Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9157@2018-03-20/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0054

SE og HØR får ikke kritik for omtale med private billeder af kendt indsat En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold. Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

[Klager] har ved Retshjælpen Rusk klaget til Pressenævnet over artiklerne ”MIT LIV MED [KLAGERS TIDLIGERE NAVN 1]” , ”SÅDAN SLAP JEG UD” og ”MÅ IKKE SE SIN SØN”, som blev bragt i SE og HØR henholdsvis den 11. oktober 2017 og den 6. december 2017, samt artiklerne ”[Klagers tidligere navn 1] og ekskonen kæmper om forældremyndigheden” og ”[Klagers tidligere navn 1] må ikke se sin søn” , der blev bragt på seoghoer.dk henholdsvis den 10. oktober 2017 og 12. december 2017, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har desuden klaget over en række opslag bragt af SE og HØR på SE og HØRs Facebook-side facebook.com/seoghoerdk. [Klager] har klaget over, at SE og HØR har krænket hans privatliv og bragt skadelige og krænkende oplysninger om ham uden forinden at forelægge oplysningerne for ham. 1 Sagsfremstilling SE og HØR bragte i oktober og december 2017 i alt fem artikler i henholdsvis den trykte udgave af SE og HØR og på hjemmesiden seoghoer.dk vedrørende [Klager]s ægteskab med [Person A], deres skilsmisse samt efterfølgende forældremyndighedssag og samværssag om deres fælles barn. SE og HØR bragte den 10. oktober 2017 en lignende omtale på SE og HØRs Facebook-side facebook.com/seoghoerdk. [Klager] hed også tidligere [Klagers tidligere navn 1]. Forud for de påklagede artikler Forud for den påklagede omtale var SE og HØR i kontakt med [Klager]s advokat, Ulrik Sjølin Pedersen. Advokat Ulrik Sjølin Pedersen sendte den 9. oktober 2017 følgende udtalelse til SE og HØR: ”Udover at et forhold til en langtidsdømt i sagens natur altid vil være forbundet med frustrationer, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen, hvilken min klient af hensyn til barnet helst havde været foruden. ” Samme dag sendte SE og HØR følgende til godkendelse hos advokaten: ”[Klagers tidligere navn 1] har ingen kommentarer, men oplyser gennem sin advokat, at et forhold til en langtids dømt i sagens natur altid vil være forbundet med frustrationer, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen, hvilken min klient af hensyn til barnet helst havde været foruden. Ok? ” Ved mail af 1. december 2017 rettede SE og HØR på ny henvendelse til advokat Ulrik Sjølin Pedersen, der meddelte SE og HØR, at han ikke længere repræsenterede [Klager] og henviste til advokat Thomas Brædder. SE og HØR rettede samme dag henvendelse til advokat Thomas Brædder. Af mailen fremgik følgende: ”Hej Thomas, Jeg er i gang med at skrive en opfølgningsartikel til den om [Klagers tidligere navn 1]s skilsmisse tidligere på efteråret. Temaet er samvær med hans søn og jeg skal høre om [Klagers tidligere navn 1] har nogle kommentarer til den omstændighed at han skal have mistet samværet med sin søn. ” De påklagede artikler SE og HØR bragte den 10. oktober 2017 artiklen ”[Klagers tidligere navn 1] og ekskonen kæmper om forældremyndigheden” på seoghoer.dk med underrubrikken: ”[Klagers tidligere navn 1] er blevet skilt efter seks års ægteskab med [Person A]. Nu kæmper de om forældremyndigheden over deres fælles barn. ” Af artiklen fremgik følgende: ”SE og HØR kunne tidligere i dag afslører, at [Klagers tidligere navn 1] er blevet skilt fra den 12 år yngre [Person A]. - Det eneste jeg ønsker er at få mit liv tilbage, fortæller [Person A] til SE og HØR. Hun beskriver sit forhold til [Klagers tidligere navn 1] som ni år i helvede. Sammen har de en søn på tre år, og han er nu blevet midtpunkt i en strid om forældremyndigheden. [Klagers tidligere navn 1] kæmper nemlig for retten til at se sit barn, men står det til [Person A], så kommer den berygtede morder aldrig til at se sønnen igen. - Står det til mig, har han set ham for sidste gang. Og jeg har fuld tillid til, at Statsamtet træffer den rigtige beslutning for drengens skyld, fortæller [Person A] til SE og HØR. Sønnen er [Person A]s første barn, mens det er anden gang, at [Klagers tidligere navn 1] er blevet far. Han fik nemlig en søn tilbage i 2000. Den lille dreng, [Barn A], kom til verden bare få måneder før, at [Klagers tidligere navn 1] dræbte sin kæreste [Person C] og hendes to børn. Efter dommen for det tredobbelte drab, har [Klagers tidligere navn 1] flere gang forsøgt at få lov til at have kontakt med sin førstefødte, men uden held. Både Statsamtet og Civilretsdirektoratet, der er den øverste danske myndighed på området, har afvist [Klagers tidligere navn 1]s anmodninger om at se sønnen. Du kan læse hele det store interview med [Person A] i SE og HØR, der er på gaden i morgen. ” Til artiklen var der indsat et billede af [Klager] og hans ekskone [Person A] fra deres vielse. På billedet ses de to stående over for hinanden med en blomst i hånden. De står foran et vindue med tremmer og gennem vinduet ses fængselsmuren med pigtråd. Der var desuden indsat et slideshow, hvor forsidebilledet viser [Klager] stå bag [Person A], mens han holder hende i et fast greb med en hånd om hendes hals. Henover billedet var teksten ” Nu fortæller [Person A] om sine ni år i helvede ”. Slideshowet indeholder derudover billeder fra [Klager] og [Person A] vielse samt billeder af SE og HØRs artikler i sagen. På forsiden af SE og HØR nr. 41, der udkom den 11. oktober 2017, var billedet af [Klager]s (tidligere [Klagers tidligere navn 1]) ansigt, hvor højre side af ansigtet er malet sort, indsat øverst i højre hjørne sammen med overskriften ”Jeg fødte [Klagers tidligere navn 1]s barn” og underoverskriften ”Skilt efter 9 år i helvede – ekskonen taler ud til SE og HØR” . Der ses desuden et billede af hans ekskone [Person A]. Inde i bladet bragte SE og HØR artiklen ”MIT LIV MED [KLAGERS TIDLIGERE NAVN 1]” på side 20 og 21. Artiklen havde underrubrikken: ”[Person A] er endelig ude på den anden side og fortæller nu eksklusivt til SE og HØR, hvordan det var at være gift med landets mest berygtede morder”. Af artiklen fremgik blandt andet følgende: ”[…] SE og HØR kan afsløre, at skilsmissen nu er en realitet. Den blev godkendt den 3. oktober. Tilbage er kun parrets fælles søn som et håndfast treårigt bevis på et forhold, [Person A] med egne ord aldrig skulle være gået ind i. Et forhold, som udviklede sig fra dårligt til værre, mens hun - med sin beskrivelse - blev holdt fast i et jerngreb, et manipulerende spin, der var umuligt at bryde ud af. - Allerede da jeg først begyndte at være sammen med ham, vidste jeg godt, at det var forkert. […] "Jeg er ikke din fjende" Et år besøgte hun ham over 300 gange. 300 gange fra Odense til København og retur. De fleste besøg var bare korte samvær i et klinisk besøgslokale. Men én gang om måneden tilbragte de 47 timer i en besøgslejlighed, hvor de kunne lege far, mor og senere børn. De blev gift i 2011, og kigger man på billederne, er det svært at se, at det ikke er et almindeligt bryllup mellem et almindeligt forelsket par. Men intet var almindeligt, og den spiral, som ægteskabet startede, blev bare værre og værre. Skal man tro [Person A], skete der ting, som hun nok burde have indberettet i hvert fald til fængselsledelsen. En video, optaget med et kamera, som [Person A] smuglede ind, afslører et turbulent forhold. Videoen, som SE og HØR har set, viser en grædende [Person A], der sidder på en seng i besøgslejligheden efter en alt for ophedet runde mellem de to. [Person A] har lige fortalt [Klagers tidligere navn 1], at hun er gravid, og gjort det klart for ham, at hun ikke vil føde hans barn. [Klagers tidligere navn 1] filmer og råber på engelsk, at hun skal tage sig sammen. ”Jeg er ikke din fjende, [Person A]. Tag dig sammen. Gør det for min skyld, for vores barns skyld”, lyder det i videoen fra [Klagers tidligere navn 1]. Han trøster ikke sin kone, der har røde mærker på armen og er tydeligt oprørt. I stedet følte [Person A], at hun blev manipuleret til at sige undskyld og trække ønsket om abort tilbage. Og det gjorde hun så. […]” Til artiklen var indsat to billeder fra [Klager] og [Person A]s vielse i fængslet. Det ene billede var anvendt som baggrundsbillede, hvor de sidder og holder hinanden i hånden, mens de begge smiler. På det andet billede kysser de hinanden. [Person A] står med ryggen til, og ingen af deres ansigter er synlige. Derudover var nærbilledet af [Klager] (tidligere [Klagers tidligere navn 1]), hvor hans højre side af ansigtet er malet sort, indsat i forgrunden på side 21. To yderligere billeder af [Klager] var indsat i højre side. På det ene ses [Klager] siddende med solbriller og et tørklæde om hovedet med et alvorligt udtryk, og på det andet står han med en kop i hånden og smiler. Til sidstnævnte billeder var indsat følgende tekst: ”Manden med mange udseender og mange navne. [Klagers tidligere navn 1] har heddet både [Klagers tidligere navn 2] og [Klagers tidligere navn 3] - for den totale forvirrings skyld hedder han nu [Klager]. ” SE og HØR bragte på de efterfølgende sider (side 22 og 23) i samme udgave af SE og HØR artiklen ”SÅDAN SLAP JEG UD” med underoverskriften ”Deres søn blev [Person A]s redning” . Artiklen havde underrubrikken: ”Ifølge [Person A] planlagde [Klagers tidligere navn 1] at få barn med hende, så de var forbundet for evigt. Nu håber hun, at far og søn aldrig skal ses igen. ” Af artiklen fremgik følgende: ”Det burde være ligetil at forlade et ægteskab, man ikke ønsker, men ikke for [Person A], og ikke når manden hedder [Klagers tidligere navn 1]. […] Vores søn reddede mig Og står det til [Person A], skal deres fælles søn heller ikke retur bag tremmer. I dag er han et ønskebarn. […] Men det blev faktisk den i dag treårige søn, der gav hende modet til at lade sig skille fra sin mordermand. - Det kan virke så hårdt nu, når jeg har fået min søn, at tale om abort. Men sådan var det. I dag er alt vendt på hovedet, og han er mit et og alt. Han reddede mit liv, for det var, da jeg så ind i hans øjne, at jeg vidste, at jeg måtte væk, siger hun. Kort efter fødslen skar hun kraftigt ned på besøgene. Og hun beskriver, at deres forhold de sidste tre år trods ægteskabelig status ikke eksisterede. […] I juli i år tog hun endelig mod til sig og begærede skilsmisse, og den gik igennem i sidste uge. Men kampen slutter ikke her. Skal aldrig se ham igen For [Klagers tidligere navn 1] kæmper om retten til sit barn. Allerede længe inden [Person A] overhovedet havde haft modet til at kræve skilsmisse, var [Klagers tidligere navn 1] begyndt at lave indberetninger til hendes hjemkommune om, hvor dårlig en mor hun var. Og om, hvor ringe hun varetog drengens tarv. Indberetningerne begyndte, da besøgene aftog. Og det er fortsat efter skilsmissen. SE og HØR har læst en indberetning, hvor [Klagers tidligere navn 1] kræver samvær med drengen og kalder [Person A] psykisk syg. - Men står det til mig, har han set ham for sidste gang. Og jeg har fuld tillid til, at Statsamtet træffer den rigtige beslutning for drengens skyld, siger hun. ” Til artiklen var indsat to billeder fra [Klager] og hans ekskone [Person A]s vielse i fængslet. På det ene billede, som også blev anvendt i SE og HØRs tidligere artikel ”MIT LIV MED [KLAGERS TIDLIGERE NAVN 1]” , holder [Klager] og [Person A] hinanden i hånden, på det andet, som er anvendt som baggrundbillede, ses de stående over for hinanden foran et vindue med tremmer. Derudover var billedet, hvor [Klager] holder [Person A] fast om halsen indsat med følgende billedtekst: ”Der er også plads til pjat og leg, selvom udsigterne til at sidde årevis i fængsel er overvældende. Siden blev det hele lidt mere alvorligt, siger [Person A]. ” Øverst i højre side på side 23 var der indsat en faktaboks med et billede af [Person C] og hendes to sønner, som [Klager], dengang kaldet [Klagers tidligere navn 1], dræbte i år 2000. Af faktaboksen fremgik blandt andet følgende: ”[…] ”Undertiden har han skiftet navne og har kaldt sig både [Klagers tidligere navn 3] og [Klagers tidligere navn 2]. For tiden lystrer han navnet [Klager], erfarer SE og HØR. Ud over med [Person A] har [Klagers tidligere navn 1] været gift med [Person B], mens han sad i fængslet. ” Nederst i højre på side 23 var der indsat en tekstboks med overskriften: ”[Klagers tidligere navn 1]: Ingen kommentarer” , hvoraf det fremgår: ”[Klagers tidligere navn 1] har ingen kommentarer, men oplyser gennem sin advokat, at et forhold til en langtids dømt i sagens natur altid vil være forbundet med frustrationer, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen, hvilken min klient af hensyn til barnet helst havde været foruden. ” På forsiden af SE og HØR nr. 49, der udkom den 6. december 2017, var billedet af [Klager]s (tidligere [Klagers tidligere navn 1]) ansigt, hvor hans højre side af ansigtet er malet sort, bragt nederst sammen med overskriften ”MÅ IKKE SE SIN SØN” og underoverskriften ”[Klagers tidligere navn 1] banket på plads” . Under billedet stod der ”afsløring” . SE og HØR bragte artiklen ”MÅ IKKE SE SIN SØN” på side 20 og 21 inde i bladet. Artiklen havde underrubrikken: ”Ekskonen [Person A] kan ånde lettet op – hendes fængslede mordereksmand får ikke parrets treårige søn at se mere. ” Af artiklen fremgik blandt andet at: ”[Klagers tidligere navn 1] er ikke børnevenlig nok til at se sin egen søn. Morderen, der i juni 2000 først myrdede og siden parterede sin kæreste [Person C] og hendes to sønner [Barn B] og [Barn C], har mistet retten til at se sin treårige søn, som han har med sin ekskone [Person A]. Det erfarer SE og HØR. Det er Statsforvaltningen, der efter måneders tovtrækkeri mellem [Klagers tidligere navn 1] og hans ekskone har afgjort, at det er absolut bedst, hvis deres lille dreng ikke skal på fængselsbesøg hos far. Moderen, der i sommer fik gennemført en skilsmisse fra parteringsmorderen efter, hvad hun beskriver som ni år i helvede, er således den eneste, der har retten til drengen. - Jeg har overhovedet ingen kommentarer til de oplysninger. Jeg har lagt det hele bag mig, siger [Person A] til SE og HØR. Kæmpede med [Klagers tidligere navn 1] Hun fik i 2014 en søn med [Klagers tidligere navn 1] efter flere år som først kæreste og siden hustru til morderen. […] - Står det til mig, har han set ham (sin søn, red.) for sidste gang. Og jeg har fuld tillid til, at Statsforvaltningen træffer den rigtige beslutning, sagde hun for et par måneder siden til SE og HØR. Og hun fik altså sin vilje. Men ikke uden sværdslag. For i månederne frem til afgørelsen har [Klagers tidligere navn 1] ifølge SE og HØRs oplysninger kæmpet en desperat kamp for at få lov til at se sin søn. Han har argumenteret, at barnets mor er psykisk syg, at sønnen er stærkt knyttet til ham, at han havde forbedret sig meget under afsoningen, og at han trods nyligt afslag på prøveløsladelse havde en tro på, at han kom ud i friheden inden længe. Løb koldt ned ad ryggen […] Ifølge SE og HØRs oplysninger er det da også [Person A]s frygt for, at [Klagers tidligere navn 1] ville gøre skade på hende eller deres fælles søn, der er et af de argumenter, som myndighederne har måttet tage stilling til. ” Til artiklen var der blandt andet indsat en række billeder fra [Klager] og [Person A]s vielse i fængslet samt billedet, der viser [Klager] holde [Person A] fast om halsen. På side 21 er der indsat en tekstboks med overskriften: ”[KLAGERS TIDLIGERE NAVN 1]: JEG ELSKER MIN SØN” , hvoraf det fremgår: ”-Helt grundlæggende ønsker jeg ikke at kommentere sagen nærmere, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at fordi jeg elsker min søn meget højt, vil jeg klage over afgørelsen. I øvrigt mener jeg, at der er tale om en sag, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen. ” SE og HØR bragte den 12. december 2017 artiklen ”[Klagers tidligere navn 1] må ikke se sin søn” på seoghoer.dk. Artiklen er et uddrag af artiklen ”MÅ IKKE SE SIN SØN” , som blev bragt den 6. december 2017 i den trykte udgave af SE og HØR. Til artiklen var indsat billedet fra vielsen, hvor de ses siddende, mens de holder i hånd. Billedet havde billedteksten: ”Hun giftede sig i 2011 med [Klagers tidligere navn 1], som siden gjorde hende gravid. I oktober gik skilsmissen igennem, og nu har den 33-årige [Person A] fået sit ønske opfyldt: [Klagers tidligere navn 1] får ikke lov at se eksparrets i dag treårige søn (Foto: Privat)”. [Klager] klagede 12. november 2017 til Pressenævnet over SE og HØRs artikler i oktober 2017. Den 7. december 2017 og 4. januar 2018 blev klagen udvidet til også at omhandle SE og HØRs artikler i december 2017. Yderligere oplysninger [Klager] har i 2009 udgivet selvbiografien ”En morders bekendelser” . Bogen er af forlaget SAXO på hjemmesiden saxo.com samt på blandt andet følgende andre hjemmesider bog-ide.dk og plusbog.dk beskrevet med følgende tekst: ”Bogen om [Klagers tidligere navn 1] fortæller for første gang den fulde historie om morderen. Kom med ind i [Klagers tidligere navn 1]s hoved og læs om hans barndom, opvækst og tiden bag tremmer. ¬Om hans tætte forhold til sin mor og hendes ubetingede kærlighed. Om hvordan han sov hos hende til han var seks år gammel, mens faren boede i campingvognen. Om de utallige bordelbesøg, der blev en sport for ham, og om alle kvinderne i hans liv. Om hans tro på, at kun den stærkeste overlever. Om hvad der gik galt, da han i 1993 blev dømt for vold med døden til følge mod sin mor og igen i 2001 for drabene på en mor og hendes to børn. Om hans kispus med politiet i efterforskningen, afhøringerne og dommen. Om livet i fængslet, om ikke at have en eneste ven i hele verden. Om spillet med medierne, hans syn på kvinder og ægteskaberne, som kun varede kort. Om hvordan det piner ham at have en søn uden for fængslet, som han kan ikke kan opdrage. ¬Bogen følger en tilsyneladende helt almindelig dreng, der er landets mest hadede drabsmand, og som er blevet kaldt både psykopat og massemorder. ” [Klager] og [Person A]s vielse og barn har tidligere været omtalt i medierne. Der henvises i den forbindelse eksempelvis til artiklen ”Ny kone: Derfor giftede jeg mig med [Klagers tidligere navn 1]” bragt den 31. maj 2011 i Ekstra Bladet, artiklen ”Barnemorderen [Klagers tidligere navn 1] har fået en søn” og artiklen ”[Klagers tidligere navn 1] er blevet far: Sådan kan han få babybesøg bag tremmer” begge bragt den 8. oktober 2014 på bt.dk. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at SE og HØRs omtale i den trykte udgave af SE og HØR, på hjemmesiden seoghoer.dk og på SE og HØRs Facebook-side facebook.com/seoghoerdk/ er i strid med god presseskik. Privatlivets fred [Klager] har anført, at punkt B. 1 i de vejledende regler om god presseskik, der vedrører privatlivets fred, er tilsidesat. [Klager] har i den forbindelse anført, at hans private forhold ikke har almen interesse, der kræver offentlig omtale, ligesom hensynet til pressefriheden, herunder tabloidpressen, ikke kan fortrænge hans ret til privatliv. - Omtale af forældremyndighedssag og samværssag [Klager] har anført, at SE og HØR har omtalt hans samværssag og forældremyndighedssag uden hans samtykke eller medvirken, hvilket krænker hans ret til privatliv. [Klager] har endvidere anført, at omtalen af hans søn og sager vedrørende sønnen helt unødigt krænker hans søns privatliv. Det kan desuden ikke udelukkes, at SE og HØRs omtale af samværssagen er i strid med retten til en retfærdig rettergang, blandt andet fordi det ikke kan udelukkes, at den negative omtale har påvirket eller vil påvirke beslutningstagerne i sagerne. Han har yderligere anført, at SE og HØRs omtale er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og 10 vedrørende privatlivsfreden og ytringsfriheden. - Omtale af navneændring [Klager] har anført, at SE og HØR uden hans samtykke eller medvirken har bragt oplysninger om hans nuværende for- og efternavn, hvilket har haft den konsekvens, at hans fulde navn nu fremgår af Wikipedia. [Klager] har til støtte herfor anført, at oplysninger om navn ikke er en offentlig tilgængelig oplysning, idet opslag i CPR-registeret ikke er tilgængelig for enhver. SE og HØR har fået oplysningen om [Klager]s navneændring via hans ekskone og ikke via CPR-registeret. [Klager] har i forlængelse heraf anført, at hans nye navn ikke var tilgængeligt for enhver, før oplysningerne om navneændringen blev bragt af SE og HØR. [Klager] har endelig anført, at det er korrekt, at det at bringe oplysninger om navn som udgangspunkt ikke er en privatlivskrænkelse, men at måden, hvorpå det er gjort af SE og HØR, udgør en privatlivskrænkelse, idet oplysningerne er bragt af et sladderblad, at oplysningerne stammer fra en chikanøs ekskone, samt at det er irrelevant og unødvendigt at bringe oplysningerne om navneændring, da han af mediespektret konsekvent omtales ved sit tidligere navn, [Klagers tidligere navn 1]. - Brug af private billeder [Klager] har anført, at SE og HØR har bragt en række private billeder af ham, der alle er bragt uden hans samtykke eller medvirken. Det drejer sig dels om to billeder, hvor han på det ene er iført solbriller og på det andet holder en kaffekop i hånden. Desuden har SE og HØR bragt et billede, hvor [Klager] holder sin ekskone om halsen, samt et billede hvor han og ekskonen står foran et vindue med tremmer. [Klager] har i den forbindelse anført, at ” halsgrebsbilledet ” og ” tremmebilledet ” er taget i 2012 i et af Herstedvesters besøgslokaler, altså et ikke offentligt tilgængeligt område. Allerede billedernes alder gør, at det ikke har nævneværdig offentlig interesse. For så vidt angår ” halsgrebsbilledet ” er der tale om et stillbillede fra en privat videooptagelse, hvorfor det er stærkt kritisabelt, at SE og HØR har bragt det, idet det er taget ud af sammenhæng. Dertil er billedteksten i artiklen af 11. oktober 2017: ”Pjat og leg udviklede sig til noget langt mere alvorligt, har [Person A] tidligere fortalt til SE og HØR” usmagelig. ” Tremmebilledet ” er et romantisk og iscenesat billede, der er et minde for eftertiden. [Klager] har anført, at indsatte i lukkede fængsler har meget begrænsede muligheder for at fotografere og filme eftertiden, hvorfor materialet – når det endelig foreligger – har en særlig affektionsværdi, og at det ikke er nok, at SE og HØR har indhentet samtykke til brug af billederne fra hans ekskone, når han også er med på billederne. Forelæggelse [Klager] har anført, at artiklernes indhold ikke har været forelagt ham, og den påklagede omtale er bragt uden hans kommentarer eller samtykke. [Klager] har desuden anført, at det er en grov tilsidesættelse af god presseskik, at kommentaren i den trykte udgave af SE og HØR den 6. december 2017 og online-udgaven den 12. december 2017 fremstår som et citat af ham, hvilket er misvisende, idet der er tale om hans advokats udtalelse. 2.2 SE og HØRs synspunkter God presseskik SE og HØR har afvist, at der ved omtalen er sket et brud på god presseskik. SE og HØR har i den relation anført, at SE og HØRs Facebook-side facebook.com/seoghoerdk ikke er anmeldt til Pressenævnet. Privatlivets fred SE og HØR har henvist til, at det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der krænker privatlivets fred, skal undgås, medmindre det kræver omtale grundet almen interesse. SE og HØR har anført, at [Klager] er kendt som ”danmarkshistoriens mest berømte massemorder”, og har allerede af den grund oplevet massiv omtale og mediedækning. Dette har medført, at de fleste danskere er bekendt med klagers historie, hvorfor det kun er naturligt fortsat at omtale hans liv. - Omtale af samværssag- og forældremyndighedssag SE og HØR har anført, at det for mange danskere er af væsentlig interesse at følge med i, hvordan en firedobbelt morder, som er indsat på livstid, kan føre et forholdsvist ”almindeligt” liv under sin strafafsoning. [Klager] har formået, mens han har været indsat, at blive gift, få et barn, blive skilt for til sidst at føre en sag angående rettigheden og forældremyndigheden til deres fællesbarn. Det er derfor kun naturligt og af væsentlig offentlig interesse, fortsat at kunne blive oplyst vedrørende begivenheder i klagers liv, ligesom den væsentlige offentlige interesse knytter sig til forholdene i danske fængsler og de frihedsgrader en livstidsdømt har. - Omtale af navneændring SE og HØR har anført, at oplysningerne om [Klager]s fulde navn ikke krænker privatlivets fred, som dette er afgrænset efter de vejledende reglers punkt B. 1 og straffelovens § 264 d. SE og HØR har som støtte hertil anført, at oplysning om fuldt navn er en offentlig tilgængelig oplysning, som kan fremsøges i CPR-registeret. - Brug af private billeder SE og HØR har anført, at oplysningerne er bragt med billedernes ejers ([Klager]s ekskone) tilladelse. Billederne, der er lovligt optaget, krænker ikke privatlivets fred, da der ikke i billedets indhold er forhold af privat karakter, som dette afgrænses i punkt B. 1 eller straffelovens § 264 d. Forelæggelse SE og HØR har anført, at [Klager] er blevet forelagt artiklernes oplysninger i rimelig tid. Da [Klager] er frihedsberøvet er forelæggelsen af praktiske grunde sket gennem hans advokat, der er anført på besøgs- og opkaldslister. SE og HØR har henvist til, at SE og HØR rettede henvendelse til [Klager]s advokat Ulrik Sjølin Pedersen, der per mail af 9. oktober 2017 afgav følgende udtalelse: ”udover at et forhold til en langtids dømt i sagens natur altid vil være forbundet med frustrationer, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen, hvilken min klient af hensyn til barnet helst havde været foruden”. Derudover har SE og HØR henvist til mail af 1. december 2017, hvor SE og HØR på ny rettede henvendelse til advokat Ulrik Sjølin Pedersen, der oplyste, at Thomas Brædder nu var [Klager]s advokat. SE og HØR kontaktede herefter advokat Thomas Brædder per mail. SE og HØR har oplyst, at denne mail førte til en telefonsamtale, hvor advokaten og SE og HØRs chefredaktør, Niels Pinborg, blev enige om [Klager]s kommentarer. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. [Klager] har klaget over SE og HØRs omtale af [Klager]s samværssag og forældremyndighedssag, omtale af hans søn samt over SE og HØRs offentliggørelse af private billeder af [Klager]. Der er yderligere klaget over SE og HØRs omtale af [Klager]s navneændring. Kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og 10 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Disse forhold behandles derfor ikke. SE og HØRs Facebook-side [Klager] har desuden klaget til Pressenævnet over en række opslag, der omhandler de påklagede artikler på SE og HØRs Facebook-side, der ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Da hjemmesiden facebook.com/seoghoerdk herefter ikke kan anses for anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over SE og HØRs Facebook-side hører således ikke under nævnets kompetence. Denne del af klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. God presseskik - Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at SE og HØR har krænket hans privatliv. Det følger af de vejledende regler for god presskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre. [Klager] blev i 2001 idømt livstid for tredobbelt manddrab. Drabssagen fik massiv omtale i medierne, og [Klager] må derved betragtes som en offentlig kendt person, som må tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som han i offentligheden er kendt for, herunder omtale af forhold, som han tidligere har givet oplysninger om til offentligheden. [Klager] har selv offentliggjort oplysninger om sit privatliv og sit liv som indsat i sin bog ”En morders bekendelser” udgivet i 2009 , der blandt andet omhandler hans forhold til kvinder og hans førstefødte søn. Dermed har han åbnet op for, at hans private relationer kan have offentlig interesse. - Omtale af samværssag og forældremyndighedssag [Klager] har klaget over, at SE og HØR har krænket hans og hans søns privatliv ved at omtale samværssagen og forældremyndighedssagen og i den forbindelse nævne sønnen uden hans samtykke. [Klager]s samværssag og forældremyndighedssag er omtalt i fire af de fem artikler. Af artiklerne ”[Klagers tidligere navn 1] og ekskonen kæmper om forældremyndigheden” og ”SÅDAN SLAP JEG UD” fremgik det blandt andet, at [Klager] kæmpede for retten til at se sit barn, og at ekskonen [Person A] havde tillid til, at Statsforvaltningen traf ” den rigtige beslutning ”. Af artiklerne ”MÅ IKKE SE SIN SØN” og ”[Klagers tidligere navn 1] må ikke se sin søn” fremgik det blandt andet, at [Klager] har mistet retten til at se sin treårige søn, som han har sammen med sin ekskone [Person A]. Oplysningerne om, at der på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse, verserede en forældremyndighedssag og en samværssag, herunder udfaldet af samværssagen, er ikke bestridt af [Klager]. For så vidt angår omtalen af [Klager]s søn, bemærker Pressenævnet, at nævnet ikke er bekendt med, hvorvidt [Klager] har delt forældremyndighed med ekskonen [Person A]. Pressenævnet finder, at børns samvær med dømte forældre har offentlig interesse, og at SE og HØR dermed var berettiget til at omtale forældremyndighedssagen og samværssagen. Da der udelukkende er bragt oplysninger om barnets alder og køn, finder nævnet, at oplysningerne ikke kan betragtes som krænkende. Oplysningerne er desuden afgivet af barnets mor, [Person A]. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af SE og HØR for at omtale samværssagen og forældremyndighedssagen og i den forbindelse nævne barnets køn og alder. - Omtale af navneændring [Klager] har klaget over, at SE og HØR uden hans samtykke har bragt oplysninger om hans nuværende for- og efternavn. I artiklerne ”MIT LIV MED [KLAGERS TIDLIGERE NAVN 1]” og ”SÅDAN SLAP JEG UD” har SE og HØR bragt oplysninger om [Klager]s navneændring, således at [Klager] identificeres som [Klagers tidligere navn 1]. Pressenævnet finder, at identiteten på en person, der er dømt for flere manddrab, har offentlig interesse. Klager blev i 2001 idømt livstid for tredobbelt manddrab. Drabssagen fik massiv medieomtale. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere SE og HØR for at identificere klager. - Brug af private billeder [Klager] har klaget over, at SE og HØR har bragt en række private billeder af ham uden hans samtykke. Det drejer sig blandt andet om to billeder, hvor han på det ene er iført solbriller og på det andet holder en kaffekop i hånden. Desuden har SE og HØR bragt et billede, hvor [Klager] holder sin ekskone om halsen, samt et hvor han og ekskonen står foran et vindue med tremmer. I samtlige af de påklagede artikler er der bragt billeder af [Klager]. Pressenævnet lægger til grund, at de påklagede billeder er taget under private forhold i fængslet, og at SE og HØR har fået udleveret billederne af [Person A]. Pressenævnet lægger derudover til grund, at medierne tidligere har omtalt [Klager]s private forhold, herunder ægteskabet med [Person A] og deres fælles barn. Nævnet lægger yderligere til grund, at medierne tidligere har bragt billeder af [Klager] under navnet [Klagers tidligere navn 1]. Som anført ovenfor finder Pressenævnet, at [Klager] må betragtes som en offentlig kendt person, som må tåle en mere nærgående omtale i relation til forhold, som han i offentligheden er kendt for, og som han tidligere har givet oplysninger om til offentligheden, hvilket omfatter hans private forhold. Pressenævnet finder på denne baggrund, at SE og HØR ikke har tilsidesat god presseskik ved at omtale [Klager] og [Person A]s private forhold som vielse og skilsmisse. Ved vurderingen af, hvorvidt SE og HØR er berettiget til at bringe de private billeder, der var taget under private forhold i fængslet, må det tillægges betydning om billederne var af en sådan almen nyheds- eller informationsværdi, at der var belæg for at offentliggøre billederne af [Klager] uden hans samtykke. For så vidt angår billedet, hvor [Klager] holder sin ekskone, [Person A], om halsen, finder nævnet, at billedet som udgangspunkt skildrer en situation, der kan være kompromitterende for [Klager]. Billedet blev den 10. oktober 2017 bragt i artiklen ”[Klagers tidligere navn 1] og ekskonen kæmper om forældremyndigheden” på seoghoer.dk. Henover billedet var teksten ” Nu fortæller [Person A] om sine ni år i helvede ”. Derudover blev billedet bragt den 11. oktober 2017 i den trykte udgave af bladet til artiklen ”SÅDAN SLAP JEG UD” med følgende billedtekst: ”Der er også plads til pjat og leg, selvom udsigterne til at sidde årevis i fængsel er overvældende. Siden blev det hele lidt mere alvorligt, siger [Person A]. ” Billedet blev yderligere bragt den 6. december 2017 i artiklen ”MÅ IKKE SE SIN SØN” . På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at billedet er et stillbillede fra en privat optagelse, og at billedet derved er taget ud af en sammenhæng. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis SE og HØR havde gjort læserne opmærksomme herpå. Henset til, at [Klager] er offentlig kendt for sin livtidsdom for tredobbelt manddrab, finder Pressenævnet imidlertid, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af SE og HØR for at have bragt billedet. Pressenævnet finder, at de øvrige påklagede billeder af [Klager], herunder billeder om vielsen, underbygger artiklernes indhold, der blandt andet beskriver [Klager]s liv som indsat og hans forhold til ekskonen [Person A], herunder deres vielse. Under hensyn hertil finder Pressenævnet, at billederne havde en sådan almen nyhedsværdi, at disse kunne offentliggøres uden [Klager] samtykke. Pressenævnet udtaler således efter en samlet vurdering ikke kritik af SE og HØR for offentliggørelsen af de påklagede billeder. Forelæggelse [Klager] har klaget over, at artiklernes indhold ikke har været forelagt ham. Han har i den forbindelse klaget over, at kommentaren i den trykte udgave af SE og HØR den 6. december 2017 og online-udgaven den 12. december 2017 fremstår som et citat af ham, hvilket er misvisende, idet der er tale om hans advokats udtalelse. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A. 3. Uanset, at der ikke er grundlag for at kritisere, at SE og HØR omtalte samværssagen og forældremyndighedssagen, finder Pressenævnet, at oplysningerne herom kunne være skadelige eller krænkende for [Klager], hvorfor oplysningerne skulle forelægges forud for offentliggørelsen. På baggrund af SE og HØRS oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at SE og HØR forud for artiklerne i henholdsvis oktober og december 2017 rettede henvendelse til [Klager]s advokater og orienterede dem om, at de agtede at omtale [Klager]s samværssag. Advokat Ulrik Sjølin Pedersen har ved mail af 9. oktober 2017 afgivet følgende udtalelse til SE og HØR, som blev gengivet i oktober-artiklerne: ”Udover at et forhold til en langtids dømt i sagens natur altid vil være forbundet med frustrationer, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen, hvilken min klient af hensyn til barnet helst vil være foruden. ” SE og HØR har oplyst, at advokat Thomas Brædder afgav telefonisk udtalelse på vegne af sin klient, [Klager]. Af SE og HØRs artikler af 6. december 2017 og 12. december 2017 fremgik kommentaren ”[KLAGERS TIDLIGERE NAVN 1]: JEG ELSKER MIN SØN” i en tekstboks med følgende indhold: ”-Helt grundlæggende ønsker jeg ikke at kommentere sagen nærmere, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige, at fordi jeg elsker min søn meget højt, vil jeg klage over afgørelsen. I øvrigt mener jeg, at der er tale om en sag, der dårligt egner sig til offentlig behandling i pressen. ” Pressenævnet finder indledningsvis ikke grund til at kritisere, at SE og HØR under omstændighederne, hvor [Klager] er indsat i et lukket fængsel, kontaktede [Klager]s advokater frem for at forsøge at komme i direkte kontakt med [Klager]. Nævnet finder heller ikke anledning til at kritisere, at advokat Thomas Brædders udtalelse til SE og HØR fremstod som en udtalelse fra hans klient [Klager]. På baggrund af ovenstående finder Pressenævnet, at SE og HØR gjorde tilstrækkelige tiltag for at indhente [Klager]s kommentarer til omtalen. Pressenævnet udtaler således ikke kritik af SE og HØRs forelæggelse. Afgjort den 13. marts 2018

Versioner

1. 2018-03-20