Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9741@2018-09-07/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion og tro - kommuner - uddannelse - ej medhold

J.nr. 18-22814 En lærerstuderendes praktik på en folkeskole blev afbrudt. Ved en konkret episode var den studerende i færd med at foretage en bøn i et forberedelseslokale, da en medarbejder på skolen kom ind i lokalet. Det gjorde medarbejderen, da praktikanten og en yderligere praktikant ikke var kommet tilbage til en fagdag, som de skulle deltage i. Parterne holdt efterfølgende et møde om episoden, hvorefter praktikken fortsatte. En måned senere blev praktikken afbrudt med henvisning til fravær, manglende arbejdsmarkedsparathed og utilstrækkelige kompetencer. Der var ikke faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at praktikanten havde været udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Praktikanten fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af religion eller tro i forbindelse med en lærerstuderendes praktik på en folkeskole. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Sagsfremstilling Klager var i praktik på den indklagede skole fra den 26. september til den 27. oktober 2017 som led i sin uddannelse til lærer. Under en pause i forbindelse med en fagdag for skolens lærere fortrak klager og en medpraktikant til et forberedelsesrum på skolen, hvor klager bad en bøn. En medarbejder fra den indklagede skole kom ind i lokalet under bønnen. Samme dag skrev indklagedes praktikkoordinator til læreruddannelsens studieleder for praktik og praksissamarbejde: ”Hej [studieleder] Jeg har lagt en besked på din tlf. - vi har i dag sendt en praktikant tidligere hjem fra [den indklagede skole], og aftalt et møde kl. 9.00 i morgen med [navn] souschef, og jeg (praktikkoordinator). Jeg vil gerne tale med dig inden vores møde, for at holdningsafstemme. Håber det kan lade sig gøre. Med venlig hilsen [praktikkoordinator]” Den 28. september 2017 deltog klager og den anden praktikant i et møde med skolens souschef. Den 11. oktober 2017 kontaktede indklagedes praktikkoordinator læreruddannelsen på ny. Det fremgår af mailen: ”Hej igen [navn på studieleder] Jeg vil lige høre ca. hvor meget fravær vores praktikanter må have. [Klager], har haft 1 sygedag og 1 dag hun måtte gå hjem tidligt pga. noget med hendes barn i sidste uge. Denne uge har hun haft barn syg i går og i dag. Jeg havde tænkt, at tage endnu en samtale med hende, når hun kommer tilbage. Hun virker meget usikker, og har svært ved at stå på egne ben, det er selvfølgelig en proces, det ved jeg. Mvh [navn] Praktikkoordinator [den indklagede skole]” Hertil svarede læreruddannelsens studieleder for praktik og praksissamarbejde samme dag: ”Kære [praktikkoordinator] Vores udmelding til de studerende er, at der er 100 % mødepligt på skolen, men at studerende som lærere kan få influenza, og at det er skolens vurdering, om de skal forlænge praktikken for at få den godkendt. Jeg synes ikke, at de fravær, du omtaler, er OK. Hun må få en anden til at passe barnet, når hun er i praktik. Det lyder også som om, at hun har brug for alle sine 30 praktikdage, for at hun kan indstilles til kompetencemålsprøve. Det er godt du tager en samtale med hende, når hun kommer tilbage. Bedste hilsen [studieleder]” Ved mail af 24. oktober 2017 skrev souschefen på den indklagede skole til klager: ”Kære [klager] Vi ville gerne have holdt et møde med dig i dag, da vi har besluttet at opsige vores fælles praktiksamarbejde. Denne besked så vi helst du fik mundtligt på mødet, hvilket desværre ikke kunne finde sted, da du var hjemme med barn syg. Vores begrundelse er dit manglende fremmøde, og en samlet vurdering af, hvor klar du er til at indgå på arbejdsmarkedet, i dette tilfælde i praktik på [den indklagede skole]. Vi har lagt vægt på kompetencer som initiativ, ansvarstagen og modenhed i praksis. Der ud over skal du vide, at det ikke er i orden, at tysse på en kollega eller leder, fordi man er i gang med at bede. Religion er en privat sag og skal ikke have indflydelse på arbejdet og arbejdspladsen. Ovenstående forventninger til samarbejdet har været gennemgået på introduktionsdagen og til samtale den første uge. Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. ” Hertil svarede klager i en mail senere samme dag: ”Kære [souschef] Jeg er helt uenig i denne beslutning. Jeg får ikke lov til at forklare mig og det ærger jeg mig over fordi at der ligesom ikke er plads til ”dialog” eller noget. Jeg har ikke ”tysset” nogen som helst og har på intet tidspunkt generet nogen. Da jeg var i gang med at bede sad jeg faktisk og forberedte min undervisning og pludseligt følte jeg at nogen overvågede mig og ville ”tjekke” om jeg nu også gjorde det. Det er ikke i orden, hvorfor jeg har tænkt mig at gå videre med da der på et arbejdsmarked skal være tillid mellem professionelle. Du kom ind og ville bare få mig ud uden at snakke eller noget. Det synes jeg er ikke i orden. Jeg har ikke gjort noget ulovligt og hvis nogen har været seriøse omkring deres arbejde så var det netop mig, da jeg har brugt min efterårsferie på at forberede spændende og fagligt relevante ting i min undervisning. Jeg brugte tid og penge på at komme til praktikken selvom det faktisk var umuligt for mig grundet afstanden mellem praktik og hjem. Jeg mener ikke at I har taget en grundig beslutning men alt for uigennemtænkt. Mit fravær skyldtes at jeg har haft syge børn i de dage jeg har været væk og ikke fordi jeg ikke er moden. Jeg har netop fået overstået en praktik på [navn] skole som faktisk har haft glæde af mig og min medpraktikant. Så nej jeg kan slet ikke kende de ting der bliver nævnt om mig i din mail. ” Souschefen svarede herefter den 27. oktober 2017: Kære [klager] Tak for svar. Som jeg nævnte i min mail, er du velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Det mener jeg stadig, men selve kommunikationen skal ikke være over mail. ” Klager har fremlagt et skriftligt udsagn fra den praktikant, der befandt sig i forberedelseslokalet med klager. Klager har også fremlagt kopi af friattest fra egen praktiserende læge om uarbejdsdygtighed. Det fremgår heraf, at klager havde orlov fra sit studie i fem måneder fra 20. januar 2018. Klagen blev indbragt for nævnet den 9. marts 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Hun ønsker en erstatning. Klager sad i et forberedelsesrum på skolen sammen med en medpraktikant for at forberede sin undervisning til den kommende uge. Hun holdt fem minutters pause, hvor hun lige ville bede, da det er hendes måde at have fokus og koncentration på. Praktiklæreren og souschefen kom ind for at se, hvad de studerende lavede. Den anden praktikant oplyste hertil, at de var i gang med at forberede undervisning, og at klager lige ville holde en kort pause. Souschefen råbte af klager. Vedkommende bad klager om at tage hjem og oplyste, at praktikken var slut. Klager oplevede, at hun blev behandlet, som var hun kriminel og gjorde noget ulovligt. Af det fremlagte skriftlige udsagn fra klagers medpraktikant fremgår blandt andet: ”Jeg og min medpraktikant [klager] var i gang med at forberede undervisning i et forberedelses rum hvor vi var i gang med at finde emner til vores undervisning og snakkede om hvad vi skulle. Min medpraktikant [klager] og jeg ville tage en lille pause inden vi kom i gang igen og i den forbindelse ville hun bede mens jeg sad lidt og drikke vand da der pludseligt bliver åbnet for døren og der står praktikkoordinator og praktiklærer der prøver på at kigge ind til os. Der bliver kaldt efter souschefen som kommer og råber af min medpraktikant [klager] fordi hun er i gang med at bede. Jeg fortæller dem at vi var i gang med at forberede undervisning og ville holde en kort pause. Souschefen sender [klager] hjem og fortæller at vi skal komme til møde næste dag om morgenen. ” Under det efterfølgende møde med den praktikansvarlige og indklagedes souschef oplyste klager, at hun blot holdt en lille pause, som også kunne have været brugt til toiletbesøg eller at skrive en SMS. Klager blev under mødet oplyst om, at hun ikke måtte holde pause, at hun ikke må foretage sig det, hun vil i sin pause, og at man ikke må bede i bygningerne ved den indklagede skole. Klager protesterede og anførte, at hun ikke havde foretaget sig noget ulovligt, og at hun er en engageret og dygtig studerende, som er glad for at undervise. Den indklagede skole valgte at afbryde klagers praktik uden en rimelig begrundelse. Det har påvirket klaget meget, og hun måtte sygemelde sig fra studiet på grund af stress. Klager er en flittig studerende, som arbejder hårdt for at yde sit bedste under uddannelsen. Hun ønsker at gøre en forskel og at bidrage til samfundet. Det er korrekt, at klager havde en del fravær fra praktikken, da hun havde barn syg. Hun ringede imidlertid altid og gav besked herom. Klager var på intet tidspunkt fraværende uden grund og måtte tit tage taxa og betale for at møde op til din praktik, hvor der var 100 % mødepligt. Der var på ingen måde tale om, at klager bevidst fravalgte at møde op til praktikken. Klager blev derimod uden grund opsagt fra sin praktik på grund af episoden med en kort bøn i pausen. Klager blev ikke opsagt fra sin praktik grundet fravær eller andet, som kunne give en grund til ophøret, men fordi hun ikke måtte bede i et forberedelsesrum, hvor hun var i gang med at arbejde. Indklagede har oplyst, at klagers praktik måtte afbrydes den 27. oktober 2017 på grund af fraværets omfang. Den beskrevne episode indgik ikke i vurderingen af, at praktikken måtte afbrydes. Praktikanterne har som udgangspunkt 100 % fremmødepligt under praktikken. Ved et intromøde den 6. september 2017 blev praktikanterne oplyst om deres tilstedeværelsespligt på skolen. Under praktikopholdet havde klager imidlertid et så stort fravær på grund af egen sygdom, barns sygdom og sent fremmøde, at praktikopholdet måtte afbrydes. Der var tale om en samlet vurdering af det manglende fremmøde og praktikforløbet, herunder initiativ, ansvarstagen og modenhed. Praktikanterne blev bedt om at deltage på fagdagen den 27. september 2017, hvor der blev drøftet fælles udvikling af didaktik, læring og pædagogik, som er en stor del af lærergerningen. Efter en pause udeblev de to praktikanter fra mødet. Praktikkoordinatoren ledte efter de to praktikanter, og fandt dem i forberedelseslokalets møderum. Klagers medpraktikant sad med en mobiltelefon i hånden, og klager var i færd med bøn. Praktikkoordinatoren hentede skolens souschef, og de gik sammen til forberedelseslokalet, hvor klager fortsat var i færd med bøn. Souschefen henvendte sig til de to praktikanter, og klagers medpraktikant oplyste, at man ikke må afbryde en bøn. Klager tyssede på souschefen ved at slå tommelfingeren sammen med øvrige fingre. Souschefen bad den anden praktikant om at komme til møde dagen efter. Da klager var færdig med at bede, blev hun også bedt om at komme til møde dagen efter. Indklagede afviser klagers påstand om, at der blev råbt. Samme dag sendte skolen en mail til seminariet og bad dem kontakte skolen, så de kunne holdningsafstemme og få seminariets råd i forhold til episoden. Mødet den 28. september 2017 handlede om praktikanternes indstilling til praktikken, deres mødesteder og gå hjem-tider, om det at være en del af et fleksibelt arbejdsfællesskab samt om episoden, hvor de forlod et møde dagen forinden. Episoden, som fandt sted på 2. dag i praktikken, indgik ikke i indklagedes vurderingsgrundlag. Efter episoden fortsatte praktikken således også i omkring en måned, hvor indklagede vurderede, at praktikforløbet måtte afbrydes på grund af fraværets omfang. På skolen kan medarbejdere og praktikanter udøve deres religion under forudsætning af, at det kan finde sted uden gene for arbejdspladsen, eksempelvis i pauser. Når skolens lærere og souschefen reagerede i den konkrete situation, skyldtes det ikke, at klager havde bedt, men at hun var udeblevet fra et møde, som hun og en medpraktikant var blevet bedt om at deltage i. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling også gælder enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed i forhold til erhvervsuddannelse og erhvervsmæssig videreuddannelse. Forskelsbehandlingsloven gælder for uddannelsesinstitutioner i det omfang, der er tale om uddannelse med henblik på lønnet beskæftigelse. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at indklagede som praktiksted driver uddannelsesvirksomhed, der falder inden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde. Det fremgår endvidere af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet religion eller tro. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet religion eller tro behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, kriterium eller praksis vil stille personer med en bestemt religion eller tro ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det følger af præmis 28 i EU-Domstolens afgørelse i sagen C-157/15, at begrebet “religion” i direktiv 2000/78 artikel 1 skal fortolkes således, at det omfatter både forum internum, det vil sige den omstændighed at have en tro, og forum externum, det vil sige bekendelsen til den religiøse tro i det offentlige rum. Det indklagede praktiksted for læreruddannelsen har efter det oplyste ikke et forbud mod at foretage bøn på skolen. Ved en konkret episode foretog klager en bøn, da en medarbejder på den indklagede skole kom ind i det pågældende forberedelseslokale. Det gjorde medarbejderen, da klager og en yderligere praktikant ikke var kommet tilbage til fagdagen, som de skulle deltage i. Parterne holdt efterfølgende et møde om episoden, hvorefter praktikken fortsatte. En måned senere blev klagers praktik afbrudt med henvisning til hendes fravær, manglende arbejdsmarkedsparathed og utilstrækkelige kompetencer. Herefter vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af religion eller tro. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 7 a, om delt bevisbyrde <18-22814>

Versioner

1. 2018-09-07