Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 – krænkelsesgodtgørelse, nævnets j.nr. 16-520-10727, 16-520-10728 og 16-520-10729
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/10271@2018-03-26/da
Indhold
Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 – krænkelsesgodtgørelse, nævnets j.nr. 16-520-10727, 16-520-10728 og 16-520-10729
Tre ansøgere, der alle var mindreårige, søgte om godtgørelse for krænkelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Deres mor var dømt for henholdsvis drabsforsøg, forsøg på grov vold og grov vold. Nævnet fandt, at det barn, der havde været udsat for drabsforsøg, opfyldte betingelserne for godtgørelse for krænkelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Nævnet tilkendte 20.000 kr. I forhold til de børn, der havde været udsat for forsøg på grov vold og grov vold, fandt nævnet ikke efter de konkrete omstændigheder, at forbrydelsen ville have medført fængsel i omkring 1 år eller derover, og nævnet meddelte derfor afslag på krænkelsesgodtgørelse. Nævnet vejledte alle ansøgerne om muligheden for at søge om godtgørelse varig mén og erstatning for tab af erhvervsevne.