Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9747@2018-09-07/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0128

Dagbladet Roskilde får ikke kritik for omtale af byggesag En person klagede til Pressenævnet over to artikler i Dagbladet Roskilde, der begge omhandlede hans ejendom og byggesag. Klager klagede blandt andet over, at artiklerne var en krænkelse af privatlivets fred samt indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at den omtalte byggesag er af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklerne. Nævnet fandt desuden, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der var egnede til at krænke klagers privatliv, selvom Dagbladet Roskilde kunne have bragt artiklerne uden at bringe et billede af hans ejendom og dennes adresse. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgik af artiklerne, at klager handlede i god tro. Nævnet fandt endvidere, at det på tilstrækkelig vis fremgik af artiklerne, at det er en kilde, der er kritisk overfor byggeriet, der udtalte sig. Samlet set fandt nævnet ikke anledning til at udtale kritik af Dagbladet Roskilde.

[Klager] mod Dagbladet Roskilde [Klager] har klaget til Pressenævnet over Dagbladet Roskildes artikler ”Afgørelsen kan få principiel betydning” og ”Kontroversiel byggesag igen i Tilsynet” , som blev bragt i Dagbladet Roskilde den 6. april 2018, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Dagbladet Roskildes artikler er i strid med privatlivets fred, er ensidig og indeholder ukorrekte oplysninger. 1 Sagsfremstilling Dagbladet Roskilde bragte den 6. april 2018 artiklerne ”Afgørelsen kan få principiel betydning” og ”Kontroversiel byggesag igen i Tilsynet” på hele side 7. Artiklerne omhandler [Klager]s ejendom. Artiklen ”Afgørelse kan få principiel betydning” var placeret øverst på siden og havde underrubrikken: ”BYGGESAG: Uudnyttede tagrum vil kunne forvandles til bolig, hvis Tilsynet accepterer kommunens argumentation for retslig lovliggørelse af tilbygningen til [Klagers adresse], vurderer klager. ” Af artiklen fremgik følgende: ”ROSKILDE: Det er ikke kun i [Gaden] og på rådhuset, at Tilsynets afgørelse om den kontroversielle tilbygning vil blive studeret med interesse. Det vil den også blive blandt mange husejere. Et af forvaltningens argumenter for en retslig lovliggørelse af det indskudte dæk i trappetårnet er nemlig, at det ikke vil påvirke klimaskærmen, dvs. husets mure. Hvad enten dækket bliver fjernet eller ej, vil huset stadig fremstå på samme måde. Hvis Tilsynet ser på det på samme måde, kan det både få principiel og meget konkret betydning mange andre steder. -Det kan danne præcedens, så alle, der har hems eller en uudnyttet tagetage, kan søge om at inddrage det i boligen. Med de argumenter, kommunen selv har brugt i denne her sag, vil kommunen ikke kunne sige nej til det, og det bryder jeg mig ikke om, siger [Person 1]. Hvornår Tilsynets svar dukker op, vil tiden vise, men han er forberedt på, at det ikke bliver i dette kalenderår. -Sidste gang tog det dem et år at komme med et svar, og jeg har skrevet til dem, at det ikke behøver at tage lige så lang tid denne gang, men nu får vi se, siger [Person 1]. ” Til artiklen var der indsat et billede af ejendommen beliggende [Klagers adresse]. På billedet ses et hus med førstesal samt en tilbygning. Til billedet var der indsat følgende tekst: ”Arealet af det tilbyggede trappetårn på [Klagers adresse] har voldt kommunen store problemer at beregne korrekt. I sin retslige lovliggørelse definerer kommunen nu den yderste del som et udhus, som derfor ikke bliver talt med i det samlede etageareal - selv om der kun er adgang til den del af bygningen indefra. ” Nederst på samme helside (side 7) bragte Dagbladet Roskilde i den trykte udgave den 6. april 2018 artiklen ”Kontroversiel byggesag igen i Tilsynet” med underrubrikken: ”KLAGE: Efter at have vundet det første slag mod kommunen om tilladelsen til naboens tilbygning klager [Person 1] nu over kommunens forsøg på at lovliggøre byggeriet, uden at der sker fysiske ændringer. ” Af artiklen fremgik følgende: ”ROSKILDE: For anden gang havner Roskilde Kommunes afgørelser om den omdiskuterede ombygning af [Klagers adresse] for Tilsynet. Det er blevet et faktum i denne uge, hvor også kommunens byggetilladelse til retslig lovliggørelse er blevet genstand for en klage, igen fra naboen i [Naboens adresse]. Byggesagen har allerede strakt sig over flere år og været til politisk behandling flere gange, sågar i byrådet, hvor den dispensation, som embedsmændene i byggesagsafdelingen ellers var indstillet på at give, blev stemt ned i plan- og teknikudvalget og faldt endeligt til jorden i byrådet, hvor der var stemmelighed. Derpå blev projektet rettet til og fik en stribe dispensationer, men forarbejdet var langtfra gjort godt nok, fastslog Statsforvaltningen og Tilsynet, efter at naboen havde klaget over byggetilladelsen fra kommunen. Tilsynet slog fast, at forvaltningen hverken havde været i stand til at udregne det samlede etageareal korrekt, lige som de dispensationer, der var givet, ikke var tilstrækkeligt begrundet. Derfor henviste Tilsynet sagen til fornyet behandling. På almindeligt dansk: En ommer. Høj pris Tilsynets afgørelse var et rap over næsen til kommune, som nu har ændret sin praksis og lovet fremover at være mere nøjeregnende i sin vurdering af, hvordan etagearealer skal regnes ud. Imidlertid er byggetilladelsen, som kommunen gav, for længst blevet udnyttet. Derfor har målet med den ny sagsbehandling taget sigte på en retslig lovliggørelse, fordi »en fysisk lovliggørelse vurderes at være et temmelig omfattende indgreb, da der skal ændres på bærende konstruktioner og klimaskærm og derfor økonomisk uproportionel høj,« som det blev formuleret af forvaltningen, da plan-og teknikudvalget fik forelagt sagen igen i september sidste år, da Tilsynet havde dikteret sagen en ny behandling af sagen. Den retslige lovliggørelse kom i marts, men for naboen i nummer 4, [Person 1], er den akkurat lige så utilfredsstillende, og han har derfor igen klaget til Tilsynet. »Skydelem« til »udhus« En af sagens stridspunkter er et trappetårn, som er bygget uden på huset. I forvejen var bebyggelsesprocenten på 54,76, og den steg til små 57 med tilbygningen. Når stigningen ikke blev større, skyldtes det blandt andet tilkøb af jord fra nabogrunden. [Person 1] anfører imidlertid i sin klage, at bebyggelsesprocenten reelt er over 64 procent, fordi kommunen har defineret en del af trappetårnet som et udhus. Den nordlige del, der vender ud mod haven, havde oprindeligt kun adgang udefra, men i løbet af processen er det endt med, at det kun har indgang indefra. »Jeg mener ikke, at et rum, der kun er adgang til indefra, kan kaldes et udhus. Derfor skal dette rum medregnes i arealet,« skriver [Person 1] i sin klage. Han mener, at kommunen umuligt kan have været i god tro, og at der er klare tegn på, at der er gjort krumspring, der har haft til formål at holde bebyggelsesprocenten nede på papiret. Blandt andet omtaler kommunen adgangsvejen til »udhuset« som en »skydelem.« »Efter min opfattelse er der tale om en dør,« bemærker [Person 1]. Sminke Et indskudt dæk i trappetårnet, som ikke optrådte på de oprindelige tegninger, er omfattet af kommunens retslige lovliggørelse. Også dér mener [Person 1], at kommunen ikke kan have været i god tro, eftersom det rummer teknikken til husets centralstøvsuger. I [Person 1]s optik er det vanskeligt at forestille sig, at man ikke fra start har planlagt centralstøvsugeren, og når dækket ikke er regnet med, ser han det som endnu et forsøg fra kommunen på at sminke bebyggelsesprocenten lavere, end den i virkeligheden er. Får [Person 1] igen medhold i sin klage, kan det betyde, at der ikke skal ske retslig lovliggørelse, men fysisk lovliggørelse, hvilket igen kan føre til et erstatningskrav fra ejeren af [Klagers adresse], som i god tro har bygget i overensstemmelse med tilladelserne fra kommunen. Netop dét potentielle erstatningskrav, vurderer [Person 1], kan være byggesagsafdelingens motivation for at søge den retslige lovliggørelse, men det er ulovligt for en kommune at vælge den udvej, hvis det alene er for at undgå et erstatningskrav fra en bygherre. Han mener heller ikke, at påstanden om, at en fysisk lovliggørelse kræver ændringer i de bærende konstruktioner, holder. -Det indskudte dæk skal fjernes, og eftersom det er kommet til undervejs, kan det umuligt være en del af den bærende konstruktion, siger [Person 1]. Nederst i artiklen var der indsat tegninger af ejendommen med facadesnit m.v., hvor til der var indsat følgende tekst: ”Det var bl.a. disse tegninger, kommunens embedsmænd ikke var i stand til at vurdere rigtigt. ” Klagen over artiklerne er modtaget i Pressenævnet den 27. april 2018. Yderligere oplysninger Det fremgår af Ankestyrelsens hjemmeside ast.dk, at tilsynet fører tilsyn med, ” at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. ” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at omtalen i artiklerne er i strid med god presseskik. Privatlivets fred [Klager] har anført, at han ikke mener, man kan tale om almen interesse i denne sammenhæng, hvor Statsforvaltningen endnu ikke har forholdt sig til naboens klage. Dagbladet Roskilde burde have taget hensyn til, at der er tale om en privat byggesag, og uagtet at Roskilde Kommune er indblandet i sagen, så er den anden part bygherre – en familie med børn, hvis hus gentagne gange er blevet hængt ud i Dagbladet Roskilde som værende i strid med reglerne til trods for, at det er bygget i overensstemmelse hermed. Ensidig vinkling og korrekt information [Klager] har anført, at artiklerne bringer en ensidigt og subjektiv fremstilling af byggesagen, som udelukkende er baseret på hans nabos syn på sagen. Dagbladet Roskilde har ifølge [Klager] ikke været kildekritisk over for naboen, der er almindeligt kendt som et ”brokkehoved”. Hvis Dagbladet Roskilde havde foretaget research, ville de have været vidende om, at naboen selv har fået dispensation på sin ejendom, ligesom han flere gange har været i konflikt med byggesagsforvaltningen i Roskilde Kommune. [Klager] har oplyst, at ”min anke ikke er, at jeg ikke er blevet hørt, men at god presseskik ikke er overholdt. Jeg mener grundlæggende ikke, at der er tale om en journalistisk artikel. Der er i stedet tale om et partsindlæg forklædt som en journalistisk artikel. Derved vildledes læseren, og klager [naboen [Person 1]] fremstår uimodsagt, i strid med god presseskik, hvor begge parter skal høres, hvis der er tale om et konfliktfyldt emne”. [Klager] har i forlængelse heraf anført, at Roskilde Kommune fremstilles som den anden part i sagen, men at Dagbladet Roskilde ikke har interesseret sig for kommunens bevæggrunde for at udstede tilladelsen. [Klager] anerkender ikke, at der er tale om en artikel, men i stedet for en annonce, hvilket er baggrunden for hans klage til Pressenævnet. [Klager] har desuden anført, at artiklerne indeholder en række faktuelle fejl, selvom hele sagen er tilgængelig under byggesagsarkivet på Roskilde Kommunes hjemmeside, men at han ikke ønsker at kommentere på selve byggesagen. 2.2 Dagbladet Roskildes synspunkter God presseskik Dagbladet Roskilde har afvist, at god presseskik er tilsidesat. Privatlivets fred Dagbladet Roskilde har anført, at de påklagede artikler skildrer en tilsynssag, hvor Roskilde Kommune for anden gang – i den samme sag – er indklaget for tilsynet. Når sagen er afgjort af tilsynet, vil Dagbladet Roskilde referere afgørelsen og de kommentarer, der ligger deri fra sagens parter. Ensidig vinkling og korrekt information Dagbladet Roskilde har anført, at det fremgår klart af artiklerne, at [Klager] har handlet i god tro ud fra de tilladelser, han har fået fra Roskilde Kommune. [Klager] er derfor ikke blevet bedt kommentere den verserende tilsynssag mellem hans nabo [Person 1] og Roskilde Kommune. Dagbladet Roskilde har ikke på noget tidspunkt beskrevet byggesagen som en nabokonflikt mellem [Person 1] og [Klager], men har alene forholdt sig til de sagsakter, der cirkulerer mellem [Person 1], Roskilde Kommune og tilsynet. I forlængelse heraf har Dagbladet Roskilde oplyst, at dagbladet alene har talt med [Person 1] om, hvad han mener bør være konsekvensen, hvis tilsynet endnu engang underkender Roskilde Kommunes beslutning. Afslutningsvis har Dagbladet Roskilde oplyst, at dagbladet ikke har modtaget en klage fra [Klager] om faktuelle fejl i de indklagede artikler. Såfremt dagbladet modtager en sådan klage, vil det blive undersøgt, om det er nødvendigt at rette eventuelle fejl i artiklerne. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Klageberettigelse Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Klagen angår artiklerne ”Afgørelsen kan få principiel betydning” og ”Kontroversiel byggesag igen i Tilsynet” , hvori [Klager] ikke er omtalt ved navn. [Klager] ejer imidlertid den omtalte ejendom, der også er afbilledet i artiklen ”Afgørelsen kan få principiel betydning” , ligesom adressen på ejendommen fremgår af begge artikler. I artiklen ”Kontroversiel byggesag igen i Tilsynet” er der desuden bragt tegninger af ejendommen. [Klager] er således indirekte nævnt og kan identificeres via artiklens oplysninger som den husejer, der har fået byggetilladelse til at foretage en tilbygning til ejendommen. [Klager] har derfor retlig interesse i, at klagen realitetsbehandles for så vidt angår hans forhold. God presseskik [Klager] har klaget over, at omtalen krænker hans privatliv, er ensidig og indeholder ukorrekte oplysninger. Privatlivets fred [Klager] har klaget over, at Dagbladet Roskilde har krænket hans privatliv. Han har anført, at hans hus, som han bor i med sin familie, gentagne gange er blevet hængt ud i Dagbladet Roskilde som værende i strid med reglerne til trods for, at det er bygget i overensstemmelse hermed. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at den omtalte byggesag er af en sådan offentlig interesse, at der var belæg for at bringe artiklerne. Selv om Dagbladet Roskilde kunne have bragt artiklerne uden at identificere [Klager] ved at offentliggøre hans adresse og bringe et billede af hans ejendom, finder nævnet efter en samlet vurdering, at omtalen ikke indeholder oplysninger, der er egnede til at krænke [Klager]s privatliv. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af omtalen fremgår, at ”ejeren af [Klagers adresse], som i god tro har bygget i overensstemmelse med tilladelserne fra kommunen”. Nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Dagbladet Roskilde. Ensidig vinkling og korrekt information [Klager] har klaget over, at artiklerne ikke overholder de presseetiske regler, da der reelt er tale om en annonce. Han har derudover klaget over, at omtalen er ensidig, at der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik over for hans nabo [Person 1], og at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt A. 1-A. 3. Pressenævnet bemærker, at artiklen, som indeholder omtale af en kommunal byggesag, hverken fremstår som reklame eller anden markedsføring i kommerciel forstand. Pressenævnet finder derfor, at artiklen ikke kan betragtes som en annonce. Som sagen er oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at det er faktuelt korrekt, at Roskilde Kommune har givet dispensation i forbindelse med [Klager]s tilbygning, og at der på tidspunktet for artiklens offentliggørelse verserede en sag hos tilsynet (Ankestyrelsen) på baggrund af [Person 1]s klage over Roskilde Kommunes håndtering af sagen. Det fremgår derudover af artiklen, at ejeren af [Klagers adresse] ([Klager]) har været i god tro og har bygget i overensstemmelse med kommunens tilladelser. Som sagen er påklaget, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvorvidt artiklernes øvrige faktuelle oplysninger er korrekte. Pressenævnet finder, at Dagbladet Roskilde på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læseren, hvem der udtaler sig, og at der er tale om en kilde, der er kritisk over for den omtalte tilbygning og Roskilde Kommunes håndtering af byggesagen, ligesom det fremgår klart, hvilke oplysninger, der stammer fra den kritiske kilde. På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af Dagbladet Roskilde for brug af [Person 1] som kilde. De påklagede artikler indeholder kritisk omtale af Roskilde Kommunes behandling af [Klager]s byggesag, og naboen [Person 1]s kritiske synspunkter er medtaget i vidt omfang. Nævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Dagbladet Roskilde havde givet [Klager], hvis tilbygning omtales kritisk, mulighed for at komme med sine bemærkninger til sagen. Dette gælder særligt i en situation, hvor kilden kunne være farvet af personlige interesser. Da klagen ikke omfatter dette punkt, udtaler nævnet ikke kritik af Dagbladet Roskilde. Afgjort den 4. september 2018

Versioner

1. 2018-09-07