Gelex

Fastholdelse af strakspåbud om, at der ikke sker igangsættelse af traktorenes frontlift før, der er skabt sikkerhed for, at det kan foregå uden fare

GældendeVersion 2018-03-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9194@2018-03-23/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om, at der ikke sker igangsættelse af traktorenes frontlift før, der er skabt sikkerhed for, at det kan foregå uden fare

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos kommunen og afgav i den forbindelse strakspåbud om, at der ikke sker igangsætning af traktorenes før, der er skabt sikkerhed for, at det kan foregå uden fare. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og vurderede at arbejdet med igangsætning af traktorens frontlift i forbindelse med montering af materiel ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at låsepalerne på flere af traktorernes frontlifte ikke virkede efter hensigten, bl.a. på grund af rust, og kunne derfor ikke holdes fast i åben stilling. Låsepalerne blev i stedet holdt fast i åben stilling ved, at en person holdt låsepalens ring med fingrene, under monteringen af fx en sneplov. Sneplovene var ikke i brug under besøget. Nævnet lagde endvidere vægt på, at låsepalerne sidder på traktorernes frontlifte, som anvendes hele året til forskelligt materiel. Nævnet lagde til grund, at der tidligere var sket en arbejdsulykke, hvor en ansat kom til skade under montering af en sneplov på en traktors frontlift.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. januar 2018 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 26. juni 2017 med strakspåbud til kommunen om, at der ikke sker igangsætning af traktorenes frontlift før, der er skabt sikkerhed for, at det kan foregå uden fare. A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 26. juni 2017 med strakspåbud til kommunen om, at der ikke sker igangsætning af traktorenes frontlift før, der er skabt sikkerhed for, at det kan foregå uden fare. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med igangsætning af traktorens frontlift i forbindelse med montering af materiel ikke foregik sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 19. juni 2017 på [navn udeladt], [adresse udeladt], konstaterede, at låsepalerne på flere af traktorernes frontlifte ikke virkede efter hensigten, bl.a. på grund af rust, og kunne derfor ikke holdes fast i åben stilling. Låsepalerne blev i stedet holdt fast i åben stilling ved, at en person holdt låsepalens ring med fingrene, under monteringen af fx en sneplov. Sneplovene var ikke i brug under besøget. Nævnet lægger endvidere vægt på, at låsepalerne sidder på traktorernes frontlifte, som anvendes hele året til forskelligt materiel. Nævnet lægger til grund, at der den [dato udeladt] var sket en arbejdsulykke, hvor en ansat kom til skade under montering af en sneplov på en traktors frontlift. Nævnet lægger endvidere til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at skadelidte på ulykkestidspunktet sammen med en kollega skulle hjælpe traktorens fører med at få monteret en sneplov på traktorens frontlift. Den pågældende dag kunne låsepalen ikke af sig selv stå i ikke-aflåst stilling på grund af rust eller andet. Skadelidte tog derfor fat i låsepalens ring og holdt den åben med fingrene. Traktorens frontlift blev igangsat, mens en ansat holdt frontliftens højre låsepal i åben stilling. Nævnet finder, at Arbejdstilsynets fotos fra tilsynsbesøget understøtter det oplyste ved tilsynsbesøget. Det følger af arbejdsmiljøloven, at maskiner, maskindele, redskaber, og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Det følger af reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Det følger endvidere af reglerne, at igangsætning, standsning eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor. Dette må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at kommunen har klare procedurer for vedligeholdelse af maskinellet, hvilket også blev oplyst om under tilsynet. Klager har siden arbejdsskaden drøftet procedure for brug af maskinel både ved møder i arbejdsmiljøgruppen og på personalemøder. Påbuddet er givet på en 6 måneder gammel arbejdsskade på baggrund af en traktor, som ikke var at finde på matriklen, og sneplovene var ikke i brug under besøget. Maskinellet har ikke været i brug siden vinteren, og vedligeholdes ikke om sommeren. Det vil blive gennemgået, inden vinteren går i gang. Medarbejderen var instrueret i brug af maskinellet. Skaden var et hændeligt uheld. Klager er meget opmærksom på, at alle medarbejdere får de fornødne instrukser. Arbejdsmiljøklagenævnet skal henvise til Arbejdstilsynets bemærkninger i udtalelse af 27. juli 2017, hvori det bl.a. er oplyst, at undersøgelse af ulykken sker med henblik på ulykkens alvorlighed, og om der i en given sag er et forebyggelsespotentiale. Nogle ulykker undersøges akut indenfor timer eller få dage efter de er sket. Det er typisk ulykker, der tilgår Arbejdstilsynet via politiet og alarm 112. Andre ulykker vælger Arbejdstilsynet at undersøge ud fra de lovpligtige anmeldelser, som de modtager fra arbejdsgiver. Disse ulykker har allerede en vis alder, inden de anmeldes og senere udvælges af Arbejdstilsynet. Det er derfor ikke afgørende – med henblik på at kunne se den situation, der gav anledning til ulykken - om man kommer indenfor 1 måned eller senere, da forløbet omkring ulykken jo er passé. Arbejdstilsynet tilstræber dog, at undersøgelse sker så hurtig som muligt. Den tilsynsførende havde fået alle oplysningerne omkring hændelsesforløbet fra skadelidte. Det ses ikke, at de faktiske oplysninger herom bestrides af kommunen. Det fremgår af oplysninger fra skadelidte, at materiellet var defekt, således at det ikke kunne anvendes efter hensigten. Låsepalen kunne ikke holdes åben af sig selv, men måtte holdes åbent manuelt. Det bevirkede, at man ved montering af ploven på frontlift måtte holde hænder og fingre tæt på et klemningssted og dette sammenholdt med dårligt lys og mangel på kommunikation mellem løfter og holder får det udfald, at tilskadekomne får tommelfingeren i klemme. Ulykken er ikke hændelig. Der er meget forebyggelsespotentiale i den aktuelle ulykke. Først og fremmest at holde materiellet intakt uden defekter, så det kan bruges efter hensigten. Det er ikke tilstrækkeligt at have procedurer for vedligeholdelse, procedurerne skal også være tilstrækkelige og følges. Og det har de ikke været, når man kan arbejde med defekt materiel. Dernæst at sørge for, at ”anhugger” og ”løfter” kommunikerer, således at der ikke løfter/igangsætter med anhuggers hænder i farezonen. Hvilket også en god belysning kan bidrage positivt til. Der er ikke afgivet påbud om instruktion. [Navn udeladt] anfører den 22. august 2017 endvidere, at maskinellet IKKE var/er defekt og ikke er vedligeholdelseskrævende (smøring). Det omtalte system er konstrueret således, at chaufføren af traktoren mv. kan montere sneploven uden hjælp, og derved uden fare for kollegaer. Maskinellet blev umiddelbart efter hændelsen kikket på og benyttet af en anden medarbejder. Arbejdstilsynet har hertil oplyst, at tilsynet vurderer, at såfremt frontliftens låsepaler havde været i orden, kunne traktorens fører have monteret sneploven uden hjælp fra sine to kollegaer. Der ville således ikke være nogen grund til, at tilskadekomne skulle have fingrene i klemningszonen. Låsepalerne på flere af traktorernes frontlifte virkede ikke efter hensigten, bl.a. på grund af rust, og derfor ikke kunne holdes fast i åben stilling. Låsepalerne blev i stedet holdt fast i åben stilling ved, at en person holdt låsepalens ring med fingrene, under monteringen af fx en sneplov. Arbejdstilsynet vurderer generelt og med baggrund i ovennævnte, at frontliftens låsepaler kræver vedligeholdelse for altid at kunne virke efter hensigten. Nok anvendes sneplovene ikke om sommeren, og det kan derfor være meget naturligt, at dette materiel først vedligeholdes, når vinteren kommer. Men låsepalerne sidder på traktorernes frontlifte, som anvendes hele året til forskelligt materiel. Derfor skal traktorernes frontlifte og låsepalerne vedligeholdes og være funktionsdygtige hele året og ikke kun om vinteren. Det er forbundet med risiko, at en person skal have fingre i nærheden af klemmesteder mellem låsepal og anhugningskugler. Nævnet er enig med det af Arbejdstilsynet anførte. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om anvendelse af tekniske hjælpemidler ● § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 ● § 4, og § 10, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Kapitel 2 Almindelige bestemmelser § 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Brug m.v. § 10. Igangsætning, standsning, omstyring eller anden ændring eller indgreb i driften eller indstillingen af et teknisk hjælpemiddel skal ske i overensstemmelse med de anvisninger og instruktioner, der er givet herfor. Dette må kun foretages, når der er skabt sikkerhed for, at det kan ske uden fare.

Versioner

  1. 2018-03-23