Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9458@2018-06-20/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 2017-6811-54469 En mand blev nægtet adgang til en restauration og klagede efterfølgende over forskelsbehandling på grund af hudfarve. Ifølge manden havde restaurationens dørmand begrundet afslaget med, at ”kvoten for sorte” var opbrugt den pågældende aften. Dette afviste restaurationen, som heroverfor oplyste, at manden blev nægtet adgang, fordi han tidligere havde opført sig truende og voldeligt på stedet. Det var ikke muligt på baggrund af det fremlagte foto- og videomateriale at afgøre, hvad baggrunden for afvisningen af manden var. En afklaring af, om han var blevet nægtet adgang på grund af sin hudfarve, krævede derfor bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for nævnet. Klagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af hudfarve i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til den indklagede restauration. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sin hudfarve, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager blev den 8. oktober 2017 afvist ved indgangen til den indklagede restauration. Under sagen har klager fremlagt et billede, som han tog efter, at han var blevet afvist af dørmanden på stedet. På billedet kan man se ryggen af en mand, som går ind ad døren til restaurationen. Indklagede har under sagen fremlagt en videooptagelse, som indehaveren af restaurationen optog efter, at dørmanden havde afvist klager ved indgangen. På videoen ses klager tale med dørmanden ved stedets indgang. Lyden er utydelig. På videoen kan alene følgende høres: Klager: [utydelig lyd]”…du vil have, at jeg skal gå væk i aften” Dørmanden: ”Det har jeg sagt til dig. Det er som om, du ikke rigtig vil acceptere [? ] det, jeg har sagt. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 10. oktober 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sin hudfarve. Da klager ankom til den indklagede restauration, nægtede dørmanden ham først adgang under henvisning til, at han ikke havde et medlemskort til stedet. Klager stillede sig undrende over for dette, da han flere gange tidligere har besøgt restaurationen, uden at han blev afkrævet medlemskort. Klager konfronterede dørmanden med dette, hvortil dørmanden svarede: ”Kvoten for sorte er opbrugt i dag. Vi bestemmer selv, hvor mange vi lukker ind. ” Mens klager stod ved indgangen, blev flere ”hvide” personer lukket ind. Klager tog efterfølgende et billede af dørmanden. På billedet kan man se, at en hvid/kaukasisk mand fik lov til at komme ind, efter at klager var blevet afvist i døren. Da dørmanden så, at klager tog et billede, truede han klager og gav ham livstidskarantæne fra stedet. Klager følte sig ydmyget ved episoden. Han har aldrig været årsag til uro på stedet. Klager kan ikke genkende indklagedes beskrivelse af hans tidligere optræden på stedet eller hændelsesforløbet den pågældende aften. Klager har aldrig været oppe at slås på et værtshus og kan ikke genkende billedet af sig selv som voldelig. Han er kommet på restaurationen igennem mange år. Klager har heller ikke truet dørmanden. Han går ofte alene i byen og er ikke en del af en gruppe eller et slæng. Klager har ikke tidligere givet anledning til problemer på restaurationen, og der er heller ikke i indklagedes video beviser for, at klager skulle have optrådt voldeligt. Dørmandens afslag den pågældende aften havde intet at gøre med, hvordan klager tidligere måtte have opført sig på stedet. Afslaget var et udtryk for racisme, da dørmanden klart sagde, at ”kvoten for sorte var opbrugt”. Klager var i øvrigt ikke klar over, at indehaveren filmede noget af episoden, og han har derfor ikke tilpasset sin opførsel efter dette. Klager var selvfølgelig utilfreds med begrundelsen for afvisningen, men han optræder ikke truende på filmen. Som nævnt optrådte dørmanden derimod truende, da klager fotograferede ham. I vinteren 2016/2017 er klager en gang tidligere blevet afvist på grund af hudfarve af samme dørmand. Da han klagede direkte til ejeren, fik han en telefonisk undskyldning. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling af klager. Indklagede ønsker ikke gæster på stedet, som ikke respekterer stedets regler, personalet og de andre gæster. Da klager tidligere har skabt problemer på restaurationen, afviste dørmanden derfor klager i døren. Dørmanden har tidligere oplevet, at klager er kommet op at diskutere med andre gæster og ansatte på restaurationen. Når dørmanden har grebet ind, er klager blevet truende og ubehagelig. Dørmanden har også en enkelt gang måtte stoppe et slagsmål, hvor klager var indblandet. Dette er grunden til, at klager blev afvist ved indgangen den pågældende aften. Efter at dørmanden havde afvist klager, truede klager dørmanden med, at han ville komme tilbage med sine venner, og at dørmanden i fremtiden skulle kigge sig over skulderen, hvis han ikke straks lukkede klager ind. Dette resulterede i, at dørmanden gav klager livsvarig karantæne fra stedet. Ejeren af restaurationen overværede afvisningen af klager. Indehaveren hørte dørmanden sige til klager: ”Ikke i aften”, hvorefter klager blev aggressiv og truende i sin fremtoning. Han slog herunder på et skilt. Da indehaveren havde en fornemmelse af, at klager ville gribe til vold, begyndte han at filme episoden. Da klager opdagede, at han blev filmet, blev han væsentligt mere rolig i sin fremtoning, og efter en del diskussion med dørmanden, tog klager nogle billeder, hvorefter han forlod stedet. Indklagede har ikke en etnisk kvotepolitik, hvilket også fremgik af det store og etnisk blandede publikum på stedet den pågældende aften. Dørmanden på stedet kunne aldrig finde på at sige, at ”kvoten for sorte er opbrugt” som hævdet af klager. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race, herunder hudfarve, eller etniske oprindelse. Det er ubestridt, at klager blev afvist ved indgangen til den indklagede restauration den pågældende aften. Klager har anført, at han blev nægtet adgang til restaurationen på grund af sin hudfarve. Indklagede har heroverfor oplyst, at klager blev nægtet adgang til restaurationen som følge af sin adfærd ved tidligere besøg på stedet. Det er på baggrund af det fremlagte foto og den optagede video ikke muligt med tilstrækkelig sikkerhed at afgøre, hvad baggrunden for den forudgående afvisning af klager var. En afklaring af, om klager blev nægtet adgang til restaurationen på grund af sin hudfarve, kan herefter kun ske ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foregå for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene. Nævnet kan derfor ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 om bevisbyrde <2017-6811-54469>

Versioner

1. 2018-06-20