Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9775@2018-09-15/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af påbud om at sikre, at de ansatte på værkstedet ikke udsættes for unødig støjbelastning. Støjniveauet skal holdes så lavt, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at sikre, at de ansatte på værkstedet ikke udsættes for unødig støjbelastning. Støjniveauet skal holdes så lavt, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at der var mange forskellige støjkilder, der bidrog til et meget højt støjniveau i værkstedet, hvilket gjorde samtale svært og stort set umuliggjorde telefonsamtale. Flertallet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at værkstedet primært var udført i hårde materialer i form af stålvægge, stålloft, betongulv og porte i aluminium og glas, samt at der alene var opsat mindre mængde akustikregulerende materiale omkring porte. Flertallet lagde ydermere vægt på, at det var teknisk muligt at dæmpe flere støjkilder i værkstedet ved at indkapsle disse, f. eks. kunne kompressor og oliepumpe indkasples, støjen kunne yderligere dæmpes ved at holde døren til vaskehallen lukket, ligesom støjbelastningen kunne nedsættes ved at opsætte akustikregulerende materiale på de to langsider i værkstedet.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 28. august 2018 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 9. februar 2018 med påbud til virksomheden om at sikre, at de ansatte på værkstedet ikke udsættes for unødig støjbelastning. Støjniveauet skal holdes så lavt, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 9. februar 2018 med påbud til virksomheden om at sikre, at de ansatte på værkstedet ikke udsættes for unødig støjbelastning. Støjniveauet skal holdes så lavt, som det er rimeligt i forhold til den tekniske udvikling. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 7. marts 2019. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 14. marts 2019. B E G R U N D E L S E Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at de ansatte på værkstedet på arbejdsstedet [adresse udeladt] ved tilsynsbesøget den 8. januar 2018 var udsat for unødig støjbelastning. Flertallet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at der var mange forskellige støjkilder, der bidrog til et meget højt støjniveau i værkstedet, hvilket gjorde samtale svært og stort set umuliggjorde telefonsamtale. Flertallet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at værkstedet primært var udført i hårde materialer i form af stålvægge, stålloft, betongulv og porte i aluminium og glas, samt at der alene var opsat mindre mængde akustikregulerende materiale omkring porte. Flertallet lægger ydermere vægt på, at det var teknisk muligt at dæmpe flere støjkilder i værkstedet ved at indkapsle disse, f. eks. kunne kompressor og oliepumpe indkasples, støjen kunne yderligere dæmpes ved at holde døren til vaskehallen lukket, ligesom støjbelastningen kunne nedsættes ved at opsætte akustikregulerende materiale på de to langsider i værkstedet. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, at unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Det følger endvidere af reglerne om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, at de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 9 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at de ansatte på værkstedet ikke udsættes for unødig støj. Der må ikke føres telefonsamtaler i værkstedet. Telefonsamtaler skal finde sted et andet sted på området. Når der skiftes hjul, er det nødvendigt at anvende slagværktøj for at løse/ fastspænde hjul. Herved opstår der kortvarig en impuls belastning. Denne impulsbelastning overskrider ikke grænseværdier for disse på 135 dB(C). For så vidt angår støjniveauet på værkstedet, så har Arbejdstilsynet ikke dokumentation for, at den daglige støjbelastning overskrider 80 dB(A). Når der arbejdes med værktøj, der frembringer kortvarig impuls belastning, så anvendes der høreværn af de ansatte. Endelig anfører Arbejdstilsynet, at det ikke er muligt at føre en samtale på værkstedet, men var alligevel i stand til nemt at høre to mekanikere tale sammen, hvor tilsynet stod ved døren til vaskehallen, og mekanikerne arbejdede på en bus i modsatte hjørne. Dette er bevis på, at støjbelastningen ikke er højere, end at der godt kan føres en normal samtale. De ansatte udsættes derfor ikke for unødig støj, hvorfor påbuddet derfor bør ophæves. Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer skal henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 24. maj 2018, hvori det bl.a. er oplyst, at sagen om-handler unødig støjpåvirkning og at dårlige akustikforhold bidrager hertil. Derfor er de faktiske forhold, som bidrager til den unødige støjbelastning, søgt beskrevet. Ved unødig støjbelastning gælder grænseværdien på 80 db ikke. Arbejdstilsynet anførte om telefonsamtaler, at det var 1. manden på værkstedet, der oplyste, at det ikke var muligt at føre en telefonsamtale pga. støjniveauet i værkstedet. Samtidig observerede Arbejdstilsynet ham tale i telefon, hvor han trak ind i et mindre lagerrum i åben forbindelse med værkstedet i et forsøg på at tale uforstyrret. Det er sagen uvedkommende, om man ikke må tale i telefon på værkstedet i relation til, at det er en faktisk oplysning, som beskriver støjniveauet. Arbejdstilsynet bemærkede desuden, at impulsbelastningen ved hjulskift er ikke relevant i forhold til sagen. Eksemplet med hjulskift og slagnøgler var ment som et bidrag til det generelle støjniveau på værkstedet. Arbejdstilsynet observerede et hjulskift og kunne i den forbindelse kun gennemføre en samtale, når man stod tæt på hinanden (max afstand på 50 cm), og de var placeret ca. 5 m fra den ansatte, som foretog hjul-skiftet. Yderligere bemærkede Arbejdstilsynet, at det ikke er et krav, at man kan dokumentere, at grænseværdien på 80 db er overskredet, da der er tale om unødig støj. Begrebet unødig støj i støjbekendtgørelsen omfatter såvel unødig høreskadende støj som unødig generende støj. Unødig generende støj kan f.eks forekomme ved laboratoriearbejde, i call-centre og i skoler. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Unødig støjbelastning er en støjbelastning, som kan dæmpes med rimelige tekniske/organisatoriske midler. Unødig støjbelastning kan forekomme både under og over grænseværdien. Når man skal vurdere, om støjbelastningen er unødig, ses på, om god praksis i branchen er fulgt, om velkendte midler til at støjdæmpe maskiner er udnyttet, om maskinerne er ordentligt vedligeholdt, om støjende og ikke støjende aktiviteter er adskilt, samt om støjen er psykisk belastende. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af støj fjernes ved, at støjen begrænses ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau. Flertallet er enig i det af Arbejdstilsynet anførte. MINDRETALSUDTALELSE Et mindretal på 2 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var tale om unødig støj. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Om arbejdsgiverens pligter ● § 9, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 19. juni 2018 fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Kapitel 2 Arbejdsgiverens pligter § 9. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling. Stk. 2. De akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

Versioner

1. 2018-09-15