Ophævelse af strakspåbud om at sikre fodspark på rækværk langs gavlen
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9193@2018-03-23/da
Indhold
Ophævelse af strakspåbud om at sikre fodspark på rækværk langs gavlen
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre fodspark på rækværk langs gavlen. Et enigt nævn ophævede afgørelsen og fandt at Arbejdstilsynets påbud efter sin formulering er et metodepåbud, som der efter reglerne om gavlarbejde på tage med en hældning på 15 grader eller derover, ikke er hjemmel til. Nævnet vurderede desuden, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret, at der var risiko for, at den ansatte, som arbejdede tæt på gavlen, kunne falde ned mellem knælisten og tagpladen. Nævnet lagde herved vægt på, at åbningen mellem knæliste og tagplade var 40 cm. Nævnet lagde således vægt på, at åbningen ikke var større end 40 cm, som i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig sikring mod nedstyrtning fra gavle på tage.
[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2018 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 18. september 2017 med strakspåbud til virksomheden om at sikre fodspark på rækværk langs gavlen. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 18. september 2017 med strakspåbud til [navn udeladt] om at sikre fodspark på rækværk langs gavlen. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynets påbud efter sin formulering er et metodepåbud, som der efter reglerne om gavlarbejde på tage med en hældning på 15 grader eller derover, ikke er hjemmel til. Nævnet vurderer desuden, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at der var risiko for, at den ansatte, som arbejdede tæt på gavlen, kunne falde ned mellem knælisten og tagpladen. Nævnet lægger herved vægt på, at åbningen mellem knæliste og tagplade var 40 cm. Nævnet lægger således vægt på, at åbningen ikke var større end 40 cm, som i de fleste tilfælde vil være tilstrækkelig sikring mod nedstyrtning fra gavle på tage. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at en af virksomhedens ansatte var ved at fastskrue den nederste del af tagpladen på åsen, og han arbejdede 50 cm fra gavlkanten. Der var ca. 8,5 m ned til terræn, hvor han arbejdede, og taghældningen var ca. 20 grader. Nævnet lægger endvidere til grund, at rækværket langs gavlen ikke havde fodspark, og åbningen mellem knæliste og tagplade var 40 cm. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, at rækværk, skal mindst bestå af en håndliste, en knæliste og en fodliste. Det følger endvidere af disse regler, at ved gavle skal der langs tagkanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv kollektiv sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtning, hvis der arbejdes eller sker færdsel på tage med en hældning på 15º eller derover, arbejdet eller færdslen sker mindre end 2 meter fra gavlkanten, og den lodrette afstand fra det sted ved gavlkanten, hvor der arbejdes eller sker færdsel, overstiger 2 meter til det omgivende underlag. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om sikring mod nedstyrtning ● § 37, stk. 3, og § 38, stk. 4 og stk. 7, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde Kapital 4 Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning § 37. …… Stk. 3 . Rækværk, skærme og net m.v. skal være tilstrækkeligt høje, have fornøden styrke og være forsvarligt udført. Rækværk skal mindst bestå af en håndliste, en knæliste og en fodliste. Overdækninger over huller m.v. skal være forsvarligt udført, have tilstrækkelig styrke og være sikret mod forskydning. Sikring mod nedstyrtning og gennemstyrtning ved arbejde og færdsel på tage § 38. Stk. 4 . Ved gavle skal der langs tagkanten opsættes rækværk eller anden lige så effektiv kollektiv sikkerhedsforanstaltning mod nedstyrtning, hvis 1) der arbejdes eller sker færdsel på tage med en hældning på 15º eller derover, 2) arbejdet eller færdslen sker mindre end 2 meter fra gavlkanten, og 3) den lodrette afstand fra det sted ved gavlkanten, hvor der arbejdes eller sker færdsel, overstiger 2 meter til det omgivende underlag. …. Stk. 7 . De i stk. 1 – 6 nævnte sikkerhedsforanstaltninger skal vælges som angivet i § 37, stk. 2, og rækværk, skærme, net og overdækninger m.v. skal være indrettet som angivet i § 37, stk. 3.