Gelex

Fastholdelse af påbud om at sikre, at arbejdet med løft af patienter på båre planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

GældendeVersion 2018-03-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9181@2018-03-23/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af påbud om at sikre, at arbejdet med løft af patienter på båre planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at sikre, at arbejdet med løft af patienter på båre i forbindelse med planlagte kørsler planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Et enigt nævnt fastholdt afgørelsen, og lagde vægt på, at den faktiske belastning, som de ansatte blev udsat for, det vil sige korrigeret for bårens gasaffjedring, ved bårens hovedende af en patient på 100 kg er henholdsvis 59 kg og 52 kg, når båren løftes med håndgreb henholdsvis 73/59 cm og 25/39 cm over gulv til kørestilling. Nævnet lagde endvidere vægt på, at løftene med håndgreb 73/59 cm over gulv foregik i henholdsvis underarmsafstand og ¾ arms afstand for de 2 personer, der løftede. Nævnet lagde desuden vægt på, at løftene med håndgreb 25/39 cm over gulv foregik i 3/4 arms afstand. Nævnet lagde til grund, at båren løftes fra forskellige positioner, hvor håndgrebene er ned til ca. 25 cm over gulvniveau. Der er 14 cm højdeforskel mellem de to håndtag på hver side af båren. Det er fast procedure, at løftene udføres af to personer. Nævnet lagde ved afgørelsen desuden til grund, at det var oplyst, at de ansatte løfter patienter, der typisk vejer 50-130 kg, men kan veje op til 180 kg. Gennemsnitvægten er vurderet til ca. 80 kg. Hertil kommer, at den samlede vægt af stel og båreleje er 48,5 kg.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december 2017 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2017 om at sikre, at arbejdet med løft af patienter på bårer i forbindelse med planlagte kørsler planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Risikoen ved løft af patienter på bårer skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder ved brug af egnede tekniske hjælpemidler. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 31. januar 2017, hvorefter [navn udeladt] skal sikre, at arbejdet med løft af patienter på bårer i forbindelse med planlagte kørsler planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med den præcisering, at risikoen ved løft af patienter på bårer skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af teknisk hjælpemiddel. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 25. juni 2018. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 2. juli 2018. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdet med løft af patienter på bårer i forbindelse med planlagte kørsler for [navn udeladt], [adresse udeladt], på tilsynstidspunktet den 12. september 2016 ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet har således lagt vægt på, at den faktiske belastning, som de ansatte blev udsat for, det vil sige korrigeret for bårens gasaffjedring, ved bårens hovedende af en patient på 100 kg er henholdsvis 59 kg og 52 kg, når båren løftes med håndgreb henholdsvis 73/59 cm og 25/39 cm over gulv til kørestilling. Nævnet lægger endvidere vægt på, at løftene med håndgreb 73/59 cm over gulv foregik i henholdsvis underarmsafstand og ¾ arms afstand for de 2 personer, der løfter. Under løftene forekom forværrende faktorer i form af asymmetrisk løft, da de to greb er placeret i forskellig højde, samt med risiko for uventet belastning, da der ved to personers løft kan forekomme uventede belastninger. Nævnet lægger desuden vægt på, at løftene med håndgreb 25/39 cm over gulv foregik i 3/4 arms afstand. Under løftene forekom forværrende faktorer i form af foroverbøjning, asymmetrisk løft, samt risiko for uventet belastning. Nævnet lægger til grund, at båren løftes fra forskellige positioner, hvor håndgrebene er ned til ca. 25 cm over gulvniveau. Der er 14 cm højdeforskel mellem de to håndtag på hver side af båren. Det er fast procedure, at løftene udføres af to personer. Nævnet lægger ved afgørelsen desuden til grund, at det er oplyst, at de ansatte løfter patienter, der typisk vejer 50-130 kg, men kan veje op til 180 kg. Gennemsnitvægten er vurderet til ca. 80 kg. Hertil kommer, at den samlede vægt af stel og båreleje er 48,5 kg. Nævnet lægger endvidere til grund, at båren er forsynet med gasfjerdre, som hjælper i løftet. Det fremgår af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om manuel håndtering, at arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen anfører [navn udeladt], at der ikke er tale om et løft, idet båren ikke løftes. Medarbejderne bidrager med muskelkraft til en af båren styret bevægelse. Selv hvis der skulle være tale om et løft, er det ikke dokumenteret, at arbejdet ikke foregår sikkerheds-og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Endvidere er det anført, at den konkrete observation ikke kan lægges til grund, da håndteringen ikke skete i medfør af virksomhedens instruktion, hvilket blev påpeget ved besøget, og den under observationen anvendte metode blev korrigeret allerede på tilsynsdagen. Endelig er det anført, at Arbejdstilsynet ikke har oplyst og dokumenteret, at det anvendte tekniske hjælpemiddel ikke er egnet til opgaven, da båren er CE-mærket og ledsaget af overensstemmelseserklæring, hvilket giver en formodning for, at den er egnet. Vurderingen foretaget af Arbejdstilsynet kan derfor ikke tillægges virkning. Arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanterne anfører i brev af 23. juni 2017 bl.a., at de ansatte klart oplever håndteringen af båren fra lav position og op til kørehøjden på 88 cm som et løft. Endvidere er der anført, at der ved to-mandsløft er risiko for uventet belastning bl.a. på grund af højdeforskellen på redderne, som måler 165-190 cm. Endvidere er det anført, at der fra [navn udeladt]s side er et mindstekrav til leverandøren om håndtering af patienter med en vægt på op til 200 kg i standardambulancen. Endelig er det anført, at de løsningsforslag, der blev nævnt ved Arbejdstilsynets besøg ikke altid er praktisk mulige. Det er ikke altid muligt at løfte båren, som det er instrueret, når der er tale om patienthåndtering i private hjem, hvor pladsforholdene kan være trange. Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 23. maj 2017, hvori det bl.a. er oplyst, at Arbejdstilsynet finder, at der er tale om et løft, da et løft beskrives som ”håndtering af en byrde, så byrden helt eller delvist slipper underlaget”. Ved vurderingen af bårehåndteringen har Arbejdstilsynet lagt vægt på den faktiske belastning, som de ansatte udsættes for, dvs. korrigeret for bårens gasaffjedring. Arbejdstilsynet har lagt vægt på den indsendte undersøgelse foretaget af [navn udeladt], hvoraf det fremgår, at belastningen ved løft i bårens hoved-ende ved en patient på 100 kg er 59 kg og 53 kg, når båren løftes med håndgreb henholdsvis 73/59 cm og 25/39 over gulv til kørestilling. Uanset om løftet foretages i underarms- eller ¾ -arms afstand af en eller af to ansatte sammen, er der således tale om en sikkerheds- og sundhedsmæssig belastning. Vægten af byrder ved to personers løft bør ikke udgøre mere end ca. 70 % af, hvad den enkelte ellers kunne løfte. Det vil sige, at to personer i underarms afstand og under i øvrigt fuldt optimale forhold højst kan løfte 42 kg tilsammen og ved ¾-armsafstand højst 21 kg tilsammen. Arbejdstilsynet finder det dokumenteret, at arbejdet ikke foregik sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Arbejdstilsynet observerede løft af båre med borger, hvorved rækkeafstande samt forværrende faktorer kunne konstateres. Det blev herudover oplyst, at patienter typisk vejer fra 50 – 130 kg, at gennemsnitsvægten vurderes til ca. 80 kg og at der ca. en gang dagligt er en patient, der vejer mere end 100 kg, ligesom der fra virksomheden foreligger dokumentation for belastningen ved løft af borger på 100 kg sammen med båre. Arbejdstilsynet bemærker endvidere, at de to tilsynsførende samstemmende har oplyst, at der ikke fra virksomhedens side blev påpeget forhold vedrørende håndteringen under besøget. Ved vurderingen af belastningen har Arbejdstilsynet lagt vægt på konstateringerne ved håndteringen på den planlagte kørsel herunder at løftet blev foretaget af to personer samt virksomhedens oplysninger om, at det var fast procedure, at løftene udføres af to personer. Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte. Arbejdsmiljøklagenævnet skal endelig bemærke, at selvom et produkt er CE-mærket, kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse om den konkrete anvendelse af produktet, hvis anvendelsen ikke finder sted sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk.1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om arbejdets udførelse ● § 38, stk.1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om manuel håndtering ● § 3, stk. 1 og 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manual håndtering Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev af 23. juni 2017 fra arbejdsmiljørepræsentanten og fællestillidsmanden på virksomheden, breve fra Arbejdstilsynet af 30. juni 2017, 7. juli 2017, 29. august 2017 og 2. oktober 2017, samt breve [navn udeladt] af 7. august 2017, 14. september 2017 og 24. oktober 2017. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manual håndtering Kapitel 2 Arbejdets udførelse § 3. Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler. Stk. 3. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger til imødegåelse af risikoen.

Versioner

  1. 2018-03-23