Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9760@2018-09-12/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 2017-6811-50300 Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle en klage over påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en sag om samvær og en række klagesager mv. i tilknytning hertil. Der var ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager i forbindelse med sagsbehandlingen havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Afgørelsen blev truffet af nævnets formand.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en sag om samvær og en række klagesager mv. i tilknytning hertil. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagens behandling Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand. Sagsfremstilling Indklagede 2 traf den 17. oktober 2016 afgørelse om ophævelse af samværet mellem klager og hans søn og afviste samtidig hans anmodning om ændring af sønnens bopæl. Forinden var sagen bl.a. blevet behandlet ved Indklagede 4. Under sagens behandling ved Indklagede 4, Indklagede 2 og Indklagede 3 fremkom Indklagede 6 og Indklagede 7 med en række udtalelser om sønnens trivsel og klagers adfærd ved afhentning af sønnen fra Indklagede 6/Indklagede 7, ligesom Indklagede 10 udarbejdede en børnesagkyndig rapport om sønnen. Klager har tre gange indberettet moderens advokat til Indklagede 9 for brud på reglerne om god advokatskik, uden at det har medført en sanktion. Klager har ligeledes anmeldt moderens advokat til politiet for at afgive falsk forklaring for retten i henhold til straffelovens § 162. Indklagede 1 stadfæstede den 1. marts 2017 afgørelsen fra Indklagede 2. Efter en klage over afgørelsen modtaget den 16. marts 2017 meddelte Indklagede 1 den 3. april 2017, at sagen ikke ville blive genoptaget. Ved kendelse af 11. juli 2017 stadfæstede Indklagede 3 Indklagede 2s afgørelse af 17. oktober 2016 om afvisning af en ændring af sønnens bopæl. Indklagede 5 standsede den 28. august 2017 efterforskningen mod moderens advokat for falsk erklæring for retten. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. september 2017. Ved brev af 14. september 2017 afviste præsidenten ved Indklagede 3 klagers klage af 8. august 2017 over dommeradfærd, kendelser og håndtering af hans sager hos Indklagede 3, og ved afgørelse af 2. oktober 2017 afviste Procesbevillingsnævnet klagers anmodning om kære af Indklagede 3’s kendelse af 11. juli 2017 til Østre Landsret. Den 24. november 2017 meddelte Indklagede 8 sig enig i Indklagede 5’s afgørelse af 28. august 2017. Klager har uddybet klagen ved e-mails af 6. november 2017, 8. november 2017, 6. januar 2018 og 30. januar 2018. Klagers bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. Klager finder det diskriminerende, at Indklagede 2 ved behandlingen af samværssagen undlod at inddrage væsentlige oplysninger og alene lagde moderens forklaringer under sagen til grund. Indklagede 2 fordrejede efter klagers opfattelse de faktiske oplysninger, udviste en konfliktoptrappende adfærd og tog moderens parti under sin efterfølgende behandling af sa- gen. Indklagede 1 tog efter klagers opfattelse ligeledes Indklagede 2’s parti under sin behand- ling af sagen. For så vidt angår Indklagede 3, finder klager det diskriminerende, at retten under en række sager mellem klager og moderen, herunder ved afsigelsen af kendelsen af 11. juli 2017, tog hendes parti og accepterede hendes samværschikane. Det var således den samme dommer, der afgjorde 15 fogedsager mellem parterne, ligesom vedkommende ved behandlingen af sa- gerne undlod at inddrage oplysninger, havde kammeratlige samtaler med moderens advokat, råbte af ham under en udkørende fogedforretning i 2016 og lod en vagt stå i retslokalet under en hovedforhandling efter begæring fra moderens advokat. Endvidere finder klager det diskriminerende, at Indklagede 10, Indklagede 6 og Indklagede 7 tog moderens parti under behandlingen af samværssagen ved Indklagede 4, Indklagede 2 og Indklagede 3. Klager har til støtte herfor henvist til, at en af Indklagede 10 udarbejdet børne- sagkyndig rapport var behæftet med væsentlige fejl, og at Indklagede 6 og Indklagede 7 i en række udtalelser til retten og Indklagede 2 ikke anførte et eneste positivt ord om ham, ligesom Indklagede 6 efter klagers opfattelse har forsøgt at ”fryse” sønnen ud af Indklagede 6. Indklagede 6 og Indklagede 7 samarbejdede således med moderen, og de fordrejede sandheden i en udtalelse vedrørende en episode i Indklagede 6’s gård. Klager finder det også diskriminerende, at Indklagede 4 efter hans opfattelse i forbindelse med samværssagen forsømte sine forpligtelser, uberettiget indledte en børnefaglig undersøgelse og afskar ham hans klagemulighed. Endelig er det klagers opfattelse, at Indklagede 5, Indklagede 8 og Indklagede 9 har udvist en diskriminerende adfærd ved at afvise strafferetlig forfølgning henholdsvis sanktionering for adfærd i strid med de advokatetiske regler af moderens advokat. Indklagede 5 har ligeledes udvist en diskriminerende adfærd ved ikke at give ham medhold i en række anmodninger om tilhold over for moderen og dennes nye kæreste. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling. Der er ikke i klagen af 12. september 2017 eller i klagers efterfølgende bemærkninger oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med de indklagedes sagsbehandling har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 6, stk. 3, om formandsafgørelse - § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Ligestillingsloven - § 1a, om lovens anvendelsesområde - § 2, stk. 1-3 om forbud mod forskelsbehandling - § 2, stk. 4 om delt bevisbyrde <2017-6811-50300>

Versioner

1. 2018-09-12