Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9898@2018-10-31/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - ansættelse - medhold

J.nr. 18-22390 Det var i strid med forskelsbehandlingsloven at fastsætte særlige ansættelsesvilkår for pensionister, der indebar, at pensionen ville blive modregnet i lønnen. Sådanne vilkår udgjorde direkte forskelsbehandling på grund af alder, da pension uløseligt er forbundet med alder. Manden, som havde klaget til Ligebehandlingsnævnet, havde søgt og fået tilbudt en stilling. Manden, der nærmede sig pensionsudbetalingsalderen, havde valgt at afslå tilbuddet om ansættelse på grund af de særlige vilkår. Manden fik medhold og blev tilkendt en godtgørelse på 40.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder ved indklagedes fastsættelse af klagers løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med, at klager blev tilbudt en stilling. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ved fastsættelsen af klagers løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med, at klager blev tilbudt en stilling, foretog et fradrag i lønnen svarende til hans udbetalte tjenestemandspension. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 40.000 kr. med procesrente fra den 12. marts 2018, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1957, søgte i maj/juni 2016 en ledig stilling ved indklagede. Klager var på daværende tidspunkt ansat i en uopsagt stilling som tjenestemand. Klager deltog i en efterfølgende ansættelsessamtale og blev i juni 2016 tilbudt stillingen ved indklagede. Som vilkår for ansættelsen oplyste indklagede, at klagers løn ville blive reduceret med et beløb svarende til klagers udbetalte tjenestemandspension. Af indklagedes retningslinjer om ansættelse af pensionerede tjenestemænd på individuel kontrakt af 6. juni 2016 fremgår blandt andet: ” Baggrund Finansministeriet har ved cirkulære nr. 9612 af 5. august 2014 ophævet det hidtil gældende cirkulære nr. 173 af 17. april 1998 om aflønning af pensionerede med virkning fra den 1. juli 2014. I cirkulæret fra 1998 var det forudsat, at beskæftigelse af pensionerede kun ville ske i begrænset omfang, og hvor kun særlige behov hos ansættelsesmyndigheden talte herfor. Denne begrænsning er bortfaldet. Det betyder, at [indklagede] ikke har hjemmel til at begrænse ansættelse af pensionerede []tjenestemænd i medfør af rundskrivelse af 13. februar 2013, hvorfor denne rundskrivelse hermed ophæves. … Individuelle løn· og ansættelsesvilkår Ansættelse af pensionerede tjenestemænd i en civil stilling skal ske på individuel kontrakt, idet de er undtaget fra de kollektive overenskomster. Løn- og ansættelsesvilkår skal således fastsættes i den individuelle ansættelsesaftale, som indgås mellem [indklagede] og den pensionerede tjenestemand. Ved aftaleindgåelsen af de individuelle løn- og ansættelsesvilkår skal en pensioneret tjenestemand som udgangspunkt oppebære en løn svarende til de øvrige civilt ansatte på arbejdsområdet. Det er imidlertid i [indklagede] besluttet, at den pågældendes tjenestemandspension skal fradrages i lønnen som civilt ansat. Dette fradrag skal ske i det første år efter pensioneringen som tjenestemand. En pensioneret tjenestemand har i forbindelse med indgåelsen af ansættelsesaftalen mulighed for at forhandle på egne vegne eller lade sig repræsentere eller bistå af andre. ” Af organisationsaftale for 2017 for overenskomstansatte ved indklagede fremgår blandt andet: ” § 4. Basisløn … Stk. 4. [X] Basislønnen udgør årligt (grundbeløb niveau marts 2012): Basisløn[] 241.739 Stk. 5. Den i stk. 1, 3 og 4 nævnte løn forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid. ” På baggrund af løn– og ansættelsesvilkårene afslog klager tilbuddet om ansættelse i den pågældende stilling. Ved rundskrivelse af 21. september 2016 ændrede indklagede sine retningslinjer om ansættelse af pensionerede tjenestemænd på individuel kontrakt. Af de ændrede retningslinjer fremgår blandt andet: ” Baggrund [Indklagede] udsendte den 6. juni 2016 nye retningslinjer om ansættelse af pensionerede tjenestemænd på individuel kontrakt. Ifølge disse retningslinjer blev pensionerede tjenestemænds tjenestemandspension fradraget i lønnen som civilt ansat i det første år efter pensioneringen som tjenestemand. Bestemmelsen om modregning havde til formål at undgå, at []tjenestemænd lader sig pensionere for i stedet at blive ansat i civile stillinger, hvorved de modtager dobbeltbetaling fra det offentlige. [Indklagede] ønskede således at tage skyldige økonomiske hensyn til anvendelsen af de offentlige midler. Bestemmelsen om modregning havde ligeledes til formål at undgå udhulning af []styrken og i stedet fastholde de []faglige ressourcer. [Indklagede] har modtaget en række henvendelser om, hvorvidt modregningsbestemmelsen er i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven. På baggrund heraf har [indklagede] anmodet [advokat] om at vurdere dette spørgsmål. Det er [advokatens] vurdering, at formålene bag modregningsbestemmelsen er saglige og dermed kan danne grundlag for forskelsbehandling på grund af alder. Der stilles dog strenge krav for at retfærdiggøre forskelsbehandling, og det er samlet set [advokatens] vurdering, at retningslinjerne ikke er proportionale, dvs. at modregningen ikke er egnet til at varetage de nævnte formål og går videre end nødvendigt for at varetage disse. [Indklagede] har på baggrund heraf besluttet at ændre retningslinjerne af 6. juni 2016, således at pensionerede tjenestemænd ikke skal have fradraget deres tjenestemandspension i lønnen som civilt ansat. Ændringen af retningslinjerne medfører, at modregningsbestemmelsen i retningslinjerne af 6. juni 2016 ikke får virkning for fremtidige ansættelsesforhold og ej heller for ansættelsesaftaler indgået i perioden efter 6. juni 2016 og frem til nærværende ændring af retningslinjerne. … Individuelle løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse af pensionerede tjenestemænd i en civil stilling skal ske på individuel kontrakt, idet de er undtaget fra de kollektive overenskomster. Løn- og ansættelsesvilkår skal således fastsættes i den individuelle ansættelsesaftale, som indgås mellem [indklagede] og den pensionerede tjenestemand. Ved indgåelse af aftale om de individuelle løn- og ansættelsesvilkår skal en pensioneret tjenestemand som udgangspunkt oppebære løn og pension svarende til de øvrige civilt ansatte på arbejdsområdet. En pensioneret tjenestemand har i forbindelse med indgåelsen af ansættelsesaftalen mulighed for at forhandle på egne vegne eller lade sig repræsentere eller bistå af andre. ” Ved e-mail af 25. oktober 2016 kontaktede indklagede klager med tilbud om ansættelse uden fradrag for tjenestemandspension. Af e-mailen fremgår blandt andet: ”I maj/juni måned 2016 ansøgte du en stilling som [X] ved [indklagedes afdeling A]. Du deltog i en ansættelsessamtale, og blev ultimo juni måned 2016 tilbudt en stilling i [indklagedes afdeling A] som [X]. På baggrund af skrivelse fra [indklagede] blev du oplyst om, at det var besluttet at pensionerede [tjenestemænd], der overgik til [stilling X] ville blive modregnet lønnen som [X] i deres pension. Bestemmelsen om modregning havde til formål at undgå, at [tjenestemænd] ville lade sig pensionere, for i stedet at blive ansat i civile stillinger, hvorved de ville modtage dobbeltbetaling fra det offentlige. [Indklagede] ønskede således at tage skyldige økonomiske hensyn til anvendelsen af de offentlige midler. Bestemmelsen om modregning havde ligeledes til formål, at undgå udhulning af [medarbejderstyrken] og i stedet fastholde de []faglige ressourcer. Du takkede på den baggrund nej til tilbud om en [X] stilling. [Indklagede] har på baggrund af en række henvendelser om, hvorvidt modregningsbestemmelsen er i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven valgt, at anmode [advokat] om, at vurdere dette spørgsmål. [Indklagede] har nu meddelt, at det er [advokatens] vurdering, at disse formål er saglige, og dermed kan danne grundlag for forskelsbehandling på grund af alder. Der stilles dog strenge krav for at retfærdiggøre forskelsbehandling, og det er samlet set [advokatens] vurdering, at retningslinjerne ikke er proportionelle, dvs. at modregningen ikke er egnet til at varetage de nævnte formål og går videre end nødvendigt for at varetage disse. [Indklagede] har på baggrund af ovenstående besluttet at ændre retningslinjerne af 6. juni 2016, således at der ikke skal ske fradrag for tjenestemandspension i lønnen som civilt ansat. Ændringen af retningslinjerne medfører, at modregningsbestemmelsen i retningslinjerne af 6. juni 2016 ikke får virkning for fremtidige ansættelsesforhold og ej heller for ansættelsesaftaler indgået i perioden efter 6. juni 2016 og frem til nærværende ændring af retningslinjerne. Det er [indklagedes] vurdering, at []tjenestemænd, der har søgt og deltaget i ansættelsessamtaler og efterfølgende blev tilbudt ansættelses som [X], men takkede nej, grundet den nye bestemmelse om modregning, på ny skal tilbydes en stilling som [X] i [indklagede]. Tilbuddet om ansættelse som [X] kan for [indklagedes afdeling A’s] involverede []tjenestemænd ikke alene ske i [indklagedes afdeling A], da stillingerne er besat til anden side. Enkelte ansøgere vil derfor blive tilbudt stillinger i andre [afdelinger]. [Indklagedes afdeling A] har ikke mulighed for at tilbyde dig en stilling i [afdelingen], men kan genfremsætte tilbuddet om ansættelse som [X] i en stilling i [afdeling B]. Der gøres opmærksom på, at der ikke vil blive ydet kompensation i forhold til hverken merudgifter eller mertransporttid, såfremt der takkes ja til stillingen i [by B]. ” Klager afslog tilbuddet om ansættelse den 3. november 2016. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. marts 2018. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med de af indklagede fastsatte løn– og ansættelsesvilkår, og at klager derfor er berettiget til en godtgørelse. Til indklagedes påstand om, at klager har udvist retsfortabende passivitet, bemærkes det, at kravet om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven er underlagt 5-årig forældelse. Problemstillingen er desuden ganske kompleks, og indklagede er ikke blevet bragt i en forventning om, at klager ikke ville gøre sit krav gældende. Derimod er indklagede blevet mødt med klager i andre sager og måtte derfor være bevidst om, at der kunne komme yderligere sager. Det fremgår af indklagedes retningslinjer, at pensionerede tjenestemænd ville modtage en løn med fradrag af udbetalt tjenestemandspension. Det var alene lønvilkårene, der medførte, at ansættelsesforholdet ikke blev etableret. Da det i al væsentlighed kun er personer over en vis alder, der kan modtage pensionen, er lønfastsættelsen betinget af klagers alder, hvilket er omfattet af forbuddet mod indirekte forskelsbehandling, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3. Indklagedes praksis om differenceløn medførte, at kvalificerede ansøgere i realiteten blev afskåret fra at få stillingen, idet den tilbudte løn var urimeligt lav. Der var tale om en praksis, som generelt var egnet til at udelukke personer i en bestemt alderskategori fra at opnå beskæftigelse i bestemte stillinger, og som konkret virkede som sådan. Der er ikke særskilt hjemmel til at aflønne pensionerede tjenestemænd med en lavere løn end andre. Klager har fremlagt organisationsaftale for 2017 for overenskomstansatte ved indklagede, som blandt andet omfatter medarbejdere i den tilbudte stilling. Af aftalen fremgår en basisløn på kr. 241.739. Klager fratrådte sin tjenestemandsstilling den 1. april 2017, hvor han fyldte 60 år. På tidspunktet for fratræden havde han optjent 35 pensionsår på skalatrin 42. Klagers udbetalte tjenestemandspension fra 1. april 2017 udgjorde 219.832,10 kr. årligt. Såfremt klager havde takket ja til stillingen med aflønning efter differencelønsprincippet, ville hans løn som udgangspunkt være 241.739 kr. årligt for ansættelse i fuldtidsstilling. Herfra skulle som følge af differencelønsprincippet fratrækkes værdien af tjenestemandspension på 219.832,10 kr. Herefter ville den årlige løn udgøre i størrelsesordenen 21.906,90 kr., hvilket svarer til en løn på 1.825,57 kr. for en måneds fuldtidsarbejde. En så lav løn er uhørt på det danske arbejdsmarked. Den pågældende praksis var ikke objektivt begrundet i et lovligt og sagligt formål og er desuden ikke hensigtsmæssig eller nødvendig, jf. forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3, sidste led. Ved fastsættelse af godtgørelsen bør Ligebehandlingsnævnet tage hensyn til, at klager havde fået tilbudt den pågældende stilling og først afviste tilbuddet om ansættelse, da den reelle aflønning blev kendt. Ligebehandlingsnævnet må derfor lægge til grund, at der ville være blevet etableret et ansættelsesforhold, såfremt indklagede havde tilbudt klager samme løn som andre, der ikke modtog tjenestemandspension. Der henvises endvidere til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 24. februar 2016 (sag nr. 2015-6810-05858), hvor nævnet tilkendte den pågældende en godtgørelse på 125.000 kr. Det forhold, at klager efterfølgende blev tilbudt en stilling i [by B], bør i den forbindelse ikke tillægges betydning, idet der var tale om en anden stilling langt fra klagers hjemadresse, som han ikke af egen drift ville have søgt. Den skete forskelsbehandling kan ikke omgøres ved senere at tilbyde en stilling langt fra klagerens hjemegn, som han ikke har interesse i. Af samme årsag skal det heller ikke tillægges betydning ved udmåling af godtgørelse. Godtgørelsen bør på den baggrund fastsættes højt og ikke under den efter praksis udviklede godtgørelse på kr. 25.000 for ulovlig forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse. Indklagede gør gældende, at klager har udvist retsfortabende passivitet. Indklagede afviser i øvrigt at have handlet i strid med forskelsbehandlingsloven. Klager fik tilbudt stillingen ultimo juni 2016 og trak sin ansøgning tilbage kort herefter på grund af modregningsbestemmelsen. Han blev herefter den 25. oktober 2016 tilbudt en anden stilling, som han afslog den 3. november 2016. Der gik således mere end halvandet år fra det tidspunkt, hvor klager i givet fald skulle være blevet forskelsbehandlet, og hvor han var fuldt bekendt med sagens faktum, og frem til at klagen blev indgivet Ligebehandlingsnævnet. Det synes ikke at være rimeligt, at et sådant krav kan fremsættes så lang tid efter, at en påstået forseelse har fundet sted. Indklagede er uforstående over for klagers oplysninger om, at indklagede er blevet mødt med klager i andre sager. Indklagede ved ikke, hvilke sager der refereres til. Indklagede er bekendt med Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. oktober 2017 (sag nr. 2017-6810-04371). Den nævnte sag vedrørte ikke stillingsbesættelserne i forbindelse med opgaveglidning i 2016 og således heller ikke de retningslinjer, der var gældende i henholdsvis sommeren 2016 og efteråret 2016, hvor klager fik tilbudt stillingerne. Det øgede behov for ressourcer medførte, at indklagede i perioden 2016-2019 blev pålagt at foretage opgaveglidning, således at opgaver ved indklagede, som ikke krævede klagers uddannelse, i videre omfang skulle håndteres af andre medarbejdergrupper, så flere med klagers uddannelse kunne frigøres til de opgaver, som de var uddannede til. I løbet af foråret/sommeren 2016 blev der som følge af opgaveglidningen opslået en del civile stillinger. Hvis klager havde takket ja til stillingen, ville han imidlertid som følge af de ændrede retningslinjer af 21. september 2016 have fået efterbetalt det modregnede beløb, hvorved han ville have fået samme løn som andre ansatte i den pågældende stilling. Der ville dermed reelt ikke have været nogen forskel i aflønningen. Indklagede ændrede efterfølgende retningslinjerne om ansættelse af pensionerede tjenestemænd og vurderede samtidig, at tilbuddene om ansættelse skulle genfremsættes over for de tjenestemænd, der havde takket nej til stillinger på grund af modregningen. Det viste sig, at der i [afdeling A] var fire tjenestemænd (herunder klager), som havde takket nej til den tilbudte stilling på grund af modregningen. [Afdeling A] havde imidlertid alene to stillinger at tilbyde til de pågældende. To tjenestemænd fik herefter tilbudt de pågældende stillinger, mens det ikke var muligt at tilbyde stillinger i [afdeling A] til de resterende to tjenestemænd. Disse fik derfor tilbudt ledige stillinger i [afdeling B] og havde naturligvis efterfølgende mulighed for at søge, når der igen kom ledige stillinger i [afdeling A]. Klager stod desuden ikke uden job som følge af, at han ikke fik stillingen. Klager var efter sine afslag på de tilbudte stillinger fortsat beskæftiget som tjenestemand. Efter retningslinjerne fra 6. juni 2016 foretages alene modregning af tjenestemandspensionen i det første år efter pensionering. Pensionerede tjenestemænd, som allerede ved ansættelsen i en civil stilling havde været pensioneret i over et år, ville således ikke få modregnet deres tjenestemandspension. Disse allerede pensionerede tjenestemænd må generelt set antages at være ældre end tjenestemænd i tjeneste. Dette viser således, at alder ikke har haft betydning, og at det ikke har været hensigten at stille ældre medarbejdere ringere. Hensigten har alene været at tage økonomiske hensyn til anvendelsen af de offentlige midler og at undgå udhulning af medarbejderstyrken og i stedet fastholde de faglige ressourcer. Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte nå frem til, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af alder ved ansøgning til stillingen, er det almindelige godtgørelsesniveau ved forskelsbehandling i ansættelsessager 25.000 kr. En eventuel godtgørelse i denne sag synes maksimalt at skulle ligge på dette niveau. Klager har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 24. februar 2016 (sag nr. 2015-6810-05858), hvor der blev tilkendt en godtgørelse på 125.000 kr. Den pågældende sag ses dog ikke at kunne sammenlignes med denne sag, idet der i sagen var tale om en allerede ansat medarbejder, der blev afskediget. Konsekvenserne for den berørte person synes derfor at være langt mere alvorlige, end tilfældet er i nærværende sag. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis på grund af alder vil stille personer ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indklagede har gjort gældende, at klager har udvist retsfortabende passivitet. Efter det oplyste søgte klager den pågældende stilling i maj/juni 2016. Han fik tilbudt stillingen sidst i juni, men afslog den. Efterfølgende ophævede indklagede modregningsbestemmelsen i løn- og ansættelsesvilkårene og tilbød i oktober 2016 klager en ny stilling i en anden by, som klager afslog i november 2016. Ligebehandlingsnævnet modtog klagen i marts 2018. Efter det oplyste om forløbet er det nævnets vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klagers eventuelle krav på godtgørelse som følge af forskelsbehandling på grund af alder er bortfaldet. Indklagedes påstand om, at klager har udvist retsfortabende passivitet, tages derfor ikke til følge. Indklagedes løn- og ansættelsesvilkår for de ledige civile stillinger indebar, at klagers tjenestemandspension i det første år efter pensionsudbetalingsalderen skulle fradrages i lønnen som civilt ansat. Klager søgte og blev tilbudt stillingen hos indklagede. Klager afslog tilbuddet om ansættelse på grund af indklagedes løn– og ansættelsesvilkår. Pension er direkte og uadskilleligt forbundet med klagers alder, og der er derfor ikke tale om et neutralt eller tilsyneladende neutralt kriterium i ligebehandlingslovens forstand. Klager har derfor påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte forskelsbehandling på grund af alder. Efter oplysningerne i sagen er det nævnets vurdering, at indklagede ikke har godtgjort, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 40.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Ligebehandlingsnævnet har herunder lagt vægt på, at klager fik tilbudt stillingen, men afslog denne som følge af de markant ringere lønvilkår, samt på forskelsbehandlingens betydning for klagers beskæftigelsesmuligheder. Indklagede skal herefter betale 40.000 kr. til klager med procesrente fra den 12. marts 2018, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7a om delt bevisbyrde <18-22390>

Versioner

1. 2018-10-31