Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0094

GældendeVersion 2018-02-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9075@2018-02-21/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0094

Redigeringsret. Jyllands-Posten var berettiget til at afvise kronik En person klagede over, at Jyllands-Posten ikke bragte hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har afvist at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig” , idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved den 11. december 2017 at afvise at bringe hans kronik vedrørende Danmarks krigsførelse de sidste seksten år. Han har fremsendt kronikken til flere aviser, uden at den er blevet publiceret. [Klager] har henvist til de ” Grundlæggende synspunkter ” i indledningen til de vejledende regler for god presseskik, hvoraf det fremgår: ”Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden […]” Af [Klager]s kronik fremgår blandt andet: ”Danmark har været i krig i seksten år. Men det juridiske grundlag for starten på disse krige har aldrig været diskuteret. En af grundene hertil kan have været, at den afgørende efterretningsrapport stadig er klassificeret – troede vi. Men tilsyneladende har den været offentligt tilgængelig i ni år. […] Imidlertid deklassificerede USA's udenrigsministerium d. 19. maj, 2008, det direktiv, der i 2001 udgik til alle USA's ambassader og repræsentationer vedr. terrorangrebet d. 11. september. Det hedder: "SEPTEMBER 11: WORKING TOGETHER TO FIGHT THE PLAGUE OF GLOBAL TERRORISM AND THE CASE AGAINST AL-QA'IDA". Teksten er frit tilgængelig på denne adresse: http://intelfiles.egoplex.com/2001-10-02-DOS-Qaeda-Overview.pdf […] Konklusionen er uomgængelig: Dette dokument er simpelthen manuskriptet, ikke blot til Frank Taylors orientering af Det Nordatlantiske råd, men også til de ”briefings”, de nationale regeringer modtog d. 3. oktober fra de respektive, amerikanske ambassadører! Enslydende foredrag må være blevet holdt samtidigt i de 18 NATO-hovedstæder. Men NATO traktatens artikel 5 giver kun mulighed for ”et individuelt eller kollektivt selvforsvar , som er anerkendt ved artikel 51 i De Forenede Nationers Pagt”. Lovligheden af Danmarks og Norges krigsdeltagelse er derfor fuldstændigt betinget af det faktuelle indhold af Frank Taylors rapport. Hvad står der så i dette dokument, der kunne tjene som juridisk grundlag for, at Danmark skulle deltage i angrebet på et ludfattigt land på den anden side af jordkloden? Intet. Ingenting! Kun en mindre del af teksten handler om 11. september i form af lodrette, summariske officielle påstande om denne dags begivenheder. Der er ingen beviser. Resten af teksten handler om Al-Qaeda’s og Taleban´s formodede gerninger i 1990erne. En ”briefing” er noget, man tager til efterretning. Overskriften til denne kronik skal forstås bogstaveligt. Den 3. oktober, 2001, tog Danmark til efterretning, at vi var i krig. Det er vi stadig, fire ødelagte lande, titusindvis af døde, millioner af flygtninge og milliarder af kroner senere. ” Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten ikke har optaget hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig” , der ifølge ham indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Det er Pressenævnets opfattelse, at der gælder et almindeligt princip om, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i avisen. Det bemærkes dog generelt, at en avis (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale. Pressenævnet finder det ikke dokumenteret, at Jyllands-Posten har påtaget sig en forpligtelse til at bringe kronikken. Redaktøren måtte herefter anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe [Klager]s kronik. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1, uanset at indholdet måtte indeholde væsentlige oplysninger for offentligheden. Afgjort den 15. februar 2018

Versioner

  1. 2018-02-21