Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9250@2018-04-20/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - kommuner - ej medhold

J. nr. 2017-6810-56205 En mand søgte en stilling som kommunikationskonsulent i en kommune. Manden oplyste i sin ansøgning, at han er kørestolsbruger, og at han ønskede at gøre brug af fortrinsadgangen for handicappede til ledige stillinger ved offentlige arbejdsgivere. Efter en ansættelsessamtale fik manden afslag med henvisning til sine erfaringer og kompetencer sammenholdt med løsningen af en stillet opgave og den efterspurgte profil. I kommunens vurdering af, hvem der var bedst egnet til stillingen, indgik uddannelsesmæssig baggrund, faglige kvalifikationer, erfaring, eventuelle referencer, kemi og måden den stillede opgave blev løst på. Den kandidat, der blev ansat, havde en uddannelse i virksomhedskommunikation og erfaring som kommunikationsmedarbejder. Der var på den baggrund ikke noget, der tydede på, at mandens handicap blev tillagt betydning i ansættelsesprocessen og ved kommunens beslutning om ikke at tilbyde ham ansættelse. Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling som kommunikationskonsulent i en kommune. I sin ansøgning havde klager gjort opmærksom på, at han ønskede at anvende fortrinsadgangen for handicappede ved ansættelse i offentlige stillinger. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven i forbindelse med ansættelsesprocessen. Sagsfremstilling Den indklagede kommune, som er klagers bopælskommune, søgte en kommunikationskonsulent med tiltrædelse den 1. marts 2017. Klager, som var i en uopsagt stilling som kommunikationsmedarbejder, søgte stillingen den 18. januar 2017. Klager oplyste indledningsvis i sin ansøgning, at han er kørestolsbruger efter et trafikuheld i 1984, og at han ønskede at gøre brug af fortrinsadgangen for handicappede til ledige stillinger ved offentlige arbejdsgivere. Den 27. januar 2017 kl. 8:30 var klager til ansættelsessamtale vedrørende stillingen. I indkaldelse til ansættelsessamtalen blev han stillet en opgave til præsentation i forbindelse med samtalen. Kl. 12:27 samme dag ringede teamlederen hos indklagede til en fastholdelses- og handicapkonsulent i jobcentret. Om telefonsamtalen fremgår af jobcentrets referat fremlagt for nævnet: ”[Teamlederen] oplyser, at de har haft [klager] til samtale. han ankommer i en kørestol, men er 100 % selvhjulpen i det at komme frem og til samtalen. Jeg oplyser [teamlederen] om muligheden for, personlig assistance, arbejdspladsindretning/arbejdsredskaber. [Teamlederen] oplyser, at de personer der er indkaldt til samtale, er blevet stillet en kommunikationsopgave, som de har skullet løse inden samtalen. [Teamlederen] oplyser, at de alene på baggrund af den på forhånd stillede opgave, samtalens forløb, kemien samt den profil, de eftersøger i forhold til [klager]s erfaringer og kompetencer, ønsker at ansætte en anden ansøger. De fravælger ikke [klager], på baggrund af funktionsnedsættelsen, idet han sagtens vil kunne bestride jobbet fra en kørestol. ” Ved mail samme dag kl. 12:37 opsummerede teamlederen forløbet overfor medarbejderen i jobcentret. Klager havde anmodet om fortrinsadgang og været til ansættelsessamtale. Han kom imidlertid ikke i betragtning til stillingen. Teamlederen oplyste herefter i mailen: ”Ansættelsesudvalget har efter en samlet vurdering af løsningen af den på forhånd stillede opgave, forløbet af ansættelsessamtalen, kemien samt den profil, vi eftersøger i forhold til [klager]s erfaringer og kompetencer, besluttet at ansætte en anden i stillingen. Denne beslutning har intet med [klager]s handicap at gøre. ” Senere samme dag fik klager ved mail afslag på ansættelse: ”Hej [klager] Tak for en behagelig samtale i dag. Desværre må jeg meddele dig, at vi har besluttet at tilbyde stillingen til anden side. Dette er sket efter en samlet vurdering af dine erfaringer og kompetencer sammenholdt med løsningen af den stillede opgave samt den profil, vi har valgt at gå efter. Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at jeg har forhandlet med [jobcentret] jævnfør din anmodning om fortrinsadgang. Jeg har sat [navn] fra jobcenteret CC på denne mail, og hun har oplyst, at du vil modtage et brev derfra i næste uge. …” Klager anmodede efterfølgende om at få fremsendt redegørelsen sendt til jobcentret. Ved mail af 31. januar 2017 til klager vedlagde indklagede sin mail af 27. januar 2017 kl. 12:37 til fastholdelses- og handicapkonsulenten. Herefter oplyste indklagede på forespørgsel fra klager om de øvrige kandidater og om den kandidat, der blev ansat i stillingen: ”Alle fem kandidater var i besiddelse af de formelle kvalifikationer og kompetencer, som ansættelsesudvalget vurderer er nødvendige for at kunne få stillingen. Alle fem kandidater havde skrevet en god ansøgning. Af disse to årsager, var de fem personer indkaldt til samtale med den tilføjelse, at du havde gjort opmærksom på fortrinsadgang og derfor tillige havde krav på at komme til samtale. Udover en god ansøgning og nogle formelle kvalifikationer, spillede forløbet af ansættelsessamtalen en afgørende rolle i dette tilfælde. Samtalen havde desuden det vigtige element, at ansøgeren skulle fremlægge besvarelsen af en opgave, som blev stillet på forhånd. Af de fem kandidater, der var til samtale, vurderede ansættelsesudvalget, at din besvarelse var den svageste. Både i forhold til form og indhold var den kandidat, vi har valgt at ansætte, klart bedre. Besvarelsen af denne opgave var af afgørende vigtighed for ansættelsesudvalget da opgavens emne og karakter vil være typisk for den måde kommunikationsteamet i praksis løser opgaver på. Hertil kommer, at ansættelsesudvalget oplevede en bedre kemi, med den ansøger, der er tilbudt stillingen. Den samlede vurdering blev derfor, at dine erfaringer og kompetencer sammenholdt med den måde, du løste opgaven på samt den kemi, der var under samtalen, ikke rakte til, at ansættelsesudvalget kunne tilbyde dig jobbet. …” Afslutningsvis gjorde indklagede i mailen opmærksom på muligheden for at indhente udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget i forhold til reglerne om fortrinsadgang. Den 4. juli 2017 anmodede klager om aktindsigt i den ansatte kandidats ansøgning og CV. I medfør af offentlighedsloven fik han aktindsigt i kandidatens navn, uddannelsesmæssige baggrund og i de dele af CV’et, som omhandler kandidatens faglige kvalifikationer. Disse oplysninger er fremlagt for nævnet. Det fremgår blandt andet heraf, at kandidaten har en uddannelsesmæssig baggrund i virksomhedskommunikation og erhvervserfaring som kommunikationsassistent. Den 19. september 2017 afgav Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg udtalelse vedrørende kommunens overholdelse af reglerne om handicappedes fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere. Det fremgår af udtalelsen, at den indklagede kommune havde overholdt pligten til at indkalde klager til en personlig ansættelsessamtale. Der havde desuden været afholdt forhandling mellem indklagede og jobcentret. Da indklagede først efter forhandlingen havde sendt en skriftlig redegørelse til jobcentret, havde de ikke overholdt pligten til at afgive rettidig skriftlig redegørelse til jobcentret inden forhandlingen. Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 16. oktober 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Ankestyrelsen har udtalt, at kommunen ikke har overholdt reglerne om fortrinsret for handicappede til stillinger i offentlige virksomheder. Fejlens størrelse kan ikke gradbøjes. Klager blev fravalgt på grund af sit handicap. Dette underbygges yderligere af, at den kandidat, som indklagede valgte at ansætte, har betydelig mindre erfaring end klager i forhold til opgaverne beskrevet i jobopslaget. Ved et trafikuheld i 1984 brækkede klager ryggen og blev permanent kørestolsbruger. Han er lam fra lige under brysthøjde og nedefter uden gang- eller ståfunktion. Klager er 100 procent selvhjulpen. Han har ikke brug for hjælp til noget som sådan, men af indlysende årsager er for eksempel trapper en forhindring for ham. Der er endvidere grænser for, hvor højt han kan nå op i en reol, ligesom han ikke kan løfte meget tunge emner. De værste følger er, at nogle ting kræver længere tid og flere kræfter. Dette er for eksempel tilfældet ved bad og påklædning. Der er tale om personlige forhold, der ikke som sådan har indflydelse på hans arbejdsindsats og -formåen. De største barrierer i forhold til arbejdsmarkedet er fordomme og uvidenhed om klager og hans handicap. Praktiske udfordringer, som måtte komme, har han altid kunnet finde en løsning på. Personer, som ikke har kendskab til mennesker med handicap, ser problemer, som reelt ikke er problemer. Igennem klagers arbejdsliv har han flere gange oplevet, at en arbejdsgiver har givet ham en chance og fundet ud af, at han stort set kan lige så meget som andre. Men dette kræver jo, at han kommer ind på den pågældende arbejdsplads. Afslaget i denne sag skyldes netop fordomme og manglende viden og uvilje mod at prøve. Det understøttes af, at der blev valgt en anden med betydelig mindre erfaring i forhold til de opgaver, der er listet op i stillingsopslaget. Klagers kompetencer er opnået gennem betydeligt flere år med lignende opgaver. Reglerne om fortrinsret for handicappede til stillinger i offentlige virksomheder er blandt andet med til at sikre, at der ikke er fysiske barrierer til hinder for, at en handicappet bliver ansat. Herudover er reelle kompetencer nævnt i reglerne. Det er dem, indklagede har tilsidesat ved at vælge en anden kandidat end klager til den opslåede stilling. Indklagede overtrådte derfor reglerne om ligestilling, da de valgte at ansætte en kandidat, som åbenlyst og beviseligt har dårligere kompetencer end klager. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling. Klager blev på ingen måde fravalgt på baggrund af sit handicap. På baggrund af en saglig og konkret vurdering af kandidaterne blev jobbet tilbudt en anden ansøger. Der blev indkaldt fem ansøgere til samtale den 27. januar 2017, heriblandt klager. Efter samtalerne vurderede ansættelsesudvalget kandidaterne på baggrund af ansøgningerne og samtalerne. Et enigt ansættelsesudvalg fandt efter en samlet vurdering en anden kandidat end klager bedst egnet til stillingen. Lederen af afdelingen tog herefter kontakt til jobcentret for at forhandle efter § 6, stk. 3, nr. 2, i Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Den formelle procedure i bekendtgørelsen blev ikke overholdt, idet der blev forhandlet forud for den skriftlige redegørelse. I sin udtalelse af 19. september 2017 har Ankestyrelsen blandt andet anført: ”Vi er opmærksomme på, at forhandlingen har været kortfattet, men vi vurderer, at der ikke er grundlag for at konkludere, at der ikke har været tale om en reel forhandling. Vi vurderer, at selve indholdet af redegørelsen og referatet fra forhandlingen er tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav. ” Der er dermed alene tale om en formel fejl, hvorimod indhold af både forhandling og redegørelse er fyldestgørende og lovmedholdelig. Det faktum, at denne mindre formelle fejl blev begået, betyder på ingen måde, at der fandt forskelsbehandling sted. Lederen var ikke tilstrækkeligt opmærksom på, at forhandlingen skulle ske på baggrund af den skriftlige redegørelse. Dette ændrer dog ikke ved, at ansættelsesudvalget efter jobsamtalerne foretog en samlet vurdering af kandidaterne. Inden den endelige afgørelse, var lederen i forhandling med jobcentret og forklarede dertil, at valget af en anden kandidat ikke på nogen måde skete grundet klagers handicap men på baggrund af en samlet vurdering af kandidaterne. Arbejdsgiver har ansættelsesretten, og det er derfor også arbejdsgivers ret at lave en samlet konkret vurdering af, hvem af ansøgerne der findes bedst egnet til jobbet. I vurderingen indgik ikke alene den uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Der var tale om en samlet vurdering af blandt andet faglige kvalifikationer, erfaring, eventuelle referencer, kemi med ansøgerne og måden den stillede opgave ved jobsamtalen blev løst. Klagers handicap var ikke en del af denne vurdering. Der er elevator i bygningen, hvor afdelingen fysisk er placeret. I øvrigt ville arbejdspladsen kunne indrettes således, at klager kunne bestride jobbet fra en kørestol, såfremt ansættelsesudvalget havde fundet klager bedst egnet til jobbet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved ansættelse ikke må forskelsbehandle ansøgere til ledige stillinger. Det følger af EU-Domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Klager er kørestolsbruger som følge af et trafikuheld i 1984, hvor han brækkede ryggen og blev lam fra lige under brysthøjde og nedefter. Nævnet lægger på den baggrund til grund, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager søgte med fortrinsadgang den opslåede stilling som kommunikationskonsulent. Han blev indkaldt til samtale men fik afslag med henvisning til sine erfaringer og kompetencer sammenholdt med løsningen af den stillede opgave og den efterspurgte profil. Indklagede har oplyst, at der blev foretaget en konkret vurdering af, hvilken af de fem ansøgere indkaldt til samtale, der var bedst egnet til stillingen. I vurderingen indgik den uddannelsesmæssige baggrund, faglige kvalifikationer, erfaring, eventuelle referencer, kemi med ansøgerne og måden den stillede opgave ved jobsamtalen blev løst. Den kandidat, der blev ansat i stillingen, har ifølge det fremlagte CV en uddannelse i virksomhedskommunikation og erfaring som kommunikationsmedarbejder. På den baggrund, er der ikke noget, der for nævnet tyder på, at klagers handicap blev tillagt betydning i ansættelsesprocessen og ved indklagedes beslutning om ikke at tilbyde ham ansættelse. Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <2017-6810-56205>

Versioner

1. 2018-04-20