Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9343@2018-05-23/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0070

Kritik af FORSKERforum for artikel om årsag til afskedigelse af professor Et universitet og to af dets ledende medarbejdere klagede over artiklen ”Forskningsfrihed? Vindmølle-lobby krævede forsker fyret”. I artiklen beskyldte flere kritikkere klagerne for at have ladet sig presse af vindmølleindustrien til at afskedige en professor. Fyringssagen var tidligere blevet omtalt i flere artikler i FORSKERforum, men den påklagede artikel indeholdt nye beskyldninger mod klagerne. Et af artiklens afsnit fremstod som om, det var et interview med én af klagerne. Udtalelserne stammede imidlertid fra et brev, som klageren tidligere havde skrevet til én af kritikkerne. Pressenævnet udtalte kritik heraf. Nævnet kritiserede også, at FORSKERforum ikke havde indhentet klagernes kommentarer til de nye beskyldninger, og at én af klagernes tidligere udtalelser vedrørende afskedigelsessagen ikke fremgik af artiklen.

[Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har ved advokat Niels Banke klaget til Pressenævnet over artiklen ”Forskningsfrihed? Vindmølle-lobby krævede forsker fyret” , bragt i FORSKERforum nr. 309, november 2017, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen I maj 2017 udgav forlaget Frydenlund bogen ”En skjult magt – »Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt«” , skrevet af journalist og forfatter [Person A]. Af forlagets omtale af bogen, som er tilgængelig på forlagets hjemmeside www.frydenlund.dk, fremgår blandt andet: ”Vindmøller støjer ikke! Vi hører det igen og igen fra både vindmølleindustrien og politikerne. Men hvorfor er der så stadig folk, der lider under støjen? Og hvorfor blev en professor ved [Klager 1] fyret, og hans apparat til at måle vindmøllestøj låst inde? […] En skjult magt er fortællingen om, hvordan landets universiteter, myndigheder og politikere lader sig kue af vindmøllebranchen. Bogen viser også, hvordan især kommunerne ofte bliver udsat for et voldsomt – og retsstridigt – pres fra vindmøllebranchen. [Person A] dokumenterer gennem rapporter, bekendtgørelser samt ikke mindst aktindsigt i mailkorrespondancer, mødereferater, notater og telefonsamtaler m.m., hvordan den magtfulde vindmøllebranche sætter den politiske og forskningsmæssige dagsorden, så ingen modsiger dem. […]” [Person A]s bog blev efterfølgende omtalt i artiklen ”Forfatter: Vindmølleindustri presser [Klager 1]” , bragt i Nordjyske Stiftstidende Aalborg den 8. maj 2017. Af artiklen fremgik blandt andet: ”[…] NORDJYLLAND: Vindmølleindustrien havde en finger med i spillet, da [Klager 1] i 2014 fyrede støjforsker [Person B] og har fået ledelsen til at sætte en kæp i hjulet på forskningen af lavfrekvent støj fra vindmøller. Sådan lyder nogle af beskyldningerne i bogen "En skjult magt", der udkommer på onsdag. En bog skrevet af forfatter og journalist [Person A], der blandt andet som tidligere talsperson for organisationen European Platform Against Windfarms i flere år har kæmpet aktivt mod vindmølleindustrien. […] Forfatteren insinuerer blandt andet, at pres fra vindmølleindustrien var medvirkende til, at [Klager 1] fyrede den kontroversielle og kritiske støjekspert [Person B], og han forsøger at dokumentere, at de efterfølgende har forsøgt at bremse hans forskning. -Det fremgår tydeligt i min bog. Jeg mener, at der er så klare indikationer på, at det, jeg skriver, er rigtigt. Der er ikke noget at tage fejl af, siger [Person A]. Det mener han på trods af, at han i bogen ikke har et fældende bevis for beskyldningerne om, at henvendelser fra vindmølleindustrien til [Klager 1]s ledelse har haft direkte indflydelse på fyringen eller forskningsarbejdet. -Den rygende pistol findes jo ikke i sådan noget som det her. Det her er heller ikke et journalistisk dokumentarprogram. Det er en bog, hvor jeg som forfatter bedømmer synspunkterne og tingene. Men der er så mange indicier, at jeg er sikker på, den holder i retten, siger han. ¬ Afviser alle anklager På [Klager 1] har de endnu ikke modtaget bogen. Institutleder [Klager 2] har dog set de mange mailkorrespondancer, som er udleveret til forfatteren gennem aktindsigt. Han afviser alle anklager. -Jeg må på det skarpeste tage afstand fra de hentydninger, der kommer frem her. [Person B] blev fyret som led i en sparerunde, hvor også flere andre medarbejdere blev opsagt, siger han. Han afviser også, at universitetets samarbejde og mailkorrespondancer har haft indflydelse på universitetets støjforskning. - Vindmølleindustrien stiller spørgsmål, og dem har vi svaret på. Det er der ikke noget problem i, og det har slet ikke indskrænket forskernes forskningsfrihed, siger han. […]” På forskerforum.dk blev [Person A]s bog første gang omtalt i artiklen ”BOG: Vindmølleindustri fyrede [Klager 1]-professor” , bragt den 10. maj 2017. ”[…] Støjprofessor [Person B] blev fyret d. 26. marts 2014 fra [Klager 1] med henvisning til besparelser, selv om instituttet faktisk havde nybesat to lektorstillinger året før på fagområdet akustik. Selv om han var en højprofileret og internationalt kendt støjforsker, så pegede pilen på ham, fordi hans eksterne indtjening var for lav. Han havde ”det største misforhold mellem indtægter og udgifter”, som dekanen og institutlederen formulerede det. Men det var ikke den reelle begrundelse, fortæller en bog, som udkommer i dag. […] Bogen ’En skjult magt’ fremlægger en række indicier på, at der var sammenhæng mellem fyringen og pres fra vindkonsulenten DELTA (medlem af vindmølle-lobbyens brancheorganisation). Bogen afslører, at efter en række konflikter mellem forskeren og lobbyen kommunikerede dekan og institutleder underhånds med DELTA, som mistænkeliggjorde forskeren – og som angiveligt tilskyndede [Klager 1]-lederne til at passivisere støjforskeren. […] Derimod er bogens fremstilling lidet flatterende for [Klager 1]-dekan [Klager 3] og institutleder [Klager 2]. Forfatteren konstaterer, at sagens skandale var, at deres forretningsmæssige strategi og samarbejde med vindmølleindustrien var vigtigere end at bakke op om deres medarbejdere, deres forskning og formidling (s. 184). Bogen fortæller, at ledelsen uden held prøvede at presse [Person B] til at indgå en frivillig aftale om fratrædelse, hvorefter han blev fyret. Over for FORSKERforum afviser dekanen den fremstilling og henviser til, at der blev indgået en frivillig aftale (med IDA som mellemmand). Bogen samler en række indicier på, at [Klager 1]-lederne har sat økonomi og samarbejde med industrien højere end forskningsfriheden. […] På FORSKERforums spørgsmål om, hvorfor dekanen ikke afviste den type pres, svarer [Klager 3]: ”Jeg har ikke haft underhåndskorrespondance med nogen. Jeg var inviteret til at give et oplæg og jeg fremlagde fx strategier for vores 80 ph.d.’ere på området, som vi gerne vil have industrien mere involveret i. Jeg har ikke notat fra mødet. Der blev nævnt ting, som vi var uenige om, men jeg sagde, at vores forskere har ret og pligt til at udtale sig. Jeg kunne ikke drømme om at indskrænke mine forskeres forsknings- eller ytringsfrihed”. Dekanen vil ikke kommentere bogens nærmere detaljer, for han har ikke læst bogen. Men ud fra, hvad han har hørt, kalder han den ”konspiratorisk” og ”social konstruktivisme”. Han lover dog FORSKERforum et nærmere interview, hvis han får den læst. ” I FORSKERforum nr. 305-306, juni 2017, blev afskedigelsen af professor [Person B] omtalt i fem artikler. Af artiklen ”Vindmølleindustri fyrede [Klager 1]-professor” , s. 19, fremgik blandt andet: ”[…] Støjprofessor [Person B] blev fyret d. 26. marts 2014 fra [Klager 1] med henvisning til besparelser, selv om instituttet faktisk havde nybesat to lektorstillinger året før på fagområdet. Selv om han var en højprofileret og internationalt kendt støjforsker, så pegede pilen på ham, fordi hans eksterne indtjening var for lav. Han havde "det største misforhold mellem indtægter og udgifter", som dekanen og institutlederen formulerede det. Men det var ikke den reelle begrundelse, fortæller en dybdeborende bog "En skjult magt". […] Dekanen: Fyring uden sammenhæng [Klager 1]s Tech-dekan [Klager 3], hvis forvaltning er under kritisk lup i bogen, afviser dens sammenkædning af vindmølleindustriens pres og universitetets fyring af støjforskeren: "Bogens fremstilling af baggrund og forløb er ikke korrekt. [Person B] blev afskediget som led i nedskæringer og efter en helt reglementeret procedure med fastlæggelse af kriterier osv. Afskedigelsen havde INTET at gøre med hans arbejde med lavfrekvent støj eller med vindmølleindustrien". I det første interview med FORSKERforum.dk (10. maj) kaldte dekanen fremstillingen for ' konspiratorisk' og ' social konstruktivisme', og det uddybede han senere, da han havde fået den læst: "Jeg kan præcisere min første vurdering til, at den er et partsindlæg, ensidig og unuanceret. Hovedproblemet er, at den ikke har en klar tidslinje i fremstillingen, så der er ikke hoved eller hale i forløbet. Det virker, som om forfatteren fremstiller den kontroversielle historie, som han har lagt fast på forhånd". Forfatteren: Dekanen gradbøjer og forvrider Til dekanens kommentar svarer forfatteren: "Indicierne peger på, at støjprofessoren blev fyret på en skinbegrundelse. At han blev fyret efter pres fra vindmølleindustrien, er ganske rigtigt baseret på sammenkædningen af begivenheder og indicier. Der er ikke en rygende pistol i form af en mail, hvor dekanen skriver, at nu skal [Person B] fyres! Men det gør jo ikke sammenkædningen af indicier mindre gyldig; man kan jo godt blive dømt på indicier ved en dansk domstol. Så jeg overlader trygt til læseren at dømme i denne sag", siger [Person A]. […]” Af artiklen ”Hyre-fyre politik” bragt på s. 20, fremgik blandt andet: ”[…] Støjprofessor [Person B] blev fyret d. 26. marts 2014 fra [Klager 1] med henvisning til besparelser, selv om instituttet faktisk havde nybesat to lektorstillinger året før på fagområdet. Ligner det ikke hyre-fyrepolitik? "Det er FORSKERforums tese, og den holder simpelthen ikke", svarer techdekan [Klager 3]. "Sagen var, at de to nyansættelser i 2013 skete som en strategisk satsning i en periode, hvor instituttets økonomi så fornuftig ud, og hvor man ansatte to, som i forvejen sad i tidsbegrænsede stillinger, så det var god personalepolitik. Men så var det da træls og ærgerligt, at budgettet året efter ikke holdt, så instituttet måtte igennem en sparerunde". […] Dekanen i hemmelig kontakt til industrien […] "At jeg 'forhandlede bag om ryggen' på forskerne, er en helt fordrejet fremstilling. Jeg havde en dialog med vindmølleindustrien, og forskerne blev informeret", siger dekanen, der i øvrigt henviser til, at han har lagt alt frem, jf. den givne aktindsigt, der ligger bag bogen. Klagerne kan ses som en direkte indblanding i et universitets indre anliggender - hvorfor beskyttede dekanen ikke sine forskere ved at afvise presset fra vindmølleindustrien og beskytte sine forskeres forskningsfrihed? "Ingen eksterne kan blande sig i universitetets faglige prioriteringer, men alle kan jo henvende sig", svarer dekanen. "Der var ikke tale om en 'forhandling' med dem bag lukkede døre, men om en dialog. Vindmølle-industrien stillede nogle spørgsmål, og jeg svarede. Og jeg og rektor blev inviteret - rektor kunne ikke - så jeg deltog i et møde med vindmølleindustriens bestyrelse som et led i at orientere om [Klager 1]s forskning". […] Advarsel til kritiske forskere? Kan dekanen forstå, hvis nogle mener, at dekanen så stort på at beskytte sine forskeres forskningsfrihed og ytringsfrihed, og at denne sag er en advarsel til kritiske forskere - fordi [Klager 1]s ingeniør-fakultet prioriterer højest at stå på god fod med en milliardindustri? "Jeg kan ikke styre, hvad folk og bogens forfatter tror. Men jeg har altid værnet om forskernes forsknings-og ytringsret, så jeg forstår ikke spørgsmålet", slutter dekanen. ” Artiklen ”Et mystisk møde uden dagsorden og referat” blev bragt på s. 21. Af artiklen fremgik blandt andet: ”[…] Bogen " En skjult magt" giver mange eksempler på små sammenstød mellem [Klager 1]s forskere på den ene side og vindmølleindustrien og Miljøstyrelsen på den anden. Et mystisk møde er helt centralt for at forstå baggrunden for fyringen af [Person B]. Dekanen siger, at mødet var rent fagligt - [Person B] oplevede det som et forsøg på at give ham mundkurv på, så han ikke udtalte sig kritisk om vindmøllestøj. Den 13 jan. 2012 indkaldte dekan [Klager 3] støjprofessoren til et angiveligt fagligt møde, selv om støjprofessoren faktisk havde afgivet en udførlig skriftlig redegørelse til dekanen. […] Dekanen: Rent fagligt møde Dekanen fortæller, at det er helt normalt, at sekretariatslederen bistår ham i den slags møder, og om formålet forklarer han til FORSKERforum: "Mødet var af rent oplysende karakter, så jeg dels kunne få opklaret, hvordan [Person B] var indgået i en teknisk udredning om støj fra vindmøller, som var en igangværende drøftelse med Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien - hvor det i øvrigt efterfølgende viste sig, at der ikke var konsensus om denne tekniske høring. Og dels var hensigten, at jeg kunne blive baggrundsoplyst, fordi jeg var inviteret til et møde om samarbejdsrelation med vindmølleindustrien. Rektor var således inviteret til mødet med vindmølleindustrien, men kunne ikke deltage". […] Dekanen: Blank afvisning af mundkurv Passer det, at dekanen på mødet sagde til [Person B]: "Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt. . ."? (s. 29) - og hvordan skulle det i givet fald forstås, andet end som en henstilling til [Person B] om at dæmpe sin kritiske forskning? "Når det er refereret sådan i bogen, betyder det vel, at der findes lydoptagelser af mødet? Men jeg kan ikke huske, om jeg har sagt det. Kan du huske, hvad du sagde for 4 år siden? ", svarer dekanen. "Men hvis jeg har sagt det, så var det formentlig min hensigt at udtrykke noget om timingen, hvor vindmølleindustrien altså fandt det uhensigtsmæssigt, at [Person B] udtalte sig til medierne om en støj, alt imens der pågik en teknisk udredningsproces i samarbejde med Miljøstyrelsen og vindmølle-industrien". Dekanen afviser, at han forsøgte at give støjforskeren mundkurv på: "Det er et konspiratorisk spørgsmål at udlægge mødets formål, som at jeg ville pålægge [Person B] at dæmpe sig. Det kan jeg blankt afvise. Forskerne har ret og pligt til at udtale sig efter bedste faglige overbevisning, og det understregede jeg også på mødet. Jeg sagde også, at forskerne så skal udtale sig og formidle på en måde, så de får mest mulig effekt af formidlingen". Journalisten: Forblommede henstillinger Journalist [Person A] fortolker det noget anderledes end dekanen. Han er i besiddelse af en båndoptagelse fra mødet (som han ikke vil opgive kilden til). "Af optagelsen fremgår bl.a. dekanens udtalelse 'Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt'. […] Journalisten: Mødet forspil til fyringen […] "Og den slet skjulte henstilling er et af indicierne blandt en del andre, som giver forklaringen på, hvorfor [Person B] senere blev fyret". ” Artiklen ”Forfatteren: Hyklerisk [Klager 1]-dekan” blev bragt på side 22, og artiklen ”Fyret støjforsker: Hvorfor lige mig” på side 23. Af sidstnævnte fremgik blandt andet: ”[…] Dekanen gik bag om ryggen på mig "Jeg havde da en mistanke om, at fyringen kunne hænge sammen med kontroverserne med vindmølle-industrien. Men først efter [Person A]s aktindsigter blev jeg bekendt med, at ledelsen fx havde haft underhånds-kommunikation med vindmølleindustrien, som havde klaget over mig. Det var jeg ikke orienteret om. Så der faldt nogle brikker på plads der. [Udtaler [Person B]. Pressenævnet ] […]” I september 2017 udgav professor emeritus hos Københavns Universitet [Person C] bogen ”Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed” . I bogen anfører han blandt andet, ligesom [Person A], at afskedigelsen af [Person B] skete som følge af pres fra vindmølleindustrien. Som en reaktion på bogen sendte [Klager 2] den 17. oktober 2017 et brev til [Person C] med angivelse af, hvad der ifølge [Klager 2] var en række faktuelle fejl og fejlagtige konklusioner i bogen. Af brevet fremgik blandt andet følgende: ”Kære [Person C] […] må jeg gøre dig opmærksom på, at der optræder en række alvorlige faktuelle fejl og fejlagtige konklusioner i bogen. Det gælder omtalen af afskedigelsen af akustikprofessor [Person B] i 2014, af [Klager 1]s relationer til vindmølleindustrien samt om den såkaldte lydmåler. Konkret drejer det sig om følgende: […] På side 248 skriver du: ”Rektor [Person D] stod i en intern mail godt nok fast på forskningsfriheden, men fik åbenbart ikke sat sin holdning igennem”. Dette er ikke korrekt. I en mail til den daværende dekan, [Klager 3], 16. juni 2011 skrev [Person D], at [Klager 1] havde ”ret og pligt til at udtale os, når forskerne ved bedre”. Han nævnte ikke noget sted ”forskningsfrihed”. I øvrigt havde [Klager 3] på det tidspunkt allerede eksplicit påpeget forskernes ytringsfrihed over for Vindmølleindustrien. Det skete med ordene ”Det er ikke universitetets prioritering at vælge polemik, men forskerne har ytringsfrihed” i en mail til Vindmølleindustriens direktør, [Person E] 15. juni 2011. Begge mails kan fremsendes ved anmodning om aktindsigt. På samme side skriver du, at ”Vindmølleindustrien gennem en årrække lagde pres på [Person B]s ledelse, sekunderet af Miljøstyrelsen”. Du skriver desuden: ”Et pres, som dekan [Klager 3] og institutleder [Klager 2] gav efter for og lod gå videre”. Dette er ikke korrekt. Vindmølleindustrien har ganske rigtigt flere gange rettet henvendelse til [Klager 1] med bekymring og utilfredshed over [Person B] og hans aktiviteter. Men hverken [Klager 3] eller undertegnede har på noget tidspunkt oplevet det, som at vi var under pres. Og ingen af os har ladet Vindmølleindustriens henvendelser påvirke vores faglige og ledelsesmæssige beslutninger. Tværtimod har [Klager 3] ved flere lejligheder givet udtryk for uenighed med Vindmølleindustriens tilgang til fastsættelse af grænser for støj, og både han og jeg har under hele forløbet bakket ledelsesmæssigt op om lydforskernes indvendinger mod beregningsmetoderne i bekendtgørelsen om vindmøllestøj. Dette kan naturligvis også dokumenteres. […] På side 247 skriver du: ”Det, der fremkaldte fyringen [af Person B] var, at ledelsen gav efter for pres fra vindmølleindustrien”. Dette er ikke korrekt. Begrundelsen for opsigelsen var, at Institut for Elektroniske Systemer (ES) i forbindelse med budget 2014 fik pålagt ekstraordinære besparelser på 2,5 millioner kroner i forhold til det indleverede budget samt budgetforbedringer svarende til den forventede overskridelse af budget 2013, i alt et samlet besparelseskrav på ca. 5,2 millioner kroner. Besparelserne var del af en større sparerunde på Det Teknisk‐Naturvidenskabelige Fakultet, hvor alle fakultetets institutter blev ramt og over 25 medarbejdere afskediget. Personalereduktionerne på VIP-området skete på ES, ligesom på andre institutter, i henhold til [Klager 1]s retningslinjer for personalereduktioner begrundet i institutionens forhold, og den forberedende proces herfor er ligeledes sket i henhold til de pågældende retningslinjer. Udvælgelsen af medarbejdere er sket i henhold til det daværende Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets SU's (FSU) vedtagne udvælgelseskriterier samt i henhold til de nærmere drøftelser herom i ES' samarbejdsudvalg. Personalereduktionerne på VIP-området skete ved først at udpege de sektioner, inden for hvilke, der skulle ske reduktioner. Dette skete ved, at der blev foretaget en vurdering af sektionernes nøgleparametre (ekstern projektomsætning, bevilgede indtægtsrammer, personalebudget, publikationer, undervisning og økonomisk sammenhængskraft). På den baggrund blev det besluttet, at instituttets sektion i Esbjerg skulle nedlægges, hvilket medførte en personalereduktion på tre medarbejdere (fastansatte VIP). Det blev herefter besluttet, at den resterende reduktion på én VIP stilling skulle ske i Akustiksektionen. Ved udvælgelsen af denne ene VIP‐medarbejder blandt sektionens seks blev der taget udgangspunkt i FSU's udvælgelseskriterier og ledelsens konkretisering af disse i den aktuelle situation, jf. drøftelsen i ES' samarbejdsudvalg, dvs. en sammenlignende vurdering af følgende forhold: 1. Medarbejderens bidrag til ES' virke gennem en helhedsvurdering af medarbejderens publicering, undervisning, hjemtagelse og eksekvering af eksterne projekter, formidling samt ph.d.-vejledning. Der foretages ikke nogen forhåndsprioritering af de nævnte arbejdsopgaver, men der lægges i helhedsvurderingen vægt på den økonomiske konsekvens, som bidragene skaber for sektionen/ES (indtægtsskabende performance) samt på kvaliteten i opgavevaretagelsen. 2. Medarbejderens samarbejdsevne i kollega-relationer og servicemindedhed overfor "kunderne", fleksibilitet og stabilitet, omstillingsparathed og udviklingsorientering samt medarbejderens bidrag til at skabe et godt arbejdsmiljø. […]” Den påklagede artikel Artiklen ”Forskningsfrihed? Vindmølle-lobby krævede forsker fyret” blev bragt i FORSKERforum nr. 309, november 2017, side 18. Af artiklen fremgik blandt andet: ”[…] [Person D] var indtil maj 2014 rektor på [Klager 1]. Han fortæller nu, at han blev lagt under pres fra vindmølle-industrien. Det skete helt konkret i et telefonopkald fra en højtstående person i vindmølleindustrien. Det skete kort efter juni 2011, hvor vindmølleforsker [Person B] og hans medarbejdere havde rettet en skarp faglig kritik af nye regler for lavfrekvent vindmøllestøj, udarbejdet af Miljøstyrelsen og vindmølleindustrien. [Person D] blev ringet op af en vindmølle-direktør på højeste niveau - han husker ikke navnet - og bedt om at gribe ind over for [Person B]. Direktøren sagde: "Havde det været en privat virksomhed, var [Person B] blevet fyret, og noget tilsvarende må vel gælde universiteter. I industrien underskriver man loyalitetskontrakter, og det samme må vel gælde for universiteterne? ". [Person D] svarede lakonisk tilbage, at forskerne ikke kun har ret og pligt til at udtale sig, men at de også skal stille deres viden til rådighed for den offentlige debat. Kritisk støjforsker blev fyret Forhistorien bag eks-rektorens udtalelse er, at støjprofessor [Person B] blev fyret d. 26. marts 2014 fra [Klager 1]. […] Dekanen og institutlederen havde formuleret fyringskriterierne, og de prikkede så [Person B] på, at han havde "det største misforhold mellem indtægter og udgifter". Men det var en skinbegrundelse, fortæller [Person A]s graverbog "EN SKJULT MAGT" med undertitlen "Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt". Heri fortælles, at især dekanen ville af med [Person B], fordi hans forskning i lavfrekvente lydgener fra vindmøller og hans kritiske udtalelser i pressen ikke passede vindmølleindustrien. […] Forfatter: Næsten 'den rygende pistol' [Person A] samlede indicier på, at det var vindmølle-lobbyister, som indirekte fremtvang fyringen af støjforsker [Person B]. For ham er [Person D]s udsagn næsten den rygende pistol - beviset: "[Person D]s nye udsagn bekræfter bogens konklusion om, at fyringen skete på en skinbegrundelse, fordi dekanen bøjede sig for pres fra vindmølle-industrien. Oplysningen om opkaldet fra vindmølleindustrien med opfordring til at fyre forskeren er det nærmeste, man kan komme 'den rygende pistol'. For der bliver næppe offentliggjort en mail, hvor dekan [Klager 3] lover industrien at fyre den kritiske forsker på instituttet", siger [Person A]. "Det er ærligt og modigt af [Person D] at stå frem, og fortælle, hvordan vindmølle-lobbyen pressede i kulissen. Det er en brik i mosaikken af indicier på skinfyringen af [Person B]", siger [Person A]. [Person D] præciserede ytringsret i 2011 I bogen slipper [Person D] for kritik at fyringsforløbet, da der er dokumentation på, at rektoren principielt afviste lobbyens pres, dels over for industrien og dels over for dekan [Klager 3], som han skriver til: "Det er ikke [Klager 1], men tre frie forskere, der har udtalt sig. Forskere, der har både ret og pligt til at ytre sig inden for deres fag, i overensstemmelse med deres overbevisning" (s. 169). [Person D] bekræfter, at det var en principiel præcisering over for vindmølleindustrien og dekanen om forskeres ret og pligt til at ytre sig. Selve fyringssagen blev indledt januar 2014, efter at den nye rektor var udpeget, men før [Person D] afgik 1. maj. 26. marts opsiges [Person B] (med ok-varsel på seks måneder). [Person D] afviser, at han var involveret i fyringssagen, hvor dekanen opstillede kriterier for, hvem der skulle afskediges, og hvor [Person B] angiveligt blev udpeget, fordi han havde for lille ekstern indtjening. […] Eks-rektoren: Dekanens afgørelse Forfatter [Person A] siger, at meget indikerer, at dekanen handlede solo: "Det fremgår af mails, at rektor [Person D] i sommeren 2011 satte dekanen på plads, ved at indskærpe forskernes forsknings-og ytringsret imod vindmølleindustriens pres. Men dekanen fortsatte sine underhånds-forhandlinger med industrien. Og sagen kulminerede så i januar 2014, hvor dekanen indledte fyringssagen mod [Person B]. Det kunne se ud, som om dekanen udnyttede tomrummet ved rektorskiftet: Fyringssagen blev indledt januar 2014, lige efter decemberudpegningen af [Klager 1]s nye rektor, som godt nok først tiltrådte formelt 1. maj". […]. [Person C]: Særlig beskyttelse af [Person B] [Person C] har omtalt fyringssagen i sin hvidbog om forskningsfriheden, og han vurderer rektors udtalelser sådan: "Rektor meldte principielt ud om forskningsfrihed og ytringsret, og så skulle man tro, at det var [Klager 1]s holdning, som der blev forvaltet efter. Men dekanen har tilsyneladende tilsidesat disse principper ved under hånden at kommunikere med vindmølle-industrien og ved til sidst at fyre den kritiske forsker", siger han. […]” Det sidste afsnit i artiklen var særligt markeret. Afsnittet stod i en særskilt spalte yderst til højre på artiklens sidste side, og overskriften ”En skinbegrundelse? ” var skrevet med en større skrifttype end de øvrige underoverskrifter. Spalten var samtidig adskilt med en skillelinje fra den resterende del af artiklen. Af afsnittet fremgik: ¬ ”Dekan [Klager 3] - som afgik 1. september - og institutleder [Klager 2] blev stærk mistænkeliggjort i bogen "En skjult magt - Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt". På baggrund af indicier mente forfatteren at kunne konstatere, at vindmølleforsker [Person B] blev fyret med en skinbegrundelse. Den virkelige årsag var, at han var besværlig for vindmølleindustrien, som havde klaget over ham. Efter bogen udkom, svarede dekanen på FORSKERforums spørgsmål til ledernes rolle. Men ellers var både dekan og institutlederen tavse om kritikken. Nu protesterer institutleder [Klager 2] imidlertid skarpt på [Person C]s referencer til bogen. Der er angiveligt en række fejlagtige udlægninger, fx den helt centrale påstand: "Det, der fremkaldte fyringen [af [Person B]] var, at ledelsen gav efter for pres fra vindmølleindustrien" (s. 247). Institutlederen kalder det "ikke korrekt". Han afviser, at vindmøllelobbyens pres 2011-14, havde noget at gøre med den konkrete fyring af [Person B]. Dekanen henviser til, at [Person B] blev udpeget efter reglementerede kriterier, som var godkendt af det tekniske fakultets samarbejdsudvalg og i instituttets samarbejdsudvalg. Kriteriet for, hvem der kunne rammes af personalereduktionen, var dels "Medarbejderens bidrag til ES' virke gennem en helhedsvurdering af medarbejderens publicering, undervisning, hjemtagelse og eksekvering af eksterne projekter, formidling samt ph. d.-vejledning der lægges i helhedsvurderingen vægt på den økonomiske konsekvens, som bidragene skaber for sektionen/ ES (indtægtsskabende performance) samt på kvaliteten i opgavevaretagelsen". Og dels var det "Medarbejderens samarbejdsevne i kollega-relationer og servicemindedhed overfor "kunderne", fleksibilitet og stabilitet, omstillingsparathed og udviklingsorientering samt medarbejderens bidrag til at skabe et godt arbejdsmiljø". Men hvad [Person B] så konkret blev prikket på i denne buket af institutlederen/dekanen, løfter han ikke sløret for. Der er fortrolighed i personalesager…” Som reaktion på den påklagede artikel offentliggjorde [Klager 1] den 3. november 2017 en nyhed på deres hjemmeside, [Hjemmesiden], under overskriften ”[Klager 1] tager skarpt afstand fra artikel i FORSKERforum” . Af nyheden fremgik blandt andet: ”[Klager 1] tager kraftigt afstand fra artiklen ”Vindmølle-lobby krævede forsker fyret” i det netop udkomne nummer af tidskriftet FORSKERforum. Universitetet tilbageviser samtidig på det skarpeste alle anklager om, at professor [Person B] blev fyret i 2014 på grund af pres fra vindmølleindustrien. […] Fejl og fordrejninger Ud over de fejlagtige påstande om [Person B]s afskedigelse og om ”underhåndsforhandlinger” og eftergivenhed over for vindmølleindustrien optræder der følgende fejl og fordrejninger i artiklen: * Første spalte, linje 7: [Person B] var ikke ”vindmølleforsker”. Han var professor i lyd og akustik. * Første spalte, linje 5-6 efter mellemrubrikken: De to lektorer, som blev ansat i Akustiksektionen i 2013 var allerede ansat på midlertidige kontrakter. Der var altså mere tale om en konsolidering af eksisterende forhold end om en udvidelse af staben. Fastansættelsen af de to skete, inden det stod klart, at instituttet skulle spare. * Første spalte, linje 9-10 efter mellemrubrikken: Som det fremgår ovenfor, var det ikke alene [Person B]s ”eksterne indtjening”, der lå til grund for vurderingen, men også publicering, undervisning, formidling og ph.d.-vejledning. * Første spalte, linje 10-11: Kriterierne for fyring var IKKE formuleret af dekan og institutleder, men drøftet og godkendt af samarbejdsudvalgene på både fakultetet og instituttet. I begge organer er der et markant flertal af medarbejderrepræsentanter. * Anden spalte, første afsnit: [Person B] var ansat som professor emeritus i sammenlagt over halvandet år. Fratagelsen af [Person B]s emeritusstatus skete i øvrigt, fordi [Person B] overtrådte [Klager 1]s dekorumkrav og adfærdskodeks ved at ignorere og undsige ledelsens beslutninger. Bl.a. nægtede han at bruge et autosvar, som ledelsen besluttede udsendt fra lydmålerens funktionspostkasse, og som stillede udlån af lydmåleren i bero, indtil en række juridiske spørgsmål omkring udlånet var afklaret. [Person B] afviste også at oplyse hvem, lydmåleren havde været lånt ud til. Det skal i den forbindelse nævnes, at universitetet har pligt til at journalisere eksterne henvendelser, og at det ikke er lovligt for et universitet at hemmeligholde sådanne. * Tredje spalte, linje 2: Det er korrekt, at daværende rektor [Person D] i en mail påpegede over for daværende dekan [Klager 3], at lydforskerne havde ytringsfrihed. Men det havde dekanen allerede dagen før i en mail gjort Vindmølleindustriens direktør, [Person E], opmærksom på. Det skete med ordene: ”Det er ikke universitetets prioritering at vælge polemik, men forskerne har ytringsfrihed”. * Tredje spalte, linje 19: Det var ikke dekanen, men fakultetets samarbejdsudvalg, som opstillede kriterier for, hvem der skulle afskediges i sparerunden. Se ovenfor. * Tredje spalte, linje 22-23: [Person B] blev ikke afskediget, fordi han havde ”for lille ekstern indtjening”, men ud fra kriterier, der også omfattede undervisning, publicering, formidling og ph.d.-vejledning. Se ovenfor. * Tredje spalte, linje 13-15 efter mellemrubrikken: At fyringssagen mod [Person B] blev indledt i januar 2014 skyldtes den almindelige fremdrift i spareplanerne og havde intet med udpegningen af universitetets nye rektor at gøre. * Sidehistorien ”En skinbegrundelse? ”, linje 14-15: I Nordjyske 8. maj 2017 afviste institutleder [Klager 2] på det skarpeste alle anklager i [Person A]s bog. * Sidehistorien ”En skinbegrundelse? ”, linje 27: [Klager 2] er ikke dekan, men institutleder. FORSKERforum bragte i nr. 310, december 2017, yderligere en artikel om fyringen af professor [Person B] under overskriften ”Hvor nemt er det at fyre en professor? ” . [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. december 2017. Yderligere oplysninger Det fremgår af en nyhed bragt på [Klager 1]s hjemmeside, [Hjemmesiden], den 16. december 2013, at [Person F] var blevet ansat som ny rektor for universitetet, og at han ville tiltræde den 1. maj 2014. 2 Synspunkter 2.1 [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s synspunkter [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har i forbindelse med klagen til Pressenævnet redegjort for forløbet vedrørende afskedigelsen af professor [Person B]. Redegørelsen svarer til den, der fremgår af [Klager 2]s brev af 17. oktober 2017 til [Person C] [gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling, Pressenævnet ]. God presseskik Forelæggelse [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har anført, at den påklagede artikel indeholdt oplysninger, der individuelt, og særligt i sammenhæng med artiklen som helhed og forhistorien hertil, udgør uunderbyggede grove beskyldninger om magtfordrejning, der er krænkende og agtelsesforringende, ikke alene for [Klager 3] og [Klager 2], men tillige for [Klager 1]. FORSKERforum havde derfor en forpligtelse til at sikre, at oplysningerne i artiklen blev efterprøvet i særlig grad inden offentliggørelsen, først og fremmest ved at forelægge disse for [Klager 3] og [Klager 2], således at de kunne kommentere herpå inden udgivelsen af artiklen. Dette har FORSKERforum ikke gjort. FORSKERforum har end ikke anført i artiklen, at der ikke er sket forelæggelse af oplysningerne, hvilket i sig selv kan medføre kritik, jf. bl.a. artiklen ”Pressens forelæggelsespligt” af Henrik Karl Nielsen bragt i UfR 2003B, side 141f. FORSKERforum gav i stedet fejlagtigt læseren det indtryk, at de i sidespalten på sidste side af artiklen, ”En skinbegrundelse? ” , anførte kommentarer fra [Klager 2] var udtryk for hans kommentar til oplysningerne i artiklen. Dette er vildledende og ikke korrekt. Citaterne i spalten stammer fra brev af 17. oktober 2017 fra [Klager 2] til [Person C] [Delvist gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling. Pressenævnet ]. Brevet indeholdt udelukkende [Klager 2]s kommentarer til [Person C]s nyligt udkomne bog ”Forskningsfrihed. Ideal og virkelighed” . Hverken [Klager 2], [Klager 3] eller andre personer fra [Klager 1] har fået forelagt de krænkende oplysninger i artiklen. Som følge heraf har FORSKERforum tilsidesat punkt A. 3. i de vejledende regler om god presseskik. Det er endvidere kritisabelt, at FORSKERforum, ved at undlade at forelægge oplysningerne for [Klager 2] og [Klager 3], ikke har taget hensyn til privatpersoners behov for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse, jf. de vejledende reglers grundlæggende synspunkter. FORSKERforum havde et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af den omtalte fyringssag, og at de oplysninger, der er blevet frembragt eller gengivet, er korrekte. I stedet anlagde FORSKERforum en ensidig vinkel på spørgsmålet om [Klager 1]s, og herunder [Klager 2] og [Klager 3]s, ageren ved afskedigelsen af [Person B]. Klagerne har til FORSKERforums synspunkter fremsat under Pressenævnssagen bemærket, at tidligere artikler om fyringssagen ikke retfærdiggør, at [Klager 1] ikke fik lov til at kommentere oplysningerne i den påklagede artikel, som kilden [Person A] oven i købet selv kaldte ” nye ” og derfor brugte til at fremsætte nye faktuelt forkerte anklager om begrundelsen for afskedigelsen af [Person B]. FORSKERforum har i øvrigt ikke – som tidsskriftet har fremstillet det i Pressenævnssagen – skrevet tre artikler om [Person B]s fyring, men fire. Klagerne har hertil understreget, at nærværende klage ikke angår den fjerde artikel om fyringssagen, ”Hvor nemt er det at fyre en professor? ” [Bragt i FORSKERforum nr. 310, december 2017, Pressenævnet ]. Klagerne har dog oplyst, at [Klager 2] ikke har nægtet at lade sig interviewe til artiklen. Det af FORSKERforum herom anførte er derfor ikke korrekt. Klagerne har videre bemærket, at det, at [Klager 3] ikke længere er dekan på [Klager 1], ikke betyder, at han ikke længere har interesse i, eller kan lide skade af de i artiklen – i øvrigt ukorrekte – påstande om hans embedsførelse som dekan. Det gælder også, selvom han nu er ansat som innovationsdirektør på [Arbejdspladsen]. Klagerne har afvist, at de har fortabt retten til at klage over artiklen på grund af passivitet. Klagerne tog således afstand fra anklagerne fremsat i [Person A]s bog i artiklen ”Forfatter: Vindmølleindustri presser [Klager 1]”, bragt i Nordjyske Stiftstidende den 8. maj 2017. Ligeledes imødegik [Klager 3] bogen i en række artikler bragt i FORSKERforum nr. 305-306 i juni 2017. Bogen blev endvidere imødegået af [Klager 2] og [Klager 3] den 17. maj 2017 på [Klager 1]s nyhedsside ” [Klager 1] Inside ”, der er tilgængelig for offentligheden. Endvidere har såvel [Klager 2] som [Klager 3] efterfølgende svaret på alle journalisters henvendelser i denne sag. Hertil kommer, at klagefristerne i medieansvarsloven er overholdt. Klagerne har således hverken udvist passivitet over for [Person A]s bog eller den i klagen omhandlede artikel. Klagerne har endvidere afvist, at [Klager 3] og [Klager 2] ikke ønsker at besvare kritiske spørgsmål om fyringssagen. Således har [Klager 3] besvaret spørgsmål fra en række medier, ikke mindst i tiden umiddelbart efter afskedigelsen. I 2017 har han to gange svaret på kritiske spørgsmål fra FORSKERforum. [Klager 2] har ligeledes svaret på kritiske spørgsmål, blandt andet fra Nordjyske Stiftstidende i maj 2017, og han tilbød ultimo oktober at stille op til et helt interview med FORSKERforum, hvilket redaktøren afslog. - Påklagede udsagn Klagerne har anført, at en række af de oplysninger og udsagn, der blev fremført i artiklen, ikke tidligere havde været en del af den omfattende offentlige debat om afskedigelsen af [Person B]. Det betyder, at den påklagede artikel indeholdt og bearbejdede udtalelser og påstande, som [Klager 1] og særligt [Klager 2] og [Klager 3] ikke tidligere havde haft mulighed for at kommentere på. Klagerne har navnlig henvist til følgende udsagn: ”[…] [Person D] blev ringet op af en vindmølle-direktør på højeste niveau - han husker ikke navnet - og bedt om at gribe ind over for [Person B]. Direktøren sagde: "Havde det været en privat virksomhed, var [Person B] blevet fyret, og noget tilsvarende må vel gælde universiteter. I industrien underskriver man loyalitetskontrakter, og det samme må vel gælde for universiteterne? ". [Person D] svarede lakonisk tilbage, at forskerne ikke kun har ret og pligt til at udtale sig, men at de også skal stille deres viden til rådighed for den offentlige debat. […]” Klagerne har anført, at [Person D]s oplysning og referat af samtalen med den unavngivne direktør dannede grundlaget for indholdet af den påklagede artikel. Det var således med afsæt heri, at [Person C] og [Person A] i artiklen fremsatte fornyede beskyldninger om [Klager 1]s formentlige underhåndsforhandlinger med vindmølleindustrien. [Person A]s beskyldning om, at [Klager 3] havde forhandlet med vindmølleindustrien i forbindelse med afskedigelsen af [Person B], havde tidligere været fremsat i bogen ”En skjult magt” af [Person A], i artiklen ”Forfatter: Vindmølleindustri presser [Klager 1]” , bragt i Nordjyske Stiftstidende den 8. maj 2017, samt de tre artikler vedrørende sagen, som blev bragt i FORSKERforum nr. 305-306 i juni 2017. Beskyldningerne blev allerede dengang afvist af [Klager 2] og [Klager 3]. Klagerne har anført, at forskellen fra de tidligere fremsatte beskyldninger er, at [Person A] i den påklagede artikel anvendte [Person D]s udtalelse til at genfremsætte og underbygge sin beskyldning. Dette kom særligt til udtryk i følgende udsagn fra [Person A]: "[…] [Person D]s nye udsagn bekræfter bogens konklusion om, at fyringen skete på en skinbegrundelse, fordi dekanen bøjede sig for pres fra vindmølleindustrien. Oplysningen om opkaldet fra vindmølleindustrien med opfordring til at fyre forskeren er det nærmeste, man kan komme 'den rygende pistol: For der bliver næppe offentliggjort en mail, hvor dekan [Klager 3] lover industrien at fyre den kritiske forsker på instituttet […] Det er ærligt og modigt af [Person D] at stå frem, og fortælle, hvordan vindmølle-lobbyen pressede i kulissen. Det er en brik i mosaikken af indicier på skinfyringen af [Person B]. […]” Forskellen fra artiklerne fra maj og juni 2017 er, at [Person A] i den påklagede artikel anvendte udtrykket ”bekræfter bogens konklusion” . Udtrykket gav læseren det indtryk, at beviserne var så fældende, at der ikke kunne være tvivl om, at forfatteren havde ret i sin beskyldning. Hertil kommer, at [Person A] i de tidligere artikler klart havde tilkendegivet, at beskyldningerne var udtryk for hans personlige holdning. Dette synspunkt blev ikke gentaget i den påklagede artikel, hvor ovenstående citat i sammenhæng med artiklens øvrige indhold gav det indtryk, at der ikke forelå tvivl om konklusionen. Der er således tale om en bearbejdning i artiklen i form af uddybende udtalelser og selvstændige konklusioner, som FORSKERforum hverken forelagde [Klager 1], [Klager 2] eller [Klager 3]. Klagerne har i forbindelse med klagen også henvist til følgende udsagn vedrørende de påståede underhåndsforhandlinger med vindmølleindustrien samt tilsidesættelsen af forsknings- og ytringsret og anført, at de burde have været forelagt forud for artiklens offentliggørelse. Således udtalte [Person A]: ”[…] Det fremgår af mails, at rektor [Person D] i sommeren 2011 satte dekanen på plads, ved at indskærpe forskernes forsknings- og ytringsret imod vindmølleindustriens pres. Men dekanen fortsatte sine underhåndsforhandlinger med industrien. […]”, mens [Person C] udtalte: ”[…] Rektor meldte principielt ud om forskningsfrihed og ytringsret, og så skulle man tro, at det var [Klager 1]s holdning, som der blev forvaltet efter. Men dekanen har tilsyneladende tilsidesat disse principper ved under hånden at kommunikere med vindmølle-industrien og ved til sidst at fyre den kritiske forsker. […]” Klagerne har endelig henvist til, at [Person A] i artiklen udtalte, at [Klager 3] bevidst udnyttede et tomrum ved rektorskiftet i 2014 til at afskedige [Person B]: ”[…] Det kunne se ud, som om dekanen udnyttede tomrummet ved rektorskiftet: Fyringssagen blev indledt januar 2014, lige efter decemberudpegningen af [Klager 1]s nye rektor, som godt nok først tiltrådte formelt 1. maj. […]” Klagerne har anført, at [Person A] intet belæg har for denne påstand. Hans udtalelse i artiklen herom blev af FORSKERforum hverken forelagt [Klager 1], [Klager 2] eller [Klager 3]. Korrekt information Klagerne har anført, at artiklen i det hele giver det indtryk, at daværende rektor [Person D] var den eneste, der reagerede på vindmølleindustriens henvendelse vedrørende [Person B], hvilket ikke er korrekt. Det anførtes blandt andet i artiklen: ”[…] I bogen slipper [Person D] for kritik af fyringsforløbet, da der er dokumentation på, at rektoren principielt afviste lobbyens pres, dels over for industrien og dels over for dekan [Klager 3], som han skriver til: "Det er ikke [Klager 1], men tre frie forskere, der har udtalt sig. Forskere, der har både ret og pligt til at ytre sig inden for deres fag, i overensstemmelse med deres overbevisning" (s. 169). [Person D] bekræfter, at det var en principiel præcisering over for vindmølleindustrien og dekanen om forskeres ret og pligt til at ytre sig. […]” FORSKERforum undlod, angiveligt bevidst, at tilføje i artiklen, at [Klager 3] i en mail til Vindmølleindustriens direktør, [Person E] den 15. juni 2011, altså dagen inden ovenstående udmelding fra [daværende] rektor [Person D], påpegede forskernes ytringsfrihed, idet han skrev: ”Det er ikke universitetets prioritering at vælge polemik, men forskerne har ytringsfrihed” . Mailen var citeret i [Klager 2]s brev til [Person C] af 17. oktober 2017. FORSKERforum har haft adgang til og læst brevet, idet brevet blev citeret i afsnittet ”En skinbegrundelse? ”. Såfremt FORSKERforum havde overset oplysningen i brevet, kunne tidsskriftet være blevet gjort opmærksom herpå, hvis man havde forelagt de angivne citater af henholdsvis [Person D] og [Person C] for [Klager 2] og [Klager 3]. Klagerne har videre anført, at det er en alvorlig mangel, at artiklen giver det indtryk, at afsnittet ”En skinbegrundelse” var [Klager 2]s kommentarer til artiklen. Klagerne har endelig anført, at der optrådte en række fejl og mangler i artiklen. For en liste heraf har klagerne henvist til [Klager 1]s pressemeddelelse af 3. november 2017 [gengivet ovenfor under punkt 1, sagsfremstilling, Pressenævnet ]. Kildekritik [Person A] er tidligere talsmand for organisationen ” European Platform Against Windfarms ” og har, ud over bogen ”En skjult magt” , bl.a. tidligere skrevet bogen ”Besat af vind” med undertitlen ”Skyggesiden af en grøn industri” . Han er således stor modstander af vindmølleindustrien og har derfor en særlig interesse i al kritik, der retter sig mod fyringen af [Person B]. [Person C] er professor emeritus hos Sociologisk Institut på Københavns Universitet og har adskillige udgivelser om forskeres forsknings- og ytringsfrihed. [Person C] har så- ledes, ligesom [Person A], en interesse i sagen. Klagerne har anført, at disse forhold i medfør af de presseetiske regler, punkt A. 2., burde have givet FORSKERforum anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget for rigtigheden af [Person A]s og [Person C]s udtalelser, da kilderne kunne være farvet af personlige interesser. I det mindste burde FORSKERforum have taget forbehold for sandheden af oplysningerne og gjort opmærksom på [Person A]s og [Person C]s interesser i sagen. Genmæle Klagerne har anført, at oplysningerne i artiklen indebærer en risiko for, at [Klager 2], [Klager 3] og [Klager 1] som institution kan lide økonomisk eller anden skade af betydning. For [Klager 3] og [Klager 2] er anklagerne, hvis de fremstår uimodsagte, en alvorlig plet på deres renommé og kan have indflydelse på deres omdømme og karriere fremover. For [Klager 1] handler det om universitetets evne til, og mulighed for, at tiltrække kvalificeret videnskabeligt personale i fremtiden. Klagerne har således anmodet om at få bragt et genmæle over for faktisk forkerte oplysninger, der fremgår af den påklagede artikel. Klagerne har i forbindelse med genmæleanmodningen henvist til de synspunkter, de har anført i klagen vedrørende god presseskik. Klagerne har anført, at FORSKERforum bør pålægges at bringe følgende genmæle: ” Genmæle fra [Klager 1], institutleder [Klager 2] og tidl. dekan [Klager 3] FORSKERforum kritiseres af Pressenævnet for at viderebringe ukorrekte påstande og ikke indhente kommentarer fra de berørte til disse. FORSKERforum omtalte i november 2017 i artiklen ’Vindmølle-lobby krævede forsker fyret’ afskedigelsen af lydforsker [Person B] fra [Klager 1] i 2014. I artiklen påstås det bl.a., at [Person B] blev fyret på grund af pres fra vindmølleindustrien, at den daværende dekan [Klager 3] havde underhåndsforhandlinger og –kommunikation med vindmølleindustrien, og at han udnyttede et rektorskifte på universitetet til at afskedige [Person B]. [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget til Pressenævnet og oplyser i den forbindelse, at [Person B] blev afskediget i en sparerunde, hvor yderligere 25 medarbejdere på fakultetet mistede deres job, heraf tre andre videnskabelige medarbejdere på Institut for Elektroniske Systemer, hvor [Person B] var ansat. Udvælgelsen af [Person B] skete ud fra objektive kriterier om publicering, undervisning, ph.d.-vejledning samt hjemtag og eksekvering af eksterne projekter. Kriterierne var godkendt af samarbejdsudvalgene både på fakultetet og på instituttet. [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] oplyser også, at tidspunktet for afskedigelsen af [Person B] intet havde med rektorskiftet at gøre, men skyldtes den almindelige fremdrift i spareplanerne. [Klager 2] og [Klager 3] oplyser desuden, at deres kommunikation med Vindmølleindustrien om [Person B] er foregået på mail og dermed genstand for aktindsigt. Kommunikationen fandt sted i juni 2011 samt januar/februar 2012, mens [Person B] blev afskediget i marts 2014. Endelig oplyser klagerne, at der i artiklen optræder flere andre faktuelle fejl, bl.a. om [Person B]s titel, begrundelsen for opsigelsen af [Person B]s emeritusaftale, og hvorvidt klagerne tidligere har afvist lignende anklager. Pressenævnet har også kritiseret FORSKERforum for ikke at indhente [Klager 1]s, [Klager 2]s og/eller [Klager 3]s kommentarer til de ukorrekte påstande inden offentliggørelse af artiklen. Pressenævnet har pålagt FORSKERforum at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk." 2.2 FORSKERforums synspunkter God presseskik FORSKERforum har afvist, at god presseskik er tilsidesat, og anført, at den påklagede artikel, herunder højrespalten ”En skinbegrundelse? ” , lever op til gældende publiceringskrav om at gengive faktuelle forhold. FORSKERforum har i den forbindelse anført, at klagerne har undladt at omtale kronologien i tidsskriftets tre artikler om sagen vedrørende fyringen af professor [Person B]. Den første artikel, ” Vindmølle-industri fyrede [Klager 1]-professor” , blev bragt i juni 2017, hvori dengang dekan [Klager 3] besvarede spørgsmål til sagen med generaliserede svar. Den opfølgende og nu indklagede artikel ”Vindmøllelobby krævede forsker fyret” var opbygget omkring eks-rektor [Person D]s fortælling om forløbet, og om forskningsfrihedens principielle status - fx om forskere skal have særlig beskyttelse - jf. professor [Person C]. Artiklen tilføjede for så vidt ikke nye spørgsmål i forhold til [Klager 3]s tidligere udsagn, og i det omfang den gjorde, blev dette dækket ind ved referatet af institutleder [Klager 2]s synspunkter, formuleret i hans redegørelse til [Person C] af 17. oktober 2017. Den seneste artikel, ”Hvor nemt er det at fyre en professor? ” , bragt i FORSKERforum nr. 310, december 2017, omtales ikke i klagen. FORSKERforum har videre anført, at afsnittet ”En skinbegrundelse? ” , som blev bragt i højrespalten på sidste side af den påklagede hovedartikel, refererer [Klager 2]s indsigelser mod [Person C]s bog ved loyalt at sammenfatte institutlederens udlægning af forløbet. Der står, at institutlederen ”protesterer skarpt” , han kalder det ”ikke korrekt”, ligesom de angivelige fyringskriterier refereres med mere. Dette er fuldt dækkende for [Klager 1]-ledernes synspunkter som kommentarer på hovedartiklen, og står i øvrigt skarpt som soloartikel på et opslag med kneben plads. Det er således helt urimeligt og et indgreb i den redaktionelle frihed, når [Klager 1] nærmest kræver hver enkelt passus i hovedartiklen forelagt til kommentar, og implicit kræver, at teksten i højrespalten også skulle have stået i hovedartiklen, hvilket redaktionelt er et umuligt krav. FORSKERforum har endvidere afvist, at artiklens udsagn burde have været forelagt [Klager 3]. [Klager 3] blev i september 2017 eks-dekan, hvorfor forvaltningen ikke længere var hans ansvar. Endvidere er hans synspunkter uden tvivl dækket ind af institutleder [Klager 2]s redegørelse til [Person C], som i øvrigt gentagne gange referer til ” den daværende dekan ”, underforstået at denne ikke længere har forvaltningsansvar. FORSKERforum har anført, at [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] for så vidt angår [Person A]s bog har gjort sig skyldig i generel ansvarspådragende passivitet, formentlig ud fra et forsøg på at tie den kritiske bog ihjel, idet de ikke udviste rettidig omhu ved straks at kommentere eller gøre indsigelse mod bogen på trods af, at de fandt den urimelig. Klagerne har endvidere gjort sig skyldige i ansvarspådragende passivitet, idet den påklagede artikel ”Vindmøllelobby krævede forsker fyret ” for længst er overhalet af en ny ”Hvor nemt er det at fyre en professor? ” . Ved research til den nye artikel fik institutleder [Klager 2] fremsendt udkast til artikel og stillet konkrete spørgsmål, hvor han fik lejlighed til at svare på spørgsmål i relation til det indklagede (der var sågar gjort tydelig plads til hans svar: ” [Klager 2]-svar ”). På trods af løfte om at stille op til interview nægtede han alligevel at svare. Artiklen refererer ham derfor for ” Ingen kommentarer ”, ud over henvisning til [Klager 1]-Nyhedernes omtale. FORSKERforum har bemærket, at tidsskriftet generelt har det indtryk, at [Klager 1]-lederne ikke vil have stillet kritiske spørgsmål. Institutlederens uvilje mod at besvare spørgsmål er således påfaldende, og fortæller noget om [Klager 1]-lederens reelle vilje til at besvare kritiske spørgsmål. FORSKERforum har anført, at det forekommer hyklerisk, at klagerne har klaget til Pressenævnet over manglende forelæggelse i forbindelse med artiklen ”Vindmøllelobby krævede forsker fyret” , når [Klager 2] samtidig nægtede at lade sig interviewe til artiklen i FORSKERforums decemberudgave, ”Hvor nemt er det at fyre en professor? ” . FORSKERforum har hertil bemærket, at det er manipulerende, når [Klager 2] har hævdet, at FORSKERforum krævede, at [Klager 2] skulle svare skriftligt. Tværtimod havde FORSKERforum bedt om interview og pr. mail fremsendt de udsagn fra [Person C] og [Person A], som tidsskriftet ønskede kommentarer til, hvilket [Klager 2] altså nægtede. Klagen til Pressenævnet er endvidere hyklerisk – og har et element af chikane -, da [Klager 1] allerede 3. november 2017 lagde en usigneret kommentar ud på nettet, [Klager 1]-nyhed: ”[Klager 1] tager skarpt afstand fra artikel i FORSKERforum” , om den indklagede artikel. Heri var der nogle mistænkeliggørelser og fordrejninger, som FORSKERforum anmodede om at kunne kommentere i et kommentarspor efter nyhedsartiklen. Men dette blev afvist af [Klager 1]. Kildekritik FORSKERforum har ikke anført bemærkninger til [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s klage over manglende kildekritik. Genmæle FORSKERforum har anført, at tidskriftet har forstået anmodningen om genmæle til at omfatte følgende udsagn, som klagerne finder er faktuelt forkerte: At , [Klager 1]-ledelsen førte ” underhåndsforhandlinger ” uden om professor [Person B], at artiklen ukorrekt omtaler ” tomrummet ved rektorskiftet ”, at artiklen fremsætter ” beskyldninger om magtfordrejning ”, og at diverse udsagn ikke er forelagt institutleder [Klager 2] og [Klager 3]. - Udsagn vedrørende ”underhåndsforhandlinger” FORSKERforum har anført, at [Person A]s bog ”En skjult magt” opremser mange eksempler på, at [Klager 1]-lederne førte forhandlinger med vindmøllelobbyen uden at den involverede forsker, professor [Person B], var involveret, endsige informeret herom. Oplysningerne i bogen om ledelsesaktiviteter bag [Person B]s ryg kom således bag på den fyrede professor. FORSKERforum har henvist til, at bogen ”En skjult magt” på side 27 til 30 gennemgår, hvad der skete efter Weekendavisens kritiske artikel den 9. december 2011. På side 180 til 185 gennemgås de drøftelser, [Klager 1] i 2013 havde med lydfirmaet Delta, som er en del af vindmølleindustrien. Side 130 til 136 gennemgår interne reaktioner på en ny lydmåler, [Person B] som det sidste færdiggjorde og udsendte pressemeddelelse om den 31. august 2014, og side 140 til 145 beskriver klager fra vindmølleindustrien over lydmåleren og [Klager 1]s reaktion. FORSKERforum har anført, at begrebet ” underhåndsforhandlinger ” er en udmærket sammenfatning af de forhandlinger, der beskrives i [Person A]s bog. - Udsagnet ”tomrummet ved rektorskiftet” FORSKERforum har anført, at udsagnet er [Person A]s lakoniske henvisning til det faktuelle tidsrum med en forvaltningsovergang, hvor [Person D] netop var gået af, og hvor der kom en ny rektor, som ikke kendte til konflikten med vindforskerne. Det var i dette tidsrum, at dekanen og institutlederen fyrede [Person B]. - Udsagn om ”magtfordrejning” FORSKERforum har anført, at der ikke fremgår beskyldninger om magtfordrejning i artiklen. - Manglende forelæggelse af artiklen for [Klager 2] og [Klager 3] FORSKERforum har henvist til, at parterne er loyalt refereret i artiklen ud fra citeringen af [Klager 2]s udtalelser i afsnittet ”En skinbegrundelse? ” . Kravet om, at [Klager 3] skulle have forelagt artiklen til kommentar, er urimeligt, dels fordi hans synspunkter er fuldt dækket af [Klager 2]s, dels fordi han var eks-dekan og fakultetets forvaltning således ikke længere er hans ansvar. FORSKERforum har endvidere bemærket, at [Klager 1]-ledernes gentagne forklaringer, herunder på [Klager 1]s hjemmeside og i det krævede genmæle, svarer ganske fint til, hvad [Klager 2] er citeret for i højrespalten. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen Retlig interesse Pressenævnet bemærker, at [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3]s klage vurderes i forhold til, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i relation til klagerne. Klagen vurderes ikke i det omfang, den vedrører andre personer, der omtales i artiklen. God presseskik Forelæggelse [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at FORSKERforum i artiklen ”Forskningsfrihed? Vindmølle-lobby krævede forsker fyret” har bragt grove, uunderbyggede beskyldninger om magtfordrejning, der er krænkende og agtelsesforringende og som burde have været forelagt dem forud for offentliggørelsen. FORSKERforum har hertil anført, at det ikke var nødvendigt at forelægge klagerne oplysningerne i artiklen. For det første fordi [Klager 3] ikke længere er ansat som dekan på [Klager 1], og for det andet fordi artiklen ikke tilføjer nyt i forhold til [Klager 3]s tidligere udtalelser i sagen. I det omfang den gør, blev dette dækket ind af [Klager 2]s udtalelser, som er refereret i artiklens sidste afsnit, ”En skinbegrundelse? ” . Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Det gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at forelæggelse skal ske over for den, som en beskyldning er rettet imod. Det er derfor uden betydning for FORSKERforums forelæggelsespligt, at [Klager 3] på artiklens offentliggørelsestidspunkt ikke længere var ansat som dekan på [Klager 1]. - Påklagede udsagn [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over den manglende forelæggelse af daværende rektor for [Klager 1] [Person D]s oplysning om, at han kort efter juni 2011 blev ringet op af en direktør fra vindmølleindustrien: ”[Person D] blev ringet op af en vindmølledirektør på højeste niveau - han husker ikke navnet - og bedt om at gribe ind over for [Person B]. Direktøren sagde: "Havde det været en privat virksomhed, var [Person B] blevet fyret, og noget tilsvarende må vel gælde universiteter. I industrien underskriver man loyalitetskontrakter, og det samme må vel gælde for universiteterne? ". [Person D] svarede lakonisk tilbage, at forskerne ikke kun har ret og pligt til at udtale sig, men at de også skal stille deres viden til rådighed for den offentlige debat. ” Der er videre klaget over den manglende forelæggelse af kilden [Person A]s udsagn på baggrund af [Person D]s oplysning om telefonopkaldet fra den højtstående vindmølledirektør: "[…] [Person D]s nye udsagn bekræfter bogens konklusion om, at fyringen skete på en skinbegrundelse, fordi dekanen bøjede sig for pres fra vindmølle-industrien. Oplysningen om opkaldet fra vindmølleindustrien med opfordring til at fyre forskeren er det nærmeste, man kan komme 'den rygende pistol': For der bliver næppe offentliggjort en mail, hvor dekan [Klager 3] lover industrien at fyre den kritiske forsker på instituttet. […]” På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at professor [Person B] blev afskediget fra [Klager 1] i marts 2014. I ovenstående artikler [gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling. Pressenævnet ] bragt i perioden maj til december 2017 blev afskedigelsessagen omtalt på ny. Omtalen skyldtes [Person A]s bog, ”En skjult magt «Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt»” , som blev udgivet i maj 2017. Det fremgår af forlaget Frydenlunds og af ovenstående artiklers omtale af bogen, at den blandt andet bygger på aktindsigt i mailkorrespondancer, mødereferater mv. Det er ved denne aktindsigt dokumenteret, at vindmølleindustrien var i kontakt med [Klager 1] omkring professor [Person B], mens han fortsat var ansat. Dette blev endvidere bekræftet i [Klager 2]s brev af 17. oktober 2017 til [Person C] [gengivet ovenfor under punkt 1, Sagsfremstilling ], hvori han blandt andet skrev, at ”Vindmølleindustrien har ganske rigtigt flere gange rettet henvendelse til [Klager 1] med bekymring og utilfredshed over [Person B] og hans aktiviteter. ” Daværende rektor [Person D]s oplysning om, at han blev ringet op af en højtstående vindmølledirektør, som bad ham ”gribe ind over for [Person B]” , ses imidlertid ikke at fremgå af de forudgående ovenstående artikler, hvorfor klagerne herved ikke tidligere har fået mulighed for at udtale sig om telefonopkaldet. Pressenævnet finder, at [Person D]s udsagn vedrørende telefonopkaldet fra vindmølledirektøren kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Nævnet finder videre, at det samme er tilfældet for så vidt angår [Person A]s udsagn, uanset at det klart fremstår som hans subjektive vurdering på baggrund af [Person D]s oplysning. Udsagnene burde derfor have været forelagt klagerne forud for artiklens offentliggørelse. Nævnet udtaler kritik af den manglende forelæggelse. Der er videre klaget over manglende forelæggelse af [Person A] og professor [Person C]s udsagn om, at daværende dekan [Klager 3] førte underhåndsforhandlinger med vindmølleindustrien omkring [Person B], og at han tilsidesatte principper om forsknings- og ytringsfrihed, idet [Person A] udtalte: ”[…] Det fremgår af mails, at rektor [Person D] i sommeren 2011 satte dekanen på plads, ved at indskærpe forskernes forsknings- og ytringsret imod vindmølleindustriens pres. Men dekanen fortsatte sine underhåndsforhandlinger med industrien. […]”, mens [Person C] udtalte: ”[…] Rektor meldte principielt ud om forskningsfrihed og ytringsret, og så skulle man tro, at det var [Klager 1]s holdning, som der blev forvaltet efter. Men dekanen har tilsyneladende tilsidesat disse principper ved under hånden at kommunikere med vindmølle-industrien og ved til sidst at fyre den kritiske forsker. […]” Pressenævnet finder, at FORSKERforum på tilstrækkelig vis har gjort klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at de påklagede udsagn fremstår som kilderne [Person A] og [Person C]s subjektive vurderinger. [Klager 3] har tidligere udtalt sig til FORSKERforum om afskedigelsessagen både i relation til påstanden om, at han førte underhåndsforhandlinger med vindmølleindustrien, og at han tilsidesatte principper om forsknings- og ytringsfrihed. [Klager 3]s udsagn herom fremgår ikke af den påklagede artikel. Pressenævnet finder, at [Klager 3]s tidligere afvisning af at have ført underhåndsforhandlinger med vindmølleindustrien og at have tilsidesat principper om forsknings- og ytringsfrihed burde have fremgået af den påklagede artikel, så hans svar på kildernes angreb havde fremgået i sammenhængen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan føre til et andet resultat, at FORSKERforum har gengivet udsagn fra [Klager 2] i afsnittet, ”En skinbegrundelse? ” , da de påklagede udsagn angår [Klager 3]. Nævnet udtaler kritik af FORSKERforum for ikke at indsætte klagers svar i sammenhængen. Klagerne har også klaget over følgende udsagn fra [Person A], idet de har anført, at [Person A] intet belæg har for påstanden: ”Det kunne se ud, som om dekanen udnyttede tomrummet ved rektorskiftet: Fyringssagen blev indledt januar 2014, lige efter decemberudpegningen af [Klager 1]s nye rektor, som godt nok først tiltrådte formelt 1. maj.” Pressenævnet finder, at [Person A]s udsagn om, at [Klager 3] udnyttede tomrummet ved rektorskiftet kan være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham, idet det må forstås således, at [Klager 3] usagligt valgte at gennemføre afskedigelsen af [Person B] på et tidspunkt, hvor den nyudnævnte rektor endnu ikke var tiltrådt. Uanset udsagnet fremstår som kilden [Person A]s subjektive vurdering af afskedigelsesforløbet, burde det derfor have været forelagt klagerne forud for artiklens offentliggørelse. Nævnet udtaler kritik af den manglende forelæggelse. Korrekt information [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og misvisende oplysninger. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker herudover generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for én af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. - Reaktioner på vindmølleindustriens henvendelser [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at artiklen i det hele giver det indtryk, at daværende rektor [Person D] var den eneste, der reagerede på vindmølleindustriens henvendelser vedrørende [Person B], og at FORSKERforum, trods kendskab hertil, har undladt at nævne, at [Klager 3] i en mail i juni 2011 til Vindmølleindustriens direktør påpegede forskernes ytringsfrihed. Det fremgår af [Klager 2]s brev af 17. oktober 2017 til [Person C], at: ” […] [Klager 3] på det tidspunkt allerede eksplicit [havde] påpeget forskernes ytringsfrihed over for Vindmølleindustrien. Det skete med ordene ”Det er ikke universitetets prioritering at vælge polemik, men forskerne har ytringsfrihed” i en mail til Vindmølleindustriens direktør, [Person E] 15. juni 2011. Begge mails kan fremsendes ved anmodning om aktindsigt. ” Udsagn fra samme brev er refereret i afsnittet ”En skinbegrundelse? ” , hvorfor Pressenævnet lægger til grund, at FORSKERforum var bekendt med oplysningen om [Klager 3]s mail fra juni 2011 under udarbejdelsen af den påklagede artikel. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis [Klager 3]s mail var blevet nævnt i artiklen. Efter en samlet vurdering finder nævnet dog ikke, at FORSKERforum har overskredet de vide rammer for redigering ved ikke at omtale mailen. Nævnet udtaler ikke kritik. - [Klager 2]s udtalelser i afsnittet ”En skinbegrundelse? ” Der er videre klaget over, at [Klager 2]s udtalelser, som fremgår af artiklens sidste afsnit, ”En skinbegrundelse? ” , fremstår som noget, han har udtalt i interview med FORSKERforum, hvilket ikke er tilfældet. Følgende fremgår af afsnittet ”En skinbegrundelse? ” : ”[…] Efter bogen udkom, svarede dekanen på FORSKERforums spørgsmål til ledernes rolle. Men ellers var både dekan og institutlederen tavse om kritikken. Nu protesterer institutleder [Klager 2] imidlertid skarpt på [Person C]s referencer til bogen. Der er angiveligt en række fejlagtige udlægninger, fx den helt centrale påstand: ”Det, der fremkaldte fyringen [af [Person B]] var, at ledelsen gav efter for pres fra vindmølleindustrien” (s. 247). Institutlederen kalder det ”ikke korrekt”. Han afviser, at vindmøllelobbyens pres 2011-14, havde noget at gøre med den konkrete fyring af [Person B]. Dekanen henviser til, at [Person B] blev udpeget efter reglementerede kriterier, som var godkendt af det tekniske fakultets samarbejdsudvalg og i instituttets samarbejdsudvalg […]” [Klager 2]s kommentarer stammer fra hans brev af 17. oktober 2017 til professor [Person C]. Uanset, at [Klager 2]s kommentarer og synspunkter vedrørende afskedigelsessagen er loyalt gengivet fra hans brev til [Person C], finder Pressenævnet, at FORSKERforum har handlet i strid med god presseskik ved ikke at angive, hvor [Klager 2]s kommentarer stammede fra, således at det i artiklen fremstod som noget, han havde udtalt i interview med FORSKERforum. Nævnet udtaler derfor kritik heraf. - Øvrige fejl og mangler i artiklen Klagerne har klaget over, at artiklen indeholder en række fejl og mangler som anført i [Klager 1]s pressemeddelelse af 3. november 2017. Der er i den forbindelse klaget over, at artiklens beskrivelse af [Klager 1]s fastansættelse i 2013 af to lektorer er ukorrekt, at artiklens beskrivelse af grundlaget for afskedigelsen af [Person B] er mangelfuld, at det er ukorrekt beskrevet, hvordan kriterierne for fyring blev formuleret, at artiklens redegørelse af fratagelsen af [Person B]s emeritusstatus er mangelfuld, og at det tidsmæssige forløb i afskedigelsessagen er ukorrekt beskrevet. Som sagen er oplyst kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvorvidt afskedigelsessagen og dennes forløb er korrekt beskrevet i artiklen. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik heraf. Der er i den forbindelse også klaget over, at [Klager 2] på linje 27 i afsnittet ”En skinbegrundelse? ” fejlagtigt blev angivet som værende dekan. Uanset, at det ikke er korrekt, at [Klager 2] er dekan, finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere den fejlagtige angivelse. Nævnet har lagt vægt på, at det i resten af den påklagede artikel korrekt fremgår, at [Klager 2] er institutleder. Kildekritik Klagerne har klaget over, at FORSKERforum ikke har været tilstrækkeligt kritiske og taget tilstrækkeligt forbehold for kilderne [Person A] og [Person C]s udtalelser, samt at kildernes personlige interesser i sagen ikke fremgår af artiklen. Af de vejledende regler for god presseskik følger det, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. I forhold til FORSKERforums valg af kilder finder Pressenævnet, at [Person A] og [Person C] i den påklagede artikel udtalte sig kritisk over for daværende dekan [Klager 3]. [Person A] er journalist og forfatter og har, ud over bogen ”En skjult magt”, skrevet bogen ”Besat af vind – Skyggesiden af en grøn industri” , som blev udgivet i 2012, ligesom han tidligere var talsperson for organisationen ” European Platform Against Windfarms ”. Professor emeritus [Person C] udgav i september 2017 bogen ”Forskningsfrihed – ideal og virkelighed” og har tidligere forfattet artikler vedrørende forskningsfrihed. Pressenævnet finder, at dette gav FORSKERforum anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse. Det fremgik imidlertid klart af artiklen, at [Person A] har skrevet bogen ”En skjult magt – »Vindmølleindustrien finder det ikke hensigtsmæssigt«” , som anfægter [Klager 1]s begrundelse for, hvorfor professor [Person B] blev afskediget, og at [Person C] har skrevet en hvidbog om forskningsfrihed. Det fremgik endvidere klart, at kilderne var kritiske over for [Klager 1]s officielle begrundelse for afskedigelsen af [Person B], og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlig interesse. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at FORSKERforum ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik. Genmæle [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget over, at FORSKERforum har afvist at bringe følgende genmæle: ” Genmæle fra [Klager 1], institutleder [Klager 2] og tidl. dekan [Klager 3] FORSKERforum kritiseres af Pressenævnet for at viderebringe ukorrekte påstande og ikke indhente kommentarer fra de berørte til disse. FORSKERforum omtalte i november 2017 i artiklen ’Vindmølle-lobby krævede forsker fyret’ afskedigelsen af lydforsker [Person B] fra [Klager 1] i 2014. I artiklen påstås det bl.a., at [Person B] blev fyret på grund af pres fra vindmølleindustrien, at den daværende dekan [Klager 3] havde underhåndsforhandlinger og –kommunikation med vindmølleindustrien, og at han udnyttede et rektorskifte på universitetet til at afskedige [Person B]. [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] har klaget til Pressenævnet og oplyser i den forbindelse, at [Person B] blev afskediget i en sparerunde, hvor yderligere 25 medarbejdere på fakultetet mistede deres job, heraf tre andre videnskabelige medarbejdere på Institut for Elektroniske Systemer, hvor [Person B] var ansat. Udvælgelsen af [Person B] skete ud fra objektive kriterier om publicering, undervisning, ph.d.-vejledning samt hjemtag og eksekvering af eksterne projekter. Kriterierne var godkendt af samarbejdsudvalgene både på fakultetet og på instituttet. [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] oplyser også, at tidspunktet for afskedigelsen af [Person B] intet havde med rektorskiftet at gøre, men skyldtes den almindelige fremdrift i spareplanerne. [Klager 2] og [Klager 3] oplyser desuden, at deres kommunikation med Vindmølleindustrien om [Person B] er foregået på mail og dermed genstand for aktindsigt. Kommunikationen fandt sted i juni 2011 samt januar/februar 2012, mens [Person B] blev afskediget i marts 2014. Endelig oplyser klagerne, at der i artiklen optræder flere andre faktuelle fejl, bl.a. om [Person B]s titel, begrundelsen for opsigelsen af [Person B]s emeritusaftale, og hvorvidt klagerne tidligere har afvist lignende anklager. Pressenævnet har også kritiseret FORSKERforum for ikke at indhente [Klager 1]s, [Klager 2]s og/eller [Klager 3]s kommentarer til de ukorrekte påstande inden offentliggørelse af artiklen. Pressenævnet har pålagt FORSKERforum at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk." Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og at indholdet ikke må være retsstridigt. Pressenævnet finder, at klagernes genmæletekst ikke er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Det fremgår dog med tilstrækkelig tydelighed af teksten, hvilke oplysninger klagerne ønsker et genmæle over for. Pressenævnet finder, som anført under afsnittet om god presseskik ovenfor, at udsagnene vedrørende ”vindmølleindustriens pres” , ”underhåndsforhandlinger” og ”tomrummet ved rektorskiftet” er vurderinger og ikke faktiske oplysninger. Allerede derfor er [Klager 1], [Klager 2] og [Klager 3] ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for disse udsagn. Offentliggørelse af nævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af FORSKERforum at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer FORSKERforum [underrubrik] FORSKERforum kritiseres for en artikel om baggrunden for afskedigelsen af en professor [tekst] I en artikel i november 2017 omtalte FORSKERforum en sag vedrørende en professor, som blev afskediget fra [Klager 1] i 2014. Afskedigelsessagen var tidligere blevet omtalt både i FORSKERforum og i andre aviser, da kritikere mener, at afskedigelsen skyldtes pres fra vindmølleindustrien. [Klager 1], den daværende dekan og institutlederen har klaget til Pressenævnet over artiklen. I artiklen fremgik nye udtalelser, som støttede kritikernes udlægning af afskedigelsessagen. Pressenævnet kritiserer FORSKERforum for ikke at indhente klagernes kommentarer til de nye udtalelser. Artiklen indeholdt endvidere kritiske udtalelser vedrørende forhold omkring afskedigelsessagen, som den daværende dekan tidligere havde udtalt sig om. Pressenævnet kritiserer FORSKERforum for ikke at indsætte den daværende dekans tidligere udtalelser i artiklen, hvorved hans svar ikke fremgik af sammenhængen. Pressenævnet kritiserer endelig, at FORSKERforum i artiklen havde indsat kommentarer fra institutlederen, så det fremstod som om, de var givet i interview til artiklen, selvom kommentarerne var taget fra et brev, institutlederen havde sendt til én af de kritiske kilder, der medvirkede i artiklen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”. Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 15. maj 2018

Versioner

1. 2018-05-23