Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9568@2018-07-10/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnet afgørelse alder - ansættelse - stillingsopslag - ej medhold

J. nr. 18-3181 En kvinde født i 1958 fik afslag på sin ansøgning til en stilling som teknisk analytiker med kinesiske sprogfærdigheder. Nævnet vurderede, at der ikke var noget i det skriftlige afslag til kvinden eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tydede på, at hendes alder indgik i vurderingen af, at hun ikke kom i betragtning til stillingen. Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1958, havde i perioderne 2007-2008 og 2012-2017 arbejdet som kinesisk oversætter for indklagede på tilkaldebasis som timelønnet. I oktober 2017 søgte indklagede en medarbejder med kinesiske sprogkompetencer. Af stillingsopslaget fremgår blandt andet: ”VI FORVENTER Du har dokumenteret solide kinesiske sprogkundskaber. Det er ligeledes et krav, at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. Det vil være en fordel, hvis du er vant til analytisk arbejde med store datamængder. Endelig vil det være en fordel, hvis du har en god forståelse for østasiatiske samfundsforhold, og i øvrigt trives med mangeartede opgaver i et travlt miljø. Vi vægter således følgende kvalifikationer højt: • Kinesiske sprogfærdigheder på højt niveau • Gode mundtlige og skriftlige dansk- og engelskkundskaber • Gode analytiske evner, herunder evnen til at overskue store datamængder • Forståelse for det moderne Kina i en global kontekst” Klager søgte stillingen den 14. oktober 2017. Klager fik efterfølgende afslag på ansættelse. Af det skriftlige afslag fremgår blandt andet: ”Tak for din ansøgning til stillingen […]. Desværre må vi fortælle dig, at stillingen er besat til anden side. Når vi har valgt en anden kandidat til stillingen, skyldes det, at vi ud fra en samlet vurdering af kvalifikationer og erfaring fandt denne kandidat bedst egnet. ” Klager har oplyst, at indklagede desuden mundtligt oplyste til klager, at indklagede anså hendes It-kundskaber for at være for dårlige. Klagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 11. december 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager har IT-kompetencer som alle andre. Indklagede ønskede IT-kompetencer, der muliggør brug af indklagedes programmer. Disse er imidlertid interne IT-programmer, så kendskab til dem er betinget af ansættelse ved indklagede. Klager havde som tilkaldetolk ikke adgang til disse programmer. Indklagede uddanner nyansatte i brugen af dem. For enhver nyansat gælder det således, at vedkommende ikke i udgangspunktet har de fornødne IT-kompetencer. Det er ikke sandsynligt, at klager ikke er i stand til at lære at bruge nye IT-programmer. Klager lærer, som andre, løbende at bruge nye IT-systemer, hvilket ikke volder klager problemer. Med hensyn til indlæring er klager i stand til at læse og anvende ca. 3.000 kinesiske skrifttegn, og har et aktivt kinesisk ordforråd, som klager til stadighed udvider, på mange tusinde gloser. Hvis indklagede ikke havde tillid til klagers sproglige kompetencer, burde indklagede på et langt tidligere tidspunkt have afbrudt samarbejdet med klager. Klager har sammenlagt arbejdet for indklagede i 7 år. Hun er desuden blevet spurgt, om hun fortsat ville arbejde for indklagede i forbindelse med ferier eller spidsbelastning. Det er således ikke sandsynligt, at klagers sproglige kompetencer blev anset for at være et problem. Til indklagedes oplysninger om, at klagers IT-tekniske kunnen var på et lavere niveau end de andre ansøgeres, bemærker klager, at indklagede ifølge stillingsopslaget ikke søgte en medarbejder med en IT-faglig uddannelse. Det må derfor antages, at indklagede, da opslaget blev formuleret, ikke mente, der var behov for en medarbejder med IT-kompetencer over brugerniveau. Klager har ikke dårlige IT-kompetencer, men indklagede antager formentlig, at personer i klagers alder (sidst i 50-erne) pr. definition har dårlige IT-kompetencer, hvilket er udtryk for aldersdiskrimination. Til indklagedes oplysninger om, at der var ansøgere med kinesisk som modersmål, henviser klager til, at modersmålet er defineret som ”førstesprog, det sprog, et menneske tilegner sig i den tidlige barndom som det første i sit liv, sædvanligvis i sine forældres hjem. ” Det er imidlertid naivt at tro, at modersmålet nødvendigvis er et veludviklet sprog. Klager har som underviser i kinesisk haft mange elever og studerende, der til trods for kinesisk herkomst og kinesisk som modersmål, besad kinesiskkundskab, der rakte forbløffende kort. Modersmål er derfor ingen garanti for stærke sproglige kompetencer. Det er derimod universitetseksaminer. I forhold til oplysningerne om, at indklagede søgte en medarbejder med gode analytiske kompetencer og evnen til at overskue store datamængder, har klager som voksen tillært sig kompetencer, der sætter klager i stand til at læse, oversætte og formidle indholdet af kinesisksproget materiale. Klager kan både den simplificerede version af tegnene anvendt i Kina og Singapore og den usimplificerede version anvendt i Hongkong og Taiwan. Derudover har klager lært tusindvis af kinesiske gloser, der ikke har lighed med gloser i de indoeuropæiske sprog. Klager har ved sine eksamensresultater i kinesisk og andre fag samt klagers arbejde hos indklagede dokumenteret, at klager er i stand til at analysere og forstå tekster, komplicerede såvel som i store mængder. Klager mener, at årsagen til, at hun ikke fik stillingen var, at der i Danmark hersker fordomme om ældres IT-kompetencer samt om ældres evne til at tilegne sig nye kompetencer. Det er således klagers alder, der var den egentlige grund til, at hun ikke fik stillingen. Indklagede ønskede ikke at uddanne klager i brugen af deres IT-systemer, fordi indklagede ikke mente, at det kunne betale sig. Som 59-årig har klager imidlertid omkring 10 år tilbage på arbejdsmarkedet, og der var ingen grund til at tro, at en yngre person vil blive i stillingen i længere tid. Indklagede afviser at have udsat klager for forskelsbehandling. Indklagede søgte i efteråret 2017 via et eksternt stillingsopslag en medarbejder med solide kinesiske sprogkompetencer. Den kinesiskkyndige medarbejder ville blandt andet skulle være ansvarlig for bearbejdning samt analyse af kinesisksproget materiale. Der var 50 ansøgere til stillingen. Af disse blev seks ansøgere udtaget til at deltage i det videre rekrutteringsforløb, og heraf fik en ansøger tilbudt stillingen. Klager var ikke blandt de seks ansøgere, som gik videre i rekrutteringsforløbet. Som det fremgår af stillingsopslaget var gode analytiske evner, herunder evnen til at overskue store datamængder, en afgørende kompetence, som indklagede lagde stor vægt på. Alle seks ansøgere, som gik videre i rekrutteringsforløbet, besad sprogkundskaber på et særdeles højt niveau, herunder som modersmål, ligesom de alle var rutinerede IT-brugere, som havde dokumenteret erfaring med databehandling. Grunden til, at klager ikke kvalificerede sig til at gå videre, var, at hendes it-tekniske kunnen var på et langt lavere niveau end de øvrige ansøgere. Idet hendes sproglige færdigheder ikke oversteg de øvrige kandidaters, blev de, ud fra en samlet, konkret og objektiv vurdering, fundet mere egnede til stillingen end klager. Klagers alder har ikke indgået som et element i vurderingen. Klager har gennem en årrække været tilknyttet indklagede som freelance tolk. Den opslåede stilling var imidlertid ikke en stilling som oversætter/tolk, men som teknisk analytiker, hvilket stiller nogle andre krav til kandidaternes kompetencer. Sprogkompetencer var en grundlæggende forudsætning for at kunne bestride stillingen, men var blot en af flere andre nødvendige kompetencer. IT-tekniske kompetencer på et højt plan var således også afgørende for at kunne bestride den pågældende stilling. Gennem klagers tilknytning er indklagede bekendt med de kompetencer, som hun besidder, herunder hendes begrænsede rutine i anvendelse af IT. På den baggrund var det indklagedes vurdering, at klager ikke havde forudsætningerne for at bestride den opslåede stilling, og hun blev derfor efter en samlet, konkret og objektiv vurdering meddelt afslag på stillingen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Efter forskelsbehandlingsloven må en arbejdsgiver ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Der er ikke noget i det skriftlige afslag til klager eller i oplysningerne i sagen i øvrigt, der tyder på, at klagers alder indgik i indklagedes beslutning om ikke at udvælge hende til rekrutteringsforløbet, eller ved vurderingen af, at hun ikke kom i betragtning til stillingen. Klager har herefter ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <18-3181>

Versioner

1. 2018-07-10