Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9722@2018-09-07/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - arbejdsvilkår - fagretlig - retlig interesse - ej medhold

J.nr. 2017-6810-25455 Som følge af en virksomhedsoverdragelse blev alle overdragede medarbejdere omfattet af overenskomstens tilhørende arbejdsmarkedspension. Virksomhedsoverdragede medarbejdere, som inden den 1. marts 2017 var fyldt 50 år, fik dispensation, så de kunne fortsætte i den hidtidige pensionsordning. Klager, der er født i 1972, var på grund af sin alder ikke omfattet af dispensationsadgangen. Klager var derfor bl.a. ikke længere omfattet af en tegnet sundhedsordning i det hidtidige pensionsselskab. Nævnet vurderede, at aldersgrænsen for dispensationen, der havde karakter af en overgangsordning, var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål om at tilgodese de medarbejdere, som ud fra en generel betragtning var tættest på at starte udbetaling af pensionen. Dispensationsordningen, der blev etableret bl.a. for at undgå tab hos medarbejdere, som havde indrettet sig i tillid til den hidtidige pensionsordnings ydelsessammensætning, var et hensigtsmæssigt middel og gik ikke videre, end hvad der måtte anses for nødvendigt for at nå dette mål. Det var derfor godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, og klager fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med skifte af arbejdsmarkedspensionsselskab som følge af virksomhedsoverdragelse. Klager var ikke omfattet af overenskomstparternes bestemmelse om en generel dispensationsadgang, hvorefter medarbejdere, der var fyldt 50 år, blev sikret den hidtidige pensionsordning. Ligebehandlingsnævnets afgørelse De indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling En offentlig myndighed hjemtog i 2016 en udliciteret opgave efter leverandørens konkurs, hvormed medarbejderne blev virksomhedsoverdraget til ansættelse hos den offentlige myndighed. Virksomhedsoverdragelsen medførte, at klager blev offentligt ansat på et område dækket af overenskomst indgået mellem en faglig organisation (indklagede 1) og en arbejdsgiverorganisation (indklagede 2). Som følge heraf skulle klager skifte pensionsselskab fra pensionsselskab A til pensionsselskab B i medfør af en bestemmelse i overenskomsten om tilhørende arbejdsmarkedspension. Den offentlige myndighed, der havde hjemtaget opgaven, skrev ved brev af 6. februar 2017 til medarbejderne: ”… Opdateret! Bibeholdelse af pensionsordning hos [pensionsselskab A] for [medarbejdergruppe] over 50 år. Kære alle Der er opstået lidt tvivl og derfor er der lavet en præcisering i nedenstående. Præcisering er markeret med gul. Der er fra flere [personer fra medarbejdergruppen] som er overgået fra [leverandøren] til [den offentlige myndighed] ytret ønske om at bibeholde deres pensionsordning hos [pensionsselskab A], og dermed ikke overgå til [pensionsselskab B] pr. 1. marts 2017, hvor alle [medarbejdere], ansat i [den offentlige myndighed], overgår til ansættelse under vilkår på [faglig organisation]-overenskomsten. De centrale overenskomstparter har drøftet ovenstående og er blevet enige om, at give dispensation til at [medarbejdere], som er virksomhedsoverført fra [leverandør] og inden 1. marts 2017 er fyldt 50 år , kan fortsætte i pensionsordningen hos [pensionsselskab A]. Der er i beslutningen lagt vægt på, at et skifte af pensionsordning for denne gruppe af medarbejdere står i uhensigtsmæssigt forhold til den tid, som medarbejdere i denne gruppe har tilbage på arbejdsmarkedet. Aftalen lægger ikke op til, at der gives dispensation til andre udover ovenstående gruppe, men vurderer du, at du står i en ekstraordinær situation, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt, at du får lov at bibeholde din pensionsordning i [pensionsselskab A], skal du senest 15. februar fremsende en velargumenteret ansøgning til de centrale parter via HR i [den offentlige myndighed]…” Klager, der er født i 1972, udfyldte den 13. februar 2017 skema ”Tilsagn om bibeholdelse af pensionskasse” vedlagt en ansøgning fra klager. Ved brev af 28. april 2017 gav den offentlige myndighed klager afslag på dispensation: ”… Orientering vedr. anmodning om dispensation fra pensionsbestemmelsen i overenskomsten for [medarbejdergruppe] mellem [indklagede 2] og [indklagede 1] Kære [klager] Pr. 1. marts 2017 er du overgået til overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for [medarbejdergruppe] indgået mellem [indklagede 1] og [indklagede 2]. I den forbindelse har du søgt om dispensation fra pensionsbestemmelsen i overenskomsten, som bestemmer, at din pensionsindbetaling overgår fra [pensionsselskab A] til [pensionsselskab B]. Du har søgt om dispensation med begrundelse i, at du finder den opsatte 50-års grænse aldersdiskriminerende. [Indklagede 1] og [indklagede 2] har ved 50 års grænsen lagt vægt på hensynet til, at en række af de overdragede medarbejdere har indbetalt til pensionsordningen hos [pensionsselskab A] gennem en årrække, og har på den baggrund vurderet, at et skift af pensionsselskab – og dermed pensionsordning – for dele af denne gruppe, derfor står i et uhensigtsmæssigt forhold til den tid, de pågældende må forventes at have tilbage på arbejdsmarkedet. Din anmodning om dispensation er blevet drøftet mellem [indklagede 2] og [indklagede 1], som i den konkrete situation har besluttet ikke at give dispensation fra at overgå til [pensionsselskab B]. Du vil dermed fremadrettet være omfattet af pensionsordningen hos [pensionsselskab B]. ” Klagen blev indbragt for nævnet den 30. april 2017. Den 21. november 2017 fik klager dispensation til at blive i pensionsselskab A. Det fremgår af brev fra den offentlige myndighed: ”… Orientering vedr. anmodning om dispensation fra pensionsbestemmelsen i overenskomsten for [medarbejdergruppe] mellem [indklagede 2] og [indklagede 1] Kære [klager] Pr. 1. marts 2017 er du overgået til overenskomst vedrørende løn- og arbejdsforhold for [personalegruppe] indgået mellem [indklagede 1] og [indklagede 2]. I den forbindelse har du søgt om dispensation fra pensionsbestemmelsen i overenskomsten, som bestemmer, at din pensionsindbetaling overgår fra [pensionsselskab A] til [pensionsselskab B]. Din henvendelse er blevet drøftet mellem [indklagede 2] og [indklagede 1], som i den konkrete situation har besluttet at give dispensation fra at overgå til [pensionsselskab B]. Du vil dermed fremadrettet være omfattet af din pensionsordning hos [pensionsselskab A]. Det er en forudsætning for, at du forbliver i din stilling i [den offentlige myndighed]. Det vil fremgå af din lønseddel for november måned 2017, at din pensionsordning indbetales hos [pensionsselskab A]. I forbindelse med pensionsindbetalingen for marts måned 2017 til og med oktober måned 2017 bedes du selv rette henvendelse til [pensionsselskab B] for at få denne overført. ” Klager har ved mail af 15. januar 2018 oplyst, at hun af principielle årsager ønsker, at sagen fortsættes, idet den meddelte dispensation er givet på et helt andet grundlag. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Hun ønsker at bibeholde sin pensionsordning i pensionsselskab A ligesom sine kolleger over 50 år. Subsidiært ønsker hun en godtgørelse svarende til sit tab ved dårligere afkast, højere administrationsgebyrer og udgift til privattegnet sundhedsordning svarende til den, der var tilknyttet pensionsordning i pensionsselskab A, således at hun har de samme vilkår som hendes kolleger over 50 år. Indklagede 1 afviste i samarbejde med indklagede 2 klagers ansøgning om bibeholdelse af pensionsordning i pensionsselskab A med den begrundelse, at klager ikke pr. 1. marts 2017 var fyldt 50 år. Hun kunne derfor ikke bibeholde sine pensionsindbetalinger med dertil hørende sundhedsordning og forsikringer alene på grund af sin alder. Klagers pensionsordning blev væsentligt forringet i forhold til hendes kolleger på over 50 år ansat i tilsvarende stillinger på samme vilkår. Gebyrerne i pensionsselskab B er tre gange så høje end gebyrerne i pensionsselskab A, afkastet er væsentligt ringere, og der er ingen sundhedsordning. Medarbejdergruppen hos den offentlige myndighed udgør 550 medarbejdere, som reelt set er uden indflydelse i pensionsselskab B’s forbrugergrupper, idet de ikke har repræsentanter i disse grupper. Medarbejdergruppen skal først få stemt repræsentanter ind i forbrugergrupperne, hvorefter disse kan begynde at arbejde for at få en aftale om sundhedsordning for medarbejdergruppen vedtaget. Det er på ingen måde givet, at det vil ske. Hvis det vil lykkes, vil det have lange udsigter, hvorfor indklagedes bemærkninger om ændringer via medlemsdemokrati må anses som værende hypotetiske. Klager er ringere stillet ved en arbejdsskade end kolleger over 50 år, som har mulighed for at få fysioterapeutisk behandling via sundhedsordningen tilknyttet pensionsselskab A. Herudover er klager ved pensionering stillet væsentligt ringere end kollegerne over 50 år, da klagers pensionsordning ikke vil være det samme værd på grund af dårligere afkast og højere gebyrer. Klagers arbejde er fysisk hårdt med stor risiko for skader. Hun er udsat for præcis samme risiko for nedslidning og skader som sine kolleger over 50 år, der har bevaret retten til sundhedsordning og hurtig diagnosticering. Hvis klager er makker med en kollega over 50 år, og de begge kommer til skade, har de ikke ens mulighed for hjælp efterfølgende alene fordi, de har forskellig alder. Klager træder ind i pensionsselskab B med en forudbestående skade og méngrad på 12 % efter et trafikuheld. Trafikuheldet skete, mens klager foretog pensionsindbetalinger i pensionsselskab A. Hun kan ikke flytte sin privattegnede ulykkesforsikring, som hun havde på ulykkestidspunktet, idet der vil blive taget forbehold for hendes skader. Under en samtale med en rådgiver i pensionsselskab B, blev klager af pensionsselskabet rådet til at blive i pensionsselskab A. Det skyldes, at klager blandt andet vil blive ramt af en karensperiode på 36 måneder, hvis hun ønsker at tilkøbe eksempelvis den førtidspensionsdækning, som er standarddækning i pensionsselskab A. Klager er derfor ringere stillet i pensionsselskab B. Derudover er klagers indflydelse på pensionsmidlerne begrænset, idet pensionsselskab B for eksempel ikke tilbyder indbetaling på ratepension men alene på livrente. Dette er også en forringelse i forhold til pensionsselskab A. Klager forsøger på ingen måde at spekulere mod pensionsordninger. Hun forsøger alene at undgå at blive stillet ringere på grund af alder. Klager har netop indbetalt pensionsbidrag til pensionsselskab A igennem en længere årrække og har indrettet sig i tillid til denne ydelsessammensætning. Det er for så vidt sagen uvedkommende, hvad klager som lønmodtager efter indklagedes opfattelse må ”tåle” af ændringer af pensionsforhold på grund af udbudsregler. Klagers pensionsindbetalinger blev flyttet, fordi hun var under 50 år. Dispensationen er givet på et andet grundlag. Klagen er aktuel, og klager ønsker at fastholde sin klage. Såfremt hun ikke var blevet meddelt dispensation på grund af sit varige mén, ville hun fortsat ikke være kommet i betragtning til at få dispensation til at blive i pensionsselskab A alene på grund af sin alder. Hun har derfor fortsat været udsat for forskelsbehandling. Indklagede 1 , som er en faglig organisation, afviser, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Virksomhedsoverdragelsen indebar, at medarbejderne bevarede de rettigheder, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst eller individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. Medarbejderne var hos leverandøren omfattet af en overenskomst med en anden faglig organisation. Denne overenskomst indeholdt en bestemmelse om, at medarbejderne var omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i pensionsselskab A således, at arbejdsgiver hertil indbetalte 12 % af den A-skattepligtige indkomst som pensionsbidrag til den enkelte. I forbindelse med virksomhedsoverdragelsen frasagde den offentlige myndighed sig denne overenskomst, da området allerede var overenskomstdækket ved overenskomst indgået mellem indklagede 1 og indklagede 2. Denne overenskomst indeholder blandt andet en bestemmelse om, at medarbejderne er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i pensionsselskab B således, at arbejdsgiver hertil indbetaler 14 % af de pensionsgivende løndele som pensionsbidrag for den enkelte. Hvilke ydelser, de respektive arbejdsmarkedspensionsordninger indeholder, kan variere fra selskab til selskab, idet dette fastsættes af de bestyrelser, der vælges af lønmodtagere og arbejdsgivere. Fælles for arbejdsmarkedspensionsordningerne er, at de indeholder en aldersopsparing og en forsikringsdel, at de er knyttet til et ansættelsesforhold og udspringer af en kollektiv overenskomst, og at ordningerne er obligatoriske for lønmodtagere og arbejdsgivere. Ovennævnte elementer er også grunden til, at medarbejdere som udgangspunkt må tåle at skulle skifte arbejdsmarkedspensionsordning ved skifte fra et overenskomstområde til et andet, hvad enten skiftet sker som følge af virksomhedsoverdragelse eller medarbejderens selvvalgte jobskifte. Overenskomstparterne har praksis for at give dispensation fra overenskomstens pensionsbestemmelse, hvis en medarbejder har en særlig grund til at ønske at opretholde sin hidtidige pensionsordning. Dette vil typisk være tilfældet, hvis vedkommende kun ville kunne optages i den nye pensionsordning på skærpede helbredsvilkår. Da flere af de virksomhedsoverdragede medarbejdere ytrede ønske om dispensation til at opretholde deres pensionsordning i pensionsselskab A, drøftede overenskomstparterne, hvorledes man kunne sikre en let administration af disse ansøgninger. Overenskomstparterne blev enige om, at dette kunne ske ved at meddele dispensation til de medarbejdere, der på tidspunktet for overgangen til overenskomsten var fyldt 50 år, uden at foretage en konkret, individuel vurdering i hver sag. For medarbejdere, der ikke var fyldt 50 år på dette tidspunkt, ville overenskomstparterne fortsat foretage en konkret, individuel vurdering af eventuelle ansøgninger om dispensation til at opretholde deres pensionsordninger i pensionsselskab A. Overenskomstparterne valgte 50 år som skæringsdag ud fra en betragtning om, at gruppen af medarbejdere over 50 år var tættest på tidspunktet for efterløn og folkepension. Denne gruppe af medarbejdere havde derfor i nogen grad indrettet sig i tillid til den eksisterende pensionsordnings ydelsessammensætning. Klager og hendes kolleger, som ikke var fyldt 50 år, blev ikke behandlet ringere end de ældre kolleger. Der er tale om obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger. Udgangspunktet er derfor, at man som overenskomstdækket medarbejder ikke frit kan vælge mellem de forskellige ordninger. Dette indebærer omvendt en pligt for pensionsforsikringsselskaberne til at optage de medarbejdere som medlemmer, der er omfattet af den pågældende overenskomst. Gebyrer, afkast af investeringer og sundhedsordning er forhold, som kan variere fra selskab til selskab, og som til en vis grad er begrundet i beslutninger truffet i det medlemsdemokrati, der kendetegner de kollektivt aftalte arbejdsmarkedspensionsordninger. Netop det forhold, at der er tale om kollektivt aftalte, obligatoriske pensionsordninger, betyder, at det enkelte medlem ikke frit kan vælge mellem ordningerne og således spekulere i, hvad der på et givet tidspunkt synes bedst at kunne betale sig for den enkelte. Overenskomstparternes vurdering er rimeligt begrundet i et legitimt formål; at tilgodese ønsker fra de ældre medarbejdere om bevarelse af en pensionsordning, som de pågældende måske har indbetalt til gennem en længere årrække og hvis ydelsessammensætning, man har indrettet sig i tillid til. Da der er tale om obligatoriske ordninger, var det både hensigtsmæssigt og nødvendigt at sætte en aldersgrænse for at undgå spekulation mod pensionsordningerne. Klager og de øvrige virksomhedsoverdragede medarbejdere i den offentlige myndighed fik nyt ansættelsesbevis, hvoraf fremgår, at de senest den 1. marts 2017 ville overgå til vilkår efter overenskomsten mellem indklagede 1 og indklagede 2, herunder vilkåret om en ændret pensionsordning. Klager og hendes kolleger accepterede disse vilkår. Det kan ikke fastslås, at den ene pensionsordning er bedre eller ringere end den anden, da begge ordninger indeholder elementer af opsparing og forsikring og i øvrigt overlader en række valg i forhold til ydelsessammensætningen til den enkelte inden for ordningernes rammer. Hvis klager ønsker en ændring af ydelsessammensætningen i pensionsselskab B, har hun via medlemsdemokratiet i selskabet mulighed for at søge denne ændring gennemført. Under sagens behandling for nævnet har indklagede 1 [den faglige organisation] meddelt indklagede 2 [arbejdsgiverorganisationen], at indklagede 1 er indforstået med at give dispensation, således at klager kan fortsætte sin indbetaling til pensionsselskab A, så længe hun forbliver i sin stilling. På baggrund af dispensationen er klagen til Ligebehandlingsnævnet uaktuel. Indklagede 2 , som er en arbejdsgiverorganisation, henviser til bemærkningerne fra indklagede 1. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Det fremgår af sagen, at alle virksomhedsoverdragede medarbejdere, herunder klager, som følge af overdragelsen blev offentligt ansatte på et område dækket af overenskomst indgået mellem en faglig organisation (indklagede 1) og en arbejdsgiverorganisation (indklagede 2). Alle medarbejderne skulle således skifte pensionsselskab fra pensionsselskab A til pensionsselskab B i medfør af bestemmelse i overenskomsten om tilhørende arbejdsmarkedspension. Af brevet af 6. februar 2017 fra den offentlige myndighed, der havde hjemtaget opgaven, fremgår, at de centrale overenskomstparter var blevet enige om at give dispensation til, at alle virksomhedsoverførte medarbejdere, der inden den 1. marts 2017 var fyldt 50 år, kunne fortsætte i pensionsordningen hos pensionsselskab A. Det fremgår videre af brevet, at aftalen ikke lagde op til, at der kunne gives dispensation til andre end den nævnte gruppe af medarbejdere, men at man kunne ansøge herom, hvis man vurderede, at man stod i en ekstraordinær situation. Virksomhedsoverdragede medarbejdere, som inden den 1. marts 2017 var fyldt 50 år, blev således meddelt dispensation, så de kunne fortsætte i pensionsordningen i pensionsselskab A, uden at der blev foretaget en konkret og individuel vurdering. Klager, der er født i 1972, fik den 28. april 2017 afslag på dispensation og var derfor omfattet af arbejdsmarkedspensionen i pensionsselskab B. Nævnet vurderer, at klager har retlig interesse i at få sin klage behandlet, uanset at hun den 21. november 2017 - efter indgivelse af klagen til nævnet - har opnået dispensation på et andet grundlag. Det følger af præmis 68 i EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-297/10 og C-298/10 (Hennigs og Mai), at arbejdsmarkedets parters vedtagelse af bestemmelser inden for anvendelsesområdet for beskæftigelsesdirektivet skal ske under iagttagelse af dette direktiv. Nævnet vurderer, at de centrale overenskomstparters bestemmelse om en generel dispensationsadgang for alle virksomhedsoverdragede medarbejdere, der på et bestemt tidspunkt havde opnået en bestemt alder, falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet alder. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager var på grund af sin alder ikke omfattet af de centrale overenskomstparters bestemmelse om en generel dispensationsadgang. Klager havde derfor ikke mulighed for at beholde sin pensionsordning i pensionsselskab A, medmindre hun stod i en ekstraordinær situation og således kunne opnå dispensation ud fra en konkret og individuel vurdering. Vilkårene i de to arbejdsmarkedspensioner i henholdsvis pensionsselskab A og pensionsselskab B varierer efter det oplyste bl.a. i forhold til omkostninger, valgmuligheder og størrelsen af pensionsbidraget. Nævnet lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at skiftet fra pensionsselskab A til pensionsselskab B for klager ville medføre bl.a., at hun ikke længere var omfattet af den i pensionsselskab A tegnede sundhedsordning. På den baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen har klager herefter påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun ved afslaget af 28. april 2017 på at opnå dispensation blev udsat for ringere behandling på grund af sin alder. Ulige behandling på grund af alder i forbindelse med kollektive aftaler på arbejdsmarkedet udgør ikke forskelsbehandling, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige. For at tilgodese de medarbejdere, der havde indrettet sig i tillid til pensionsordningens ydelsessammensætning, fastsatte overenskomstens parter en midlertidig generel dispensationsordning, så disse medarbejdere blev sikret den hidtidige pensionsordning. Efter det oplyste er dispensationen for personer, som inden den 1. marts 2017 var fyldt 50 år, begrundet i, at disse medarbejdere havde indrettet sig i tillid til pensionsordningens ydelsessammensætning. Der er en direkte sammenhæng mellem alder og behovet for at starte udbetaling af pensionen. Aldersgrænsen havde samtidig som formål at lette administrationen af de mange ansøgninger om dispensation. Dispensationsadgangen omfattede alene allerede ansatte medarbejdere og havde således karakter af en overgangsordning. Det er på den baggrund nævnets vurdering, at aldersgrænsen for dispensationen er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål om at tilgodese de medarbejdere, som ud fra en generel betragtning var tættest på at starte udbetaling af pensionen. Dispensationsadgangen blev etableret bl.a. for at undgå tab hos medarbejdere, som havde indrettet sig i tillid til den hidtidige pensionsordnings ydelsessammensætning, og det er nævnets vurdering, at dispensationsadgangen var et hensigtsmæssigt middel hertil og ikke gik videre, end hvad der må anses for nødvendigt for at nå dette mål. Nævnet henviser herved til, at arbejdsmarkedets parter efter praksis råder over en vid skønsmargin ved valget af, ikke blot hvilket bestemt formål blandt andre, man ønsker at forfølge på beskæftigelsesområdet, men også ved valget af, hvilke foranstaltninger der kan opfylde det, jf. præmis 65 i EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-297/10 og C-298/10 (Hennigs og Mai). Det er herefter nævnets vurdering, at det er godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 5 a, stk. 1 og 3, om bestemmelser i aftaler og overenskomster - § 7 a, om delt bevisbyrde <2017-6810-25455>

Versioner

1. 2018-09-07