Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9561@2018-07-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2017-6810-59283 En pædagog, der ikke blev tilbudt ansættelse, mente sig forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse. Pædagogen havde været ansat i løntilskud og var siden overgået til en tidsbegrænset, ordinær ansættelse i den samme institution. Med ansøgningsfrist efter udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse annoncerede institutionen efter pædagoger. Der var ikke fremlagt oplysninger, der tydede på, at pædagogens race og/eller etniske oprindelse indgik i institutionens beslutning om ikke at tilbyde hende ansættelse. Der var heller ikke i øvrigt påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at institutionen havde handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Pædagogen fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at en pædagog fik afslag på ansættelse i en stilling hos den indklagede selvejende institution. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Klager er pædagog og har oplyst for nævnet, at hun er serber. I marts 2017 tiltrådte hun en stilling i løntilskud hos indklagede. Indklagede er en selvejende institution for børn fra 0 til 6 år med vuggestue- og børnehavegrupper. På hver stue er der tilknyttet to faste pædagoger og en medhjælper eller en pædagogstuderende. I juni 2017 overgik klager til en tidsbegrænset, ordinær ansættelse som pædagog hos indklagede frem til udgangen af september måned samme år. Ansættelsen blev forlænget til den 31. oktober 2017 med den begrundelse, at klager var ansat i en endnu ikke besat pædagogstilling. Den 11. oktober 2017 informerede indklagede i et nyhedsbrev forældrene om en personalerokering. En pædagog havde opsagt sin stilling med fratræden den 27. oktober 2017. På den baggrund blev alle pædagoger rokeret, således at børn på alle stuer havde voksne, som de kendte. Indklagede havde desuden ansat to nye pædagoger. Klager var ikke nævnt i nyhedsbrevet. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 28. oktober 2017. Med ansøgningsfrist den 22. november 2017 annoncerede indklagede efter pædagoger til fuldtidsstillinger. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Mens klager var ansat hos indklagede, tilkendegav lederen, bestyrelsen, kollegaer og forældre, at de var glade for at have hende i dagtilbuddet. Lederen oplyste i september/oktober 2017 - i forbindelse med, at klagers ansættelse blev forlænget - at hun gerne ville ansætte klager, men at institutionens økonomi ikke var til det, da der havde været flere ansatte med langtidssygemeldinger. Disse sygemeldinger tegnede sig for 1/3 af det samlede personales årsværk og påvirkede ikke alene det daglige arbejde og pasning, men også stedets økonomi. Lederen oplyste klager om, at hun og bestyrelsen var i dialog med kommunen om at finde en driftmæssig løsning, og at hun ville arbejde for at få en bevilling, så klager kunne blive ansat. I midten af september 2017 blev personalet informeret om, at kommunen havde bevilget 400.000 kr. til at styrke faglighed, uddannelse, relationer og sociale kompetencer. Lederen informerede klager om, at det gennem personalets indsats for at styrke stedets profil og forældrenes tillid var lykkedes at opfylde institutionens børnetal. Der var sågar overbelægninger og venteliste. Institutionens økonomi var sikret i resten af 2017 og i 2018. Til ansættelse af en pædagog på klagers stue var der et eksternt jobopslag. Klager blev opfordret til at søge stillingen, hvilket hun gjorde. En pædagog på klagers stue havde en del sygefravær, ferie og afspadsering, som medførte, at det var svært at takle alle de daglige pædagogiske opgaver. Ved stuemøderne oplyste klager om, at det var svært at få styr på alle opgaver, når der konstant manglede en til to ansatte. Der var 23 børn på klagers stue. Klager blev som svar oplyst om, at hun skulle udføre alle pædagogopgaver, observationer, iagttagelser og udtalelser og levere dem til en bestemt pædagog, så hun var klædt på over for tværfaglige samarbejdspartnere. Klager skulle i øvrigt spørge om lov til at udføre almindelige aktiviteter med børnene, hvilket hun afviste. Klager er uddannet pædagog og var ansat i en faglig position, hvor hun udførte sit arbejde samvittighedsfuldt og ansvarligt og på lige fod med de øvrige pædagoger. Klagers vurderinger var fagligt underbygget og under eget ansvar, og hun skulle ikke have den anden pædagogs tilladelse til at planlægge aktiviteter med børnene. Klager afviste at gøre alt pædagogisk forarbejde for sin kollega, så kollegaen fremstod som kompetent og tilstedeværende, selvom hun rent faktisk var meget væk. Der var en overvægt af ansatte på 60 år og derover, som på grund af seniordage og afspadseringer belastede mellemgruppen. Klager blev ikke informeret om handlingsplaner, som pædagogerne skulle arbejde ud fra, og som der skulle følges op på. Klager stod ofte i en position, hvor hun måtte skubbe på for, at indklagede kontaktede andre aktører om pædagogiske tiltag, som i visse tilfælde i forvejen var udarbejdet. I starten af oktober 2017 informerede klagers kollega om, at vedkommende havde fået nyt arbejde pr. 1. november 2017. Klager blev af sin leder informeret om, at økonomien ikke var helt på plads. Klager ville blive taget i betragtning ved en personalerokade. Personalerokaden involverede alle ansatte og medførte, at klager blev på sin stue indtil den 23. oktober 2017, hvorefter hun blev flyttet ind på nabostuen. Den 24. oktober 2017 afholdt indklagede et forældremøde. Op til forældremødet oplyste lederen, at de kunne ansætte ”hende”, hvis det ikke lykkedes at ansætte tidligere studerende og ansatte. Lederen pegede i den forbindelse skjult på klager, der sad ved siden af. Under forældremødet blev forældrene informeret om personalerokaden og bevillingen på 400.000 kr. Derudover oplyste indklagede, at der manglede tre pædagoger i fuldtidsstillinger, at tre ansættelsesrunder ikke havde medført ansættelse, og at lederens dør altid var åben, hvis nogen i forældregruppen kunne henvise til en pædagog. Lederen havde kontaktet kommunen, som ikke kunne hjælpe, fordi der generelt var et problem med at besætte pædagogstillinger. Dagen efter forældremødet informerede lederen klager om, at institutionens økonomi var belastet på trods af det udmeldte til forældre og ansatte. En tidligere ansat skulle have udbetaling for opsigelse og den medarbejder, der fratrådte sin stilling med udgangen af oktober 2017, skulle have tre måneders opsigelsesløn og to års feriepenge. Fra klagers rokering til en anden stue den 23. oktober 2017 og i overgangsperioden frem til den 1. november 2017 skulle klager tage sig af alle blebørnene, fordi det var vigtigt, at den pædagog, der i forvejen var på stuen, var omkring børnene på grund af uroen omkring rokaden. Klager oplyste pædagogen om, at alle pædagoger nu var på plads, og at pædagogen skulle påtage sig sin del af bleer. Til det blev klager oplyst om, at hun havde en dårlig indstilling til arbejdet, selvom hun påpegede rent faglige synspunkter. I institutionen var der generelt en indspist og direkte fjendtlig retorik om andre etniciteter, og indklagede ville kun ansætte etniske danskere i pædagogstillinger. Der blev talt nedsættende om personer af anden etnisk herkomst. Det var på institutionen et udpræget standpunkt, at personer med anden etnicitet ikke var pædagoger, og de blev ikke inddraget i pædagogiske aktiviteter på lige fod med ansatte af dansk herkomst. Lederen fortalte stolt, at hun var kendt for kun at ansætte børn af pædagoger eller lokalpolitikere. Klager er uforstående over for, at bestyrelsen og kommunen tillod denne tilgang til ansættelser. De mente i institutionen, at de kunne kamuflere diskriminerende adfærd i deres ansættelsespolitik ved at bede jobcentrene om at sende ledige ud i underlødige ansættelser, hvorefter de ledige fik at vide, at de ikke kunne samarbejde, havde en dårlig indstilling til arbejdet og manglede faglighed. Indklagede har medarbejdere i løntilskud som efter et halvt år ikke kan blive ansat. Ved den seneste ansættelsesrunde var der flere ansøgere end klager. Indklagede kunne have bemandet alle stillinger, men fravalgte bevidst ansøgere med anden etnisk herkomst og kvinder med tørklæde. Der er ikke tale om afslag på ansættelse men en uberettiget opsigelse. Indklagede meldte ud, at alle var sikret i deres ansættelser, men midt i overgangen blev dette trukket tilbage. Ved starten af klagers ansættelse viste en trivselsundersøgelse, at tilfredsheden var lav på alle parametre bl.a. på grund af mobning og chikane. Lederen var blevet anmeldt for vold mod en ansat af tyrkisk oprindelse, men lederen forsikrede alle om, at hun ikke havde gjort noget. Indklagede har ikke dokumenteret, at det var objektivt fagligt nødvendigt at genopslå stillingen. Forinden kontaktede indklagede etniske danskere for at høre, om de ville arbejde hos indklagede, og indklagede afskedigede klager. En uge efter, at klager var blevet afskediget, blev stillingen genopslået med de opgaver, som klager havde varetaget. Forud herfor var der ikke udtalt kritik af klagers arbejde eller kompetencer. Klagers faglige kompetencer var ikke ringere end andres. Allerede ved starten af klagers ansættelse kontaktede indklagede jobcentret med ønske om at få en anden pædagog, hvilket blev afvist. Når klager som serber påtalte en belastning på arbejdspladsen, mødte hun ikke anerkendelse. En pædagog i tre måneders praktik og en pædagogmedhjælper blev begge fastansat pr. 1. november 2017. Begge var ansat efter klager. En anden ansøger afslog ansættelse. De andre ansatte af anden etnisk herkomst skulle ikke bestride pædagogstillingerne. Klager har i sit pædagogiske virke altid arbejdet efter rettidig omhu og proaktivt omkring børn, hvor det har været nødvendigt. Hun varetog opgaven alene med at være stuepædagog for hele børnegruppen på 22 børn. Hun har aldrig modtaget et eneste kritisk ord fra forældre, men alene hørt, at forældrene var glade for den ro, der var kommet på stuen og for klagers tilstedeværelse. Det er en kompleks og stor opgave at magte alle funktioner på en stue, og klager manglede den pædagogiske kollega, som stuen var normeret til at have, hvilket lederen ignorerede, når det blev påtalt. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse. I efteråret 2017 foretog indklagede rokeringer blandt sine ansatte. I den forbindelse opstod behov for at ansætte en yderligere pædagog i børnehaven. Indklagede havde ikke lovet klager fastansættelse. Når valget ikke faldt på klager, skyldtes dette alene, at indklagede fandt en anden bedre egnet til stillingen. Indklagede lagde ved vurderingen af klagers kompetencer vægt på, at det under ansættelsen havde været nødvendigt over for klager at påtale episoder, hvor klager efter ledelsens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad havde udvist opmærksomhed på børnene, ikke havde støttet tilstrækkeligt op om de pædagogiske aktiviteter og i øvrigt ved flere episoder havde givet ledelsen anledning til tvivl i forhold til, om klager helt generelt besad den indfølingsevne i forhold til kollegaer, forældre og børn, som er nødvendig i stillingen. Indklagede har således ikke forskelsbehandlet klager på grund af race og/eller etnisk oprindelse, hvilket heller ikke på noget tidligere tidspunkt er gjort gældende af klager eller andre. Indklagede har 27 ansatte, hvoraf syv er af anden etnisk oprindelse end dansk. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der er ikke fremlagt oplysninger, der tyder på, at klagers race og/eller etniske oprindelse indgik i indklagedes beslutning om ikke at tilbyde klager ansættelse efter udløb af den seneste tidsbegrænsede ansættelse. Der er heller ikke i øvrigt påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <2017-6810-59283>

Versioner

1. 2018-07-10