Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9749@2018-09-07/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0115

Frihedens Stemme får kritik for artikel med krænkende udsagn En person klagede på vegne af en organisation over Frihedens Stemmes omtale af organisationen. Pressenævnet udtalte, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den omtalen vedrører, samt at et enkelt telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt skadelige og krænkende oplysninger om organisationen, og da disse ikke var blevet forelagt organisationen, så de fik mulighed for at kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne, udtalte nævnet kritik af Frihedens Stemme

[Klager] mod Frihedens Stemme [Person 1] har på vegne af [Klager] (herefter [Klager], Pressenævnet ) klaget til Pressenævnet over artiklen ”Den nynazistisk bevægelse i Danmark er død” bragt af Frihedens Stemme den 4. februar 2018 på hjemmesiden tv.frihedensstemme.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne. 1 Sagsfremstilling Frihedens Stemme bragte den 4. februar 2018 artiklen ”Den nynazistiske bevægelse i Danmark er død” på hjemmesiden tv.frihedensstemme.dk. Af artiklen fremgår følgende: ”Søndag den 4. februar 2018 havde “Det Nordiske Broderskab” (DNB) kaldt til demonstration i København. Formålet var oplyst som værende en mindemarch over de danske frivillige, der faldt for Tyskland på Østfronten under 2. verdenskrig. Frihedens Stemmes journalist [Journalisten] var på stedet for at rapportere fra begivenheden. Imidlertid var den eneste fremmødte nazist [Person 2], som efter en time blev hjulpet ind i en taxa af Københavns Politi. Eksperter, som Frihedens Stemme har talt med, fortæller, at dette er meget sigende for den nynazistiske bevægelse i Danmark: de tæller utroligt få mennesker, og derfor var det også forudsigeligt, at den første nazistiske demonstration i årevis endte med at blive en total fuser. Eksperter fortæller videre, at modsat påstande fra PET og main stream pressen, så er der reelt ikke nogen trussel fra det ekstreme højre i Danmark, da der er tale om meget små grupperinger, som internt ofte strides. Tværtimod er der stor risiko for terror og politisk motiveret kriminalitet begået fra venstreekstreme. Det er bl.a. fra den autonome gruppe [Klager], som er omtalt af PET som en venstreradikal bevægelse. Herudover er der en række forskellige grupper, der flokkes omkring Ungdomshuset og BumZen i København, og som ihærdigt forsøger at skabe det indtryk, at de er mange, fordi de bruger forskellige betegnelser. Fx kalder de autonome sig “Antifascistisk Aktion”, “Revolutionære Antifacister” og “Antifascistiske Unge”. Kilder i miljøet fortæller dog Frihedens Stemme, at der reelt er tale om den samme hårde kerne på cirka en snes personer. Den planlagte moddemonstration blandt de autonome søndag den 4. februar 2018 viste sig ligeledes at være en lunken kop te. Der var rundt regnet 40 autonome, der forsøgte at storme Mindeankeret ved Nyhavn kommende fra Bredgade. Dette blev inden for 30 sekunder slået tilbage af politiet. Det var i øvrigt uklart, hvad de autonome demonstrerede imod, idet den nynazistiske demonstration aldrig fandt sted. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra [Person 2], [Klager] eller de autonome bevægelser. De autonome i nærheden af demonstrationen ønskede ikke at tale med Frihedens Stemme. ” Klagen over artiklen er modtaget i Pressenævnet den 3. april 2018. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at Frihedens Stemmes omtale er i strid med god presseskik. Korrekt information og forelæggelse [Klager] har anført, at Frihedens Stemme har bragt følgende ukorrekte og krænkende oplysninger om [Klager]: ”Tværtimod er der stor risiko for terror og politisk motiveret kriminalitet begået fra venstreekstreme. Det er bl.a. fra den autonome gruppe [Klager], som er omtalt af PET som en venstreradikal bevægelse. ” [Klager] har desuden anført, at hverken [Klager] som organisation eller [Person 1] som redaktør er blevet kontaktet – heller ikke telefonisk – af Frihedens Stemme med henblik på at få en udtalelse vedrørende de beskyldninger, som artiklen bringer, selvom det fremgår af artiklen, at det ikke har været muligt for Frihedens Stemme at få en udtalelse fra [Klager]. [Klager] har desuden oplyst, at hverken [Klager] eller personer, der er tilknyttet [Klager], nuværende som tidligere, er dømt eller tiltalt for terror, hvilket fremgår af en lang række artikler. [Klager] har i den forbindelse henvist til en artikel på bt.dk ”Dropper terrortiltale mod syv unge venstrefløjs-aktivister” , der blev bragt den 17. april 2013, hvoraf det blandt andet fremgår, at syv unge mennesker med tilknytning til Antifascistisk Aktion og [Klager] ikke blev tiltalt for terror, da Rigsadvokaten ”ikke kunne finde nogen terrorsammenhæng mellem hændelserne” . 2.2 Frihedens Stemmes synspunkter God presseskik Frihedens Stemme har afvist, at god presseskik er tilsidesat. Korrekt information og forelæggelse Frihedens Stemme har anført, at der er tale om korrekte oplysninger, som til fulde er dokumenteret i pressen og andetsteds gennem årene og har i den forbindelse blandt andet henvist til artiklerne ”[Klager] knyttes til terror og grov vold” bragt den 31. august 2011 på politiken.dk og ”Her er de 15 ekstreme grupper i Danmark” bragt den 9. september 2014 på tv2.dk. Af artiklerne fremgår det blandt andet, at personer tilknyttet [Klager] er sigtet efter den milde terrorparagraf, ligesom [Klager] i en rapport fra Det nationale forskningscenter SFI fra 2014 kategoriseres som en venstreradikal gruppe. Frihedens Stemme har oplyst, at de forgæves har forsøgt at ringe til [Klager]. Da der imidlertid er tale om faktuelle oplysninger, finder Frihedens Stemme, at der ikke var pligt til at forelægge oplysningerne for [Klager]. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Korrekt information og forelæggelse [Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger om [Klager] uden forinden at forelægge oplysningerne. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Ligeledes bør angreb og svar, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A. 1, A. 3 og A. 4. Det bemærkes, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren for et medie er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at en artikel eller oplysning er offentliggjort af et andet medie, ændrer således ikke, at redaktøren er ansvarlig for at overholde reglerne om god presseskik og genmæle. Et medie skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andre mediers nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Af artiklen fremgår følgende: ”Tværtimod er der stor risiko for terror og politisk motiveret kriminalitet begået fra venstreekstreme. Det er bl.a. fra den autonome gruppe [Klager], som er omtalt af PET som en venstreradikal bevægelse. ” Pressenævnet finder, at udsagnet kan være krænkende og skadeligt for [Klager]. Oplysningerne burde derfor have været forelagt for [Klager] forud for artiklens offentliggørelse, således at [Klager] havde mulighed for at kommentere de skadelige udsagn samt besvare beskyldningerne i sammenhæng med disse. Frihedens Stemme har til Pressenævnet oplyst, at de forgæves forsøgte at ringe til [Klager], hvorimod [Klager] har oplyst, at de ikke har modtaget nogen opkald fra Frihedens Stemme. Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører. Det er endvidere nævnets opfattelse, at et forgæves telefonopkald ikke udgør tilstrækkelige bestræbelser på forelæggelse. Nævnet udtaler derfor kritik af Frihedens Stemme for ikke at foretage tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen. Offentliggørelse af nævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Frihedens Stemme at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm på tv.frihedensstemme.dk med følgende tekst til en illustration af nævnets logo: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme. [underrubrik] Nævnet kritiserer Frihedens Stemme for ikke at give [Klager] mulighed for at kommentere krænkende udsagn. [tekst] Frihedens Stemme bragte i februar en artikel om den nynazistiske bevægelse. Af artiklen fremgår at ”… der [er] stor risiko for terror og politisk motiveret kriminalitet begået fra venstreekstreme. Det er bl.a. fra den autonome gruppe [Klager], som er omtalt af PET som en venstreradikal bevægelse”. [Klager] har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for at bringe krænkende og skadelige oplysninger om [Klager] uden forud at forelægge oplysningerne, således at [Klager] kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammehæng hermed besvare beskyldningerne. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk. ” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. ¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 4. september 2018

Versioner

1. 2018-09-07