Gelex

Fastholdelse af påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation

GældendeVersion 2018-07-27
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9612@2018-07-27/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg af de ansatte fik oplyst, at der i butikken var 7-8 medarbejdere, samt at medarbejderne ikke var bekendt med, at der var etableret en arbejdsmiljøorganisation og valgt arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte i virksomheden. Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet oplyste, at det af CVR-registeret fremgik, at der i alt i virksomheden var 33 ansatte, og der var i alt 5 p-enheder fordelt på 5 fysiske butikker.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. maj 2018 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 11. januar 2018 med påbud til [navn udeladt] om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 11. januar 2018 med påbud til [navn udeladt] om at etablere en arbejdsmiljøorganisation. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 21. september 2018. B E G R U N D E L S E Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 20. november 2017 hos [navn udeladt], [adresse udeladt] af de ansatte fik oplyst, at der i butikken i [adresse udeladt] var 7-8 medarbejdere, samt at de ikke var bekendt med, at der var etableret en arbejdsmiljøorganisation og valgt arbejdsmiljørepræsentant blandt de ansatte i virksomheden. Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet har oplyst, at det af CVR-registeret fremgår, at der i alt i virksomheden er 33 ansatte, og der var i alt 5 p-enheder fordelt på 5 fysiske butikker. Det følger af arbejdsmiljøloven, at i virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at der nok er 33 ansatte i virksomheden, men at disse er delt over 5 butikker, samt at der er 4 forskellige brancher med 4 forskellige arbejdsopgaver. Arbejdsmiljøklagenævnet skal i denne forbindelse henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 12. februar 2018, hvori det bla. er anført, at det er alle ansatte, uanset om de er deltidsansatte eller løst ansatte i alle afdelinger og filialer, der skal tælles med i vurderingen af, om der skal oprettes en arbejdsmiljøorganisation. Idet Arbejdstilsynet lægger til grund, at der i [navn udeladt] er 10- 34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i et niveau. Nævnet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte. Nævnet skal yderligere bemærke, at når antallet af ansatte skal gøres op, er det virksomhedens CVR nummer (den juridiske enhed), der er afgørende. Det vil sige, at alle ansatte i alle afdelinger og filialer tælles med ved vurderingen af, om der skal oprettes en arbejdsmiljøorganisation. Det forhold, at virksomheden er opdelt på flere p-numre ændrer ikke ved, at virksomheden med samme CVR nummer er én juridisk enhed, som betragtes som én virksomhed. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om samarbejde om sikkerhed og sundhed ● § 6a i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 ● § 6, stk. 1 og § 10 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Arbejdsmiljøorganisation § 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed Kapitel 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation Etablering af en arbejdsmiljøorganisation § 6. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation. Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen omfatter alle ansatte i virksomheden. Arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau § 10. I virksomheder med 10-34 ansatte og ved arbejde omfattet af § 7, hvor der er 5-34 ansatte, skal arbejdsgiveren etablere en arbejdsmiljøorganisation i 1 niveau. Stk. 2. Arbejdsmiljøorganisationen består af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand. Formanden skal kunne handle på arbejdsgiverens vegne i arbejdsmiljøspørgsmål. Stk. 3. Det nødvendige antal medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen fastsættes efter § 16. Der skal være mindst det samme antal arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Stk. 4. Hvis et eller flere medlemmer ikke er til stede, varetager de tilstedeværende arbejdsmiljøorganisationens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i medlemmers fravær, skal hurtigst muligt meddeles disse.

Versioner

  1. 2018-07-27