Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0184
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9819@2018-10-02/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0184
Klage afvist på grund af manglende anmeldelse En person klagede over en artikel bragt på plastforum.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Genanvender får millionsmæk” bragt på plastforum.dk den 11. september 2018, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at artiklen indeholder faktuelt forkerte oplysninger, der har en skadelig effekt på selskabets omdømme, og at plastforum.dk ikke har forelagt de skadelige oplysninger for selskabet forud for artiklens offentliggørelse. [Klager] har endvidere oplyst, at plastforum.dk ikke har besvaret selskabets anmodning om at bringe genmæle. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : Da hjemmesiden plastforum.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over plastforum.dk hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.