Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0051

GældendeVersion 2018-01-05
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9011@2018-01-05/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0051

Pressenævnet genoptager behandling af klage over tv-kanalen DK4 En person klagede over en udsendelse bragt på tv-kanalen DK4 og derefter på hjemmesiden dk4.dk. Pressenævnet afviste i sag nr. 2017-80-0041 at behandle klagen, da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven og derfor ikke hører under nævnets område. Personen anmodende nævnet om genoptagelse, da klagen også vedrørte tv-kanalen DK4. Tv-kanalen DK4 blev i 1997 registreret i overensstemmelse med Radio- og fjernsynsloven hos Radio- og tv-nævnet. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at DK4 er omfattet af medieansvarsloven og derved hører under Pressenævnets område. Eftersom Pressenævnet ikke ved kendelsen den 27. oktober 2017 behandlede klagen i forhold til tv-kanalen, genoptog nævnet behandlingen af klagen, for så vidt angår tv-kanalen.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2017-80-0041, [Klager] mod DK4, som nævnet traf afgørelse i den 27. oktober 2017. Sagen vedrørte [Klager]s klage over udsendelsen ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)” . Ved kendelsen afviste Pressenævnet at behandle klagen, fordi hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven. [Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da nævnet ikke tog stilling til hans klage over tv-kanalen DK4. 1 Sagsfremstilling DR4 bragte den 9. juli 2017 udsendelsen ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)” , der omhandler Wittrup Motels historie og ombygning. [Klager] klagede ved mail af 27. juli 2017 til DK4. DK4 afviste hans klage den 3. august 2017 og senest den 8. august 2017. Den 25. oktober 2017 klagede [Klager] til Pressenævnet. Af klagen til Pressenævnet fremgår indledningsvis følgende: ”Jeg videresender hermed korrespondance jeg har haft med DK4 vedrørende udsendelsen Wittrup Motel - Fortid og fremtid afsnit 2, første gang sendt søndag den 9. juli 18:05 og online lige siden, hvor Pressenævnet kan se den på dk4tv: http://dk4. tv/video/6831 og jeg finder indslaget 6:17 - 17:35 inde i udsendelsen problematisk. Som det fremgår af korrespondancen jeg d.19. september 2017 opgiver at komme videre i, finder jeg det problematisk, at scenograf [Person A] og ingen andre, præsenteres som henholdsvis ”arkitekt”, ”arkitekt”, ”arkitekt”, ”arkitekten” og titelgives ”Arkitekt” med store typer på skærmen, mens de faktisk uddannede arkitekter [Person B] og jeg selv [Klager], der har udført det egentlige arkitektarbejde på den ombygning udsendelsen omhandler, ikke nævnes med et ord. ” I Pressenævnets kendelse af 27. oktober 2017 hedder det blandt andet: ”Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler: [Klager] har klaget til Pressenævnet over hjemmesiden dk4.dk. Hjemmesiden er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Hjemmesider skal anmeldes til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og af Pressenævnets kompetence. Da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over dk4.dk hører således ikke under nævnets område og kan ikke behandles af nævnet. Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. ” Den 6. november 2017 anmodede [Klager] telefonisk Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da hans klage både vedrørte tv-kanalen DK4 og hjemmesiden dk4.dk. Han ønsker, at Pressenævnet også tager stilling til udsendelsen bragt på tv-kanalen DK4, som han mener er omfattet af medieansvarsloven. Yderligere oplysninger Medieansvarslovens § 1, nr. 2, lyder: ”§ 1. Loven gælder for følgende massemedier:¬[…]¬2) Lyd- og billedprogrammer, der spredes af¬DR, TV 2/Danmark, de regionale TV 2-virksomheder og foretagender, der har tilladelse til eller er registrerede til at udøve radio- eller fjernsynsvirksomhed. ” Af Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside slks.dk fremgår det, at tv-kanalen DK4 er registreret i overensstemmelse med Radio- og fjernsynsloven hos Radio- og tv-nævnet. Kanalen blev registreret i 1997. 2 Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 27. oktober 2017 i sag nr. 2017-80-0041, [Klager] mod DK4. Nævnets kendelse af 27. oktober 2017 er afsagt af nævnets formand, Hanne Schmidt. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet, træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Pressenævnets formand træffer derfor også afgørelse i spørgsmålet om genoptagelse. Spørgsmålet om genoptagelse Pressenævnet bemærker generelt, at nævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. [Klager] har anmodet om, at behandlingen af nævnets sag genoptages, da Pressenævnet ikke tog stilling til hans klage over tv-kanalen DK4, men alene tog stilling til klagen over hjemmesiden dk4.dk. På baggrund af Radio- og tv-nævnets registreringer lægger Pressenævnet til grund, at tv-kanalen DK4 siden 1997 har været registreret til at udøve fjernsynsvirksomhed, jf. Radio- og fjernsynsloven. På denne baggrund finder Pressenævnet, at DK4 er omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 2. Tv-kanalen hører derved under Pressenævnets område. Fristen for at klage til Pressenævnet over mediets afgørelse er tolv uger efter modtagelsen af afgørelsen, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen er indgivet til Pressenævnet (den 25. oktober 2017) inden tolv uger fra modtagelsen af mediets svar (den 8. august 2017), er klagen til nævnet rettidig. Eftersom Pressenævnet ikke ved kendelsen den 27. oktober 2017 behandlede klagen i forhold til tv-kanalen, genoptager nævnet behandlingen af klagen, for så vidt angår tv-kanalen. [Klager]s anmodning om genoptagelse imødekommes. Afgjort den 22. november 2017

Versioner

  1. 2018-01-05