Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9645@2018-08-14/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0085

Ikke kritik af DR for indslag om udenlandsk byggefirmas arbejde i Danmark I oktober 2017 bragte DR i Orientering på P1 et indslag om, at udenlandske firmaer undlader at foretage lovpligtig registrering, når de udfører arbejde i Danmark. I indslaget var et polsk firma anvendt som case. Det polske firma klagede til Pressenævnet over indslaget, der efter firmaets opfattelse indeholdt forkerte oplysninger, og som firmaet ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen. Firmaet anmodede også om genmæle. Pressenævnet fandt, at de påklagede oplysninger fremstod som DRs vurdering af sagen, og at DRs vurdering havde grundlag i de faktiske omstændigheder. Nævnet fandt videre, at DRs forelæggelse forud for offentliggørelsen havde været tilstrækkelig. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af indslaget, ligesom det polske firma ikke fik ret til genmæle.

[Klager] [herefter [Klager], Pressenævnet ] har ved advokat Claus Ryberg Hoffmann klaget til Pressenævnet over indslaget ”Svært at stoppe udenlandske firmaer, der overtræder loven” , der blev bragt i programmet Orientering på P1 den 30. oktober 2017, idet virksomheden mener, god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder krænkende og faktuelt forkerte oplysninger, som ikke blev forelagt tilstrækkeligt forud for offentliggørelsen. [Klager] har endvidere anmodet om genmæle. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen I forbindelse med udarbejdelse af indslaget i Orientering var DR i løbende kontakt med [Klager]. Den 27. oktober 2017 skrev DR blandt andet følgende til [Klager]: ”[…] Arbejdstilsynet var på tilsyn og på stedet blev oplyst om en række forhold vedr. arbejdets udførelse på hhv. Ny Carlsberg Vej 90 og Nyropsgade 38. De er som bekendt disse to entrepriser, som jeg har sendt dig Arbejdstilsynets rapporter vedr. og mere specifikt byggeriet på Ny Carlsberg Vej 90, vi laver radioindslag om. […]”, og den 29. oktober 2017 kl. 22:50 skrev DR til [Klager]: ”[…] Den 6. oktober, da I endnu en gang bliver anmeldt til AT for ikke at have registrere[t] jer i RUT, arbejder der 10 af jeres medarbejdere på Ny Carlsberg Vej. Her er der ikke anmeldt noget personale. På Pasteursvej er der den 6. oktober anmeldt mellem 2 og 4 medarbejdere i RUT. Efter besøget på Ny Carlsberg Vej den 6. oktober og anmeldelsen til AT samme dag, registrerer I efterfølgende i RUT: 10 eller flere medarbejdere på Ny Carlsberg Vej og 10 eller flere medarbejdere på Pasteursvej Så vidt jeg kan forstå på dine mail, har I hverken den 6. oktober eller den 12. oktober ingen kontrakt på arbejdet på Ny Carlsberg Vej, men alene en kontrakt på Pasteursvej – hvor der er tilmeldt 2-4 medarbejdere, selvom mange flere af jeres medarbejdere arbejder på projektet. […]” Den 30. oktober 2017 kl. 05:35 svarede [Klager]: ”[…] Det billede min projekt ansvarlige medarbejder […] har sendt til mig, som jeg har videresendt til dig, viser at vi, når vi udfører den kontraktlige entreprise vi har indgået vedr. Pasteursvej, også færdes på Ny Carlsberg Vej. Så her er der altså en kontrakt på arbejdet! ! ! ! ! Det er den besked jeg har fået når jeg har spurgt i min projektorganisation. Det er jo i øvrigt ikke sådan, at der altid er tale om arbejdsudleje selv om der ikke er en kontrakt på arbejdet. – Sådan kan du ikke konkludere, det er både i strid med praksis, OECD kriterier og den fornyligt afsagte voldgiftsdom, som jeg sendte dig. […]” Det påklagede indslag DR bragte den 30. oktober 2017 indslaget ”Svært at stoppe udenlandske firmaer, der overtræder loven” i Orientering på P1. Af indslaget fremgår: ” Mandlig studievært: Hvis en udenlandsk virksomhed arbejder på en byggeplads i Danmark i strid med udstationeringsloven, så kan Arbejdstilsynet kun udstede én bøde for den overtrædelse. Og det har den paradoksale konsekvens, som vi nu skal høre, at når først Arbejdstilsynet har udstedt én bøde til en udenlandsk virksomhed, så kan virksomheden fortsætte med at bryde loven på den danske byggeplads uden at myndighederne kan gribe ind. Kvindelig studievært: Det bekræfter Arbejdstilsynet over for Orientering, efter vi har set nærmere på, hvordan de her udenlandske firmaer i årevis kan undlade at foretage den lovpligtige registrering i det, man kalder RUT-registret. Det er et register som skattemyndighederne blandt andet bruger til at undersøge om medarbejdere skal betale skat i Danmark, mens de arbejder her. Mandlig studievært: [Journalisten] har taget sin optager med ud på et byggeri på Carlsberg-grunden i København. Ud til et af de udenlandske firmaer, der igen og igen er blevet anmeldt for at bryde loven uden, at det har fået konsekvenser. [Indslaget fra byggepladsen starter:] [Journalisten]: Vi er på en byggeplads på Ny Carlsberg Vej i København. [Person 1] fra Dansk El-Forbund og [Person 2] fra Byggefagenes Samvirke er ude for at se hvor mange polske elektrikere, der arbejder her i dag. […] [Journalisten]: Et kort over håndværkernes skurby viser, at det danske elinstallatørfirma [Virksomhed A], der står for elentreprisen, har indrettet sig med plads til 20 medarbejdere på stedet. Men det er ikke det danske firmas egne elektrikere, der installerer alle kabler og kontakter i praksis. En del af arbejdet har det danske elfirma udlagt til polske elektrikere fra firmaet [Klager]. Hvor mange det drejer sig om, vil de to fagforeningsfolk ind på byggepladsen og kontrollere. [Person 1]: Der er 20 mand, og hvis nu at det viser sig, at de 15 mand er fra [Klager], så er det en lovovertrædelse, fordi de har skrevet, at de er mellem to og fire, har de registreret i RUT-registret. Så det er det, vi går ind for at kontrollere nu. [Journalisten]: Ifølge udstationeringsloven skal udenlandske tjenesteydere, som for eksempel det polske firma [Klager] skrive ind i RUT-registret præcis hvor, hvor mange og hvem af deres medarbejdere, der er trukket i arbejdstøjet og levere tjenesteydelser i Danmark. Oplysningerne skal blandt andet gøre det lettere for SKAT at undersøge om virksomhedens ansatte skal betale skat i Danmark, mens de arbejder her i landet. På Ny Carlsberg Vej har det polske elektrikerfirma [Klager] ikke registreret noget arbejde. Men rundt om hjørnet på Pasteursvej har virksomheden skrevet ind i RUT-registret, at mellem to og fire af dens elektrikere er i arbejde dér. Da [Person 2] og [Person 1] går ind på byggepladsen finder de imidlertid ud af, at der arbejder flere polske elektrikere fra firmaet [Klager]. [Person 1]: Vi gik ind på byggepladsen, og vi kom ned i kælderen, og dér fandt vi så én af [Klager]-elektrikerne. Han er så fra tidligere kendt formand for sjakket. Vi gik ind og præsenterede os og spurgte, hvor mange der var på pladsen. Og der er seks mand på pladsen i dag. Der er én, der er hjemme, der er syg, og så er der tre mand, der er på ferie i Polen i øjeblikket. Så under normale omstændigheder er de ti mand på pladsen. Så vi kan jo helt klart konstatere ud fra det her, at i RUT-registret er de registreret med to til fire mand, og det er jo ikke det, der er virkeligheden. Så det er et lovbrud. [Journalisten]: Og det er ikke første gang de to fagforeningsfolk konstaterer, at det polske firma, i strid med loven, arbejder på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej uden at ansatte er registreret i RUT-registret. Det konstaterede de allerede den 23. maj, den 1. juni, den 6. juni, den 21. juni, den 12. juli, den 1. september og nu her i dag den 6. oktober. Hver eneste gang har de anmeldt det polske firmas overtrædelse af loven til Arbejdstilsynet, AT, forklarer [Person 2]. [Person 2]: Siden foråret 2017 har vi besøgt byggeriet seks gange, og vi har anmeldt virksomheden til AT for manglende RUT-registrering. I dag er vi for syvende gang på det samme byggeri, og virksomheden er ikke korrekt registreret i RUT-registret. [Journalisten]: Da firmaet første gang, altså i maj, blev anmeldt for at overtræde loven på Ny Carlsberg Vej, tog Arbejdstilsynet ud på byggepladsen og kunne ved selvsyn konstatere, at ti polske elektrikere arbejdede på stedet uden, at en eneste af dem var registreret i RUT-registret. Arbejdstilsynet kontaktede derfor det polske elektrikerfirma og indstillede samtidig til politiet, at firmaet skulle have en bøde. Men selvom firmaet er fortsat med at overtræde loven, og selvom det efterfølgende igen og igen er blevet anmeldt for ikke at registrere sine medarbejdere i RUT-registret, ja, så har det ikke fået Arbejdstilsynet til at udstede flere bødeforlæg. Det kan Arbejdstilsynet nemlig slet ikke. Når først en virksomhed har fået én bøde i forbindelse med den samme leverance. Det oplyser tilsynet i en e-mail til Orientering og skriver: [Der læses op fra den omtalte e-mail, Pressenævnet] Som lovgivningen ser ud i dag, kan der ikke udstedes to bødeforlæg for samme overtrædelse. Det vil sige, at der ikke kan udstedes en bøde for en virksomheds manglende RUT-anmeldelse, hvis der er tale om samme tjenesteydelse på det samme arbejdssted. […] [Her slutter [Journalisten]s indslag fra byggepladsen. Tilbage i radioudsendelsen:] Kvindelig studievært: […] Og det er ikke helt ligegyldigt, om udenlandske virksomheder overholder loven og registrerer deres medarbejdere i RUT-registret, som de skal. Mandlig studievært: Nej, fordi når de i praksis kan blive ved og ved med ikke at registrere sig, altså uden at Arbejdstilsynet så kan skride ind og udstede flere bøder, så kan det i sidste ende få betydning for hvor mange penge, de udenlandske medarbejdere kommer til at betale i skat i Danmark. Det forklarer lektor i skatteret ved Syddansk Universitet [Lektoren]. [Lektoren] [via en telefonforbindelse]: Det kan være vigtigt for SKAT at have registreringer i RUT-registret for at finde ud af, om de her personer, der kommer til Danmark, der arbejder, er omfattet af dansk skattepligt. Hvis det er tilfældet, så er der en mulighed for, at de skal have indeholdt en kildeskat af deres løn, og det kan betyde noget hvor lang tid, de her medarbejdere er i Danmark, alt efter hvilken konstruktion virksomheden har lavet, så kan det være fra dag ét, at der skal indeholdes en kildeskat, eller det kan være efter en periode på 183 dage. Mandlig studievært: Så for skattemyndighederne kan det være afgørende, om der er registreret korrekt i RUT-registret, fordi det kan indikere, om de udenlandske medarbejdere skal betale skat i Danmark eller ej. [Lektoren]: Ja. Mandlig studievært: Hvis du ser på de her oplysninger, Arbejdstilsynet har fået fra den polske virksomhed, da de har været ude at besøge byggepladsen i maj måned, hvad viser det så om, hvor hurtigt de polske medarbejdere skal betale skat i Danmark af det arbejde, de udfører her? [Lektoren]: Når jeg ser på de dokumenter, der er kommet fra besøget hos virksomheden i Danmark, jamen så kan jeg se, at tilsynspligt, ansvar for arbejdets udførelse og instruktionsbeføjelsen ligger hos den danske virksomhed. Og det betyder så, at der meget sandsynligt vil være tale om et tilfælde af arbejdsudleje, og derfor vil det være fra dag ét, at de her medarbejdere skal betale skat i Danmark. Mandlig studievært: Så selvom de her elektrikere er ansatte af et polsk firma i Polen, mens de udfører arbejdet i Danmark, så peger oplysningerne her på, at de skal betale skat i Danmark fra første dag, de arbejder her. [Lektoren]: Ja, det at medarbejderne er ansat i et polsk firma på papiret betyder ikke, at der ikke skal betales skat i Danmark. Hvis de er udlejet til en dansk virksomhed, så skal der betales skat fra dag ét. Mandlig studievært: Og hvor sandsynligt er det, at det er tilfældet her? [Lektoren]: Altså på baggrund af de dokumenter, jeg har set, jamen så er det ret sandsynligt, at der er tale om arbejdsudleje i den her situation. Mandlig studievært: Så hvis firmaet ikke indberetter sine medarbejdere til RUT-registret, og SKAT dermed ikke kan slå op i registret og se, hvem arbejder her på denne byggegrund i Danmark, hvad kan det så betyde for skatteindtægter i Danmark? [Lektoren]: Hvis medarbejderne ikke er registreret korrekt i RUT-registret, jamen så betyder det alt andet lige, at SKAT har sværere mulighed, eller ringere mulighed for at kontrollere, om de her medarbejdere er skattepligtige i Danmark eller ej. RUT-registret kan være en fin indikator på, om medarbejdere vil blive omfattet af dansk skattepligt eller ej. Så hvis ikke der er registreret korrekt, så gør det så den kontrol sværere for SKAT. […] Mandlig studievært: Sagde lektor i skatteret ved Syddansk Universitet [Lektoren]. Og han fastholder det, han lige har sagt i interviewet her. Også efter vi har vist ham en række kontrakter mellem det danske og det polske elektrikerfirma, som det polske, som det polske firma efterfølgende har sendt til os. Kvindelig studievært: Det er kontrakter, der angiveligt viser noget andet end det, Arbejdstilsynet har fået oplyst og skrevet ned ude på byggepladserne om, hvem der instruerer og har ansvaret og fører tilsyn med de polske elektrikeres arbejde på Carlsberg-grunden i København. Hvilke oplysninger, der er de rigtige, kan [Lektoren] ikke vurdere. Hvis Arbejdstilsynets oplysninger er korrekte, mener han altså, at den polske virksomheds medarbejdere, formentlig burde betale skat i Danmark, mens de arbejder her. Mandlig studievært: Men det gør de altså ikke, betaler skat altså. Og det skal de heller ikke, ifølge reglerne. Det understreger [Direktøren], som er koncerndirektør i [Klager] og altså også er direktør i det polske firma, [Klager]. Han medgiver, at virksomheden gennem lang tid ikke har registreret sine medarbejdere i RUT-registret, men han fastholder, at de oplysninger, som Arbejdstilsynet har fået ude på byggepladserne ikke er korrekte. [Direktøren] [via en telefonforbindelse]: Det her projekt har vi vurderet er beskattet i Polen, og det har vi fundet ud af, efter vi har haft dialog med SKAT både i Danmark og Polen om tilsvarende projekter. Mandlig studievært: Så det bliver ikke betalt skat i Danmark af det arbejde, som jeres polske medarbejdere udfører på Carlsberg-grunden i København? [Direktøren]: Nej. Ud fra de informationer vi har, så skal vi betale skatten i Polen. Og hvis det måtte vise sig at være anderledes, så vil vi selvfølgelig rette ind derefter. Mandlig studievært: Men vi har her lige hørt lektor i skatteret [Lektoren] forklare, at med de oplysninger, der ligger, som Arbejdstilsynet har modtaget, da de har været ude og møde jeres polske medarbejdere blandt andet oplysninger om, at det er det danske firma, der instruerer dem, der fører tilsyn med dem, der leverer materialer, og der har ansvaret for det konkrete arbejde. Hvis det forholder sig sådan, så peger det på, at i skal betale skat fra dag ét i Danmark af det arbejde, der udføres dér. Hvorfor mener i ikke det? [Direktøren]: Hvis man spørger, hvem har ansvaret for arbejdet set i forhold til bygherren, så er det helt klart vores kunde, der har ansvaret for arbejdet. Men hvis spørgsmålet er, hvem har ansvaret for ledelsen af det arbejde, som vi udfører i underentreprise, så er det os, der har ansvaret for det arbejde. Det er vores lokale ledelse, der har ansvaret for det her arbejde. Og det er sådan set det, der er definitionsspørgsmålet. Mandlig studievært: Så når der ikke bliver betalt skat i Danmark af det arbejde jeres polske medarbejdere udfører på Carlsberg-grunden i København, så er det fordi, i mener, at Arbejdstilsynet har fået nogle forkerte oplysninger, da de har været ude på arbejdspladsen og spørge, hvem instruerer, hvem har ansvaret for arbejdet, og hvem leverer værktøj, materialer osv. og fører tilsyn. [Direktøren]: Jeg mener, de enkelte spørgsmål er taget ud af en sammenhæng. Men hvis man måtte nå frem til, at den polske og den danske stat vurderer, at der skal betales skat i Danmark af arbejdet, så er det selvfølgelig sådan, at det er. Mandlig studievært: Men så længe i ikke indberetter til RUT-registret, at der arbejder 10 polske elektrikere på Carlsberg-grunden i København, så har SKAT ikke det redskab, som Folketinget har givet SKAT, RUT-registret, til at gå ind og kigge på, hvor arbejder der personer, der muligvis skal betale skat i Danmark. Hvordan skal SKAT så kunne gå ind og opdage, at her kunne der være nogen, der skulle betale skat i Danmark og vurdere det, når I i en lang periode har undladt at indberette til RUT-registret, sådan som den danske lovgivning kræver? [Direktøren]: Du har fat i noget dér, og jeg ser det egentlig også som et problem i den sammenhæng, hvor vi selvfølgelig er interesserede i at betale den skat, der skal betales, det sted i verden den nu skal betales. Det har kun vores interesse og vores kunders interesse og vores medarbejderes interesse. Mandlig studievært: Men hvorfor har i så i en lang periode ikke registreret de medarbejdere, i har udstationeret i Danmark i RUT-registret, sådan som den danske lovgivning kræver? [Direktøren]: Det er fordi, vi føler, at vi bliver forskelsbehandlet i forhold til danske virksomheder. Grundlæggende er problemet, at registret er offentligt. Det vil sige, at man som konkurrent til os kan se, hvem vi arbejder for, man kan se omfanget af arbejdet, det vil sige nogenlunde, hvad tid det er startet, og hvad tid det er sluttet, man kan se i intervaller, hvor mange medarbejdere der er på projektet, man kan se nøglekontaktpersoner. Så det vil sådan set sige, at vi får en offentlig kunde og projektliste lagt ud på internettet, som vores konkurrenter kan kigge i. Det synes vi ikke er rimeligt. Og samtidig når man taler om, at det er et reeltidsregister, man skal opdatere med præcis hvor mange, præcis på hvilke tidspunkter, så giver det os et uforholdsmæssigt stort arbejde. Og det er jeg i øvrigt ikke ene om at synes. Det har vi mange andre, der deler den holdning med os. Mandlig studievært: Så når I i en lang periode har undladt at lade jer registrere i RUT-registret, sådan som de danske regler kræver, så siger du, så er det ikke fordi, at i ikke vil betale skat i Danmark, så er det fordi, I ikke ønsker alle de her oplysninger liggende offentligt ud om, hvem der er jeres kunder, og hvor I arbejder. [Direktøren]: Ja. [Interviewet med [Direktøren] slutter] Mandlig studievært: Det sagde [Direktøren], som er koncerndirektør i [Klager] og altså også er direktør i det polske firma [Klager], som beskæftiger polske elektrikere rundt omkring i Danmark. Han og [Klager] har forsøgt at få domstolene til at dømme reglerne vedrørende RUT-registret for ulovlige i forhold til EU-retten. En sag, firmaet foreløbig har tabt i byretten, men har anket videre til landsretten. Kvindelig studievært: Til gengæld vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen nu tage affære over for virksomheder som [Klager], der i årevis nægter at registrere sine medarbejdere i RUT-registret. Ministeren skriver til Orientering, at hvis det er sådan, at man kan lade være med at registrere sig og få en bøde og så bare arbejde videre uden, at det får nogen konsekvenser, så skal reglerne laves om, så Arbejdstilsynet også kan gribe ind over for virksomheder, der allerede har fået én bøde. Hvordan, det forklarer Troels Lund Poulsen her. […]. ” Efter offentliggørelsen Efter offentliggørelsen af det påklagede indslag var [Klager], ved henholdsvis administrerende direktør [Direktøren], advokat Claus Ryberg Hoffmann og journalist og kommunikationsrådgiver [Rådgiveren], i løbende kontakt med DR. Den 3. november 2017 skrev advokat Claus Ryberg Hoffmann blandt andet følgende til redaktionsleder hos DR, [Redaktionslederen]: ”[…] I forlængelse heraf beder jeg dem venligst om hurtigst muligt at bringe nedenstående genmæle: ”Med henvisning til P1’s Horisont [Det formodes, der menes ”P1s Orientering”, Pressenævnet ] indslag d. 30. oktober, under overskriften: Svært at stoppe udenlandske firmaer der overtræder loven, har P1 – Orientering, bragt faktuelt forkerte oplysninger om virksomheden [Klager]. Det var således ikke korrekt, at det i udsendelsen blev oplyst, at virksomheden [Klager] – efter at have registreret ”Carlsberg Byen projektet” i RUT-registret, adskillige gange herefter har overtrådt loven og indberettet forkerte oplysninger i RUT-registret for så vidt angår antallet af medarbejdere, der har arbejdet på projektet. Vi beklager fejlen, som hermed er dementeret. […]” I sit svar til [Klager] af 6. november 2017 redegjorde DR for, hvorfor det er DRs opfattelse, at der er dokumentation for de udsagn, der blev bragt i det påklagede indslag. [Klager] besvarede denne mail den 7. november 2017, hvorefter DR skrev en mail til [Klager] den 14. november 2017, hvori DR fastholdt at have dokumentation for de udsagn, der fremgår af indslaget. Mailen var ledsaget af følgende klagevejledning til Pressenævnet: ”Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Pressenævnet, forudsat at du har retlig interesse. Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter modtagelsen af dette svar. Du kan rette henvendelse til Pressenævnet på denne adresse […]” Den 15. og 16. november 2017 skrev [Klager]s eksterne rådgiver [Rådgiveren] til DR. Af [Rådgiveren]s mail af 16. november 2017 fremgår blandt andet: ” […] at der i dine mails fortsat ikke er svaret på, hvordan DR forholder sig til opfordringen til at dementere det dokumenterede faktuelt forkerte udsagn ”at selvom firmaet ([Klager]) er ”fortsat med at overtræde loven” og igen og igen er blevet anmeldt, har det ikke udløst yderligere bøder fra Arbejdstilsynet”. Som de siger: - Der er en meget betydelig forskel på at være anmeldt til Arbejdstilsynet og [Journalisten]s personlige udlægning om, at virksomheden ([Klager]) er ”fortsat med at overtræde loven”. De understreger i den sammenhæng samtidig, at [Journalisten]s personlige udlægning ikke har noget faktuelt belæg. … og det må jeg vel egentlig give dem ret i? - som jeg læser det, er det netop dette, der vil komme til behandling, hvis sagen skulle ende i Pressenævnet. Og det er vel lidt tosset at sende sagen videre til juristerne, når man end ikke på forhånd kan få klarhed over, hvad DR mener om den del af sagen? Har du mulighed for at give dem et konkret svar på spørgsmålet? ” Den 16. november 2017 svarede DR herefter blandt andet: ”[…] Ang. ønsket om dementi: det kan vi ikke, idet vi ligger inde med dokumentation for, at [Klager] enten ikke har registreret og/eller registreret færre medarbejdere, end de har haft på stedet, som jeg skrev i seneste mail. […]” Herefter skrev [Klager] den 21. november 2017 en mail til DR, hvortil [Klager] havde vedhæftet dokumentation for virksomhedens registreringer i RUT på Carlsberg-grunden i København samt kopi af en redegørelse over registreringerne. Af redegørelsen af 31. oktober 2017, som var lavet af HR and International Compliance Specialist i [Klager] [Person 3], fremgik blandt andet: ”[…] Project 1 […] Carlsberg Byen NY Carlsberg Vej 98 […] Date of registration: 05.09.2017 Duration registered in RUT: 05.09.2017 – 23.09.2017 […] The project was performed from 13.02.2017 but according to our policy we are not registering services in RUT unless the customer requires it. Address registered in RUT: NY Carlsberg Vej 140 – the number of the site is wrong, because it was impossible to find the correct address on the map. […]” DR besvarede denne mail den 27. november 2017. Øvrige oplysninger [Klager] har fremsendt udskrifter af registreringer af tjenesteydelser foretaget i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, (RUT). Af de indsendte registreringer fremgår blandt andet: ”[…] Tjenesteydelsen er anmeldt 05-09-2017 16:59 Tjenesteydelsen er senest opdateret 05-09-2017 16:59 […] VIRKSOMHED […] Virksomhedsnavn: [Klager] […] ARBEJDSSTEDER Navn: Carlsberg Byen Adresse: Ny Carlsberg Vej 140, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 23-09-2017 Antal personer 13 […]” ”[…] Tjenesteydelsen er anmeldt 05-09-2017 17:12 Tjenesteydelsen er senest opdateret 05-09-2017 17:12 […] VIRKSOMHED […] Virksomhedsnavn: [Klager] […] ARBEJDSSTEDER Navn: Carlsberg II, Denmark Adresse: Pasteursvej 49, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 21-12-2017 Antal personer: 4 […]” ”[…] Tjenesteydelsen er anmeldt 05-09-2017 17:12 Tjenesteydelsen er senest opdateret 10-10-2017 17:12 […] VIRKSOMHED […] Virksomhedsnavn: [Klager] […] ARBEJDSSTEDER Navn: Carlsberg II, Denmark Adresse: Pasteursvej 49, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 21-12-2017 Antal personer: 4 […]” ”[…] Tjenesteydelsen er anmeldt 05-09-2017 17:12 Tjenesteydelsen er senest opdateret 12-10-2017 15:35 […] VIRKSOMHED […] Virksomhedsnavn: [Klager] […] ARBEJDSSTEDER Navn: Carlsberg 3 Adresse: Ny Carlsberg Vej 80, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 21-12-2017 Antal personer: 11 Navn: Carlsberg II, Denmark Adresse: Pasteursvej 49, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 21-12-2017 Antal personer: 11 […]” ”[…] Tjenesteydelsen er anmeldt 05-09-2017 17:12 Tjenesteydelsen er senest opdateret 30-10-2017 14:33 […] VIRKSOMHED […] Virksomhedsnavn: [Klager] […] ARBEJDSSTEDER Navn: Carlsberg 3 Adresse: Ny Carlsberg Vej 80, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 21-12-2017 Antal personer: 11 Navn: Carlsberg II, Denmark Adresse: Pasteursvej 49, 1799 København V Startdato: 05-09-2017 Slutdato: 21-12-2017 Antal personer: 13 […]” I en mail af 25. januar 2018 skrev kommunikationskonsulent [Person 4] fra Erhvervsstyrelsen følgende til journalisten bag det påklagede indslag: ”Hej [Journalisten] Jeg har kørt din mail gennem vores supportsystem, som svarer sådan: ”Han har forstået det helt korrekt. Anmelderen af tjenesteydelsen har først fået registreret arbejderne på Ny Carlsbergvej 80, 1799 København V d. 12/10-2017, dog med en startdato fra 5/9-2017. Vedr. Pasteursvej 49, 1799 København V er det også korrekt, at de havde 2-4 personer registreret 6/10-2017 og at dette først blev rettet til 10-19 personer 12/10-2017 dog med en startdato fra 5/9-2017”. […]” Det følger af udstationeringsloven, lov nr. 366 af 12. april 2017, § 7a, at: ”En udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde følgende oplysninger til Erhvervsstyrelsen: 1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger. 2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen. 3) Sted for levering af tjenesteydelsen […] 6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstationeringsperiodens varighed. […] Stk. 6. Oplysningerne efter stk. 1-3 skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen. […]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. januar 2018. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at det påklagede indslag indeholder krænkende, forkerte og udokumenterede oplysninger, der ikke blev forelagt i tilstrækkelig grad for [Klager] forud for indslagets offentliggørelse. Indslaget er derfor en ensidig fremstilling, hvor DR går Byggefagenes Samvirkes [Et samarbejde mellem byggefagorganisationerne, Pressenævnet ] ærinde og ukritisk lægger oplysninger fra Byggefagenes Samvirke til grund uden nærmere at efterprøve disse og uden at give [Klager] lejlighed til at kommentere disse udførligt forud for, at indslaget blev bragt. Korrekt information [Klager] har anført, at indslaget indeholder forkerte og udokumenterede oplysninger. I den forbindelse har [Klager] navnlig henvist til følgende udsagn, som i indslaget blev fremsat af DRs journalist: ” [Tidskode 3:42] Og det er ikke første gang de to fagforeningsfolk konstaterer, at det polske firma, i strid med loven, arbejder på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej uden at ansatte er registreret i RUT-registret. […] [Tidskode 4:58] Men selvom firmaet er fortsat med at overtræde loven, og selvom det efterfølgende igen og igen er blevet anmeldt for ikke at registrere sine medarbejdere i RUT registret, ja, så har det ikke fået Arbejdstilsynet til at udstede flere bødeforlæg”. Af indslaget og af korrespondancen mellem [Klager] og DR efter offentliggørelsen fremgår det, at de ovennævnte udsagn bygger på, at Byggefagenes Samvirke, der i denne sammenhæng er [Klager]s modpart, i flere tilfælde har anmeldt [Klager] for ikke at have registeret sine medarbejdere, der arbejder på det i indslaget omtalte byggeri på Ny Carlsberg Vej, korrekt i RUT. Det fremgår endvidere, at journalisten den 6. oktober 2017 var på besøg på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej, hvor [Klager], efter journalistens opfattelse, heller ikke havde registreret sine medarbejdere korrekt i RUT. Som konklusion på dette fremsatte journalisten den påklagede påstand om, at [Klager] ”i strid med loven” arbejder på Ny Carlsberg Vej, og at [Klager] er ”fortsat med at overtræde loven” . Påstanden blev fremsat uanset, at journalisten var vel vidende om, at ingen af de foretagne anmeldelser har fået Arbejdstilsynet til at foretage sig yderligere. [Klager] er således ikke dømt for de anmeldte forhold, der end ikke har givet Arbejdstilsynet anledning til at sende anmeldelserne videre til politiet til videre efterforskning. [Klager] har anført, at det derfor udelukkende er for egen regning, at journalisten i indslaget konkluderer, at [Klager] arbejder ”i strid med loven” og er ”fortsat med at overtræde loven” . Påstanden er ikke på nogen måde underbygget af faktuelle oplysninger. [Klager] har i den forbindelse videre anført, at udsagnet bliver fremsat som en faktuel konstatering uden nogen former for forbehold eller lignende fra journalistens side. Der er således ikke tale om referat af udsagn fra andre, eller at påstanden alene er udtryk for journalistens synspunkt, eller at der er tale om en vurdering af de oplysninger, der bliver bragt i indslaget. Forud for, at det påklagede indslag blev bragt, var DRs journalist blevet oplyst om, at det specifikt i relation til byggeriet på Carlsberg-grunden ikke var tilstrækkeligt at registrere medarbejdere på én enkelt adresse, idet projektet blev udført fra flere forskellige adresser. Det er i øvrigt [Klager]s opfattelse, at der var foretaget korrekt registrering i RUT, da DRs journalist var på besøg på byggepladsen den 6. oktober 2017. De registrerede medarbejdere var ikke fordelt korrekt på de forskellige adresser, hvilket forhold imidlertid blev bragt endeligt i orden den 12. oktober 2017. [Klager] afviser således, som ellers anført af DR i forbindelse med Pressenævnssagen, at [Klager]s administrerende direktør, [Direktøren], i indslaget medgiver at have overtrådt loven i en længere periode ved ikke at have registreret 10 medarbejdere på en byggeplads på Carlsberg-grunden i RUT. [Klager] har i den forbindelse henvist til [Direktøren]s korrespondance med [Journalisten] ultimo oktober 2017, hvoraf det klart fremgår, at det var [Direktøren]s opfattelse – forud for at indslaget blev bragt – at [Klager] i samarbejde med sin kunde havde registreret projektet i Carlsberg-byen korrekt i RUT. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at DR under sagen har fastholdt sin opfattelse af, at korrekt registrering i RUT først blev foretaget den 12. oktober 2017, altså en dato langt forud for indslagets offentliggørelse den 30. oktober 2017. Klager har anført, at det er særdeles problematisk og i strid med god presseskik, at DR i indslaget på trods heraf undlader at oplyse om, at der på tidspunktet for offentliggørelsen var foretaget korrekt registrering i RUT. En oplysning herom havde desuden sparet [Klager] for efterfølgende at skulle forklare sin kunde, der havde en forventning om, at arbejdet var registreret korrekt i RUT, at dette rent faktisk også var tilfældet, uanset DRs indslag den 30. oktober 2017. Forelæggelse og svar i sammenhæng [Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at de oplysninger fra RUT, som DR anvendte som grundlag for indslaget, var blevet forelagt for [Klager] både forud for og efter radioudsendelsen den 30. oktober 2017. Således fik [Klager] ikke mulighed for at verificere de oplysninger, der lå til grund for indslaget. [Klager] har videre anført, at DR i det påklagede indslag tilbageholder oplysninger om baggrunden for, at klager ikke ønsker at registrere sine medarbejdere i RUT, herunder oplysningen om den på nuværende tidspunkt verserende retssag, og at det i indslaget mod bedre vidende antydes, at den manglende registrering skyldes et ønske om at snyde i skat. Baggrunden for, at [Klager] ikke ønsker at foretage registreringer i RUT er, at virksomheden anser kravet for at være konkurrenceforvridende i forhold til danske virksomheder, der ikke er omfattet af de samme forpligtelser. DR var bekendt med, at [Klager] har indbragt dette spørgsmål for domstolene, og at der på nuværende tidspunkt verserer en sag ved Vestre Landsret, der afventer spørgsmålet om en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen. [Klager] har i den forbindelse henvist til notat af 9. september 2013, ”Offentliggørelse af oplysninger i RUT” , af professor, dr.jur. Jens Hartig Danielsen, hvoraf det af afsnit 3, ”Sammenfatning og konklusion” blandt andet fremgår: ”Udstationeringslovens § 7a, stk. 1, og § 7c, stk. 1, der forpligter en udenlandsk tjenesteyder, som udstationerer arbejdstagere til Danmark, til at anmelde oplysning om tid og sted for levering af en tjenesteydelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der herefter offentliggør disse oplysninger på en hjemmeside, er efter min vurdering i strid med EU-rettens regler om tjenesteydelsernes fri bevægelighed. […]” [Klager] har anført, at det i indslaget mere end antydes, at årsagen til, at virksomheden ikke ønsker at registrere i RUT, er, at virksomheden forsøger at snyde i skat. Forud for offentliggørelsen var DRs journalist imidlertid orienteret om, at [Klager] betaler den skat, der skal betales i Danmark. [Klager] har i den forbindelse henvist til afgørelse af 28. oktober 2016 fra Landsskatteretten vedrørende klage fra [Klager] over afgørelse af 17. december 2013 fra Skatterådet. Af afgørelsen fremgår blandt andet: ”[…] Klageren anmodede den 8. februar 2013 SKAT om at besvare følgende spørgsmål: […] 1 Kan Skatterådet bekræfte, at den vedlagte kontrakt mellem [Klager] og [Virksomhed B] ikke skal anses som en aftale om arbejdsudleje i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, som gældende efter d. 20. september 2012? […] Skatterådet har besvaret de stillede spørgsmål med et ”nej”. Landskatteretten ændrer Skatterådets afgørelse, således at spørgsmål nr. 1 besvares med et ”ja”, og de øvrige spørgsmål bortfalder. […]” I afgørelsen fik [Klager] – ligesom det har været tilfældet i øvrige lignende afgørelser – fuldt medhold i, at virksomheden betaler den skat, som den er forpligtet til at betale i Danmark. Uanset at DR var fuldt bekendt med ovenstående forhold, valgte DR således at benytte repræsentanterne fra Byggefagenes Samvirkes anmeldelser af [Klager] til Arbejdstilsynet som grundlag for at konkludere, at [Klager] handler i strid med loven, og er fortsat med dette, ligesom DR meget kraftigt antyder, at dette alene kan skyldes et ønske fra [Klager] om at undgå at betale skat i Danmark. [Klager] har i den forbindelse afvist, som ellers anført af DR under Pressenævnssagen, at DR i indslaget belyser Arbejdstilsynets magtesløshed over for [Klager]s manglende registrering i RUT-registret. Tværtimod fremstår indslaget som en belysning af Byggefagenes Samvirkes frustration over, at anmeldelserne af [Klager] ikke har udløst yderligere bøder fra Arbejdstilsynet, politi eller lignende, samt en mængde usaglige beskyldninger om skattesnyd mod klager. Dette understøttes af, at indslaget ikke indeholder interviews eller lignende med repræsentanter fra Arbejdstilsynet, der giver udtryk for den af DR påståede magtesløshed, da indslaget alene indeholder én reference til en mail fra Arbejdstilsynet, hvoraf det fremgår, at der ikke kan udstedes to bødeforlæg for den samme overtrædelse. Manglende besvarelse af genmæleanmodning [Klager] har oplyst, at klager den 3. november 2017 henvendte sig til DR med en anmodning om at få bragt et genmæle for faktuelt forkerte udsagn, som fremgik af det påklagede indslag. Anmodningen om genmæle er aldrig blevet besvaret af DR. I stedet har DR besvaret flere henvendelser fra [Klager]s administrerende direktør [Direktøren] og [Klager]s eksterne kommunikationsrådgiver [Rådgiveren] om samme problemstilling. Genmæle [Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge DR at bringe følgende genmæle: ”Med henvisning til P1’s Horisonts [Det formodes, at der henvises til P1’s Orientering, Pressenævnet ] indslag den 30. oktober 2017 under overskriften ”Svært at stoppe udenlandske firmaer, der overtræder loven”, har P1 til orientering bragt faktuelle forkerte oplysninger om virksomheden [Klager]. Det var således ikke korrekt, at det i udsendelsen blev oplyst, at virksomheden adskillige gange herefter har overtrådt loven. ” [Klager] har oplyst, at det, at er korrekt, at klager objektivt set overtrådte loven i forbindelse med Arbejdstilsynets kontrolbesøg den 23. maj 2017, som medførte, at Arbejdstilsynet dagen efter, den 24. maj 2017, indstillede til politiet, at [Klager] skulle modtage et bødeforlæg for ikke at have foretaget din lovpligtige registrering i RUT-registret. At [Klager] måned efter måned skulle have undladt at registrere arbejdet på Ny Carlsberg Vej 80-90 i RUT-registret, og at der var indgivet anmeldelser herom, kan imidlertid på ingen måde anses for dokumentation for udsagnet om, at [Klager] er ”fortsat med at overtræde loven” . Dette ville som minimum kræve, at dokumentationen var ledsaget af et kontrolbesøg eller lignende fra Arbejdstilsynet, der havde fastslået, at [Klager] i strid med loven havde undladt at registrere i RUT-registret eller registreret forkert i RUT-registret. Anmeldelserne dokumenterer således ikke andet end netop det forhold, at [Klager] er blevet anmeldt. Da anmeldelserne imidlertid, hvilket er DR bekendt, hverken har ført til politianmeldelser, bøder, domme eller lignende, der fastslår, at [Klager] er fortsat med at overtræde loven, kan anmeldelserne ikke anses som dokumentation for det påklagede udsagn. Dette understreges yderligere af Arbejdstilsynets praksis, hvorefter en undladelse af registrering/en forkert registrering i RUT-registret, som har udløst en bøde/politianmeldelse, ikke udløser en ny bøde/politianmeldelse, idet dette betragtes som samme overtrædelse og ikke en eller flere nye lovovertrædelser. Det er således faktuelt forkert, som ellers anført i indslaget, at [Klager] er ”fortsat med at overtræde loven” . Da oplysningen er egnet til at skade [Klager]s omdømme og dermed påføre klager en ikke ubetydelig økonomisk skade, bør anmodningen om genmæle tages til følge. Afslutningsvist har [Klager] henvist til artiklen ”Direktør i Polen: Vi kæmper en ulige kamp i Danmark” , som blev bragt i Børsen den 16. januar 2018. Klager har anført, at artiklen, som var baseret på nøjagtig de samme informationer om materiale, som DR havde adgang til, skildrede problemstillingen vedrørende registrering i RUT informativt, korrekt, neutralt og sobert. 2.2 DRs synspunkter God presseskik DR har afvist, at det påklagede indslag er i strid med god presseskik. DR har anført, at indslaget vedrører et emne af væsentlig offentlig interesse. Det påklagede indslag omtaler således, hvordan udenlandske firmaer i længere tid kan undlade at foretage den lovpligtige registrering i RUT - Et register, som skattemyndighederne blandt andet bruger til at undersøge, om medarbejderne skal betale skat i Danmark, mens de arbejder her. Konkret belyser indslaget derfor Arbejdstilsynets magtesløshed over for [Klager]s manglende registrering af arbejdet på Ny Carlsberg Vej 80-90 i RUT. Sagen har også fået beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og et flertal i Folketinget til at ville lukke hullet og lave reglerne om, hvilket fremgår af finanslovsaftalen for 2018. Korrekt information DR har afvist, at det er udokumenteret og faktuelt forkert, når DR i indslaget fortæller, at det er ”i strid med loven” , når [Klager]s ansatte leverer en tjenesteydelse på den pågældende byggegrund, uden at virksomheden har anmeldt de ansattes arbejde her til RUT. DR har henvist til, at det fremgår af udstationeringsloven, at en udenlandsk virksomhed i denne situation skal anmelde arbejdet til RUT ved blandt andet at oplyse, hvor arbejdet udføres (§ 7a, stk. 1, nr. 3), og hvilke medarbejdere, der udfører arbejdet (§7a, stk. 1, nr. 6). Ifølge loven skal anmeldelse til RUT ske med det samme, jf. lovens § 7a, stk. 6. DR har anført, at hvis en anmeldelsespligtig virksomhed ikke anmelder det pågældende arbejde til RUT inden eller senest samtidig med, at arbejdet går i gang, er det således i strid med loven. Det var det, Arbejdstilsynet konstaterede på det omhandlede byggeri på Ny Carlsberg Vej 80-90, da Arbejdstilsynet den 23. maj 2017 var på kontrolbesøg og i sagens dokumenter noterede, at 10 navngivne medarbejdere fra [Klager] arbejdede på byggeriet, selvom ingen af dem var registreret i RUT herfor. Dagen efter, den 24. maj 2017, skrev Arbejdstilsynet derfor et brev til [Klager] og gjorde opmærksom på, at virksomheden manglede at registrere sine medarbejderes arbejde på Ny Carlsberg Vej i RUT. Arbejdstilsynet indstillede samtidig til politiet, at [Klager] skulle modtage et bødeforlæg for ikke at foretage den lovpligtige registrering i RUT. Dette er dokumenteret i de papirer, som DR har fået aktindsigt i hos Arbejdstilsynet, og som blev forelagt for [Klager] én uge før indslagets offentliggørelse, samt i svar på Folketingets hjemmeside, som Arbejdstilsynet har skrevet henholdsvis den 1. maj 2017 og den 31. august 2017 vedrørende byggeriet på Ny Carlsberg Vej. DR har oplyst, at de to sidstnævnte svar fra Arbejdstilsynet ligger offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside. For så vidt angår [Klager]s manglende registrering af arbejdet på Ny Carlsberg Vej og på en anden byggeplads i Nyropsgade, skrev Arbejdstilsynet blandt andet følgende i mail af 31. august 2017 til [Person 2]: ”Arbejdstilsynet kan oplyse, at den manglende registrering i forhold til ovennævnte byggepladser, har medført to indstillinger til politiet. ” DR har anført, at der således foreligger flere former for klar dokumentation for, at Arbejdstilsynet ved besøg på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej ved selvsyn har konstateret [Klager]s manglende registrering i RUT, har vurderet sagen juridisk og efterfølgende har anmeldt virksomheden til politiet og indstillet, at virksomheden får en bødestraf. DR har hertil bemærket, at [Klager]s administrerende direktør, [Direktøren], i det påklagede indslag selv bekræfter, at virksomheden har undladt at indberette arbejdet til RUT, samt at det er i strid med lovgivningen på området. Det samme gør [Klager] i sin henvendelse til Pressenævnet ved at henvise til artiklen ”Direktør i Polen: Vi kæmper en ulige kamp i Danmark” bragt i Børsen den 16. januar 2018. DR har henvist til, at det fremgår, at helt generelt ”registrerer [Klager] sig som udgangspunkt ikke i RUT-registret” , hvilket i artiklen beskrives som ”[Klager]s gentagne bevidste lovbrud” . Da [Klager] i klagen til Pressenævnet skriver, at Børsens artikel fremstiller problemstillingen ”informativt, korrekt, neutralt og sobert” , attesterer klager således også her, at [Klager] selv mener, at det er i strid med loven, når virksomheden undlader at registrere sig i RUT. DR har endvidere afvist, at udsagnet om, at virksomheden i en periode ”er fortsat med at overtræde loven” ved at arbejde på Ny Carlsberg Vej uden at registrere sine medarbejdere i RUT, er udokumenteret og faktuelt forkert. DR har henvist til, at det fremgår af RUT, at [Klager] måned efter måned, også efter Arbejdstilsynets besøg på byggepladsen den 23. maj 2017, har undladt at anmelde arbejdet på Ny Carlsberg Vej 80-90 til RUT . Videre er [Klager] gentagne gange blevet anmeldt til Arbejdstilsynet for ikke at registrere arbejdet på byggepladsen i RUT, hvilket fremgår af kvitteringerne for de enkelte anmeldelser til Arbejdstilsynet og af RUT. DR har oplyst, at de efterfølgende anmeldelser vedrørende byggeriet på Ny Carlsberg Vej blev sendt til Arbejdstilsynet den 1. juni, 6. juni, 21. juni, 12. juli, 1. september og igen efter besøget, hvor DR var med, den 6. oktober 2017. Herudover bekræfter [Direktøren] i indslaget, at [Klager] i ”en lang periode har undladt at indberette til RUT-registret, sådan som den danske lovgivning kræver” , samt at [Klager] i denne periode ”ikke indberetter til RUT-registret, at der arbejder 10 polske elektrikere på Carlsberg-grunden i København”. Endelig har DR bemærket, at [Klager] i forbindelse med Pressenævnssagen har understreget, at [Klager]s fortsatte lovovertrædelse på samme byggeplads er ”én lovovertrædelse og ikke flere lovovertrædelser” . DR har anført, at det netop er den problemstilling, som indslaget handler om. DR har herefter afvist [Klager]s påstand om, at virksomheden havde foretaget korrekt registrering i RUT, da DR var på reportage på byggepladsen den 6. oktober 2017. DR har i den forbindelse henvist til, at det fremgår af RUT, hvilket blev bekræftet telefonisk af Erhvervsstyrelsen forud for offentliggørelsen og ligeledes i Erhvervsstyrelsens mail af 25. januar 2018 til DR, at [Klager] først den 12. oktober 2017 registrerede 10 eller flere medarbejdere på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej 80, og at [Klager] ved samme lejlighed selv underrettede myndighederne om, at virksomhedens ansatte i flere måneder før denne dato havde arbejdet på adressen uden, at det havde været registreret i RUT. [Klager] har altså med sine indtastninger i RUT den 12. oktober 2017, efter DR havde optaget sin reportage på byggepladsen, både bekræftet, at virksomheden havde 10 mand eller flere på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej 80, og at virksomheden også havde ansatte i arbejde på denne adresse i en længere periode før den 12. oktober 2017, hvor virksomheden ikke havde anmeldt deres arbejde her til RUT. Under korrespondancen mellem DR og [Klager] forud for indslagets offentliggørelse oplyste [Klager], at virksomheden ikke havde en kontrakt på at udføre arbejde på Ny Carlsberg Vej 80-90 i perioden omkring den 6. oktober 2017. I den forbindelse gjorde [Klager] gældende, at kontrakten på et byggeri, som var registreret på en anden byggegrund på den nærliggende Pasteursvej 49, reelt var den kontrakt, som byggeriet på Ny Carlsberg Vej blev bygget efter. For fuldstændighedens skyld oplyste DR derfor i indslaget også om [Klager]s registrering af et mindre antal medarbejdere (2-4 mand) i RUT på en anden byggegrund i nærheden på adressen Pasteursvej 49, selvom DR både i indslaget og over for klager understregede, at indslaget vedrørte byggeriet på Ny Carlsberg Vej 80-90. For så vidt angår [Klager]s registrering i RUT af arbejde udført på adressen Ny Carlsberg Vej 140, som [Klager] har dokumenteret i forbindelse med Pressenævnssagen, har DR anført, at oplysningen herom er irrelevant i den konkrete sag. DR har i den forbindelse henvist til, at registreringen vedrører arbejde udført på en helt anden byggegrund, hvilket fremgår af et luftfoto. Endvidere fremgår det af RUT, at arbejdet på Ny Carlsberg Vej 140 var registreret til at foregå i perioden fra den 5. september 2017 til den 23. september 2017, hvorfor registreringen ikke omfattede datoen den 6. oktober 2017, da DR var på besøg på byggeriet på Ny Carlsberg Vej 80-90. Hertil har DR endelig bemærket, at [Klager], i sine henvendelser til DR efter indslagets offentliggørelse, hverken har begrundet eller henvist til belæg for nu at mene, at [Klager] havde anmeldt arbejdet på Ny Carlsberg Vej 80-90 korrekt allerede den 6. oktober 2017. DR har understreget, at indslaget omhandler [Klager]s manglende registrering af arbejdet på Ny Carlsberg Vej 80-90 i RUT i perioden fra Arbejdstilsynets besøg den 23. maj 2017 og frem til DRs besøg på byggepladsen den 6. oktober 2017. I den forbindelse har DR anført, at det ikke var nødvendigt af hensyn til DRs lyttere at dokumentere yderligere ved f.eks. at nævne, at [Klager] efter DRs besøg og reportage på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej 80-90, inden indslaget blev sendt, selv valgte at oplyse myndighederne om, at [Klager]s medarbejdere i flere måneder havde arbejdet her uden, at det havde været registreret i RUT. Indslaget udtaler sig ikke om perioden efter den 6. oktober 2017. DR har i den forbindelse understreget, at det ligger inden for DRs ret som medie at udvælge og redigere materiale. Da [Klager] både i indslaget og efterfølgende offentligt har fortalt, at virksomheden bevidst bryder loven ved at undlade at registrere sine medarbejdere i RUT, fandt DR på den baggrund heller ikke, at hensynet til klager gjorde det nødvendigt at oplyse i indslaget, at klager konkret registrerede sine medarbejdere i RUT efter DRs besøg og reportage fra byggepladsen. DR har i den forbindelse henvist til artiklen ”Direktør i Polen: Vi kæmper en ulige kamp i Danmark” bragt i Børsen den 16. januar 2018, hvoraf det fremgår, at [Klager] fortsætter sine ”gentagne bevidste lovbrud” . DR har hertil bemærket, at hvis [Klager]s kunde skulle have en forventning om, at [Klager] hele tiden havde registreret lige præcis disse medarbejderes arbejde i RUT, dokumenterede reportagen fra byggepladsen den 6. oktober 2017 under alle omstændigheder, at dette ikke var tilfældet. Forelæggelse og svar i sammenhæng DR har anført, at registreringerne fra RUT, som lå til grund for det pågældende indslag, blev forelagt både mundtligt og skriftligt for [Klager] forud for, at indslaget blev offentliggjort. Allerede første gang DR kontaktede [Klager], gjorde DR således opmærksom på, at DR havde været på Carlsberg-grunden den 6. oktober 2017, hvor [Klager] endnu ikke havde registreret de 10 medarbejdere på Ny Carlsberg Vej i RUT. Det fremgår endvidere af den skriftlige korrespondance mellem [Klager] og DR forud for offentliggørelsen, at DR har forelagt [Klager] oplysningerne om, at virksomheden efter Arbejdstilsynets besøg på Ny Carlsberg Vej den 23. maj 2017 er fortsat med ikke at registrere sine medarbejdere på byggepladsen i RUT. Som eksempel herpå har DR henvist til mails af 27. og 29. oktober 2017 DR har anført, at de oplysninger vedrørende manglende registrering i RUT, som indslaget indeholder, således har været forelagt klager forud for offentliggørelsen. [Klager] har svaret og har ingen indvendinger haft herimod. DR har hertil bemærket, at de nævnte oplysninger i RUT i øvrigt er offentligt tilgængelige, ligesom [Klager] hele tiden har været i besiddelse af dem i de anmeldelsesrapporter, som virksomheden selv har modtaget og selv har vedlagt som bilag til klagen til Pressenævnet. DR har herefter oplyst, at [Klager], ud over oplysningerne om den manglende registrering i RUT den 6. oktober 2017, før udsendelsen også fik forelagt de øvrige oplysninger og juridiske vurderinger, der indgik i indslaget. [Klager] fik således den 23. oktober 2017 tilsendt alle dokumenter, som DR havde fået aktindsigt i hos Arbejdstilsynet vedrørende [Klager]s manglende anmeldelse af arbejdet på Ny Carlsberg Vej i RUT, inklusive oplysningerne om Arbejdstilsynets politianmeldelse af klager. Forud for optagelsen af interviewet med [Direktøren] fik han herudover afspillet DRs fulde interview med lektor i skatteret ved Syddansk Universitet, [Lektoren], der også indgår i indslaget, hvormed [Direktøren] fik tid til at overveje sine svar på de spørgsmål, som [Lektoren] rejste i indslaget vedrørende [Klager]s skattebetaling i Danmark. DR har hertil anført, at [Klager] i forbindelse med forelæggelsen fik tilstrækkelig mulighed for at kommentere oplysningerne udførligt forud for offentliggørelsen. DR har henvist til, at [Klager] på intet tidspunkt før indslagets offentliggørelse havde indvendinger mod de oplysninger, som blev forelagt for virksomheden, heller ikke da oplysningerne blev forelagt skriftligt i de mails af 27. og 29. oktober 2017, som er nævnt ovenfor. DR har oplyst, at [Klager] derimod forud for offentliggørelsen havde indvendinger imod andre oplysninger, som virksomhedens elektrikere selv havde givet Arbejdstilsynet vedrørende blandt andet instruktions- og tilsynsbeføjelser på byggeriet Ny Carlsberg Vej 80-90. Derfor fik [Direktøren] også lejlighed til grundigt at kommentere disse forhold i indslaget. Alle de informationer og dokumenter, som [Klager] har ladet tilgå DR, herunder den af klager omtalte afgørelse fra Landskatteretten, har været grundigt inddraget. DR har oplyst, at [Klager] allerede den 23. oktober 2017 sendte DR en afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende et andet arbejde, som virksomhedens medarbejdere havde udført på en skole i Vordingborg i 2012. [Klager] gjorde gældende, at denne sag skatteretligt er parallel med sagen på Ny Carlsberg Vej. DR inddrog og videresendte derfor dette og alle andre efterfølgende dokumenter og mails, DR havde modtaget fra [Klager], til [Lektoren]. Den 23. oktober 2017 oplyste [Lektoren] DR, at Landsskatterettens afgørelse i sagen fra 2012 ikke påvirkede hans vurdering af spørgsmålet om skattepligt i forbindelse med den verserende sag på Ny Carlsberg Vej. I dagene op til indslaget blev sendt, fremsendte [Klager] til DR yderligere mails, kontrakter og andre dokumenter, hvormed virksomheden gjorde gældende, at de oplysninger fra virksomhedens elektrikere, som Arbejdstilsynet havde noteret i sine tilsynsrapporter på byggeriet på Ny Carlsberg Vej, ikke var retvisende, og at det derfor var i overensstemmelse med reglerne, når virksomhedens medarbejdere ikke betalte skat i Danmark af det arbejde, de udførte her. For at sikre at alle relevante forhold blev inddraget, videresendte DR derfor den 29. og 30. oktober 2017 også alt dette materiale til [Lektoren] for at høre, om dette ændrede ved hans vurderinger. Om formiddagen den 30. oktober 2017 oplyste [Lektoren] til DR, at de yderligere fremsendte kontrakter m.v. heller ikke ændrede på hans vurdering af sagen eller på rigtigheden af de udsagn, han var kommet med i det interview, DR havde optaget med ham vedrørende byggeriet på Ny Carlsberg Vej 80-90. Det meddelte DR samme formiddag den 30. oktober 2017 [Klager] i en mail med oplysning om, at DR derfor nu ville bringe indslaget. Forud for udsendelsen om eftermiddagen den 30. oktober 2017 havde DR altså grundigt inddraget alle svar og dokumenter, som [Klager] havde tilsendt DR, herunder forelagt dem for den medvirkende jurist, hvilket også fremgår af selve indslaget. DR har videre anført, at de begrundelser for ikke at lade sig registrere i RUT, som [Klager] påstår, at DR har ”tilbageholdt” , alle indgår og bliver fremført og uddybet i indslaget, blandt andet af administrerende direktør [Direktøren], der bliver interviewet, kommer til orde og fremlægger og uddyber sine betragtninger i indslaget. DR har henvist til, at det i indslaget således oplyses, at der verserer en sag ved domstolene, hvor [Klager] forsøger at få reglerne vedrørende RUT til at blive dømt ulovlige i forhold til EU-retten. Endvidere får administrerende direktør [Direktøren] lejlighed til at forklare [Klager]s bevæggrunde for den manglende registrering. Manglende besvarelse af genmæleanmodning DR har afvist, at DR ikke har besvaret klagers anmodning om genmæle. [Klager]s anmodninger er således besvaret skriftligt indtil flere gange, og DR har brugt ikke ubetydelige kræfter på at besvare alle [Klager]s henvendelser og anmodninger om genmæle og på at gøre det inden for kort tid. DR har henvist til den løbende kommunikation mellem forskellige repræsentanter for [Klager] og DR, som fandt sted i perioden fra den 1. november 2017 til den 27. november 2017, hvor parterne udvekslede i alt 10 mails. Navnlig har DR henvist til, at DR i mail af 16. november 2017 skrev følgende til [Klager]s administrerende direktør: ”[…] Ang. ønsket om dementi: det kan vi ikke, idet vi ligger inde med dokumentationen for, at [Klager] enten ikke har registreret og/eller registeret færre medarbejdere, end de har haft på stedet, som jeg skrev i seneste mail. […]” Genmæle For så vidt angår [Klager]s anmodning om genmæle har DR anført, at det fremgår af det påklagede indslag, at [Klager] den 23. maj 2017 ifølge Arbejdstilsynet overtrådte loven, og at virksomheden i en periode herefter er ”fortsat med at overtræde loven” . Det fremgår derimod ikke af indslaget, at [Klager] ”adskillige gange herefter har overtrådt loven” , som [Klager] ellers har anført i sin anmodning om genmæle. Da indslaget ikke indeholder sådan en påstand, har DR afvist genmæleanmodningen. DR har med henvisning til sine ovenstående bemærkninger vedrørende god presseskik i øvrigt anført, at det er korrekt, at [Klager] i en periode efter Arbejdstilsynets besøg den 23. maj 2017 er ”fortsat med at overtræde loven” . 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. God presseskik [Klager] har klaget over, at indslaget ”Svært at stoppe udenlandske firmaer, der overtræder loven” indeholder krænkende beskyldninger, som savner faktuelt belæg og dokumentation, og som ensidigt bygger på oplysninger fra Byggefagenes Samvirke. Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. [Klager] har navnlig klaget over følgende udsagn: ” [Tidskode 3:42] Og det er ikke første gang de to fagforeningsfolk konstaterer, at det polske firma, i strid med loven, arbejder på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej uden at ansatte er registreret i RUT-registret. […] [Tidskode 4:58] Men selvom firmaet er fortsat med at overtræde loven, og selvom det efterfølgende igen og igen er blevet anmeldt for ikke at registrere sine medarbejdere i RUT registret, ja, så har det ikke fået Arbejdstilsynet til at udstede flere bødeforlæg”. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Arbejdstilsynet den 23. maj 2017 var på kontrolbesøg på byggepladsen Ny Carlsberg Vej 80-90, hvor tilsynet noterede, at 10 navngivne medarbejdere fra [Klager] arbejdede på byggeriet, og at der ikke var foretaget registrering i RUT heraf. Som følge heraf indstillede Arbejdstilsynet til politiet, at [Klager] skulle modtage et bødeforlæg for den manglende registrering. Pressenævnet lægger videre til grund, at [Klager] den 5. september 2017 registrerede i RUT, at fire af deres medarbejdere arbejdede på byggepladsen på Pasteursvej 49, med en arbejdsperiode fra den 5. september til den 21. december 2017, og at 13 af deres medarbejdere arbejdede på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej 140 med en arbejdsperiode fra den 5. september 2017 til den 23. september 2017. Den 12. oktober 2017 registrerede virksomheden i RUT, at 11 af deres medarbejdere arbejdede på byggepladsen Ny Carlsberg Vej 80, og at 11 af deres medarbejdere arbejdede på den nærliggende byggeplads på Pasteursvej 49. Arbejdsperioden blev for begge byggepladsers vedkommende angivet til at være fra den 5. september til den 21. december 2017. [Klager] har anført, at det er virksomhedens opfattelse, at der var foretaget korrekt registrering i RUT, da DR var på besøg på byggepladsen den 6. oktober 2017, og at eventuelle unøjagtigheder i registreringen blev bragt i orden den 12. oktober 2017. Det er imidlertid ikke bestridt, at [Klager] arbejdede på byggepladsen på Ny Carlsberg Vej 80-90 i perioden fra den 23. maj 2017 til den 5. september 2017 uden, at virksomheden havde registreret tjenesteydelsen i RUT. Det følger af udstationeringslovens § 7a, at en udenlandsk virksomhed, der udstationerer lønmodtagere i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser, skal anmelde oplysninger til Erhvervsstyrelsen om blandt andet dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen, om identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, samt oplysning om udstationeringsperiodens varighed. Det følger videre af bestemmelsen, at oplysningerne skal anmeldes senest samtidig med, at leveringen af tjenesteydelsen påbegyndes. Pressenævnet finder, at de påklagede udsagn klart fremstår som DRs subjektive vurdering af, i hvilket omfang det var i overensstemmelse med udstationeringsloven, at [Klager] undlod at registrere sit arbejde på Carlsberg-grunden også efter Arbejdstilsynets besøg den 23. maj 2017. Da udsagnene har støtte i de faktiske forhold, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at bringe udsagnene. [Klager] har også klaget over, at DR i indslaget ikke omtaler, at [Klager] havde foretaget korrekt registrering af byggearbejdet på Ny Carlsberg Vej 80, da indslaget blev bragt den 30. oktober 2017. Pressenævnet bemærker i den forbindelse generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis det havde fremgået af indslaget, at [Klager] efterfølgende havde foretaget korrekt registrering i RUT af arbejdet på Ny Carlsberg Vej 80 inden indslagets offentliggørelse. Da det imidlertid fremgår tilstrækkelig klart, at indslaget omhandler den manglende registrering i RUT i perioden fra den 23. maj 2017 og frem til DRs besøg på byggepladsen den 6. oktober 2017, og da [Klager]s administrerende direktør i indslaget udtaler sig om, hvorfor virksomheden principielt ikke ønsker at registrere sig i RUT, finder Pressenævnet ikke, at DR har overskredet de vide rammer for redigering ved ikke at oplyse om den efterfølgende registrering i RUT. Nævnet udtaler ikke kritik. Forelæggelse og svar i sammenhæng [Klager] har klaget over, at oplysningerne, der lå til grund for indslaget, ikke blev forelagt tilstrækkeligt for virksomheden forud for indslagets offentliggørelse. [Klager] har også klaget over, at det ikke fremgår tilstrækkelig klart af det påklagede indslag, hvorfor [Klager] ikke ønsker at registrere sine tjenesteydelser i RUT, og at det i indslaget antydes, at den manglende registrering skyldes et ønske om at snyde i skat. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A. 3 og A. 4. Pressenævnet finder, at det påklagede indslag indeholder oplysninger, som kan være skadelige for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor forelægges for klager inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist. På baggrund af den skriftlige korrespondance mellem [Klager] og DR forud for offentliggørelsen lægger Pressenævnet til grund, at DR den 27. oktober 2017 blandt andet skrev følgende til [Klager]: ” […] Arbejdstilsynet var på tilsyn og på stedet blev oplyst om en række forhold vedr. arbejdets udførelse på hhv. Ny Carlsberg Vej 90 og Nyropsgade 38. De er som bekendt disse to entrepriser, som jeg har sendt dig Arbejdstilsynets rapporter vedr. og mere specifikt byggeriet på Ny Carlsberg Vej 90, vi laver radioindslag om. […]”, at DR den 29. oktober 2017 kl. 22:50 skrev til [Klager]: ”[…] Den 6. oktober, da I endnu en gang bliver anmeldt til AT for ikke at have registrere[t] jer i RUT, arbejder der 10 af jeres medarbejdere på Ny Carlsberg Vej. Her er der ikke anmeldt noget personale. På Pasteursvej er der den 6. oktober anmeldt mellem 2 og 4 medarbejdere i RUT. Efter besøget på Ny Carlsberg Vej den 6. oktober og anmeldelsen til AT samme dag, registrerer I efterfølgende i RUT: 10 eller flere medarbejdere på Ny Carlsberg Vej og 10 eller flere medarbejdere på Pasteursvej Så vidt jeg kan forstå på dine mail, har I hverken den 6. oktober eller den 12. oktober ingen kontrakt på arbejdet på Ny Carlsberg Vej, men alene en kontrakt på Pasteursvej – hvor der er tilmeldt 2-4 medarbejdere, selvom mange flere af jeres medarbejdere arbejder på projektet. […]”, og at [Klager] den 30. oktober 2017 kl. 05:35 svarede: ”[…] Det billede min projekt ansvarlige medarbejder […] har sendt til mig, som jeg har videresendt til dig, viser at vi, når vi udfører den kontraktlige entreprise vi har indgået vedr. Pasteursvej, også færdes på Ny Carlsberg Vej. Så her er der altså en kontrakt på arbejdet! ! ! ! ! Det er den besked jeg har fået når jeg har spurgt i min projektorganisation. Det er jo i øvrigt ikke sådan, at der altid er tale om arbejdsudleje selv om der ikke er en kontrakt på arbejdet. – Sådan kan du ikke konkludere, det er både i strid med praksis, OECD kriterier og den fornyligt afsagte voldgiftsdom, som jeg sendte dig. […]” Pressenævnet finder, at [Klager] ved DRs mails af 27. og 29. oktober 2017 var gjort bekendt med indslagets kritiske vinkel og de konkrete kritikpunkter. Hertil bemærker Pressenævnet, at [Klager] selv har foretaget de omtalte registreringer i RUT, som endvidere er offentligt tilgængelige. Da [Klager] under den efterfølgende korrespondance ikke anfægtede de omtalte oplysninger fra RUT, og da [Klager] besvarede DRs henvendelse uden at anmode om yderligere svarfrist, udtaler Pressenævnet ikke kritik af forelæggelsen, herunder af forelæggelsestidspunktet. Af interviewet med [Klager]s administrerende direktør, [Direktøren], som fremgår af indslaget [tidskode 10:36 til 15:37] fremgår blandt andet følgende om, hvorfor virksomheden ikke ønsker at registrere sine udstationerede medarbejdere i RUT: ”Mandlig studievært: Men hvorfor har I så i en lang periode ikke registreret de medarbejdere, I har udstationeret i Danmark i RUT-registret, sådan som den danske lovgivning kræver? [Direktøren]: Det er fordi, vi føler, at vi bliver forskelsbehandlet i forhold til danske virksomheder. Grundlæggende er problemet, at registret er offentligt. Det vil sige, at man som konkurrent til os kan se, hvem vi arbejder for, man kan se omfanget af arbejdet, det vil sige nogenlunde, hvad tid det er startet, og hvad tid det er sluttet, man kan se i intervaller, hvor mange medarbejdere der er på projektet, man kan se nøglekontaktpersoner. Så det vil sådan set sige, at vi får en offentlig kunde og projektliste lagt ud på internettet, som vores konkurrenter kan kigge i. Det synes vi ikke er rimeligt. Og samtidig når man taler om, at det er et reeltidsregister, man skal opdatere med præcis hvor mange, præcis på hvilke tidspunkter, så giver det os et uforholdsmæssigt stort arbejde. Og det er jeg i øvrigt ikke ene om at synes. Det har vi mange andre, der deler den holdning med os. ” Mandlig studievært: Så når I i en lang periode har undladt at lade jer registrere i RUT-registret, sådan som de danske regler kræver, så siger du, så er det ikke fordi, at I ikke vil betale skat i Danmark, så er det fordi, I ikke ønsker alle de her oplysninger liggende offentligt ud om, hvem der er jeres kunder, og hvor i arbejder. [Direktøren]: Ja. ” [Direktøren] udtaler endvidere, at [Klager], efter virksomhedens opfattelse, følger den gældende skattelovgivning i Danmark og Polen: ”[Direktøren]: Det her projekt har vi vurderet er beskattet i Polen, og det har vi fundet ud af, efter vi har haft dialog med SKAT både i Danmark og Polen om tilsvarende projekter. Mandlig studievært: Så det bliver ikke betalt skat i Danmark af det arbejde, som jeres polske medarbejdere udfører på Carlsberg-grunden i København? [Direktøren]: Nej. Ud fra de informationer vi har, så skal vi betale skatten i Polen. Og hvis det måtte vise sig at være anderledes, så vil vi selvfølgelig rette ind derefter. Mandlig studievært: Men vi har her lige hørt lektor i skatteret [Lektoren] forklare, at med de oplysninger, der ligger, som Arbejdstilsynet har modtaget, da de har været ude og møde jeres polske medarbejdere blandt andet oplysninger om, at det er det danske firma, der instruerer dem, der fører tilsyn med dem, der leverer materialer, og der har ansvaret for det konkrete arbejde. Hvis det forholder sig sådan, så peger det på, at i skal betale skat fra dag ét i Danmark af det arbejde, der udføres dér. Hvorfor mener i ikke det? [Direktøren]: Hvis man spørger, hvem har ansvaret for arbejdet set i forhold til bygherren, så er det helt klart vores kunde, der har ansvaret for arbejdet. Men hvis spørgsmålet er, hvem har ansvaret for ledelsen af det arbejde, som vi udfører i underentreprise, så er det os, der har ansvaret for det arbejde. Det er vores lokale ledelse, der har ansvaret for det her arbejde. Og det er sådan set det, der er definitionsspørgsmålet. Mandlig studievært: Så når der ikke bliver betalt skat i Danmark af det arbejde jeres polske medarbejdere udfører på Carlsberg-grunden i København, så er det fordi, i mener, at Arbejdstilsynet har fået nogle forkerte oplysninger, da de har været ude på arbejdspladsen og spørge, hvem instruerer, hvem har ansvaret for arbejdet, og hvem leverer værktøj, materialer osv. og fører tilsyn. [Direktøren]: Jeg mener, de enkelte spørgsmål er taget ud af en sammenhæng. Men hvis man måtte nå frem til, at den polske og den danske stat vurderer, at der skal betales skat i Danmark af arbejdet, så er det selvfølgelig sådan, at det er. […]” Pressenævnet finder herefter, at [Klager]s svar fremgår i sammenhæng med DRs angreb vedrørende registreringen i RUT og betaling af skat. Nævnet udtaler ikke kritik. Manglende besvarelse af genmæleanmodning [Klager] har klaget over, at DR ikke konkret har besvaret virksomhedens genmæleanmodning, som blev sendt til DR den 3. november 2017. Det følger af medieansvarslovens § 40, stk. 1, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmæle. Det følger videre, at afslag på genmæle skal ledsages af en klagevejledning til Pressenævnet. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] og DR var i korrespondance efter indslagets offentliggørelse den 30. oktober 2017. Under denne korrespondance fastholdt DR, at der var dokumentation for de oplysninger, som blev bragt i indslaget. DRs mail af 14. november 2017 til [Klager] var ledsaget af en klagevejledning til Pressenævnet. I en mail af 16. november 2017 afviste DR konkret at dementere oplysningerne i indslaget: ”[…] Ang. ønsket om dementi: det kan vi ikke, idet vi ligger inde med dokumentation for, at [Klager] enten ikke har registreret og/eller registreret færre medarbejdere, end de har haft på stedet, som jeg skrev i seneste mail. […]” DRs mail af 16. november 2017 ses ikke at have været ledsaget af en klagevejledning til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at DRs mail af 16. november 2017, hvori DR konkret afviste at dementere oplysningerne i indslaget, burde have indeholdt en klagevejledning til Pressenævnet. Da DR tidligere, i sin mail til [Klager] af 14. november 2017 , havde givet en klagevejledning, finder Pressenævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag til at udtale kritik. Genmæle [Klager] har anmodet Pressenævnet om at pålægge DR at bringe følgende genmæle: ”Med henvisning til P1’s Horisonts [Det formodes, at der henvises til P1’s Orientering, Pressenævnet ] indslag den 30. oktober 2017 under overskriften ”Svært at stoppe udenlandske firmaer, der overtræder loven”, har P1 til orientering bragt faktuelle forkerte oplysninger om virksomheden [Klager]. Det var således ikke korrekt, at det i udsendelsen blev oplyst, at virksomheden adskillige gange herefter har overtrådt loven. ” Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det ikke fremgår af det påklagede indslag, at ”virksomheden adskillige gange herefter har overtrådt loven” , men at ”firmaet er fortsat med at overtræde loven” . Nævnet finder dog, at det fremgår med tilstrækkelig tydelighed af teksten, hvilke oplysninger [Klager] ønsker et genmæle over for. Pressenævnet finder, som anført under afsnittet om god presseskik ovenfor, at udsagnet ”firmaet er fortsat med at overtræde loven” er en vurdering og ikke en faktisk oplysning. Allerede derfor er [Klager] ikke berettiget til at få bragt et genmæle for udsagnet. Afgjort den 7. august 2018

Versioner

1. 2018-08-14