Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9880@2018-10-25/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0114

TV 2 får ikke kritik for citering af chefs skriftlige bemærkninger TV 2 omtalte i artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” en sigtets relation til Lejerbo København. Forud for artiklen havde TV 2 forelagt oplysninger for en chef hos Lejerbo København. Chefen og Lejerbo København klagede til Pressenævnet over, at chefen blev citeret ved navns nævnelse i stedet for den øverste leder. Indholdet af citatet var også påklaget. Derudover var der klaget over udokumenterede beskyldninger mod Lejerbo København samt utilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at det var den øverste leder, der skulle citeres med navns nævnelse. Nævnet fandt i den forbindelse, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis TV 2 havde imødekommet ønsket vedrørende citering, men eftersom de bragte citater var i overensstemmelse med chefens skriftlige bemærkninger til TV 2, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af TV 2.

[Klager 1] og Lejerbo København har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” bragt den 19. marts 2018 af TV 2 på hjemmesiden nyheder.tv2.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager 1] og Lejerbo København har klaget over TV 2s citering, at TV 2 har kædet medarbejdere hos Lejerbo København sammen med bandemiljøet samt TV 2s forelæggelse. 1 Sagsfremstilling Forløb forud for den påklagede artikel Den 9. marts 2018 havde [Klager 1] en telefonsamtale med TV 2s journalist. Af udskrift fra telefonsamtalen fremgår blandt andet følgende: ” Journalisten: [Klager 1] – Jeg ringer selvfølgelig til dig – som jeg også skrev i mailen – fordi jeg sidder og kigger på nogle af de her gutter, som er eller har været ansat ude hos jer og som har eller har haft relationer til det lokale foreningsliv, skulle jeg til at kalde det. [Klager 1]: Ja, ja, bandemiljøet Journalisten: Ja, til banderne. Og jeg prøver at blive klog på, hvordan og hvorledes det hele hænger sammen omkring det. Det er affødt af, at jeg har siddet og kigget på [Medarbejder A], som sidder varetægtsfængslet nu, og som i en længere periode har været ansat som… Hvad hedder sådan noget – ungekonsulent. Hvad er hans præcise stillingsbetegnelse? [Klager 1]: Ja. Det har skiftet lidt. Men det kan vi finde ud af, hvad hans præcise stillingsbetegnelse er. Er det kun [Medarbejder A], du har kig på? Journalisten: Nej, jeg har en række af dem […]. [Klager 1]: Jamen det kan jeg godt fortælle dig. Vi har jo skaffet mere end 500 jobs til unge siden 2009, så der er jo rigtig mange, der har været forbi mig. Og dem, du nævner der, har været forbi. […] [Klager 1]: Når en journalist begynder at interessere sig for det her, og har nogle kilder for det her… ud af de 500, vi har hjulpet, kan man jo sige, at det ikke er alle de 500, der har lige lykkelig en udgang. Og når du lige nævner de navne, du har, er vi ovre i den afdeling, hvor jeg tænker, at der skal jeg tænke mig rigtigt godt om, i forhold til, hvad jeg siger, og hvordan jeg belægger mine ord. Jeg kan jo ikke kommentere enkeltpersoner. Jeg kan godt tage et generelt billede. Nu har du nævnt navnene og så er der et generelt mønster, uden at det er knyttet til en enkelt person. I det omfang, de har været ansat hos os, er der jo tale om personalesager. Og det kommenterer vi ikke, men principperne og hvordan flowet er og det generelle. For det er jo heller ikke alle, vi har haft ansat, som kører på lige vilkår. Nu kører den her sag med ”Lighed for loven”. Der er nogen, der har været ansat på skærpede vilkår i forhold til andre. […] Journalisten: Men hvad betyder det, når ”Myndighederne har været inde over”? [Klager 1]: Det kan for eksempel være exit-programmer. Og jeg vil egentlig gerne svare på det, men jeg vil gerne have, at du sender de spørgsmål, du har, på en mail. Og så svarer jeg på en mail, for så er jeg helt sikker på, at der er svaret helt præcist, og at det ikke er sådan et eller andet, hvor det skal igennem en eller anden tolkning. For det er følsomt, og hvis du skal lave en eller anden udsendelse om det her, er der mange, som sidder og kigger på det her. De sidder også i fængsler og kigger på det, og det, der kommer fra os, det kan de genkende. Og at det, der kommer fra vores side, det er korrekt. Der har ikke været en eller anden misforståelse mellem dig og mig, eller du har tolket eller udlagt et eller andet. Eller speaket et eller andet, som jeg har sagt. At du kun viderebringer det, som står på skrift. Journalisten: Jeg vil også gerne sende dig noget, så vi har rene linjer. […] [Klager 1]: Så er der ikke nogen misforståelser. Det har simpelthen noget med ordentlighed at gøre. Vi er inde og tale om nogle medarbejdere og en følsom situation. Og det kan vække mange følelser, også hos de mennesker, der skal se det og for den sags skyld også for de unge, som bliver udstillet. Og derfor er det i hvert fald afgørende for mig, at det foregår på et korrekt oplyst grundlag og ikke en misforståelse i noget mundtlig kommunikation. Havde det nu været et generelt billede om de 500, og hvad var gået godt og hvad var gået skidt, så kunne vi have taget det som et telefoninterview. Men det er det følsomme felt, du er inde i. […] Journalisten: Jeg skal også nok prøve at formulere mig. Jeg kommer selvfølgelig til at stille nogle personrettede spørgsmål, men jeg skal prøve at formulere mig, så det ikke handler om [Medarbejder A], men det handler om ”en ungekonsulent i Lejerbo” – og hvilke krav der er til det. [Klager 1]: Ja […] Journalisten: Jeg kommer til at spørge til, hvorfor i vælger at ansætte lige nøjagtig de her mennesker. Vi har også talt med nogle folk derude, som siger, at ”Vi måske ikke synes det er det fedeste, at nogle af de mennesker, vi er bange for, sidder på kontoret i Lejerbo eller kommer ud i vores lejligheder, når vandhanen drypper. ” Sådan nogle ting. [Klager 1]: Ja Journalisten: Men jeg sender dig en stribe og så må vi tales ved, når jeg har sendt noget afsted til dig […]” Senere den 9. marts 2018 sendte TV 2 en mail med spørgsmål til [Klager 1]. [Klager 1]s svarede samme dag på spørgsmålene, hvorefter TV 2 kom med uddybende spørgsmål, som efterfølgende blev besvaret af [Klager 1]. Parternes korrespondance ses nedenfor. TV 2s journalists spørgsmål er fremhævet med kursiv: ”Hej [Klager 1] Hermed som aftalt. Hvorfor vælger i Lejerbo at ansætte kriminelle? Lejerbo København ansætter ikke kriminelle. Det er uforenligt med ansættelse i Lejerbo København samtidigt at være kriminel. Der er en personalepolitik som alle skal overholde og alle underskriver en ansættelseskontrakt. Ansatte som er dømt for tidligere kriminalitet bliver i.f.m. ansættelse bekendtgjort at de ikke må involveres i kriminalitet under ansættelsesforholdet. Vi har hjulpet med mere end 500 ansættelser for (primært unge) beboere i [Boligområde] siden 2009, heraf mere end 200 i midlertidige (springbræt) stillinger i Lejerbo København indtil ansættelse i den private sektor uden for [Boligområde]. Af disse ansættelser har vi i ca. 15 tilfælde skærpet vilkårene pga. tidligere domme jf. førnævnte. Disse ansættelser er typisk indgået i et samarbejde med myndigheder og i flere tilfælde som en del af exit programmer. Vi får mange henvendelser fra unge om hjælp til et arbejde og vi hjælper så godt vi kan. I nogle tilfælde anmoder den unge undertegnede om at kontakte sin myndighedsperson i eksempelvis det kommunale eller statslige exitprogram. I de tilfælde hvor kabalen hos den unge, Lejerbo København og myndigheden har kunnet gå op i en højere enhed er der sket ansættelse. Er der nogen funktioner, man som kendt bandemedlem ikke kan bestride i Lejerbo? Man kan ikke være bandemedlem samtidigt med at bestride et job i Lejerbo København jf. ovenfor. En af de ansatte sidder pt varetægtsfængslet i en sag om drabsforsøg i bandekonflikten. Har det haft nogen konsekvenser for hans ansættelse? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Møder man ikke op på arbejde stoppes løn udbetalingen og alt efter omstændighederne ophæves kontrakten eller den sættes i bero indtil domstolen har talt. Er det korrekt at i - i en sag, som handler om en medarbejder, som er varetægtsfængslet for et banderelateret drabsforsøg - har sat ansættelsen i bero, men ikke opsagt vedkommende og afventer dom i sagen før i gør yderligere? Som sagt vil vi ikke kommentere konkrete personalesager. Han har været ansat som ungekoordinator. Hvorfor? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt. Vi har satset meget på uddannelse og arbejde til de unge og har i den forbindelse gjort brug af en ung med erhvervs(leder)erfaring fra det private til at støtte og hjælpe andre unge med at forstå og få fodfæste på det private arbejdsmarked. En job- og uddannelsesformidler. Jeg ved ikke hvor du har ungekoordinator fra. Men kært barn kan jo have mange navne. Så den korrekte stillingsbetegnelse er Job- og Uddannelsesformidler? Og er ledererfaringen indhentet i Brothas eller taler vi om et andet firma? Som sagt vil vi ikke kommentere konkrete personalesager. Han optrådte i august [2017] i en artikel i BT (Se nedenfor), hvor han svarede utydeligt på, om han fortsat var tilknyttet en kendt bande, som deltog i bandekrigen. Hvilke konsekvenser havde det for hans ansættelse? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Hvor der opstår tvivl om en medarbejders overholdelse af ansættelsesbetingelserne, så bliver der altid fulgt op på dette og spurgt ind til tvivlen og præmisserne for ansættelse repeteret. Det er jo ikke ulovligt at være medlem af Brothas. Derfor vil jeg bede dig svare specifikt på, om medlemskab i Brothas (eller hvilket navn den lokale bande har haft på forskellige tidspunkter) er diskvalificerende i forhold til at være ansat hos Lejerbo? Ja, man kan ikke være medlem af en (politidefineret) bande og samtidigt arbejde i Lejerbo København. Vi har måttet sige farvel til medarbejdere på den konto. I vores samtale kunne du ikke svare på, hvad hans titel er. Har han en reel titel? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Vi har mange forskellige stillingsbeskrivelser skræddersyet de enkelte indsatser. På unge området har vi eksempelvis en stillingsbetegnelse som ”Formidler af job og uddannelse til unge”. Hvad er hans jobbeskrivelse? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt. Det er vel rimeligt at spørge til, hvad i har ansat ham til at lave? Og om hans job har et reelt indhold, eller om det er en proformastilling? Det er helt rimeligt at spørge til og vi har ingen proformastillinger i Lejerbo København. Som sagt er uddannelse og arbejde en hjørnesten i vort arbejde og her bidrager flere. Hvornår blev han ansat? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt. Det er vel rimeligt at spørge til, hvornår i besluttede at ansætte ham? Ja, men vi kommenterer ikke enkeltpersoner. Var stillingen slået op? Nej Hvordan fik han så stillingen? Blev den oprettet specifikt til ham? Vi kommenterer ikke den enkelte stilling, men vi opretter ikke stillinger specifikt til enkeltpersoner. Vi ansætter personale til at løse opgaver. Hvilke kvalifikationer og uddannelse har han til at bestride sin stilling? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt. Det er vel et relevant spørgsmål om en mand, som er ansat til at finde job og uddannelse til de unge i [Boligområde] har nogen som helst relevante kvalifikationer? Vi udstiller ikke den enkelte medarbejders kvalifikationer, men ansætter kun medarbejdere med relevante kvalifikationer i forhold til den opgave vi skal have løst. Sendte han en ansøgning for at få jobbet? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Ansættelser sker altid på baggrund af ansøgninger. Afholdt i to en ansættelsessamtale? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Der afholdes altid ansættelsessamtaler og i visse tilfælde med deltagelse af myndighedspersoner. Var der andre ansøgere til stillingen? Ja Jeg undrer mig over, at der kan være andre ansøgere til en stilling, som ikke har været slået op? Vi får mange henvendelser om jobs, så sent som i dag har en ung 23 årig bedt om hjælp til et arbejde. Så vi har kontinuerligt jobsøgende i vores tanker og overvejelser om optimal bemanding for konkrete opgaveløsninger. Den pågældende havde tidligere ansvaret for en klub i [Boligområde], som blev lukket, efter at politiet fandt våben og narkotika. Hvad betød det for hans ansættelse? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt. Har i informeret eksempelvis kommunen eller landsbyggefonden om, at den pågældende var ansat? Hvilke arbejdsopgaver har den pågældende haft? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Lejerbo København er ansættende myndighed og bærer alene det ansvar, men underretter Landsbyggefonden og relevante kommunale og statslige myndigheder om medarbejderstabens sammensætning hvor det skønnes relevant. I artiklen fra BT, som jeg har indsat nedenfor, fremgår det, at det er Jer, landsbyggefonden og Københavns Kommune, der betaler hans løn. Er det en fejl? Det har jeg ingen kommentarer til. Hvor længe har du (Og dermed Lejerbo) været bekendt med, at han fortsat er aktiv i bandemiljøet og en part i bandekonflikten? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt. Vi er ikke bekendt med at nogle af vores medarbejdere er aktive i bandemiljøet. Manden er varetægtsfængslet for drabsforsøg på et LTF-medlem. Er det ikke en ret klar indikation? Jeg er ikke bekendt med årsagen, så drabsforsøg på l TF medlem er nyt for mig. Kan du dokumentere dette? Det er ikke foreneligt med ansættelse hos os at forsøge at dræbe andre. Er han fortsat ansat? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt, hvilket er sket ovenfor. Vi er bekendt med at følgende kendte bandemedlemmer er eller har været ansat i Lejerbo. Jeg må anmode TV 2 om at dokumentere påstandene om bandemedlemskab. Som nævnt er det uforeneligt med job i Lejerbo København at være medlem af en bande. [Medarbejder B] - Han skal senest have fået en dom for at have bidt en betjent i efteråret, altså mens han har været ansat i Lejerbo. Er han fortsat ansat? Som sagt i telefonen går vi ikke ind og kommenterer enkeltpersoner. Men redegør gerne generelt, hvilket er sket ovenfor. [Medarbejder B] er fortsat i lære i Lejerbo København. […] Hvorfor vælger man at ansætte kendte kriminelle til at arbejde netop i det kvarter, hvor de er kendt og frygtet som bandemedlemmer? Lejerbo København ansætter ikke kendte kriminelle. Vi forsøger at hjælpe dem som banker på vores dør så godt vi kan og formår og stiller i enkelte tilfælde skærpede krav i.f.m. ansættelse jf. ovenfor. Vi har haft en håndfuld tilfælde blandt de mere end 500 ansættelser hvor ansættelsesforholdet er bragt til ophør fordi kravet om ikke at være aktiv kriminel jf. politi og domstole ikke er blevet efterlevet. Det er en del af den virkelighed vi lever i som (rummelig) arbejdsgiver. Lejerbo har længe offentligt talt for bedre muligheder for at smide kriminelle ud af deres lejligheder. Men her vælger man at belønne en række af de mest kendte kriminelle ved at ansætte og betale dem. Hvorfor? Lovgivningen sætter rammerne for hvornår et boligselskab kan ophæve en lejekontrakt. Den lov og de rammer følger Lejerbo København. Jeg spørger til om I udviser dobbeltmoral, når I med den ene hånd arbejder for at kunne smide de kriminelle og deres familier ud af boligerne, mens I med den anden hånd ansætter og lønner dem? Hvis en medarbejder begår kriminalitet samtidigt med ansættelse hos os, så ophæves kontrakten og hvis kriminaliteten er dækket af bestemmelserne for udsættelse af kriminelle familier, så ophæves lejekontrakten. Og ja, vi er angribelige fordi vi i flere tilfælde har oplevet, at en medarbejder ikke har levet op til sine tilsagn om ikke at involvere sig i kriminalitet under ansættelsesforholdet og ja, det kan udlægges om dobbelt moral. Vi kan så glæde os over de mere end 95% som har været igennem vores jobmølle, har holdt sig fri af kriminalitet. Vi må erkende og vedstå, at vi har lidt nederlag i flere tilfælde. Flere af de nævnte bor i [Boligområde]. I hvor mange af tilfældene har de nævnte fået fortrinsret til en lejlighed i kvarteret? Udlejning af lejligheder følger lovgivningen. Lejerbo København bestemmer ikke hvem som tildeles lejligheder. Det gør lovgivningen og Københavns Kommune. Har deres ændrede beskæftigelsessituation haft indflydelse på deres mulighed for at få lejlighed i [Boligområde]? Nej. Der gives ikke fortrin for ansatte. ” Derudover skrev [Klager 1] den 9. marts 2018 følgende til TV 2: ”[…] Og så savner jeg dokumentation for det grundlag som berettiger TV 2 at benævne de nævnte som bandemedlemmer. Mig bekendt er det kun politiet som kan det - eller hvad? Har politiet oplyst TV 2 disse navne som bandemedlemmer? ” Den 15. marts 2018 skrev [Klager 1] endvidere følgende til TV 2: ”[Person A] fra TV 2 ringede til mig i dag og spurgte om vi ville stille op på mandag. Jeg forstår at vinklen er hvorfor vi ansætter en kriminel som nu er varetægtsfængslet for drabsforsøg. Jeg forstår også at du har talt med min chef i Lejerbo [Person B] og han har givet dig et citat som du må bruge. [Person B] har jeg også talt med og vi ønsker- som meddelt til [Person A] - for nærværende ikke at medvirke yderligere. Du har også de skriftlige svar fra mig som vi står ved, men det er alene [Person B] som vi ønsker citeret jf. jeres indbyrdes aftale. […] Du må gerne give besked når du kender termin for TV 2 lanceringen. ” Påklagede artikel TV 2 bragte den 19. marts 2018 artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” på hjemmesiden nyheder.tv2.dk med følgende underrubrik: ”Boligselskabet Lejerbo, hvor manden var ansat, vil ikke kommentere den konkrete sag. Beboere føler sig utrygge. ” Af artiklen fremgik følgende: ”Han fik løn af en boligforening for at hjælpe de unge mennesker i de belastede københavnske boligområder til en fremtid uden kriminalitet. Men sideløbende var han – ifølge politiets sigtelse – aktiv i en af de bander, som bekrigede hinanden i sidste års bandekrig i København, og i dag er han varetægtsfængslet og sigtet for drabsforsøg i et af de mange opgør. Sagen er omfattet af navneforbud, og det betyder, at TV 2 ikke må oplyse mandens navn, hans præcise stilling, eller hvilket boligområde han var ansat i. Kendt som aktivt medlem af bande Som en del af den boligsociale indsats på Nørrebro i København var manden ansat af boligselskabet Lejerbo, som hvert år får millioner af kroner i støtte fra Landsbyggefonden til at sikre tryghed og bedre forhold for de unge i udsatte boligområder. Lejerbo bekræfter, at en af deres socialarbejdere er sigtet, men boligforeningen vil ikke kommentere den konkrete sag. Man vil heller ikke fortælle, om den sigtede er blevet opsagt, efter at han er blevet varetægtsfængslet. - Vi vil ikke kommentere konkrete personalesager. Men generelt er det sådan, at møder man ikke op på arbejde, stoppes lønudbetalingen, og alt efter omstændighederne ophæves kontrakten, eller den sættes i bero, indtil domstolen har talt, skriver [Klager 1], tryghedschef i Lejerbo København, i et skriftligt svar til TV 2. Den sigtede er ifølge TV 2s kilder kendt som aktivt medlem af banden Brothas, som var en af parterne i bandekrigen, og har blandt andet optrådt i tøj med bandens logo på, mens han var ansat i Lejerbo. Han har desuden udtalt sig om banden til pressen og i den forbindelse afvist at svare på, om han fortsat var medlem af Brothas. Beboere føler sig utrygge I politiets sigtelse fremgår det, at manden er sigtet for drabsforsøg, der fandt sted, da han sammen med flere andre gerningsmænd under sidste sommers bandekrig opsøgte et spisested på Vesterbro i København ”på grund af dets tilknytning til LTF” (banden Loyal To Familia, red.). Her blev to unge mænd angrebet. En blev overdænget med slag og spark, mens den anden blev stukket med kniv mellem øjnene. Politiet vurderer i sigtelsen, at angrebet var en del af bandekrigen. Flere beboere i området, hvor den sigtede socialarbejder er ansat, har over for TV 2 fortalt, hvordan det skabte frygt og utryghed, at en mand, som beboerne kendte som medlem af en bande, optrådte som boligselskabets repræsentant. Ingen af dem har dog ønsket at optræde ved navns nævnelse af frygt for deres egen og deres familiers sikkerhed. Lejerbo har fyret bandemedlemmer Hos Lejerbo afviser [Klager 1], at han kendte til, at manden fortsat var aktiv i bandemiljøet. - Vi er ikke bekendt med, at nogle af vores medarbejdere er aktive i bandemiljøet. Man kan ikke være medlem af en (politidefineret, red.) bande og samtidig arbejde i Lejerbo København. Vi har måttet sige farvel til medarbejdere på den konto, skriver tryghedschefen, som ikke ønsker ikke at fortælle, hvilke kvalifikationer den ansatte har for at arbejde med de unge mennesker på Nørrebro. Stillingen, som manden var i, har ikke været slået op. […]” Klagen er modtaget i Pressenævnet den 29. marts 2018. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og Lejerbo Københavns synspunkter God presseskik Citering af [Klager 1] [Klager 1] og Lejerbo København har klaget over, at [Klager 1] blev citeret med navns nævnelse. De finder, at det havde været i orden kun at henvise til boligselskabets navn i forhold til de svar, [Klager 1] gav til TV 2. [Klager 1] havde imidlertid bedt TV 2 om, at det alene var den øverste chef i Lejerbo København, [Person B], som blev citeret med navns nævnelse. [Klager 1] har i den forbindelse anført, at journalisten kontaktede ham en fredag formiddag og spurgte, om han kunne svare på spørgsmålene inden for nogle få timer. Der var ingen aftale om, hvorledes svarene kunne anvendes journalistisk, blot at han ville besvare skriftligt, fordi sagen er følsom og derfor skal behandles præcist og korrekt. [Klager 1] har anført, at han også sendte svarene til sin chef [Person B] i Lejerbo København. Senere oplyste [Person B], at han efterfølgende også var blevet kontaktet af journalisten, som spurgte ind til pågældende ansættelse og den artikel i BT, som omtales, og hvor medarbejderen og [Person B] er de to anvendte kilder. Ifølge [Person B] havde han over for TV 2-journalisten gentaget boligselskabets politik og givet journalisten lov til at citere [Person B] for et citat. Eftersom [Klager 1]s chef havde talt med TV 2 om artiklen, gav han TV 2 besked om, at han, [Klager 1], ikke ville citeres, men at det alene var [Person B], som skulle citeres. Han har anført, at der er et hierarki i boligselskabet, og i dette tilfælde betød det, at når øverste chef beslutter, hvad boligselskabet skal citeres for, så trækker han sig. Havde journalisten ikke kontaktet hans chef for samme emne, havde han bedt om at se artiklen før offentliggørelse, dels for at kunne rette eventuelle faktuelle fejl, dels for en vurdering af om artiklen kunne bringe lokale personers (herunder undertegnedes) sikkerhed i fare (da likvideringer en realitet i miljøet de opererer i). [Klager 1] har i den forbindelse medsendt mail af 23. marts 2018 fra [Person B] til sig, hvor [Person B] kommenterer på, om han deler TV 2s opfattelse af TV 2s samtale med ham forud for artiklens offentliggørelsen. I mail af 23. marts 2018 skriver [Person B] blandt andet følgende: ”Nej slet ikke. Interviewet var om nøjagtig det samme og jeg gav lov til at citere mig for, ”at hvis nogen ikke holdt sig på dydens smalle sti, så blev de afskediget” – nogenlunde det som han citerer dig for. M.v.h. [Person B]” Dertil har [Klager 1] anført, at han udrykkeligt havde sagt og skrevet til journalisten, at han ikke kunne kommentere de konkrete sager. Til trods herfor fremgår det af artiklen, at Lejerbo København bekræfter, at vedkommende er sigtet (for drabsforsøg). Lejerbo København har i den relation anført at have kendskab til varetægtsfængslingen og sigtelsen, men er som oplyst til journalisten ikke bekendt med årsagen. Forelæggelse m.v. - Oplysning om offentliggørelsestidspunkt [Klager 1] og Lejerbo København har anført, at TV 2 undlod at give besked om tidspunktet for lancering af historien, til trods for [Klager 1]s anmodning herom den 15. marts 2018. - Beskyldninger mod Lejerbo København [Klager 1] og Lejerbo København har anført, at TV 2 kæder en medarbejder fra Lejerbo København sammen med banden Brothas, hvilket er uværdigt for Lejerbo København. Det er dertil krænkende for medarbejderen, der ikke har mulighed for at forsvare sig på grund af brev- og besøgskontrol. Det var ligeledes krænkende, at journalisten i mail af 9. marts 2018 spøgte med, om medarbejderens ledererfaring var hentet fra banden Brothas. Dertil knyttes nuværende medarbejdere hos Lejerbo København til bandemiljøet på et grundlag, som Lejerbo København ikke er bekendt med, trods [Klager 1]s anmodning om, at TV 2 dokumenterede sine påstande. [Klager 1]s anmodning af 9. marts 2018 blev imidlertid ikke besvaret af TV 2. Lejerbo København har i den anledning bedt Københavns Politi be- eller afkræfte TV 2s påstande, og i et af tilfældene er der klarer indicier for, at TV 2s påstand er grundløs. [Klager 1] har medsendt sin mail af 12. marts 2018 til Københavns Politi samt København Politis svar af 24. april 2018, hvoraf det afslutningsvist fremgår: ”[…] På den baggrund kan jeg oplyse, at Københavns Politi ikke kan be- eller afkræfte, hvorvidt de to medarbejdere hos Lejerbo, […], eventuelt måtte være medlem af en bande. Det kan ligeledes oplyses, at Københavns Politi ikke har videregivet oplysninger til TV 2 eller andre om, hvilke personer der har været eller fortsat er ansat hos Lejerbo København, eller om ansatte hos Lejerbo København måtte have bandetilhørsforhold. ” - Beboeres utryghed [Klager 1] og Lejerbo København har yderligere anført, at TV 2 bragte artiklen uden at spørge ind til, om Lejerbo Københavns beboere skulle være utrygge ved Lejerbo Københavns medarbejdere. De har i den anledning anført, at mange beboere er utrygge på grund af bandaktiviteter, men at der aldrig har været en eneste henvendelse om utryghed ved Lejerbo Københavns medarbejdere. 2.2 TV 2s synspunkter TV 2 har indledningsvis anført, at [Klager 1] ikke er klageberettiget i relation til den omtalte unavngivne medarbejder hos Lejerbo København. Citering af [Klager 1] TV 2 har anført, at det klart fremgår af den første telefonsamtale den 9. marts 2018 mellem TV 2s journalist og [Klager 1], hvad der skulle være temaet for artiklen, og hvilke spørgsmål [Klager 1] kunne besvare, og hvilke han ikke ønskede at besvare. Der var ikke tale om, at noget var til baggrund, tværtimod ville [Klager 1] gerne have, at interviewet foregik på skrift, så han havde mulighed for at svare omhyggeligt uden at kompromittere nogen privatpersoner. TV 2 har i den forbindelse henvist til udskrift af telefonsamtale mellem [Klager 1] og TV 2s journalist den 9. marts 2018. [Klager 1] har heller ikke stillet betingelser for, hvilke citater der må bringes. Hans eneste krav var, at han ikke ville kommentere på konkrete personalesager. [Klager 1] bad først den 15. marts 2018 - efter at artiklen var færdig - om ikke at blive citeret for sine udtalelser. Presseetisk kan dette sidestilles med den situation, at en interviewet person ønsker at tilbagekalde sine udtalelser. TV 2 har i den forbindelse henvist til, at et samtykke som udgangspunkt ikke kan trækkes tilbage, medmindre det har hjemmel i den aftale, som er indgået med mediet. Der foreligger heller ikke øvrige forhold så som, at den interviewede er blevet vildledt eller ikke har kunnet overskue konsekvenserne af sit samtykke, der kan begrunde, at [Klager 1] skulle have ret til efterfølgende at redigere i sine udtalelser. [Klager 1] eller Lejerbo København har ikke på noget tidspunkt henvist til, at TV 2 skulle tale med Lejerbo Københavns forretningsfører [Person B]. TV 2 har anført, at det er korrekt, at journalisten også lavede et interview med forretningsføreren fra Lejerbo København. Det var imidlertid i forbindelse med en sidehistorie, om at Landsbyggefonden allerede i efteråret skulle have holdt møder med Lejerbo København ([Person B]), om hvorvidt den nu varetægtsfængslede medarbejder kunne fortsætte sin ansættelse efter sine udtalelser til Berlingske. Her ville pågældende nemlig ikke benægte sit tilhørsforhold til ”Brothas”. Kontakten til [Person B] opstod således alene for at få hans kommentarer til disse møder. I forbindelse med interviewet gav [Person B] yderligere oplysninger, der alene var til baggrund. Denne sidehistorie til TV 2 News blev dog ikke til noget, da ingen fra Lejerbo København ønskede at stille op til dette. TV 2 har afvist, at der skulle være indgået en aftale om, at [Person B]s interview skulle erstatte interviewet med [Klager 1], eller at det skulle være [Person B], der skulle stå som afsender af citaterne fra [Klager 1]. Lejerbo København har, ifølge TV 2, flere gange bekræftet, at de var bekendt med, at den omtalte medarbejder var varetægtsfængslet (og som sådan selvsagt sigtet i en straffesag), hvilket blev loyalt gengivet i artiklen. Det blev ligeledes loyalt refereret, at Lejerbo København ikke ønskede at kommentere sagen, hverken så vidt angår det strafferetlige forhold som de personalemæssige forhold. Hvis det ikke havde kunnet bekræftes, at der var en forbindelse mellem Lejerbo København og den sigtede, ville det ikke have givet mening med en artikel, hvor Lejerbo København bliver spurgt ind til deres overvejelser om ansættelse af personer, der tidligere har været dømt i straffesager. På baggrund heraf skal TV 2 afvise, at [Klager 1] er citeret i strid med de presseetiske regler. Forelæggelse m.v. - Oplysning om offentliggørelsestidspunkt TV 2 har beklaget, at [Klager 1] ikke fik svar på mail af 15. marts 2018, hvori der blev spurgt til tidspunktet for lanceringen af historien. Som det fremgår af korrespondancen blev Lejerbo København kontaktet med henblik på deltagelse i TV 2 News mandag den 19. marts 2018, samme dag som TV 2 bragte den påklagede artikel. - Beskyldninger mod Lejerbo København TV 2 har anført, at det er helt almindelig journalistisk metode at fremlægge oplysninger i forbindelse med research. I denne situation har TV 2 fået oplysninger om, at Lejerbo København i flere tilfælde har ansat aktive kriminelle og bandemedlemmer i deres organisation. TV 2 gav [Klager 1] navnene på fem personer (ud over den i artiklen omtalte sigtede), som TV 2 har fået oplyst er medlemmer af en bande, for at Lejerbo København havde mulighed for at be- eller afkræfte deres tilknytning til Lejerbo København. TV 2 har hertil bemærket, at de to personer, som [Klager 1] har forhørt sig om hos Københavns Politi, i øvrigt slet ikke er omtalt i den påklagede artikel. TV 2 har dertil afvist, at den omtalte medarbejders lederevner kædes sammen med hans tilknytning til Brothas i artiklen. Der sigtes givetvis til, at TV 2 har spurgt til, hvilke kvalifikationer – ud over en kriminel løbebane – medarbejderen har for at varetage et job, som ifølge Lejerbo København blandt andet kræver kvalifikationer som leder. Dertil har TV 2 anført, at Lejerbo København har haft anledning til at forholde sig til, at en af deres medarbejdere har optrådt som aktivt bandemedlem. Lejerbo København er i den forbindelse citeret loyalt for, at Lejerbo København ikke er bekendt med, at nogen af deres ansatte er medlem af en bande. TV 2 har bemærket, at dette står i kontrast til, at flere kilder har udpeget den pågældende som bandemedlem, at den pågældende selv har afvist at svare på, om han er medlem af en bande, og at han på tidspunktet for artiklens offentliggørelse sad varetægtsfængslet for et drabsforsøg, som politiet betegner som en del af bandekonflikten. TV 2 har i den forbindelse medsendt kopi af artiklen ”Tidligere bandemedlem: Kun Brothas kan beskytte [Boligområde]” bragt den 17. august 2017 af Berlingske, hvori den omtalte medarbejder fra Lejerbo København blandt andet udtalte følgende: ”[…] Er du medlem af Brothas og en del af den verserende konflikt? »Jeg kan ikke rigtig udtale mig om det.« Er det ikke en hårfin balance, at du på den ene side er ansat til at skabe et godt miljø i [Boligområde], og at det så er dine gamle venner, der render rundt i en bandekrig. Hvordan ballancerer du det? » Det er normalt. Jeg kan jo ikke gøre noget ved det.« Er du selv en del af den konflikt, der er? » Det kan jeg ikke udtale mig om. Jeg bor i [Boligområde]. Jeg ved ikke, hvordan du vil tage det.« Hvordan påvirker konflikten dit arbejde som gadeplansarbejder? » Jeg ved ikke, om du har fulgt med de sidste par dage. Du er kun uskyldig, indtil du bliver ramt.« Ligger det i din jobbeskrivelse, at du skal være med til at stoppe bandekrigen? » Hvis Søren Pape ikke kan, skulle en fra [Boligområde] så kunne? En almindelig Lejerbo-medarbejder? Han får ti gange mere end mig i løn, og han ikke engang stoppe det.« […]” - Beboeres utryghed TV 2 har anført, at Lejerbo København er bekendt med, at mange beboere føler sig utrygge på grund bandeaktiviteter, hvilket [Klager 1] også har bekræftet i klagen. De beboere, som over for TV 2 har givet udtryk for, at de er utrygge ved at en af de personer, de kendte som medlem af en bande, optræder på Lejerbo Københavns vegne, har netop på grund af sammenfaldet mellem Lejerbo København og nuværende eller tidligere bandemedlemmer ikke ønsket at klage til Lejerbo København. Disse har ifølge deres egne oplysninger henvendt sig til Københavns Kommune i stedet. Dette har TV 2 endnu ikke kunnet få verificeret og har derfor ikke beskrevet dette nærmere i artiklen. At Lejerbo København måske ikke kendte til denne særlige utryghed ved deres medarbejdere, fremgår af de følgende afsnit i artiklen, hvor [Klager 1] er citeret for ikke at have kendskab til, at medarbejderen fortsat er aktiv i bandemiljøet. Han afviser i det hele taget, at nogen af Lejerbo Københavns ansatte skulle være aktive i bandemiljøet, hvorfor der ikke var grundlag for at spørge nærmere ind til dette forhold. Af hensyn til det nedlagte navneforbud har journalisten været tilbageholdende med at videregive oplysninger om den sigtede medarbejders bandemedlemskab. Samlet er det TV 2s vurdering, at der ikke er fremsat krænkende oplysninger, som klagerne ikke har haft mulighed for at kommentere på eller i øvrigt er i strid med de presseetiske regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Formelle forhold – klageberettigelse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager 1] har klaget på egne vegne og på vegne af boligselskabet Lejerbo København. Da både [Klager 1] og Lejerbo København er direkte nævnt i artiklen, betragtes begge som klageberettiget. Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke anser arbejdsgivere for generelt at have retlig interesse på vegne af deres ansatte. Pressenævnet behandler derfor ikke den del af klagen, der vedrører den omtalte medarbejder hos Lejerbo København. God presseskik Citering af [Klager 1] [Klager 1] og Lejerbo København har klaget over, at [Klager 1] blev citeret med navns nævnelse og har anført, at [Klager 1] havde bedt TV 2 om, at det alene var den øverste chef i Lejerbo København, [Person B] (forretningsføreren), som skulle citeres. Der er yderligere klaget over sætningen ”Lejerbo bekræfter, at en af deres socialarbejdere er sigtet” , idet [Klager 1] over for TV 2 havde afvist at kommentere den konkrete sag. Klagerne har understreget, at de ikke kender til årsagen til sigtelsen. TV 2 har afvist, at der skulle være indgået en aftale om, at [Person B]s interview skulle erstatte interviewet med [Klager 1], eller at det skulle være [Person B], der skulle stå som afsender af citaterne fra [Klager 1]. TV 2 har i den forbindelse anført, at interviewet med [Person B] vedrørte en sidehistorie, der ikke blev til noget, og at TV 2 på tidspunktet for [Klager 1]s mail af 15. marts 2018 havde færdiggjort artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Citater og meningstilkendegivelser må imidlertid ikke bringes i en form, så de forvansker det fremførte synspunkt. Af artiklen fremgik blandt andet følgende: ”Lejerbo bekræfter, at en af deres socialarbejdere er sigtet, men boligforeningen vil ikke kommentere den konkrete sag. Man vil heller ikke fortælle, om den sigtede er blevet opsagt, efter at han er blevet varetægtsfængslet. - Vi vil ikke kommentere konkrete personalesager. Men generelt er det sådan, at møder man ikke op på arbejde, stoppes lønudbetalingen, og alt efter omstændighederne ophæves kontrakten, eller den sættes i bero, indtil domstolen har talt, skriver [Klager 1], tryghedschef i Lejerbo København, i et skriftligt svar til TV 2. ” Og ”Hos Lejerbo afviser [Klager 1], at han kendte til, at manden fortsat var aktiv i bandemiljøet. - Vi er ikke bekendt med, at nogle af vores medarbejdere er aktive i bandemiljøet. Man kan ikke være medlem af en (politidefineret, red.) bande og samtidig arbejde i Lejerbo København. Vi har måttet sig farvel til medarbejdere på den konto, skriver tryghedschefen, som ikke ønsker at fortætte, hvilke kvalifikationer den ansatte har for at arbejde med de unge mennesker på Nørrebro. ” Klagerne og TV 2 er ikke enige om, hvorvidt der var indgået en aftale om, at det var Lejerbo Københavns øverste chef og forretningsfører [Person B], der skulle citeres frem for [Klager 1]. TV 2 har medsendt en afskrift af telefonsamtalen den 9. marts 2018 mellem [Klager 1] og TV 2s journalist, hvoraf det blandt andet fremgår: ” Journalisten: Ja, til banderne. Og jeg prøver at blive klog på, hvordan og hvorledes det hele hænger sammen omkring det. Det er affødt af, at jeg har siddet og kigget på [Medarbejder A], som sidder varetægtsfængslet nu og som i en længere periode har været ansat som… Hvad hedder sådan noget – ungekonsulent. Hvad er hans præcise stillingsbetegnelse? [Klager 1]: Ja. Det har skiftet lidt. Men det kan vi finde ud af, hvad hans præcise stillingsbetegnelse er. Er det kun [Medarbejder A], du har kig på? Og ” [Klager 1] : […] Og jeg vil egentlig gerne svare på det, men jeg vil gerne have, at du sender de spørgsmål, du har, på en mail. Og så svarer jeg på en mail, for så er jeg helt sikker på, at der er svaret helt præcist og at det ikke er sådan et eller andet, hvor det skal igennem en eller anden tolkning. For det er følsomt, og hvis du skal lave en eller anden udsendelse om det her, er der mange, som sidder og kigger på det her. De sidder også i fængsler og kigger på det, og det, der kommer fra os, det kan de genkende. Og at det, der kommer fra vores side, det er korrekt. Der har ikke været en eller anden misforståelse mellem dig og mig, eller du har tolket eller udlagt et eller andet. Eller speaket et eller andet, som jeg har sagt. At du kun viderebringer det som står på skrift. ” Af mailkorrespondance af 9. marts 2018 mellem [Klager 1] og TV 2 fremgår yderligere: ”En af de ansatte sidder pt varetægtsfængslet i en sag om drabsforsøg i bandekonflikten. Har det haft nogen konsekvenser for hans ansættelse? Specifikt: Ingen kommentar. Generelt: Møder man ikke op på arbejde stoppes løn udbetalingen og alt efter omstændighederne ophæves kontrakten eller den sættes i bero indtil domstolen har talt. ” I mailkorrespondancen fortsatte [Klager 1] med ikke at have kommentarer til flere konkrete spørgsmål vedrørende ”en medarbejder, som er varetægtsfængslet”. Derudover svarede han blandt andet således på det af TV 2 stillede spørgsmål: ”Manden er varetægtsfængslet for drabsforsøg på et LTF-medlem. Er det ikke en ret klar indikation? Jeg er ikke bekendt med årsagen, så drabsforsøg på l TF medlem er nyt for mig. Kan du dokumentere dette? Det er ikke foreneligt med ansættelse hos os at forsøge at dræbe andre. ” Endvidere skrev [Klager 1] den 15. marts 2018 blandt andet følgende til TV 2: ”Jeg forstår også, at du har talt med min chef i Lejerbo [Person B], og han har givet dig et citat, som du må bruge. […] Du har også de skriftlige svar fra mig, som vi står ved, men det er alene [Person B], som vi ønsker citeret jf. jeres indbyrdes aftale. ” Som sagen er oplyst for Pressenævnet lægges det til grund, at TV 2 ikke svarede på denne mail. Pressenævnet finder det herved ikke dokumenteret, at der var indgået en aftale mellem TV 2 og Lejerbo København eller [Klager 1] om, at det var Lejerbo Københavns forretningsfører [Person B], der skulle citeres frem for [Klager 1]. Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis TV 2 havde imødekommet Lejerbo Københavns ønske om at lade [Person B] citere ved navns nævnelse i stedet for [Klager 1]. De bragte citater er imidlertid i overensstemmelse med [Klager 1]s skriftlige bemærkninger, og da [Klager 1] hverken i telefonsamtalen eller i mailkorrespondancen den 9. marts 2018 frabad sig at blive citeret med navns nævnelse, udtaler Pressenævnet ikke kritik af TV 2 for at citere ham i artiklen. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere TV 2 for sætningen ”Lejerbo bekræfter, at en af deres socialarbejdere er sigtet” . Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1] både i telefonsamtalen og i mailkorrespondancen den 9. marts 2018 ved flere lejligheder indirekte bekræftede, at han kendte til, at en medarbejder på Lejerbo København var blevet sigtet. Forelæggelse m.v. [Klager 1] og Lejerbo København har klaget over, at TV 2 ikke oplyste tidspunktet for artiklens offentliggørelse i anledning af [Klager 1]s mail af 15. marts 2018. Der er yderligere klaget over, at TV 2, uden forinden at sende dokumentation til Lejerbo København, kæder nogle af Lejerbo Københavns medarbejdere sammen med bandemiljøet. Der er endelig klaget over, at TV 2 ikke forelagde oplysningerne om, at mange beboere skulle være utrygge ved Lejerbo Københavns medarbejdere. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkterne A. 1 og A. 3. - Oplysning om offentliggørelsestidspunkt I forhold til klagepunktet vedrørende TV 2s manglende svar på [Klager 1]s anmodning om at få oplyst tidspunktet for artiklens offentliggørelse, finder nævnet, at forholdet ikke er af en sådan karakter, at det giver anledning til kritik. Nævnet har i den anledning noteret sig, at TV 2 under sagens behandling i Pressenævnet har beklaget den manglende tilbagemelding. - Beskyldninger mod Lejerbo København Klagerne har klaget over, at TV 2, uden forinden at sende dokumentation til Lejerbo København, kædede nogle af Lejerbo Københavns medarbejdere sammen med bandemiljøet, hvilket er uværdigt for Lejerbo København. Klagerne har anført, at Københavns Politi hverken har villet be- eller afkræfte TV 2s påstande. I den påklagede artikel henviser TV 2 til anonyme kilder og til den omtalte medarbejders tidligere udtalelser til pressen, hvor medarbejderen ikke vil svare på, om han fortsat er medlem af Brothas. Dertil har TV 2 henvist til, at den omtalte medarbejder på tidspunktet for artiklens offentliggørelse sad varetægtsfængslet for drabsforsøg. Artiklen er blandt andet baseret på anonyme kilder. Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt. Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, en anonym kilde fremfører. Pressenævnet finder derudover, at sammenkædningen mellem bandemiljøet og en eller flere medarbejdere hos Lejerbo København kan være skadelig og krænkende for Lejerbo København. Oplysningerne skulle derfor forelægges for Lejerbo København inden offentliggørelsen med en rimelig svarfrist. På baggrund af sagens oplysninger lægges det til grund, at TV 2 forelagde oplysningerne om blandt andet den omtalte medarbejderes relationer til bandemiljøet både telefonisk og ved mail af 9. marts 2018 til [Klager 1], ligesom TV 2 også drøftede sagen med Lejerbo Københavns øverste chef [Person B] forud for artiklens offentliggørelse. Dertil fik TV 2 bekræftet formodningen under telefonsamtalen, hvor det blandt andet blev sagt: ” Journalisten: [Klager 1] – Jeg ringer selvfølgelig til dig – Som jeg også skrev i mailen – Fordi jeg sidder og kigger på nogle af de her gutter, som er eller har været ansat ude hos jer og som har eller har haft relationer til det lokale foreningsliv, skulle jeg til at kalde det. [Klager 1]: Ja, ja, bandemiljøet. På denne baggrund finder Pressenævnet, at Lejerbo København var gjort bekendt med artiklens oplysninger om, at den omtalte medarbejder kunne sammenkædes med bandemiljøet og fik fornøden mulighed for at udtale sig herom. TV 2 har ikke i artiklen fremhævet andre af Lejerbo Københavns medarbejderes relation til bandemiljøet, og nævnet finder, at det må betragtes som et almindeligt led i den journalistiske proces og en del af redaktørens redigeringsret, at TV 2 under researchen til artiklen spurgte ind til flere end blot den omtalte medarbejder, men undlod at medtage oplysninger herom i artiklen. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2. - Beboeres utryghed [Klager 1] og Lejerbo København har yderligere klaget over, at TV 2 ikke forelagde oplysningerne om, at mange beboere skulle være utrygge ved Lejerbo Københavns medarbejdere. Klagerne har i den anledning anført, at mange beboere er utrygge på grund af bandaktiviteter, men at der aldrig har været en eneste henvendelse om utryghed ved Lejerbo Københavns medarbejdere. Af den påklagede artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Flere beboere i området, hvor den sigtede socialarbejder er ansat, har over for TV 2 fortalt, hvordan det skabte frygt og utryghed, at en mand, som beboerne kendte som medlem af en bande, optrådte som boligselskabets repræsentant. Ingen af dem har dog ønsket at optræde ved navns nævnelse af frygt for deres egen og deres familiers sikkerhed. Lejerbo har fyret bandemedlemmer Hos Lejerbo afviser [Klager 1], at han kendte til, at manden fortsat var aktiv i bandemiljøet. - Vi er ikke bekendt med, at nogle af vores medarbejdere er aktive i bandemiljøet. Man kan ikke være medlem af en (politidefineret, red.) bande og samtidig arbejde i Lejerbo København. […]” Pressenævnet finder, at det havde været mest hensigtsmæssigt, hvis oplysningerne om beboernes utryghed var blevet forelagt for Lejerbo København inden artiklens offentliggørelse. Dog fremgår det klart i sammenhæng med oplysningerne om beboernes utryghed, at Lejerbo København ikke er bekendt med eller ikke vil acceptere, at Lejerbo Københavns medlemmer er aktive i bandemiljøet. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag til at udtale kritik. Afgjort den 23. oktober 2018

Versioner

1. 2018-10-25