Gelex

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at ansatte, som har været ude for traumatiske hændelser, får psykisk førstehjælp

GældendeVersion 2018-03-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9182@2018-03-23/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at ansatte, som har været ude for traumatiske hændelser, får psykisk førstehjælp

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre, at ansatte, som havde været ude for traumatiske hændelser, fik psykisk førstehjælp. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og vurderede at virksomheden ved ulykkestidspunktet ikke havde sikret, at ansatte, som har været ude for traumatiske hændelser, fik psykisk førstehjælp. Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på byggepladsen fik oplyst, at virksomheden ikke umiddelbart efter ulykken traf foranstaltninger til at sikre, at de ansatte fik fornøden psykisk førstehjælp. Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst af formanden fra [navn udeladt], at han ikke kendte virksomhedens procedure for håndtering af psykisk førstehjælp, og at Arbejdstilsynet fik oplyst af virksomhedens overmontør, at han ikke havde hørt, at der var brug for akut hjælp. Nævnet lagde endelig vægt på, at skadelidte og andre, som direkte eller indirekte har været involveret i en alvorlig traumatisk hændelse/ulykke kan få psykiske belastningsreaktioner.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 19. december 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2017 med strakspåbud om at sikre, at ansatte, som har været ude for traumatiske hændelser, får psykisk førstehjælp. Virksomheden påbydes at iværksætte psykisk førstehjælp efter traumatisk hændelse, arbejdsulykke den [dato udeladt]. Den psykiske førstehjælp skal dække alle beskæftigede, der direkte eller indirekte har været involveret i den traumatiske hændelse. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 24. april 2017 med strakspåbud om at sikre, at ansatte, som har været ude for traumatiske hændelser, får psykisk førstehjælp. Virksomheden påbydes at iværksætte psykisk førstehjælp efter traumatisk hændelse, arbejdsulykke den [dato udeladt] på byggepladsen [adresse udeladt]. Den psykiske førstehjælp skal dække alle beskæftigede, der direkte eller indirekte har været involveret i den traumatiske hændelse. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [navn udeladt] ved ulykkestidspunktet den [dato udeladt] på byggepladsen [adresse udeladt], ikke havde sikret, at ansatte, som har været ude for traumatiske hændelser, får psykisk førstehjælp. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på byggepladsen den 19. april 2017 fik oplyst, at virksomheden ikke umiddelbart efter ulykken traf foranstaltninger til at sikre, at de ansatte fik fornøden psykisk førstehjælp. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der var tale om en arbejdsulykke, hvor en ansat blev udsat for elektrisk stød, og at de ansatte, herunder særligt en ansat, følte skyld og var tydeligt påvirket af hændelsen under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 19. april 2017 på byggepladsen. Nævnet lægger hertil vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 19. april 2017 fik oplyst af den ansatte, som særligt var påvirket af ulykken, at den ansatte efter ulykken havde talt lidt med nogle kollegaer, og da de var kørt hjem, havde han siddet alene i sin bil ved byggepladsen i ca. 10 til 15 minutter, inden han kørte alene hjemad uden at være blevet tilbudt nogen form for psykisk førstehjælp. Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst af formanden fra [navn udeladt], at han ikke kendte virksomhedens procedure for håndtering af psykisk førstehjælp, og at Arbejdstilsynet fik oplyst af virksomhedens overmontør, at han ikke havde hørt, at der var brug for akut hjælp. Nævnet lægger endelig vægt på, at skadelidte og andre, som direkte eller indirekte har været involveret i en alvorlig traumatisk hændelse/ulykke kan få psykiske belastningsreaktioner. Utilstrækkelig håndtering af en traumatisk hændelse forøger de ansattes risiko for at få belastningsrelaterede sygdomme. Nævnet lægger til grund, at der den [dato udeladt] på byggepladsen [Adresse udeladt], skete en arbejdsulykke, hvor en elektrikerlærling fra [navn udeladt] havde været i færd med at montere en gruppetavle, da han ved kontakt med tilgangskablet fik elektrisk stød. Nævnet lægger desuden til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg på byggepladsen den 19. april 2017 observerede, at den ansatte, som havde monteret målerne i målerskabene og ugen forinden ulykken havde sat tilgangskablet under spænding, virkede grådlabil og meget påvirket af situationen. Det føler af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] har i klagen af 1. maj 2017 oplyst, at virksomheden har et beredskab, der også omfatter psykisk førstehjælp, men at virksomheden dog ikke iværksatte dette beredskab, da virksomhedens overmontør ikke blev orienteret om, at der var et behov herfor. Virksomheden oplyser desuden, at da virksomheden blev bekendt med behovet for psykisk førstehjælp den [dato udeladt], blev der straks taget kontakt til [navn udeladt]s Helbredssikring, og på baggrund af denne kontakt rettede en psykolog henvendelse til den ansatte den [dato udeladt]. Virksomheden har endvidere oplyst, at én gang om året udsendes ”Medarbejderhåndbogen” til alle medarbejdere, og at der i denne står beskrevet, hvordan den enkelte medarbejder kan få hjælp via [navn udeladt], som dækker både fysiske og psykiske forhold, og at alle overenskomstansatte timelønnede har adgang til [navn udeladt]s sundhedsordning, som også omfatter psykologordning. Virksomheden har videre oplyst, at virksomheden på baggrund af hændelsen endnu en gang vil orientere de ansatte, således at de ansatte er bevidste om denne helbredssikring. Virksomheden har yderligere oplyst, at virksomheden vil opdatere proceduren ”Retningslinjer ved alvorlige ulykker”, således at der i denne også indgår debriefing med medarbejderne samme dag hvis muligt, og ellers næste morgen. Virksomheden har endelig oplyst, at medarbejderne derved får mulighed for enten selv at gøre opmærksom på, at de har behov for hjælp eller, at virksomheden kan beslutte at iværksætte hjælp for alle medarbejderne eller udvalgte. Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagen bemærke, at formålet med psykisk førstehjælp er, at der ydes psykisk førstehjælp umiddelbart efter den traumatiske hændelse. Nævnet skal desuden bemærke, at en kollega, som særligt var påvirket af ulykken, var kørt alene hjem efter ulykken. Nævnet skal endelig bemærke, at det afgørende for grundlaget for påbuddet er de faktiske forhold, som Arbejdstilsynet har konstateret og fået oplyst ved tilsynsbesøget den 19. april 2017. Det i klagen nævnte om virksomhedens efterfølgende tiltag i forhold til kontakt til [navn udeladt]s Helbredssikring, udsendelse af medarbejderhåndbogen og opdatering af proceduren ”Retningslinjer ved alvorlige ulykker” mv., omhandler efterkommelsen af påbuddet, hvilket Arbejdsmiljøklagenævnet ikke har kompetence til at tage stilling til. R E G L E R Ved afgørelsen er anvendt følgende regler: Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelse: ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. Om psykisk førstehjælp: ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. ● § 23, stk. 1, nr. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. … Kapitel 5 Arbejdets udførelse … § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Bekendtgørelse om arbejdets udførelse jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004. … Kapitel 5 Kontrol med arbejdsmiljøet … § 23. Arbejdsgiveren skal sørge for, 1. … 2. at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. Om nødvendigt skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand, og 3. … …

Versioner

  1. 2018-03-23