Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0188

GældendeVersion 2018-11-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2018/9926@2018-11-09/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0188

En person havde ikke retlig interesse En person klagede over artiklen ”Medier: USA’s vicejustitsminister træder tilbage,” da personen mener, at mediet bevidst forvrænger budskabet i artiklen. Pressenævnet afviser at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Medier: USA’s vicejustitsminister træder tilbage” , som blev bragt den 24. september 2018 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Den påklagede artikel omhandler flere amerikanske mediers spekulationer om, at den amerikanske vicejustitsminister Rod Rosenstein enten ville blive fyret eller afskediget af præsident Donald Trump. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført: ”[…] Rod Rosenstein vælger ifølge overskriften og fra andre mediekilder selv at træde tilbage. Det skriver EB da også selv i artiklens overskrift men nævner så med det samme nedenunder at han er blevet fyret af USAs præsident Donald J. Trump. Dette er, for mig, et klart eksempel på 'fake news' hvor man fordrejer og forvrænger budskabet i en nyhedsartikel for at påvirke befolkningen til at tro at noget er sket end det der i virkeligheden er sket. Det sker som led i en politisk propagandakampagne. Motivet er både at skabe flere 'hits' på Ekstrabladets hjemmeside men også at underminere vores vigtigste allieredes regering og præsident som led i en politisk motiveret disinformations og meningspåvirknings-kampagne, med det mål at afsætte den i USAs lovligt valgte præsident. Dette er i mine øjne en klar overtrædelse af god presseskik når budskabet i en artikel bevidst forvrænges til at betyde det modsatte end det faktiske og som skal anvendes til at angribe en allieret NATO-partner. […]” [Klager] har trods Pressenævnets anmodning herom ikke redegjort for sin retlige interesse i relation til klagen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : Klagen angår en artikel om den amerikanske vicejustitsminister på ekstrabladet.dk. [Klager] har ikke redegjort for sin retlige interesse i klagen. Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. På baggrund af sagens oplysninger kan Pressenævnet ikke lægge til grund, at [Klager] har en sådan direkte væsentlig og individuel retlig interesse, at han personligt kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen i forhold til [Klager]. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 5. november 2018

Versioner

  1. 2018-11-09