Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9174@2018-03-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - ej medhold

J. nr. 2017-6811-50284 Der var ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af tredjemands race eller etniske oprindelse, da klageren blev afvist ved indgangen til en natklub sammen med en gruppe venner bestående af personer af forskellig race og etnisk oprindelse. Gruppen blev i første omgang afvist og siden lukket ind, idet flere af personerne i gruppen fremviste medlemskab til natklubben, og hvert medlem kunne tage en gæst med sig ind. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med adgang til en natklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling Klager ankom den 9. september 2017 til den indklagede natklub i selskab med en gruppe venner af forskellig race og etnisk oprindelse. Gruppen blev afvist ved indgangen til natklubben med den begrundelse, at der ikke var plads til flere gæster på natklubben. Klager er medlem af indklagedes medlemsklub, hvor hvert medlem kan være ledsaget af en gæst, der ikke er medlem. Klager og flere af gæsterne fra gruppen fremviste efterfølgende medlemskort, og herefter blev hele gruppen lukket ind på natklubben. Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 10. september 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sine venners hudfarve. Vagten kunne på afstand se gruppen ankomme til natklubben, og han stillede sig ud med armene over kors og ventede. Gruppen blev afvist ved indgangen for medlemmer, før hele gruppen var nået derhen. Indklagede er en medlemsklub med fri adgang for medlemmer. Klager spurgte derfor vagten, om det ikke var korrekt, at alle med et medlemskort kunne komme ind. Vagten svarede hertil, at det passede. Herefter spurgte klager, hvor mange ledsagere medlemmerne måtte tage med sig ind. Vagten svarede, at hvert medlem kunne tage én ledsager med ind. Klager bad derfor alle sine venner med medlemskort om at tage en gæst med sig ind, der ikke er medlem. Gruppen forsøgte at skabe en dialog med vagten. De havde inden afvisningen ikke mulighed for at fremvise medlemskort, og som en sidste udvej spurgte klager ind til reglerne for medlemmer. Vagten forbarmede sig ikke, men overholdt blot reglerne om, at hvert medlem kunne tage en gæst med sig ind på natklubben. Samtidig med afvisningen blev andre gæster lukket ind på natklubben. Da gruppen kom ind på natklubben, kunne de som forventet konstatere, at natklubben ikke var fyldt. Ved afvisningen foreslog vagten, at gruppen prøvede at komme ind på andre diskoteker i byen. Gruppen fandt efterfølgende ud af, at der på ét af de foreslåede diskoteker var en hiphop-fest, hvilket er stereotypisk. Klager har været på natklubben en del gange, og er aldrig selv blevet afvist. Så snart hun har sine uddannede, velklædte, glade og mørke drengevenner med, bliver gruppen afvist. Er der mere end to mørke mænd, bliver de konsekvent afvist. Dette medfører, at de har en ”backup plan”, når de går i byen, hvor de for eksempel deler sig op i grupper for at prøve at komme ind hver for sig. Klager ønsker ikke at acceptere det som et vilkår, når hun går i byen. Klager afviser indklagedes påstand om, at de søgte en afvisning. Vagtens væremåde inden de nåede frem til indgangen, hans fremtoning overfor gruppen og løgnen om, at natklubben var fyldt, peger på, at gruppen blev afvist på grund af de mørke mandlige venner. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling. Indklagedes vagtselskab står for gæsternes og personalets sikkerhed på klubben og fungerer som dørmænd. Klager ansøgte om og blev tildelt et VIP-medlemskab til natklubben. Indklagedes politik er, at de vil have gæster ind på klubben, der passer i deres koncepts profil. Det har intet at gøre med gæsterne hudfarve. Natklubben har gæster med alle hudfarver. Det er besynderligt, at klager og gruppen ikke blot startede med at vise deres medlemskab, hvilket indklagedes gæster plejer at gøre. Vagten husker gruppen af gæster. Han afviste dem, før de viste deres medlemskort. Han mener, at gruppen søgte en afvisning. Idéen med medlemskortet til natklubben er at lette arbejdet for medarbejderne i døren. Hvis gæsten har fået tildelt et medlemskort, er de blevet ”pre screenet” og er derfor gæster, de ønsker på natklubben. Medlemmer bliver alene afvist, hvis de i døren vurderer, at medlemmet for eksempel har en gæst med, der virker truende, er for beruset eller ikke passer ind i profilen i forhold til dresscode. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende person. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Klager ankom sammen med en gruppe til natklubben den 9. september 2017. Gruppen bestod af personer af forskellig race og etnisk oprindelse. Gruppen blev i første omgang afvist og siden lukket ind, idet flere i gruppen fremviste medlemskab til natklubben, og hvert medlem kunne tage en gæst med sig ind. Ud fra disse oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun blev afvist ved indgangen til natklubben på grund af tredjemands race eller etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om bevisbyrde <2017-6811-50284>

Versioner

1. 2018-03-22