Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - medhold

GældendeVersion 2018-02-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9066@2018-02-16/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - medhold

2017-6810-62237 En virksomhed søgte efter en bartender på minimum 23 år. Dette var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer af en bestemt alder. Da klager ikke havde søgt stillingen, var der ikke grundlag for at fastslå, at han som ansøger til en ledig stilling var blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Han blev derfor ikke tilkendt en godtgørelse. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med en stillingsannonce, hvoraf det fremgik, at indklagede søgte en bartender på minimum 23 år. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at det fremgik af stillingsannoncen, at indklagede søgte en bartender på minimum 23 år. Sagens behandling Afgørelse er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Klager er født i marts 1995. Klagen vedrører en stillingsannonce af 23. oktober 2017, hvor følgende fremgår: ”Vi søger: - Bartender – minimum 23 år. - Garderobe – minimum 20 år. - Runner/gulvkanoner/afrydder – minimum 20 år. ” Klager indbragte den 14. november 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over, at han på grund af sin alder ikke kunne blive taget i betragtning til stillingen som bartender. Klager har ikke søgt stillingen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager ønskede at få en stilling som bartender på et diskotek. Ifølge stillingsannoncen var det et krav, at ansøgere til stillingen som bartender var fyldt 23 år. Da klager er 22 år, afholdt alderskravet ham fra at søge stillingen. Klager mener ikke, at en person på 23 år er mere kompetent til en stilling som bartender, end en person på 22 år. Klager har tidligere arbejdet som bartender. Klager ønsker med klagen at få tilkendt en godtgørelse. Indklagede er ikke kommet med bemærkninger til klagen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at det ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af en bestemt alder. Da indklagede ved stillingsopslaget har angivet, at de søger en bartender på minimum 23 år, har indklagede handlet i strid med forbuddet mod annoncering efter personer af en bestemt alder. Klager får derfor medhold i klagen. Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder eller tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer af en bestemt alder. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse. Nævnet kan tilkende godtgørelse for overtrædelse af lovens §§ 2-4. Ligebehandlingsnævnet har tidligere behandlet tilsvarende klager vedrørende alderskrav i stillingsannoncer, jf. herved bl.a. nævnets afgørelser af 12. januar 2017 og 17. marts 2017 i journalnumrene 2016-6810-22290 og 2016-6810-16164. Da klager ikke har søgt stillingen, er der på baggrund af fast nævnspraksis ikke grundlag for at fastslå, at han som ansøger til en ledig stilling er blevet forskelsbehandlet på grund af sin alder. Klager tilkendes derfor ikke nogen godtgørelse. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 6, stk. 3, om formandsafgørelser - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 5, om annoncering - § 7a om delt bevisbyrde <2017-6810-62237>

Versioner

  1. 2018-02-16