Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/10243@2018-03-23/da

Indhold

1. Indledning

Offererstatningslovens § 1 – direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 16-520-10294, 16-520-10296 og 16-520-10297

Et søskendepar og deres mor søgte om erstatning for ydelser, der ikke er omfattet af offererstatningslovens § 2, som følge af deres søsters/datters død 12 år tidligere. Drabet fandt sted i den lejlighed, hvor hele familien boede, og blev begået af faren i familien. Begge brødre og moren var til stede i lejligheden mens drabet blev begået, men ingen hørte drabet, og det blev først opdaget flere timer efter. Det var de tre ansøgere, der fandt liget. Nævnet besluttede at meddele ansøgerne afslag efter offererstatningslovens § 1, da nævnet ikke fandt, at ansøgerne kunne betragtes som direkte skadelidte, ligesom nævnet heller ikke fandt, at ansøgerne i øvrigt havde været så tæt på begivenhedernes centrum, at ansøgerne alligevel måtte anses for omfattet af offererstatningsloven. Nævnet lagde herved vægt på, at ingen af ansøgerne overværede drabet, og at de lå og sov på gerningstidspunktet og intet havde hørt i løbet af natten, hvor drabet fandt sted. Nævnet vurderede i øvrigt af egen drift, at ingen af brødrene var berettiget til efterladtegodtgørelse. Her tillagde nævnet det vægt, at de ikke var omfattet af den personkreds, som kan komme i betragtning til godtgørelse efter § 26 a efter forarbejderne til bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26 a. Nævnet fandt, at der ikke mellem ansøgerne og afdøde var en sådan helt særlig tilknytning, som kunne begrunde efterladtegodtgørelse, da forholdet mellem ansøgerne og afdøde ikke fandtes at gå ud over et sædvanligt familiært forhold mellem søskende. Moren blev tilkendt en efterladtegodtgørelse på 100.000 kr. Nævnet fulgte således forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26 a og retspraksis, hvorefter der som udgangspunkt tilkendes 100.000 kr. i godtgørelse til efterladte ved forsætligt drab.

Versioner

1. 2018-03-23