Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - lejeaftale - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9360@2018-05-25/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - lejeaftale - ej medhold
J. nr. 18-3203 En kvinde af polsk oprindelse klagede over forskelsbehandling i forbindelse med et boligselskabs håndtering af væggelus i kvindens lejemål. Parternes korrespondance eller oplysningerne i sagen i øvrigt gav ikke anledning til at formode, at kvinden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med et boligselskabs håndtering af væggelus i klagers lejemål. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med lov om etnisk ligebehandling. Sagsfremstilling Klager er af polsk oprindelse og har boet i Danmark siden 1986. I august 2012 konstaterede klager væggelus i sit lejemål. Den 30. oktober 2013 fraflyttede hun lejemålet, som hun havde beboet i 20 år, og ophævede lejeaftalen. Klager har for nævnet blandt andet fremlagt korrespondance mellem klager og indklagede boligselskab samt servicerapport vedrørende skadedyrsangreb fra oktober 2012 til marts 2013. Boligretten afsagde den 31. marts 2016 dom, hvorefter klager ifølge flertallet ikke havde krav på forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af lejeretlige mangler, ligesom hun ikke havde krav på erstatning som følge af, at indklagede havde destrueret efterladt indbo. Endvidere fandt flertallet det ikke godtgjort, at klager havde været berettiget til at ophæve lejeaftalen. Ved dom af 12. januar 2017 stadfæstede landsretten boligrettens dom og tiltrådte, at klager ikke havde været berettiget til at hæve lejeaftalen eller var berettiget til forholdsmæssigt afslag i lejen. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 21. december 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Hun ønsker en undskyldning, kompensation for mistet nattesøvn og svækket helbred samt erstatning for ødelagt indbo. Indklagede boligselskab trak sagen i langdrag på en måde, de ikke ville have udsat en lejer af etnisk dansk oprindelse for. Indklagede forholdt sig passiv i flere perioder under forløbet, hvilket forværrede angrebet. Derudover blev bekæmpelsen ikke udført tilstrækkeligt grundigt. Indklagede afviste at tilbyde klager en midlertidig erstatningsbolig i fire uger, som kunne have medført en effektiv bekæmpelse. Da klager fraflyttede lejemålet i oktober 2013, brød indklagede aftalen om, at hendes møbler skulle forblive i lejligheden, mens afrensningen af lejligheden foregik. Det var vigtigt, at klager ikke risikerede at bringe væggelus med til sin nye lejlighed. Derfor efterlod hun alle sine effekter i lejligheden. Indklagede krævede imidlertid, at hun straks afhentede sit inficerede indbo. Da klager afslog dette, destruerede indklagede hendes indbo. Klager oplyste flere gange indklagede om, at behandlingen ikke virkede. Indklagede nægtede klager en erstatningsbolig i den tid, der skulle bruges til effektiv behandling af væggelusene. Kommunen afslog tilskud til indkvartering, hvilket blev stadfæstet af Ankestyrelsen. Indklagede behandlede ikke lejere af etnisk dansk oprindelse på samme måde. Klager bestrider indklagedes oplysning om, at de ikke havde ledig bolig til genhusning. Indklagede boligselskab har 1500 boliger i kommunen. Klager kunne have været indlogeret i én af de boliger, der blev ledig i forbindelse med en fraflytning. Hvis klager kontaktede ejendomsmesterens kontor om mangler, skete der ikke noget. Når hendes nabo imidlertid ringede og talte uden accent, kom der meget hurtigt en ejendomsfunktionær. Som følge deraf yder indklagede hurtigere service over for lejere af etnisk dansk oprindelse. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling. Både boligretten og landsretten frifandt indklagede for klagers påstand om, at indklagede har udvist passivitet og udført dårlig bekæmpelse. Dermed kan indklagede heller ikke have forskelsbehandlet i forhold til, hvad de ville gøre i andre sager. Da indklagede ikke havde ledige boliger, kunne de ikke anvise klager genhusning. De oplyste klager om, at hun ikke skulle betale husleje, mens behandlingen stod på. Både boligretten og landsretten fandt, at klager ikke havde krav på erstatning som følge af, at indklagede valgte at destruere klagers efterladte indbo efter klagers fraflytning. Da indklagede har overholdt gældende regler og love, kan der ikke være tale om forskelsbehandling. Indklagede afviser at have udøvet forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse eller i øvrigt at have forskelsbehandlet i denne sag i forhold til andre sager i boligselskabet. De ser sig derfor ikke i stand til at give en undskyldning på grund af diskrimination. Klager er behandlet som alle andre beboere er og vil blive behandlet. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig. Beboerklagenævnet og domstolene afgør, om lejemæssige vilkår er i overensstemmelse med lov om leje af almene boliger og krav som følge af lejeforhold. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Parternes korrespondance eller oplysningerne i sagen i øvrigt giver ikke anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i sin klage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om bevisbyrde <18-3203>