, og der er herunder beskrevet problemer i forhold til finkoordination og behov for personlig assistance. Nævnet lægger på den baggrund til grund, at klager har et handicap i lovens forstand. Klager søgte en praktikplads som IT-Supporterelev med fortrinsadgang. Han blev indkaldt til samtale, men fik afslag med henvisning til sin funktionsnedsættelse. Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. En arbejdsgiver skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang kan lettes gennem offentlige foranstaltninger. Det følger af betragtning nr. 17 i EU’s beskæftigelsesdirektiv, at der med forbehold for forpligtelsen til i et rimeligt omfang at foretage tilpasninger ikke kan kræves ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i den pågældende stilling. Indklagede har ikke i begrundelsen for afslaget foretaget en konkret vurdering af, om det med relevante tilpasningsforanstaltninger for eksempel i form af personlig assistance eller ved ændring af arbejdsmønstre eller opgavefordeling – havde været muligt at ansætte klager. Det er endvidere ubestridt, at indklagede ikke i forbindelse med afslaget indgik i en forhandling med jobcenteret med henblik på at afklare mulighederne for kompenserende ordninger. På denne baggrund har indklagede ikke løftet bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte klager, eller at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 8. januar 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 2 a om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7a om delt bevisbyrde <2017-6810-02304>

Versioner

1. 2017-10-03