Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - sport - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9726@2018-09-07/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - sport - ej medhold
J.nr. 18-6910 Opdeling af træning i en fælles cirkel og en cirkel kun for kvinder var ikke i strid med ligestillingsloven. Opdelingen var omfattet af anvendelsesområdet for § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling. Efter denne bestemmelse er det tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt. Det var heller ikke i strid med ligestillingsloven, at alle medlemmer af fitnesscentret blev opkrævet samme kontingent for medlemskab. Klager fik derfor ikke medhold i sin klage over forskelsbehandling på grund af køn.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et fitnesscenter havde tilrettelagt medlemmernes mulighed for cirkeltræning, således at der var en fælles cirkel for både mænd og kvinder og en cirkel kun for kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven. Sagsfremstilling Det indklagede træningscenter har to cirkler til cirkeltræning ved siden af hinanden. Den ene cirkel er kun for kvinder, mens den anden cirkel er fælles for både kvinder og mænd. I træningscentrene hænger et opslag, hvoraf følgende fremgår om træningscirklerne: ”VIS HENSYN… … - SOM KVINDE HAR DU 2 CIRKLER AT TRÆNE I – ER DER MANGE I MIX, SÅ BRUG SHE OVENPÅ …” Den 3. september 2017 skrev klager, der er mand, til indklagede: ”… Hvordan kan [indklagede] opkræve samme medlemspris for mænd og kvinder, nu da mænd ikke har samme muligheder for at benytte centrets faciliteter? Uddybning: Der eksisterer en cirkel til mixet køn og én forbeholdt kvinder. Trods kønnenes ulige adgang til at bruge centrets maskiner, opkræves der stadig samme pris for et medlemsskab. Hvad er bevæggrunden for ikke at have differentierede priser, der afspejler de muligheder et medlem af hhv det ene eller andet køn har? Dbh [klager]” Hertil svarede en medarbejder hos indklagede den 4. september 2017: ”… Der opkræves det samme medlemspris for mænd og kvinder, da man kan foretage præcis samme træning i vores centre – blot i forskellige cirkler. God dag. ” Klager indbragte klagen for Ligebehandlingsnævnet den 26. januar 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at opkrævning af samme kontingent for både mænd og kvinder uden at tilbyde samme ydelse er i strid med ligestillingsloven. Han ønsker, at mænd og kvinder har lige adgang til centrets faciliteter. Den ene cirkel må kun benyttes af kvinder, omend mænd og kvinder betaler det samme for medlemskab. Klager kan ikke selv vælge, hvilken cirkel han ønsker at træne i, hvilket en kvinde kan. Indklagede opkræver samme kontingent for mænd og kvinder, men giver ikke samme adgang til brug af det udstyr, som fitnesscentret er udstyret med. Mænd har ikke andre cirkler at træne i, hvis de synes, at der er mange personer i ”mixcirklen”. Mænd betaler imidlertid for og til samme udstyr som kvinder. Indklagede afviser at imødekomme klagers ønske om at ændre på konceptet og nedlægge cirklen forbeholdt kvinder. Indklagedes koncept bygger på princippet om cirkeltræning også kaldet Høj Intensiv Interval Træning (HIIT). Hvert træningscenter indeholder et ankomstområde, hvor medlemmet logger ind ved ankomst til centret. Der er desuden omklædningsrum og fælles opvarmningsområde med crosstrainere, cykler og romaskiner. Herudover indeholder centrene to cirkler med hver 16 identiske øvelser, som hver har en varighed på 45 sekunder. Maskinerne i de to cirkler er ens, og rækkefølgen er den samme i begge cirkler. Den ene cirkel er forbeholdt kvinder, mens den anden er tilgængelig for begge køn. Cirklerne er oftest adskilt med en let skillevæg. Begge køn har således mulighed for at træne de eksakt samme øvelser på eksakt samme tidspunkt. Indklagede har blot valgt – af hensyn til især de ældre kvinder – at have en cirkel, hvor kvinder kan træne lidt diskret. Da indklagede giver begge køn mulighed for at træne de samme øvelser, har klager ikke været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Der er tale om stort set samme princip, som når der er toiletter og omklædningsrum for henholdsvis damer og herrer. Det er korrekt, at der ind imellem kan opstå kortvarig ventetid på få minutter til at komme i gang i en cirkel. I disse tilfælde er indklagedes personale instrueret i eventuelt at flytte kvinder fra ”mixcirklen”, hvis der er plads i ”kvindecirklen”. Det er dog sjældent, at der opstår ventetid til selve cirklerne. Der opstår oftere ventetid til opvarmningsudstyret, som er fælles for alle. Indklagede har henvist til nævnets praksis af 30. januar 2013 med sag nummer 7100554-12 og af 8. oktober 2014 med sag nummer 2014-6811-37581, hvor nævnet gav indklagede medhold i, at deres aktiviteter ikke er i strid med ligestillingsloven. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Indklagede tilbyder i sine fitnesscentre træning for begge køn, og alle bliver opkrævet samme kontingent for medlemsskab. Begge køn har mulighed for cirkeltræning. Indklagede har to cirkler til cirkeltræning med hver 16 identiske øvelser. Den ene cirkel er forbeholdt kvinder, mens den anden cirkel er fælles for kvinder og mænd. Efter det oplyste er indklagedes personale instrueret i at bede kvinder om at benytte cirklen for kvinder, hvis der er kø ved den fælles cirkel. Klager, der er mand, har kun mulighed for cirkeltræning i den fælles cirkel. Det følger af § 6 i bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, der er udstedt i medfør af ligestillings- og ligebehandlingsloven, at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt. Efter oplysningerne om indklagedes tilrettelæggelse af medlemmernes mulighed for cirkeltræning og formålet hermed, vurderer nævnet, at indklagedes opdeling i en fælles cirkel og en cirkel kun for kvinder falder ind under anvendelsesområdet for bestemmelsen i § 6 i bekendtgørelsen. Det er efter de oplyste om indklagedes udbud af træningsmuligheder for begge køn ikke i strid med ligestillingsloven, at alle medlemmer af fitnesscentret bliver opkrævet samme kontingent for medlemskab. Indklagede ikke har herefter handlet i strid med ligestillingsloven. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1 a, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling - § 6, om hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt <18-6910>