Gelex

Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 15-520-06188 og 18-520-00311

GældendeVersion 2018-11-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/10255@2018-11-30/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 15-520-06188 og 18-520-00311

Ansøger var den 03-07-2014 på arbejde på et opholdssted for personer med psykiske handicaps. Hun var eneste ansatte på stedet, da en beboer kom oprevet og påvirket hjem til opholdsstedet, hvor han ødelagde inventaret, råbte op og truede ansøger verbalt. Ansøger tilkaldte herefter politiet, som ankom til opholdsstedet, hvor politiet forsøgte at få beboeren til at ”falde ned”. Politiet vurderede efter flere forsøg, at beboeren var så påvirket, at han ikke kunne tage vare på sig selv, hvorefter beboeren blev anholdt og indbragt på politistationen. Episoden blev ikke politianmeldt i forbindelse med politiets tilstedeværelse. Arbejdsgiveren oplyste efterfølgende vedrørende den manglende politianmeldelse, at ansøger ikke ønskede at politianmelde forholdet, og at arbejdsgiveren ikke anmeldte hændelsen, da opholdsstedet ikke havde tradition for anmeldelse af vold og trusler. Ansøger oplyste, at hun stod uforstående over for, at forholdet ikke var politianmeldt, og hun afviste endvidere at have drøftet spørgsmålet om politianmeldelse med arbejdsgiveren. Da der således ikke var oplyst om konkrete, individuelle pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolderen eller hændelsen den 0307-2014, som skulle tale imod politianmeldelse, fandt nævnet ikke grundlag for at se bort fra, at forholdet ikke var anmeldt til politiet, og nævnet meddelte derfor i medfør af den nu underkendte praksis afslag på erstatning. Nævnet genoptog i lyset af Højesterets dom behandlingen af sagen. Nævnet fandt, at sagen efter nævnets ændrede praksis i lyset af Højesterets dom måtte anses for omfattet af offererstatningsloven. Nævnet fandt således ikke, at den omstændighed, at ansøger muligvis ikke selv ønskede at politianmelde skadevolderen, kunne sidestilles med, at hun, efter at være blevet opfordret til at indgive politianmeldelse, havde modsat sig dette eller i øvrigt ikke havde villet medvirke til sagens oplysning.

Versioner

  1. 2018-11-30