Offererstatningslovens § 1 – straffelovsovertrædelser begået i udlandet, nævnets j.nr. 16-520-10759
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/10245@2018-08-24/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 – straffelovsovertrædelser begået i udlandet, nævnets j.nr. 16-520-10759
Ansøger var på forretningsrejse i Barcelona og blev efter at have spist middag på restaurant overfaldet på vej tilbage til hotellet. ANS gjorde gældende, at han var på arbejde på skadestidspunktet, idet han anvendte tiden på restauranten til at tjekke sine arbejdsmails på mobilen. Nævnet gav afslag på erstatning og godtgørelse med begrundelsen, at skaden ikke var sket under ansøgers erhvervsudøvelse og derfor ikke var omfattet af offererstatningslovens § 1, stk. 3. Nævnet tilføjede endvidere, at selvom man antog, at skaden var sket i forbindelse med ansøgers erhvervsudøvelse, så ville forudsætningen om, at offererstatningslovens § 1, stk. 3, alene omfatter personer, som efter karakteren af deres erhvervsudøvelse er særligt udsat for vold, i sig selv medføre et afslag.