Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9829@2018-10-05/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

J.nr. 18-31749 En kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk klagede over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun var blevet nægtet adgang til en restaurant. Kvinden oplyste, at dørmanden havde henvist til, at de var ”selektive” den dag. Kvindens selskab var de eneste af anden etnisk oprindelse i køen og de eneste, som ikke blev lukket ind på restauranten. Restauranten erkendte, at afvisningen af kvinden ikke var berettiget. Nævnet vurderede, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at hun var blevet afvist på grund af sin hudfarve. Baren havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Kvinden fik derfor medhold i klagen og tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist i døren til en restaurant. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev afvist i døren til den indklagede restaurant. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procentrente fra den 25. april 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, dennes ægtefælle og to af deres venner blev den 20. april 2018 omkring kl. 23.00 nægtet adgang til den indklagede restaurant. Både klager og resten af selskabet er af anden etnisk oprindelse end dansk. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. april 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at der er sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager og dennes selskab blev afvist i døren med begrundelsen: ”Vi er selektive i dag”. Selskabet var de eneste i køen af anden etnisk oprindelse, og de var også de eneste, som blev afvist i døren til restauranten. Selskabet var hverken dårligt klædt eller berusede men var derimod pænt klædt i skjorter og kjoler. Nogle af de gæster, der blev lukket ind på restauranten, var i hverdagstøj. Den indklagede restaurant har ringet til klager den 23. maj 2018. Indklagede tilbød under samtalen klager og dennes selskab en middag i restauranten, hvis hun til gengæld trak klagen til Ligebehandlingsnævnet tilbage. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Indklagede har ikke været i stand til at klarlægge hændelsen, hvorfor de ikke kan udtale sig konkret om denne. Ved håndteringen af gæster i døren lægges der blandt andet vægt på, om der er tale om stamgæster, samt påklædning, ædruelighed og attitude. Indklagede indrømmer, at det er tydeligt, at der ikke har været en rimelig årsag til at afvise selskabet på baggrund heraf. Indklagede beklager, at dørmanden har lavet en fejlagtig beslutning. Indklagede afviser dog, at afvisningen har haft udspring i etnicitet, da dette er i strid med restaurantens værdier. Den indklagede restaurant afviser, at tilbuddet om en middag havde nogen relation til klagers videre ageren i relation til sagen. Denne middag blev tilbudt, fordi de beklagede episoden. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race, herunder hudfarve, eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager har oplyst, at afslaget var begrundet i, at restauranten ”var selektive i dag”. Klager har yderligere oplyst, at selskabet var de eneste af anden etnisk oprindelse i køen, og at selskabet var de eneste som ikke blev lukket ind på restauranten. Indklagede har ikke kunnet identificere episoden. Dog har indklagede erkendt, at afvisningen ikke var begrundet i påklædning, ædruelighed eller attitude, og at afvisningen derfor ikke var berettiget. På den baggrund vurderer nævnet, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun blev afvist i indgangen på grund af sin hudfarve. Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet vurderer ikke, at indklagede ved generelt at henvise til indklagedes værdier har løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 25. april 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12 om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om delt bevisbyrde - § 9, om godtgørelse <18-31749>

Versioner

1. 2018-10-05