Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9894@2018-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - er handicap - medhold

J.nr. 18-44102 En mand, der er døv og kommunikerer på tegnsprog, søgte en læreplads som VVS-lærling. Manden blev inviteret til at deltage i en ansættelsessamtale, som imidlertid blev aflyst med henvisning til, at det var for stor en udfordring at have ham ansat. Virksomheden besvarede ikke nævnets henvendelser. Virksomheden redegjorde således ikke for, om de undersøgte, om manden med rimelige tilpasninger i forhold til sine konkrete behov, ville kunne varetage en stilling som lærling i virksomheden, herunder om byrden ved at foretage tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger. Virksomheden havde derfor ikke forsøgt at løfte bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte manden, eller at manden uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling. Manden fik medhold i klagen, og han blev tilkendt en godtgørelse på 12.500 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse som lærling . Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse som lærling. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 12.500 kr. med procesrente fra den 3. juli 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager er døv og kommunikerer på tegnsprog. Den 3. maj 2018 ansøgte klager om en stilling som VVS-lærling i den indklagede virksomhed. I ansøgningen oplyste klager, at han er døv: ”Jeg skal for en god ordens skyld i min ansøgning oplyse, at jeg er døv. Men dette skal på ingen måder være en udfordring for min fremtidige arbejdsgiver. Måden, jeg kommunikerer med hørende på er via papir eller tegnsprogtolk samt det sprog, som vi nu engang får skabt via tegn og bevægelser. Grundet min manglende høresans søger jeg støttemuligheder, herunder Specialpædagogisk støtte (SPS), så jeg til enhver ti[d] kan have en tolk med mig og ikke mindst mentor, såfremt dette skulle være aktuelt. ” Klager blev inviteret til at deltage i en ansættelsessamtale den 9. maj 2018, hvor han ville medbringe en tegnsprogstolk. Den 8. maj 2018 skrev indklagede imidlertid til klager: ”Kære [klager] Efter møde med ledelsen/bestyrelsen er det besluttet et det nok er en for stor mundfuld/udfordring til vores lille virksomhed. På dette grundlag, må jeg beklageligt aflyse vores møde i morgen. Forsat god dag og jobsøgning. ” Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. juli 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap. Klager blev alene afvist på grund af sit hørehandicap. Samtidig foretog indklagede ikke en konkret vurdering af, om det ved relevante tilpasningsforanstaltninger var muligt at have klager ansat. Indklagede skal tilpligtes at betale en godtgørelse. Klager har behov for kompensation i form af tegnsprogstolk for at kunne kommunikere med omverdenen på lige vilkår med andre arbejdstagere. Han er således handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Indklagede aflyste ansættelsessamtalen udelukkende på grund af klagers hørehandicap. Der er intet, der tyder på, at indklagede iværksatte en undersøgelse af, hvilke tilpasningsmuligheder der var nødvendige for ansættelse af klager. Således blev klager direkte diskrimineret på grund af sit hørehandicap. Da klager er under uddannelse, har han ret til specialpædagogisk støtte i form af tegnsprogstolk og IT-hjælpemidler. Udgifter hertil bliver dækket af Styrelsen for undervisning og kvalitet. Der findes endvidere flere offentlige kompensationsordninger, som indklagede kunne være blevet informeret af jobcentret om. Klagers hørehandicap hindrer ham ikke i at udføre VVS-arbejde eller at stå i lære inden for VVS-branchen. Flere hørehandicappede lærlinge og faglærte udfører VVS-arbejde uden problemer. Klager har for nævnet fremlagt en artikel fra klagers faglige organisations fagblad om en døv medarbejder i VVS-branchen. Indklagede er trods gentagne opfordringer ikke fremkommet med bemærkninger. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Handicap Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis. Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i UfR2018. 830H og UfR2018. 853H. Klager skal godtgøre, at han har et handicap i forskelsbehandlings-lovens forstand. Klager er døv og kommunikerer på tegnsprog. Klagers døvhed forhindrer ham i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Klager har således et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager fik afslag på ansættelse som lærling hos indklagede med henvisning til, at det var for stor en udfordring at have klager ansat. Nævnet lægger til grund, at indklagede i den forbindelse henviste til klagers handicap. Klager har på den baggrund påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit hørehandicap. Nævnet lægger til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Arbejdsgiverens pligt til at foretage tilpasninger Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger. Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte. Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt. Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset rimelige tilpasningsforanstaltninger - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i stillingen. Indklagede indkaldte klager til samtale, men aflyste samtalen med henvisning til, at det var for stor en udfordring at have klager ansat. Indklagede har trods opfordret hertil ikke besvaret nævnets henvendelser. Indklagede har således ikke redegjort for, om de undersøgte, om klager med rimelige tilpasninger i forhold til sine konkrete behov - for eksempel ved ændring af arbejdsmønstre eller opgavefordeling - ville kunne varetage en stilling som lærling hos indklagede, herunder om byrden ved at foretage tilpasninger kunne lettes gennem offentlige foranstaltninger. På denne baggrund har indklagede ikke forsøgt at løfte bevisbyrden for, at det ville have været en uforholdsmæssig stor byrde at ansætte klager, eller at klager uanset tilpasninger ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner i den pågældende stilling. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 12.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis. Efter en samlet vurdering af sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse, og den mulige stillings karakter, har nævnet fastsat godtgørelsen som ovenfor bestemt. Indklagede skal herefter betale 12.500 kr. til klager med procesrente fra den 3. juli 2018, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2, om forbud mod forskelsbehandling - § 2 a, om tilpasning - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7 a, om delt bevisbyrde <18-44102>

Versioner

1. 2018-10-31