Gelex

Hjemvisning af strakspåbud om at sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejde med revision af transformerstation, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

GældendeVersion 2018-03-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9177@2018-03-23/da

Indhold
  1. Indledning

Hjemvisning af strakspåbud om at sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejde med revision af transformerstation, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med revision af transformerstation, så arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Et enigt nævn hjemviste afgørelsen og fandt, at det var uklart, om de ansatte havde modtaget tilstrækkelig instruktion i arbejdet med revision af transformerstation. Nævnet lagde vægt på, at [navn udeladt] i en uddybende klage oplyste, at de skadelidte har været tiltrækkelig instrueret i at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at instruktionen var sket ved uddannelse og planlægningsmøde med arbejdsleder. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der i sagen manglede oplysninger fra de ansatte og/eller arbejdsmiljørepræsentanten om, hvorledes de var instrueret. Nævnet lagde til grund, at der samme dag som tilsynsbesøget var sket en ulykke, hvor to ansatte var blevet alvorligt forbrændt af en kraftig lysbue og efterfølgende brand i forbindelse med en kortslutning på 10 kV siden af en transformerstation.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. november 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. april 2017 med strakspåbud til virksomheden om at sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med revision af transformerstation, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssig fuldt forsvarligt. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 28. april 2017 med strakspåbud til virksomheden om at sikre tilstrækkelig instruktion i at udføre arbejdet med revision af transformerstation, så arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssig fuldt forsvarligt. Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny. [Navn udeladt] vil høre fra Arbejdstilsynet. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at det er uklart, om de ansatte havde modtaget tilstrækkelig instruktion i arbejdet med revision af transformerstation. Nævnet lægger vægt på, at [navn udeladt] i uddybende klage af 30. juni 2017 har oplyst, at de skadelidte har været tiltrækkelig instrueret i at udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at instruktionen var sket ved uddannelse og planlægningsmøde med arbejdsleder. Skadelidte stod selv for en væsentlig del af planlægningen i sin funktion som skriftligt bemyndiget holdleder, herunder ● Arbejdsstedets afgrænsning ● Hvilket arbejde, der skal udføres ● Trufne sikkerhedsforanstaltninger Derudover havde skadelidte korrekt værktøj og beskyttelsesudstyr til rådighed til at udføre den planlagte opgave Virksomheden vurderer, at ulykken skete, fordi skadelidte på egen foranledning udvidede opgavens omfang og bryder arbejdsstedets afgrænsning. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der i sagen mangler oplysninger fra de ansatte og/eller arbejdsmiljørepræsentanten om, hvorledes de var instrueret. Nævnet lægger til grund, at der samme dag som tilsynsbesøget var sket en ulykke, hvor to ansatte var blevet alvorligt forbrændt af en kraftig lysbue og efterfølgende brand i forbindelse med en kortslutning på 10 kV siden af en transformerstation. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed, får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med: 1) ansættelsen, 2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne, 3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og 4) indførelse af ny teknologi. Oplæringen og instruktionen skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk.1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om instruktion ● § 38, stk.1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 ● § 18, stk. 1, og 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2014 om arbejdets udførelse Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 30. juni 2017 fra [navn udeladt] På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2014 om arbejdets udførelse Kapitel 4 Oplæring og instruktion § 18. Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske undersøgelser, den ansatte har adgang til. Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med: 1) ansættelsen, 2) forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne, 3) indførelse eller ændring af arbejdsudstyr og 4) indførelse af ny teknologi. Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte oplæring og instruktion skal tilpasses udviklingen, herunder forekomsten af nye faremomenter, og skal om nødvendigt gentages regelmæssigt.

Versioner

  1. 2018-03-23