Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold

GældendeVersion 2018-02-22
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9078@2018-02-22/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - ej medhold

J. nr. 2017-6811-17614 En far klagede til Ligebehandlingsnævnet over, at kommunen kun sendte opkrævning af betaling for barnets institutionsplads til hans hustru. Dette var ikke i strid med ligestillingsloven. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kommunen havde oplyst til faren, at han havde mulighed for at tilmelde opkrævningen af betalingen for institutionspladsen til sin betalingsservice.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune sendte opkrævning af betaling for daginstitutionsplads til et barns mor og ikke til barnets far. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klagers hustru modtog opkrævning af betaling for daginstitutionsplads fra den indklagede kommune, mens klager ikke modtog opkrævningen. Sagsfremstilling Klager indbragte den 14. marts 2017 en klage til Ligebehandlingsnævnet over, at en kommune kun sendte opkrævning af betaling for barnets daginstitutionsplads til hans hustru. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling på grund af køn, når kommunen kun opkræver hans hustru betaling for deres barns vuggestueplads. Af flere grunde, herunder hustruens sprogudfordringer, er det altid klager, der har kontakten til det offentlige vedrørende deres fælles barn, og det er ham, som varetager familiens økonomi. Klager kan som far ikke få tilsendt betalingsopkrævning for deres barns vuggestueplads fra kommunen. Kommunen insisterer på, at betalingsopkrævningen skal sendes til hans hustru i stedet for til ham. Det er forskelsbehandling på grund af køn, at en far i et ægteskab ikke har mulighed for at være registreret som ”den administrative kontakt” for et barn, og at informationerne vedrørende barnet kun bliver sendt til moren, når forældrene er gift. Han ønsker med klagen at opnå, at kommunen behandler gifte forældre lige. Indklagede gør gældende, at kommunen ikke har handlet i strid med ligestillingsloven. I kommunen er det besluttet, at det er et barns mor, der modtager opkrævning for betaling af et barns institutionsplads, hvis forældrene bor på samme adresse. Denne beslutning er truffet for at sikre, at der beregnes søskenderabat i de tilfælde, hvor dette er relevant. Klagers hustru står ikke i systemet registreret som fritaget for at modtage digital post. Indklagede oplyste den 14. marts 2017 til klager, at han har mulighed for at tilmelde opkrævning af betaling for daginstitutionsplads til sin betalingsservice, således at betalingerne fremgår af hans betalingsoversigt. Det er den forælder, som skriver barnet op med sit NemID i kommunens digitale pladsanvisning, der bliver ”sagsindehaver”. Når barnet er indmeldt i systemet og får tilbudt en institutionsplads, foretages der et ”sagsskifte” således, at barnet bliver registreret under dets mor. Opkrævning for betaling af institutionspladsen bliver sendt til barnets mor. Kommunen foretager dette ”sagsskifte”, idet børnefamilieydelsen udbetales til et barns mor. Der kan derfor ske modregning i denne ydelse, hvis der opstår restance med betalingen af institutionspladsen. ”Sagsskiftet” foretages derudover, så der kan ydes søskenderabat i de tilfælde, hvor dette er relevant. Som følge heraf kan forældre ikke selv vælge, hvilken forælder opkrævningen for betalingen af institutionspladsen skal sendes til. Denne fremgangsmåde var også gældende på tidspunktet, hvor klager og hans samlever skrev deres barn op til dagtilbud via kommunens digitale pladsanvisning. I systemet er det teknisk muligt at registrere børn under deres far, og søskenderabat vil kunne opnås i de tilfælde, hvor det er relevant. Den forælder, som ikke modtager opkrævningen, kan til enhver tid tilmelde opkrævningen til sin egen Betalingsservice-aftale således, at han eller hun automatisk bliver opkrævet for betalingen. Kommunen sender hver måned omkring 150–200 rykkerskrivelser til borgere, som er i restance med betaling for dagtilbud og SFO. Kommunen er ikke vidende om, hvor mange borgere der årligt bliver modregnet i deres børnefamilieydelse, idet det er SKAT, som står for modregningen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det følger af lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven), at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Ved direkte og indirekte forskelsbehandling forstås, at en person behandles ringere eller stilles særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Efter ligestillingsloven har en offentlig myndighed pligt til inden for sit område at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Det følger af oplysningerne fra indklagede, at en mor automatisk modtager opkrævning for betaling af et barns institutionsplads, hvis forældrene bor på samme adresse. Indklagede har oplyst, at det er den forælder, der skriver barnet op via kommunens digitale pladsanvisning, som bliver ”sagsindehaver”, og at der foretages et ”sagskifte” til barnets mor, når barnet er blevet tilbudt en institutionsplads. Ifølge kommunen er dette ”sagsskifte” begrundet i muligheden for modregning i børneydelsen, hvis der opstår restancer med betalingen for institutionspladsen. Det følger derudover af oplysningerne fra indklagede, at en far har mulighed for at tilmelde opkrævningen af betalingen for institutionspladsen til sin betalingsservice, og at indklagede den 14. marts 2017, hvor klagen er indbragt for nævnet, har oplyst klager om denne mulighed. Ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen vurderer nævnet herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han har været udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af køn. Klager får derfor ikke medhold. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling - § 2, stk. 4 om bevisbyrde - § 4 om offentlige myndigheders forpligtelser <2017-6811-17614>

Versioner

  1. 2018-02-22