Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 14-520-04774 og 18-520-00212
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/10256@2018-12-10/da
Indhold
Offererstatningslovens § 10, nævnets j.nr. 14-520-04774 og 18-520-00212
Ansøger var i praktik som pædagogstuderende i et bo- og skoletilbud for børn, der på grund af skader på deres personlighed havde et behov for sammenhængende behandling. Den 22-09-2012 blev ansøger udsat for et overfald af en af beboerne i form af spark og slag i ca. 40 minutter. Episoden blev ikke politianmeldt. Arbejdsgiveren oplyste, at baggrunden for den manglende politianmeldelse var, at skadevolderen ikke var fyldt 14 år på skadestidspunktet. Da der således ikke fra arbejdsgiverens side var oplyst om konkrete, individuelle pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn vedrørende skadevolder eller episoden den 22-09-2012, som skulle tale imod politianmeldelse, fandt nævnet ikke grundlag for at se bort fra, at forholdet ikke var anmeldt til politiet, og nævnet meddelte derfor i medfør af den nu underkendte praksis afslag på erstatning. Nævnet genoptog i lyset af Højesterets dom behandlingen af sagen. Nævnet fandt, at sagen efter nævnets ændrede praksis i lyset af Højesterets dom måtte anses for omfattet af offererstatningsloven. Ansøger oplyste over for nævnet i forbindelse med genoptagelsesanmodningen, at der var tegnet en ansvarsforsikring via arbejdsgiveren, og at ansvarsforsikringsselskabet havde anerkendt erstatningspligten som følge af hændelsen den 22-09-2012. Ansvarsforsikringsselskabet havde imidlertid afvist at dække ansøgers fulde krav under henvisning til manglende årsagssammenhæng. Ansøger fremsatte derfor over for nævnet de krav, som forsikringen ikke havde dækket. Nævnet afslog ansøgers ansøgning om erstatning under henvisning til offererstatningslovens § 7. Nævnet lagde vægt på, at ansvarsforsikringsselskabet havde anerkendt erstatningspligten som følge af hændelsen den 2209-2012. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det er fast nævnspraksis, at nævnet ikke tilkender erstatning, hvis et ansvarsforsikringsselskab har anerkendt erstatningspligten, idet erstatningens omfang herefter er et mellemværende mellem ansøger og ansvarsforsikringsselskabet. Nævnet har i forbindelse med behandlingen af en sag i 2019 haft anledning til at forholde sig mere konkret til, hvornår en ansøger kan anses for ”efter at være blevet opfordret til at indgive politianmeldelse, [at have] modsat sig dette”