Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0060

GældendeVersion 2018-02-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9060@2018-02-16/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0060

Politiken udviste ikke det størst mulige hensyn over for et vidne og får kritik Et vidne klagede over en artikel bragt i Politiken vedrørende en skudepisode på Nørrebro. Af artiklen fremgik vidnets fulde navn. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for vidnet. Nævnet udtalte derfor kritik af Politiken for at bringe vidnets navn.

Advokat Brian Werner Larsen har på vegne af [Klager] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Min 7-årige datter tog sig til hovedet og råbte: »Stop, stop, stop«” bragt på politiken.dk og i den trykte udgave den 11. november 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Politiken har offentliggjort oplysninger om hendes fulde navn og bopæl. 1 Sagsfremstilling Politiken bragte den 11. november 2017 artiklen ”Min 7-årige datter tog sig til hovedet og råbte: »Stop, stop, stop«” på hjemmesiden politiken.dk og i den trykte udgave af Politiken på side 4 i 1. sektion med underrubrikken: ”En 22-årig mand blev torsdag skudt og dræbt ved højlys dag i Mjølnerparken på Nørrebro. Store dele af nabolaget var i aftes mødt op til demonstration på gerningsstedet. De føler sig utrygge, de har fået nok, og de efterlyser større polititilstedeværelse der, hvor de har hjemme. ” Af artiklen fremgik følgende: ”Øjeblikket før 29-årige [Klager] fik hul igennem til politiet, hørte hun tre høje skud. Hun var ikke i tvivl om, at der var tale om endnu et bandeskyderi. Hun havde allerede fået en bange anelse, da hun fik øjenkontakt med manden, der sad bagest på den scooter, som passerede hende og de dagplejebørn, som hun til daglig passer. Hun havde netop været ude at handle i den nærliggende Føtex og var på vej hjem til sin lejlighed. »Da jeg får øjenkontakt, får jeg en mærkelig fornemmelse af, hvad der er ved at ske. Jeg stopper op for at markere, at jeg går med en barnevogn, og da de kommer tættere på, kan jeg se, at de er maskerede. Jeg ringer straks 112, men når ikke at komme igennem, før jeg hører skuddene«, fortæller [Klager], der har boet i Mjølnerparken i seks år. »Jeg havde ansvaret for en anden persons barn, så jeg skyndte mig hurtigt hjem i sikkerhed. Men bagefter var der kaos og panik i gaden. Folk græd og skreg og løb rundt. Jeg sad derhjemme og rystede, mens jeg skulle passe barnet«, fortæller [Klager], der på grund af oplevelsen holder sig lidt fra den fremmødte menneskemængde. ” Følgende citat blev fremhævet med store bogstaver og fed skrift: ””Bagefter var der kaos og panik. Folk græd og skreg og løb rundt[”] [Klager], beboer i Mjølnerparken. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. november 2017. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Hensyn til vidner [Klager] har anført, at hun er vidne til en skudepisode, hvor en person mistede livet. Hun har klaget over, at der i forbindelse med Politikens artikel ”Min 7-årige datter tog sig til hovedet og råbte: »Stop, stop, stop«” , er sket en alvorlig krænkelse af de presseetiske reglers punkt B. 3, idet der ikke er taget hensyn til hende som vidne. [Klager] har i den forbindelse anført, at hun siden artiklens offentliggørelse har frygtet for sit liv ” ved at hun af Politiken er offentliggjort som vidne i forhold til den formodede gerningsmand sammenholdt med at Politiken har afgivet unødvendige oplysninger om hendes fulde navn og at hun er beboer i Mjølnerparken og derved hurtigt kan opspores. ” [Klager] har i forlængelse heraf anført, at hun nu frygter for repressalier fra den formodede gerningsmand, idet hun muligvis vil kunne genkende ham – uagtet, at det i artiklen er angivet, at han var maskeret. [Klager] har endelig anført, at hun ikke ønsker offentliggørelse af Pressenævnets eventulle kritik, da dette blot vil skabe ekstra opmærksomhed på artiklen, og at hendes frygt for repressalier dermed vil øges. 2.2. Politikens synspunkter Politiken har oplyst, at de på intet tidspunkt har haft et ønske om, at [Klager]s medvirken i avisen skulle give hende problemer, og at deres journalist ikke har opfattet et ønske fra hendes side om at optræde anonymt i historien. Politiken har beklaget og undskyldt for de gener, [Klager] har haft, efter hun medvirkede i artiklen. Politiken har desuden anført, at de fjernede [Klager]s navn fra artiklen på politiken.dk, så snart hun henvendte sig til deres journalist sent på aftenen den 10. november 2017, men at avisen desværre var gået i trykken på det tidspunkt, hvorfor [Klager]s navn ikke kunne fjernes fra avisens papirudgave. Ifølge Politiken er artiklen afindekseret på politiken.dk og slettet fra deres e-avis, ligesom der er foretaget anonymisering i artikeldatabasen Infomedia. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Hensyn til vidner [Klager] har klaget over, at Politiken har offentliggjort hendes navn og bopælsoplysninger, selv om hun er vidne til et skuddrab og muligvis kan genkende gerningsmanden. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B. 3. Det fremgår af artiklen, hvordan [Klager] får øjenkontakt med en maskeret person på en scooter, samt at hun ringer 112 og umiddelbart derefter hører tre skud. [Klager] er i artiklen nævnt ved sit fulde navn, ligesom det er oplyst, at hun er beboer i Mjølnerparken. På baggrund af det oplyste lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] er vidne til en forbrydelse. Pressenævnet finder, at omtalen af skudepisoden det pågældende sted er af almen offentlig interesse. Nævnet finder imidlertid, at Politikens offentliggørelse af [Klager]s navn kan udsætte hende for unødig risiko, ved at hun som vidne til en forbrydelsen vil kunne blive udsat for repressalier. Oplysningerne synes endvidere ikke at være nødvendige for at bringe artiklens budskab. Pressenævnet finder på denne baggrund, at Politiken ikke har udvist det størst mulige hensyn over for [Klager]. Nævnet udtaler derfor kritik af Politiken. Det forhold, at Politiken fjernede [Klager]s navn fra artiklen på politiken.dk, da de blev gjort opmærksom på, at hun ikke ønskede offentliggørelse af sin identitet i artiklen, kan ikke føre til et andet resultat. Da [Klager] ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Politiken, pålægger nævnet ikke den ansvarshavende redaktør af avisen at offentliggøre kritikken i medfør af medieansvarsloven § 49. Afgjort den 6. februar 2018.

Versioner

  1. 2018-02-16