Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/10264@2018-11-27/da

Indhold

1. Indledning

Erstatningsansvarsloven § 6-7 – fastsættelse af årsløn, nævnets j.nr. 18-520-00007

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde i sagen afgivet udtalelse, hvori de fastsatte ansøgers erhvervsevnetab til 65 %. I udtalelsen havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anslået ansøgers erhvervsevne før hændelsen i sagen til en årsløn på ca. 250.000 kr. Ansøgers repræsentant fremsatte krav om erstatning for erhvervsevnetab med 65 % beregnet med afsæt i nævnets standardårsløn på 245.000 kr. ved en skadesdato i 2013. Nævnet var enige i at benytte den fastsatte erhvervsevnetabsgrad på 65 %, men fandt, at nævnets standardårsløn ikke kunne finde anvendelse i sagen. Ansøger var fra Polen og havde opholdt sig i Danmark i adskillige år før hændelsen. Ansøger havde ifølge ansøgers repræsentant ikke nogen registreret indtægt i Danmark eller andre lande i skatteårene 2010,2011 eller 2012. Ansøger havde alene registreret indtægter i Danmark og Polen i 2007, 2008 og 2009 svarende til ca. 50.000-60.000 kr. om året. Ansøgers repræsentant havde oplyst over for nævnet, at ansøger havde været ansat flere steder i perioden fra 2007 og frem til skadesåret, og at flere af ansøgers ansættelser var udokumenterede. Nævnet fandt, at ansøger ikke opfyldte kriteriet om ”vag tilknytning til arbejdsmarkedet” forbundet med brugen af nævnets standardårsløn. Nævnet fandt, at ansøger sås at have en normal tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af ansøgers registrerede indtægtsforhold, og at nævnets standard årsløn derfor ikke fandt anvendelse. Nævnet tilkendte herefter erstatning for erhvervsevnetab på baggrund af den dokumenterbare årsløn på 73.500 kr. Årslønnen fremkom i sagen efter udregning af et gennemsnit af indtægten for årene 2007 til 2009 og herefter opregulering til renteåret.

Versioner

1. 2018-11-27