Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9564@2018-07-10/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold
J. nr. 18-22757 Klager, der er født i 1960, fik afslag på sin ansøgning til Justitsministeriet om antagelse som beneficeret advokat ved en byret. Byretten indstillede til Justitsministeriet, at to advokater, der begge var yngre end klager, blev antaget som beneficerede advokater under henvisning til deres kvalifikationer samt alderssammensætningen blandt retskredsens beneficerede advokater. I afslaget til klager oplyste Justitsministeriet, at afgørelsen var truffet på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen blev navnlig ansøgernes erfaring og dygtighed tillagt vægt, ligesom der kunne lægges vægt på alder. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af alder. Indklagede havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning om antagelse som beneficeret advokat. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers alder indgik ved Justitsministeriets vurdering af hans ansøgning om antagelse som beneficeret advokat. Justitsministeriet skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 25.000 kr. med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1960, søgte den 12. februar 2016 om antagelse som beneficeret advokat ved Retten i X-by. Justitsministeriet gav den 6. marts 2017 klager afslag på hans ansøgning. Det fremgik af afslaget, at advokat A og advokat B var blevet antaget som beneficerede advokater ved retskredsen. Om baggrunden for afslaget fremgik følgende: ”Ved brev af 6. april 2016 afgav Retten i [X-by] en indstilling i sagen, hvor advokat [A] og advokat [B] blev indstillet til de to ledige beneficier. Retten har ved sin indstilling lagt afgørende vægt på de pågældendes kvalifikationer som procederende advokater. Retten har desuden lagt vægt på alderssammensætningen af de allerede beneficerede advokater ved retten. Ved brev af 26. april 2016 meddelte præsidenten for [Y] Landsret Justitsministeriet, at landsretten ikke havde bemærkninger til indstillingen fra Retten i [X-by]. …. Ved brev af 10. juni 2016 sendte Justitsministeriet kopi af indstillingerne fra Retten i [X-by] og præsidenten for [Y] Landsret og kopi af Advokatrådets udtalelse til Dem og anmodede om Deres eventuelle bemærkninger. De er ved e-mail af 24. juni 2016 fremkommet med bemærkninger. De har i den forbindelse anført, at Retten i [X-by] i sin udtalelse af 6. april 2016 henviser til ønsket om at opnå en ikke nærmere defineret alderssammensætning blandt de beneficerede advokater, og at dette efter Deres opfattelse er i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod aldersdiskrimination. De bemærker i den forbindelse, at De som den ældste af de tre slutkandidater er blevet fravalgt. …. Justitsministeriet skal herved meddele, at ministeriet i dag i medfør af retsplejelovens §§ 333, stk. 1, og 733, stk. 1, har antaget advokat [A] og advokat [B] til at beskikkes som offentlig forsvarer og til at udføre sager for parter, der har fri proces, ved Retten i [X-by] og ved [Y] Landsret for så vidt angår sager, som behandles ved landsretten, og som i 1. instans har været behandlet ved Retten i [X-by]. Justitsministeriets afgørelse er truffet på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen af ansøgernes kvalifikationer tillægges det navnlig vægt, om den enkelte ansøger har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat, ligesom køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen kan tillægges vægt. I øvrigt lægges der vægt på ansøgernes kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende dommere. Justitsministeriets vurdering er foretaget navnlig på baggrund af indstillingerne fra Retten i [X-by] og præsidenten for [Y] Landsret, idet disse myndigheder er bedst kendt med de ansøgende advokaters kvalifikationer, herunder de pågældende advokaters kvalifikationer som procederende advokater. Justitsministeriet har således navnlig lagt vægt på det af retten oplyste om, at både advokat [A] og advokat [B] fremstår som velkvalificerede advokater med betydelig rutine i behandling af retssager, herunder straffesager. For så vidt angår det af Dem anførte om, at der efter Deres opfattelse er sket en ulovlig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med indstilling og udpegning til ledige stillinger som beneficerede forsvarere ved Retten i [X-by], bemærkes, at det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er ansøgerens kvalifikationer, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9493 af 8. juli 2002. På baggrund af det af Retten i [X-by] anførte om advokat [A] og advokat [B]’s kvalifikationer og rutine i behandlingen af retssager, herunder straffesager, finder Justitsministeriet således ikke, der er grundlag for at tilsidesætte Retten i [X-bys] indstilling. Justitsministeriet har på den baggrund fundet, at advokat [A] og advokat [B] i særlig grad er kvalificerede til at blive antaget som beneficerede advokater ved Retten i [X-by]. ” Ligebehandlingsnævnet traf den 3. oktober 2017 afgørelse i sagsnr. 2017-6810-17949. Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at advokat C’s alder indgik ved Justitsministeriets vurdering af hans ansøgning om antagelse som beneficeret advokat. Ved afgørelsen blev advokat C tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr. Sagen vedrørte det samme opslag om antagelse af beneficerede advokater ved Retten i X-by som i denne sag. Det fremgik af afgørelsen, at advokat A og advokat B, som begge blev antaget som beneficerede advokater ved Retten i X-by, var født i henholdsvis 1963 og 1975. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afslaget på hans ansøgning som beneficeret advokat. Han påstår sig tilkendt en godtgørelse. Klager har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 2017-6810-17949. På baggrund af indholdet af Justitsministeriets afslag til klager af 6. marts 2017 synes klagers ansøgningssag at være stort set magen til den sag, der er refereret i den nævnte afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet. Klager gætter på, at hans sag vedrører den samme antagelsessag som den, afgørelsen vedrører. Klager har navnlig hæftet sig ved, at de to advokater, der blev antaget, begge er yngre end klager. Indklagede har oplyst, at ministeriet ikke har bemærkninger til klagen. Indklagede har herved henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i sagsnr. 2017-6810-17949. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder inden for arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven. Efter forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 3, gælder forbuddet mod forskelsbehandling enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt hverv. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at denne har til formål at sikre, at der ikke på grund af de af loven omfattede diskriminationsgrunde lægges hindringer i vejen for en persons mulighed for at etablere og udøve selvstændigt hverv. Antagelse til hvervet som beneficeret advokat har betydning for den pågældende advokats muligheder for at udøve selvstændigt hverv og er således omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet alder. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. I sin indstilling af 6. april 2016 indstillede retten, at to advokater, der begge var yngre end klager, blev antaget som beneficerede advokater. Det fremgik, at retten herved havde lagt afgørende vægt på de pågældendes kvalifikationer som procederende advokater, ligesom hensynet til alderssammensætningen blandt retskredsens beneficerede advokater var indgået. Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte forskelsbehandling på grund af alder. Af Justitsministeriets afslag til klager af 6. marts 2017 fremgik det, at afgørelsen var truffet på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen heraf blev navnlig ansøgernes erfaring og dygtighed tillagt vægt, ligesom køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen kunne tillægges vægt. Ved udvælgelsen af de to advokater, som blev antaget som beneficerede advokater, lagde Justitsministeriet navnlig vægt på rettens oplysninger til ministeriet om, at de pågældende fremstod som velkvalificerede advokater med betydelig rutine i behandling af retssager, herunder straffesager. Uanset det anførte i Justitsministeriets afslag til klager om ansøgernes kvalifikationer, vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers alder ikke er indgået helt eller delvist i vurderingen af hans ansøgning. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 14. marts 2018, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7a om delt bevisbyrde <18-22757>