Gelex

Ophævelse af påbud om at sikre, at arbejdspladsen ved indskrivning

GældendeVersion 2017-10-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9988@2017-10-20/da

Indhold
  1. Indledning

Ophævelse af påbud om at sikre, at arbejdspladsen ved indskrivning

Arbejdstilsynet var på virksomhedsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at sikre, at arbejdspladsen ved indskrivning indrettes med passende arbejdsbord, så den ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt. Et enigt nævn ophævede afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen for påbuddet har lagt vægt på, at den ansatte arbejdede med fastlåste arbejdsstillinger for benene ca. halvdelen af sit daglige arbejde. Nævnet lagde hertil vægt på, at virksomheden i brev af 28. juli 2017 har oplyst, at Arbejdstilsynet fejlagtig har opfattelsen af, at medarbejderen sidder sammenhængende en halv arbejdsdag. Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden har oplyst, at medarbejderen modtager 25-40 kunder dagligt stående, og at det følger af virksomhedens serviceproces, at medarbejderen står sammen med kunderne og gennemgår fakturaen, samt følger kunderne med ud til bilen mv. Nævnet lagde videre vægt på, at virksomheden har oplyst, at der ikke er tale om langvarig fastlåsning af benene, og at forskellige arbejdsstillinger kun indtages kortvarigt grundet ovennævnte arbejdsrutiner.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 26. september 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. april 2017 med påbud om at sikre, at arbejdspladsen ved indskrivning indrettes med passende arbejdsbord, så den ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt hos [navn udeladt], [adresse udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 25. april 2017 med påbud om at sikre, at arbejdspladsen ved indskrivning indrettes med passende arbejdsbord, så den ansatte kan udføre arbejdet forsvarligt hos [navn udeladt], [adresse udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at arbejdet med indskrivning ikke udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet i begrundelsen for påbuddet har lagt vægt på, at den ansatte arbejder med fastlåste arbejdsstillinger for benene ca. halvdelen af sit daglige arbejde. Nævnet lægger hertil vægt på, at virksomheden i brev af 28. juli 2017 har oplyst, at Arbejdstilsynet fejlagtig har opfattelsen af, at medarbejderen sidder sammenhængende en halv arbejdsdag. Nævnet lægger endvidere vægt på, at virksomheden har oplyst, at medarbejderen modtager 25-40 kunder dagligt stående, og at det følger af virksomhedens serviceproces, at medarbejderen står sammen med kunderne og gennemgår fakturaen, samt følger kunderne med ud til bilen mv. Nævnet lægger videre vægt på, at virksomheden har oplyst, at der ikke er tale om langvarig fastlåsning af benene, og at forskellige arbejdsstillinger kun indtages kortvarigt grundet ovennævnte arbejdsrutiner. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 30. august 2017 har indstillet, at påbuddet ophæves på baggrund af virksomhedens oplysninger i brev af 28. juli 2017. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår desuden af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at der på arbejdsstedet skal findes passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets kompetence til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om indretning af faste arbejdssteder ● § 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 ● § 30, stk. 1, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 28. juli 2017 fra [navn udeladt] samt Arbejdstilsynets brev af 30. august 2017. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 … Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning … Kapitel 6 Inventar § 30. Der skal på arbejdsstedet findes passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. …

Versioner

  1. 2017-10-20