Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2019/10211@2019-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0340

DR får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere elitechef I en artiklen og et nyhedsindslag bragt i maj måned omtalte DR trænermetoderne på svømmelandsholdet, herunder offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, og at den tidligere elitechef i en årrække var advaret om trænermetoderne, men undlod at agere. Den omtalte tidligere elitechef klagede til Pressenævnet over, at der i nyhedsindslaget blev bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar til DR, samt at han ikke forud for offentliggørelsen fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne. Elitechefen klagede desuden over DRs afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, elitechefen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom elitechefens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen og nyhedsindslaget. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme elitechefens anmodning om genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Svømmere og landsholdsstab advarede elitechef adskillige gange: ’Det var bundråddent og uetisk’” og nyhedsindslaget ”Ny kritik af svømmeforbundet” , som blev bragt den 1. maj 2019 på henholdsvis DRs nyhedsside dr.dk/sporten og i TV Avisen, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at der i nyhedsindslaget blev bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar til DR. [Klager] har desuden klaget over, at han ikke forud for offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne, og at DR dermed ikke i særlig grad har efterprøvet kildernes skadelige udsagn. [Klager] har desuden klaget over, at DR har afvist at bringe et genmæle. 1 Sagsfremstilling Korrespondance forud for offentliggørelsen Forud for offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget var [Klager] i korrespondance med DR via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 25. april 2019 skrev DR til [Klager]: ”Kære [Klager], Som fortalt over telefonen i tirsdags bringer vi en historie, hvor en række personer fortæller om dit kendskab til metoderne på landsholdet i tiden, hvor du var elitechef i Dansk Svømmeunion. Kritikken handler om: -En tidligere landsholdssvømmer fortæller, at du på en træningslejr i Sydafrika i 2009 overværede, at [Landstræner A] kaldte to svømmere fede elefanter. -En tidligere fysioterapeut på landsholdet fortæller, at han i perioden 2007 til 2010 flere gange rapporterede til dig om offentlige vejninger og udskamning, når svømmere vejede for meget under [Landstræner B] og [Landstræner A]. Han fortæller, at metoderne alligevel fortsætter, og han har ikke indtryk af, at du forsøger at ændre metoderne. -En tidligere klubtræner fortæller, at han på en træningslejr i 2007 oplever, at [Landstræner B] mobber og udskammer svømmere. På en e-mail beretter han om metoderne til dig. Du fortæller ham, at det er det, der skal til, og at det er danske trænere, der er for blødsødne. -I 2011 gør en landsholdssvømmer dig opmærksom på, at nedladende kommentarer og offentlige vejninger finder sted på landsholdets træningslejre. På trods af jeres retningslinjer, der forbyder offentlige vejninger, fortæller du ham, at det er sådan det er på landsholdet, og at han i stedet må finde en anden måde at træne på. -En tidligere landsholdslæge fortæller, at hun flere gange gør dig opmærksom på, at landstrænerne [Landstræner B] og [Landstræner A] udøver psykisk terror og taler nedladende til svømmerne. Du fortæller hende, at det er sådan det er, og at hun ikke har noget kendskab til svømning. At det er den måde tingene bliver gjort på, og at unionen er villig til at acceptere metoderne. Du skal selvfølgelig have mulighed for at forholde dig til kritikpunkterne. Derfor vil vi høre, om du er interesseret i at stille op til et interview i morgen? Foruden ovenstående kritikpunkter vil vi også spørge til en udredning i 2012, hvor det slås fast, at en juniorlandsholdssvømmers bulimi har sit afsæt i oplevelserne på en træningslejr med juniorlandstræner [Juniorlandstræneren]. Udredningen beskriver, at hun gentagne gange bliver udstillet, og at hendes vægt og spisevaner bliver problematiseret. I en mailkorrespondance fremgår det, at du har kendskab til udredningen. Vi vil gerne spørge til, hvorvidt og i så fald hvordan du behandlede sagen over for [Juniorlandstræneren], og hvorvidt du orienterede [Direktøren] om sagen. Hvis du ikke ønsker at deltage, er du velkommen til at sende eventuelle skriftlige bemærkninger. Venlig hilsen [Journalist A] Journalist, DR Sporten” Senere samme dag skrev DR følgende til [Klager]: ”Kære [Klager], I min tidligere mail fremgik det, at en tidligere klubtræner fortæller om en træningslejr i 2007. Det var en fejl. Her menes i stedet en træningslejr i 2003 eller 2004. Jeg beklager fejlen. Venlig hilsen [Journalist A] Journalist, DR Sporten” Den 26. april 2019 skrev [Klager] således til DR: ”Kære [Journalist A], Hermed mine svar på dine spørgsmål. Overordnet så vil jeg opfordre dig til at være meget påpasselig med din brug af kildeudsagn, der handler om ting, der er foregået for mange år siden. Personligt er jeg ikke i stand til at huske alle detaljer, og det tror jeg, også gælder de fleste andre almindelige mennesker. Når en tidligere landsholdssvømmer husker, at jeg overværer en episode med [Landstræner A], så bør det få dig til at stille alvorlige spørgsmålstegn ved din kildes hukommelse. Sagen er, at jeg aldrig har været i Sydafrika – og altså heller ikke har været med på den omtalte træningslejr, som ganske rigtigt har fundet sted. Nedenfor finder du mine svar på dine spørgsmål. Jeg ser frem til, at DR’s dækning af dette problemfelt indenfor elitesporten begynder at kigge på løsninger og på de ret omfattende ordninger, der i dag findes i samspillet mellem Team Danmark og forbundene. Svar på dine spørgsmål Du skriver: ”En tidligere landsholdssvømmer fortæller, at du på en træningslejr i Sydafrika i 2009 overværede, at [Landstræner A] kaldte to svømmere fede elefanter. ” Mit svar: ”Som tidligere nævnt har jeg aldrig været i Sydafrika og har ikke deltaget på pågældende træningslejr. Jeg kender derfor intet til den hændelse, din kilde beskriver. Men uanset om det er sket eller ej, så er den slags sprogbrug helt uacceptabel – i alle sammenhænge. ” Du skriver: ”En tidligere fysioterapeut på landsholdet fortæller, at han i perioden 2007 til 2010 flere gange rapporterede til dig om offentlige vejninger og udskamning, når svømmere vejede for meget under [Landstræner B] og [Landstræner A]. Han fortæller, at metoderne alligevel fortsætter, og han har ikke indtryk af, at du forsøger at ændre metoderne. ” Mit svar: ”Jeg ville aldrig stiltiende eller uden handling acceptere sådanne metoder. At vi havde udfordringer med at få [Landstræner B] til at tilpasse sig vores kultur og måde at behandle svømmere på, er velkendt. Det samme gælder i en vis udstrækning [Landstræner A]. Det vedstår jeg. Men jeg er ikke vidende om, at fælles vejninger fortsatte i [Landstræner B]s ansættelsesperiode efter 2005 eller 2006, hvor vi vedtog de nye regler. Med [Landstræner A] blev vi i 2010 bekendte med, at fælles vejninger og forkert håndtering af svømmere foregik. Det er velkendt, at jeg offentligt, fx på TV 2, tog skarpt afstand fra de metoder. Det blev stoppet, og det fik i øvrigt personalemæssige konsekvenser for [Landstræner A]. ” Du skriver: ”En tidligere klubtræner fortæller, at han på en træningslejr i 2007 oplever, at [Landstræner B] mobber og udskammer svømmere. På en e-mail beretter han om metoderne til dig. Du fortæller ham, at det er det, der skal til, og at det er danske trænere, der er for blødsødne. ” Mit svar: ”Det er jeg sikker på, at jeg aldrig ville have sagt. Det ligger mig meget fjernt at ville acceptere sådanne metoder og værdier. ” Du skriver: ”I 2011 gør en landsholdssvømmer dig opmærksom på, at nedladende kommentarer og offentlige vejninger finder sted på landsholdets træningslejre. På trods af jeres retningslinjer, der forbyder offentlige vejninger, fortæller du ham, at det er sådan det er på landsholdet, og at han i stedet må finde en anden måde at træne på. ” Mit svar: ”Det er jeg sikker på, at jeg aldrig ville have sagt. Det ligger mig meget fjernt at ville acceptere sådanne metoder og værdier. Landsholdssvømmerne har siden 2002 haft valgte aktivrepræsentanter. Vi etablerede netop i 2002 et system, som skulle give svømmerne mulighed for at tale og ytre sig frit udenom ’autoriteterne’. Aktivrepræsentanterne sad med i arbejdsgruppen og i styregruppen. Arbejdsgruppen bestod af sportschefen, landstræneren, den assisterende landstræner, en Team Danmark-konsulent og aktivrepræsentanterne. Styregruppen bestod af sportschefen, landstræneren, Team Danmarks direktør, en Team Danmark-konsulent, Dansk Svømmeunions direktør, Dansk Svømmeunions formand samt aktivrepræsentanterne. ” Du skriver: ”En tidligere landsholdslæge fortæller, at hun flere gange gør dig opmærksom på, at landstrænerne [Landstræner B] og [Landstræner A] udøver psykisk terror og taler nedladende til svømmerne. Du fortæller hende, at det er sådan det er, og at hun ikke har noget kendskab til svømning. At det er den måde tingene bliver gjort på, og at unionen er villig til at acceptere metoderne. ” Mit svar: ”Det er jeg sikker på, at jeg aldrig har sagt. Det ligger mig meget fjernt at ville acceptere sådanne metoder og værdier. Jeg kender jo godt den pågældende læge, og jeg har meget svært ved at tro, at hun skal have udtalt det, du skriver. ” Du skriver: ”Foruden ovenstående kritikpunkter vil vi også spørge til en udredning i 2012, hvor det slås fast, at en juniorlandsholdssvømmers bulimi har sit afsæt i oplevelserne på en træningslejr med juniorlandstræner [Juniorlandstræneren]. Udredningen beskriver, at hun gentagne gange bliver udstillet, og at hendes vægt og spisevaner bliver problematiseret. I en mailkorrespondance fremgår det, at du har kendskab til udredningen. Vi vil gerne spørge til, hvorvidt og i så fald hvordan du behandlede sagen over for [Juniorlandstræneren], og hvorvidt du orienterede [Direktøren] om sagen. ” Mit svar: ”Jeg stoppede som elitechef i Dansk Svømmeunion efter OL i London i 2012. Jeg kan helt ærligt ikke huske alle detaljer fra min tid i svømmeunionen, og jeg har ikke mulighed for at faktatjekke, da min mailkonto i svømmeforbundet blev lukket for knap syv år siden. Men her er, hvad jeg kan huske om sagen med [Svømmer A]: Jeg husker, at [Svømmer A] fik behandling via Team Danmarks system for håndtering af spiseforstyrrelser. Jeg husker, at der i forbindelse med behandlingen var dialog, netværksmøder mm. mellem [Juniorlandstræneren], klubtræneren og [Svømmer A]s forældre i forbindelse med behandlingen. Som jeg husker det, blev [Juniorlandstræneren] ikke udpeget som hovedårsagen til [Svømmer A]s spiseforstyrrelse. ” Det var så mine svar. Jeg vil gerne gentage, at de hændelser, I beskriver i jeres journalistiske arbejde lige nu, ligger mange år tilbage. Jeg vil mene, at det for alle involverede parter betyder, at det er svært at huske begivenheder på detaljeniveau. Jeg vil derfor opfordre til – for sagen, og for alle involverede parters skyld – at I er meget forsigtige med at bruge påstande om hændelser, som I ikke er 100 % sikre på, er foregået. Når I skriver til mig, at en af jeres kilder husker, at jeg overværer en bestemt episode i Sydafrika for 10 år siden. Og jeg ved, at jeg aldrig har været i Sydafrika. Så gør det mig helt ærligt bekymret for, om I er grundige nok med jeres dokumentation. Med venlig hilsen [Klager]” Senere samme dag skrev DR følgende til [Klager]: ”Kære [Klager] Tak for din mail. Angående [Svømmer B] er hun fortsat af en overbevisning, at begivenhederne har fundet sted som beskrevet, men i erkendelse af at præcise tider og steder – som du skriver – kan huskes forskelligt, har vi udeladt det. Derudover er der yderligere et punkt, som er kommet frem, siden mailen i går som jeg også gerne vil forholde dig: Flere svømmere fastholder, at offentlige vejninger og en kultur præget af nedladende kommentarer om vægt fortsat fandt sted under [Landstræner A] efter din medvirken i LPS i 2010. Flere svømmere bekræfter, at du var vidende herom. Fastholder du, at det ikke er tilfældet? Hvis du ønsker det, vil jeg fortsat gerne interviewe dig om både ovenstående og kritikpunkterne i den tidligere mail. Alternativt kan du også komme med skriftlige kommentarer til ovenstående. Venlig hilsen [Journalist A] Journalist, DR Sporten” Den 28. april 2019 skrev [Klager] således til DR: ”Kære [Journalist A], Tak for dit svar. Jeg er glad for, at DR trods alt ikke vil bruge begivenheder, der ikke har fundet sted. Men jeg håber, du forstår, at det for mig er lidt ”spøjst”, at din kilde i hendes historiefortælling fortsat kan placere mig i et land, hvor jeg aldrig har sat mine ben. Jeg synes ikke, det er befordrende for kildens troværdighed. Du har stillet spørgsmål til [Landstræner A]s adfærd flere gange. Og jeg vil gerne gentage, at der i perioden, hvor [Landstræner A] var træner for det danske landshold, opstod episoder, der ikke var i overensstemmelse med dansk kultur og ej heller Danmarks Idrætsforbunds, Team Danmarks og Dansk Svømmeunions værdier og regler. Når jeg blev opmærksom på forkert adfærd, korrigerede jeg denne adfærd gennem samtaler med [Landstræner A]. Hvad de samtaler gik ud på, og alvoren af dem, vil jeg ikke uddybe yderligere end jeg gjorde i min forrige mail. [Landstræner A] døde for fem år siden og jeg har svært ved at se, hvad formålet skulle være med at uddybe yderligere. Jeg er bekendt med, at du også har kontaktet [Landstræner A]s søn for at høre, om han vil forsvare sin far. Jeg ved ikke meget om journalistiske principper, men der hvor jeg kommer fra, udviser man som udgangspunkt respekt for de døde og ikke mindst deres efterladte. I øvrigt har jeg været i kontakt med den landsholdslæge, du citerer i din mail til mig. Hun bekræfter over for mig, at hun har fortalt dig, at hun oplevede, at [Landstræner A] og [Landstræner B] indimellem havde humørsvingninger, uprovokerede udskældninger og raseriudbrud, som var virkelig ubehagelige for hende. Hun siger også, at hendes udtalelser af DR er blevet twistede i en langt mere negativ retning. Hun kan med andre ord ikke genkende de udlægninger, som du fremfører over mig i din første mail. Med venlig hilsen [Klager]” Den påklagede artikel DR bragte den 1. maj 2019 kl. 13:38 artiklen ”Svømmere og landsholdsstab advarede elitechef adskillige gange: ’Det var bundråddent og uetisk’” på DRs nyhedsside dr.dk/sporten. Artiklen har følgende underrubrik: ”Elitechefen i Dansk Svømmeunion blev over en årrække gjort opmærksom på, at offentlige vejninger og nedladende træneradfærd fandt sted på landsholdene. Han afviser flere af anklagerne. ” Af artiklen fremgår følgende: ”I DR Sportens dokumentar ”Svømmestjerner – Under Overfladen”, fortæller direktør i Dansk Svømmeunion [Direktøren], at hun ikke kendte til omfanget af den ydmygende træneradfærd og de offentlige vejninger, der i flere år var en fast del af samlingerne på svømmelandsholdet. Men meget tyder nu på, at en del af ledelsen vidste besked om de forhold, der for flere svømmere førte til depression, angst og spiseforstyrrelser. Adskillige gange blev [Klager], der var elitechef fra 2003 til 2012, gjort opmærksom på situationen. Der kom sågar advarsler fra landsholdsstaben. Fysioterapeut advarede gennem tre år [Fysioterapeuten], der var tilknyttet landsholdet fra 2007 til 2010 som fysioterapeut, står nu for første gang frem og fortæller om sine oplevelser. Han var med til træningslejre og konkurrencer, og han arbejdede sammen med både [Landstræner B] og [Landstræner A], der er to af de landstrænere, som nævnes i dokumentaren. [Fysioterapeuten] fortæller, at han i sin tid med landsholdet løbende rapporterede til den daværende elitechef, [Klager], om de kritisable forhold, han var vidne til. [Klager] svarede ifølge [Fysioterapeuten], at han ville tage en snak med trænerne, men alligevel skete der ingen ændringer. Ifølge [Fysioterapeuten] var der ellers rigeligt at ændre, da offentlige vejninger og grove overfusninger var en fast del af hverdagen, når landsholdet var på tur. - Det hele var bundråddent og uetisk, der blev ikke passet på de unge mennesker, og landstræneren var ligeglad med vores arbejde, siger [Fysioterapeuten]. Det var ikke kun det psykiske spil, som chokerede [Fysioterapeuten]. Som fysioterapeut var det svært for ham at være vidne til, hvordan svømmerne fysisk led overlast. Han husker, en af de kvindelige svømmere på en træningslejr kom op af vandet og havde tydelige vejrtrækningsproblemer, da hendes facetled, der forbinder ryghvirvlerne, havde låst sig fast. Det er en meget smertefuld tilstand, og [Fysioterapeuten] ville derfor have pigen op på sin behandlerbænk for at hjælpe hende. Det afviste landstræner [Landstræner A]. - [Landstræner A] sagde, at hun var et opmærksomhedshungrende og forkælet barn, der skulle svømme videre, og at hun bare skulle lære at svømme gennem smerten, siger [Fysioterapeuten] om episoden. Derefter sendte landstræneren hende over på en nærliggende svømmebane, hvor hun fik besked på at svømme baner alene. - Så lå hun derovre til offentlig udskamning. Og jeg kunne se, at når hun holdt pauser mellem banerne, så hang hun på kanten og græd. Men jeg fik at vide, at jeg ikke måtte gå derhen. Det var som fagperson langt over min grænse, siger [Fysioterapeuten]. Dette er blot ét af en række eksempler, som [Fysioterapeuten] efter eget udsagn har rapporteret til [Klager], men uden at det ændrede noget. Til sidst blev det for meget for [Fysioterapeuten], der stoppede sin tilknytning til landsholdet. [Fysioterapeuten] har ikke haft kontakt til landsholdet siden 2010. ’Blødsødent skandinavisk’ [Fysioterapeuten] var ikke den eneste i staben omkring svømmelandsholdet, der gjorde den sportslige ledelse opmærksom på, at de ting, som svømmerne blev udsat for, ikke var i orden. [Svømmetræneren] var svømmetræner i Aalborg Svømmeklub fra 2003 til 2007 og landstræner for den yngste landsholdsgruppe fra 2002 til 2006. Han var derfor med på flere træningslejre med landsholdet i den periode, hvor [Landstræner B] var landstræner. Han husker en landsholdskultur præget af ”mobning, nedgørelse, straf, nedladende kommentarer, stigmatisering og udskamning”, og ifølge [Svømmetræneren] gjorde han og en række forældre og trænere opmærksomme på det til unionens ledelse, herunder [Klager]. Det skete både skriftligt og mundtligt. [Svømmetræneren] skrev en mail til [Klager], hvor han berettede om metoderne, der blev benyttet. [Klager] svarede, at det var de danske trænere, der skulle stramme op, og at man ønskede et miljø, som ikke var ”blødsødent skandinavisk”, husker han. - Jeg er med på, at det kræver, at man er kompromisløs og nogle gange skal der pres på. Men det behøver jo ikke at være gennem straf, mobning og udskamning, siger [Svømmetræneren]. DR Sporten har forholdt [Klager] kritikken. Han ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail: - Det er jeg sikker på, at jeg aldrig ville have sagt. Det ligger mig fjernt at ville acceptere sådanne metoder og værdier. I 2007 meddelte [Svømmetræneren] unionen, at han ikke længere ønskede at deltage i landsholdsaktiviteter. - Jeg stoppede med at være på træningslejre sammen med landsholdet på grund af [Landstræner B], og fordi der ikke blev gjort noget, siger han. Tidligere elitechef afviser anklager I dokumentaren fortæller svømmerne ligesom [Fysioterapeuten] om en træningshverdag præget af nedladende kommentarer og offentlige vejninger. Tidligere elitechef [Klager] kan ikke genkende det billede, som bliver tegnet. I en mail til DR Sporten skriver han, at han ikke har kendt til, at der fandt offentlige vejninger sted under [Landstræner B] fra 2005 til 2008, hvor [Landstræner B] stoppede som landstræner. Han afviser også at have lukket øjnene for et usundt træningsmiljø eller at have sagt de ting, som han bliver beskyldt for. - Jeg ville aldrig stiltiende eller uden handling acceptere sådanne metoder. At vi havde udfordringer med at få [Landstræner B] til at tilpasse sig vores kultur og måde at behandle svømmere på, er velkendt. Det samme gælder i en vis udstrækning [Landstræner A]. Det vedstår jeg. Men jeg er ikke vidende om, at fælles vejninger fortsatte i [Landstræner B]s ansættelsesperiode efter 2005 eller 2006, hvor vi vedtog de nye regler, skriver [Klager]. I 2008 blev [Landstræner A] ny landstræner efter [Landstræner B], og to år senere blev [Klager] i TV2-programmet ”Lige på og Sport” konfronteret med, at der har været offentlige vejninger under [Landstræner A]. I programmet deltog svømmeren [Svømmer C], som fortalte om offentlige vejninger og om at blive skældt ud, hvis hun ikke kunne præstere den rette vægt. Det resulterede ifølge [Svømmer C] i, at hun udviklede spiseforstyrrelsen bulimi og begyndte at kaste op, når hun havde spist. [Klager] var i TV2-studiet for at stå på mål for kritikken på vegne af Dansk Svømmeunion. Den medvirken henviser han til i en mail til DR Sporten. - Med [Landstræner A] blev vi i 2010 bekendte med, at fælles vejninger og forkert håndtering af svømmere foregik. Det er velkendt, at jeg offentligt, for eksempel på TV2, tog skarpt afstand fra de metoder. Det blev stoppet, og det fik i øvrigt personalemæssige konsekvenser for [Landstræner A], siger [Klager]. De offentlige vejninger fortsatte Flere svømmere afviser imidlertid, at [Landstræner A]s metoder blev stoppet. En af dem er [Svømmer D], der flere gange var med på landsholdets træningslejre mellem 2011 og 2013. Han bekræfter, at det verbale misbrug og de offentlige vejninger fortsatte efter 2010. - Indslaget i LPS (Lige på og Sport, red.) gjorde ingen forskel. Der var offentlige vejninger hver eneste gang, jeg var med på træningslejr fra 2011 til 2013, siger [Svømmer D]. - Det er utrolig skuffende, at de i Dansk Svømmeunion ikke står ved, at de offentlige vejninger er foregået. Det kan ikke passe, at de siger det, når så mange svømmere har haft dårlige oplevelser med det, og de (Dansk Svømmeunion, red.) selv har overværet det. Det er ærgerligt, at man ikke står ved det. Hvis du snakker med alle svømmere, der har været på landsholdet i den tidsperiode, er de blevet offentligt vejet, siger [Svømmer D]. [Svømmer E] var tilknyttet flere danske svømmelandshold i perioden 2006 til 2017, og også han råbte efter eget udsagn vagt i gevær over for elitechef [Klager] – senest i 2011. For [Svømmer E] var miljøet så uacceptabelt, at han stoppede med at deltage i træningsture med landsholdet. I den anledning husker han et møde med elitechefen, hvor han fortalte om træner [Landstræner A]s kontroversielle adfærd. - Jeg fortalte, hvad der skete på de ture, og han sagde bare: ”Jamen sådan er det – så må du bare finde en anden måde at træne på”. Jeg fik lov til ikke at tage med på træningslejre, men der kom ikke nogen konsekvenser ud af noget som helst, siger han til DR Sporten. For [Svømmer F] er der ingen tvivl om, hvorvidt de offentlige vejninger fortsatte efter TV2-programmet blev sendt. - De offentlige vejninger fortsatte efter 2010. I al den tid vi havde [Landstræner A] som landstræner, var der offentlige vejninger, siger hun. [Svømmer F] fortæller også, at blandt andre [Klager] var vidende om, at de offentlige vejninger fortsatte. - Alle har vidst det. [Klager] har været til stede i svømmehallen både under [Landstræner B] og [Landstræner A]. Min mor og far har også mailet med [Klager] om det, siger [Svømmer F], der er den mest vindende danske svømmer gennem tiden. Ledelsesmæssig intervention i 2010 Men det er ikke kun på seniorlandsholdet under [Landstræner B] og [Landstræner A], at de offentlige vejninger og udskamning har fundet sted. I DR-dokumentaren fortæller den tidligere svømmer [Svømmer A], hvordan hun som 14-årig af den daværende ungdomslandstræner, [Juniorlandstræneren], blandt andet blev kaldte ”Fede-[Svømmer A]”, og at han tog fat i den unge piges mave foran de andre svømmere. Oplevelserne fandt blandt andet sted på en træningslejr i Frankrig i 2011. [Svømmer A] udviklede efterfølgende bulimi, og et år senere konkluderede en psykologudredning, at spiseforstyrrelsen havde sit afsæt i oplevelserne på træningslejren. DR er i besiddelse af mailkorrespondenser, der viser, at [Klager], var bekendt med udredningen, idet han var en aktiv del af korrespondancen. [Klager] har ikke ønsket at stille op til interview, men på email har DR Sporten spurgt [Klager], hvorvidt og i så fald hvordan han behandlede sagen over for [Juniorlandstræneren]. [Klager] skriver, at han ikke husker sagen i detaljer og ikke længere har adgang til gamle mails i Svømmeunionen, men at han ikke husker, at [Juniorlandstræneren] skulle være udpeget som hovedårsagen til [Svømmer A]s spiseforstyrrelse. - De hændelser, I beskriver i jeres journalistiske arbejde lige nu, ligger mange år tilbage. Jeg vil mene, at det for alle involverede parter betyder, at det er svært at huske begivenheder på detaljeniveau, skriver [Klager]. DR Sporten har i en e-mail spurgt [Klager] om han orienterede [Direktøren]. Det har han ikke svaret på. Forholdt kritikken har [Direktøren] i en mail til DR skrevet, at hun ikke før dokumentaren har kendt til udredningen eller [Juniorlandstræneren]s adfærd over for [Svømmer A], som også er bekræftet af ni andre juniorsvømmere. Desuden fortæller hun, at hun er ked af at høre [Svømmer E], [Fysioterapeuten] og [Svømmer D]s kritik, som hun ikke tidligere har kendt til. [Svømmetræneren]s kritik var hun bekendt med. Ifølge [Direktøren] havde Dansk Svømmeunion i 2010 en ”ledelsesmæssig intervention” med [Landstræner A]. - Jeg har kun fået at vide, at vores alvorlige samtaler med [Landstræner A] betød en ændring af den praksis, han indførte, da han tiltrådte i 2009. Hvis han har fortsat med at bryde Dansk Svømmeunions retningslinjer efter vores meget alvorlige snakke med ham i 2010, så gør det mig både vred og rigtig ked af det, skriver hun. [Direktøren] har været direktør i Dansk Svømmeunion de seneste 18 år. ” Efter offentliggørelsen af den påklagede artikel, men forud for offentliggørelsen af det påklagede nyhedsindslag, var [Klager] og DR yderligere i skriftlig korrespondance via SMS. Pressenævnet har modtaget kopi af korrespondancen. Den 1. maj 2019 kl. 15:48 skrev DR følgende: ”Hej [Klager], Med udgangspunkt i artiklen laver vi kl 18:30 et indslag til TV Avisen. Hvis du vil være med i et live-interview, må du endelig sige til. Venlig hilsen [Journalist A], DR Sporten” Hertil svarede [Klager]: ”Kære [Journalist A], det kan jeg ikke med så kort varsel. I øvrigt synes jeg, at I glemte at forholde mig de direkte og navngivne udsagn fra jeres kilder i eftermiddagens artikel. Er det ikke god skik? Mvh [Klager]” Det påklagede nyhedsindslag DR bragte den 1. maj 2019 kl. 18:30 nyhedsindslaget ”Ny kritik af svømmeforbundet” i TV Avisen. Af nyhedsindslaget fremgår følgende: ” Nyhedsværten : DR har i de seneste uger beskrevet, hvordan flere landsholdssvømmere har fået angst, depression og spiseforstyrrelser, efter de har været udsat for offentlige vejninger og nedladende kommentarer under træning. Hidtil har Dansk Svømmeunion nægtet at kende til omfanget af problemerne, men nu fortæller både svømmere og landsholdsstaben, at de flere gange advarede den daværende elitechef om de ekstreme metoder. Speak : Henvendelserne har været mange til den tidligere elitechef [Klager] om forholdene på svømmelandsholdet under landstrænerne [Landstræner A] og [Landstræner B]. [Fysioterapeuten] : De ting, som jeg har oplevet, og som jeg sidder og fortæller her, det er gået videre til [Klager] enten i mundtlig overførsel eller også via mail. [Svømmetræneren] : Efter en lang træningslejr i Miami på et tidspunkt, hvor jeg for første gang rigtig oplevede [Landstræner B] igennem længere tid, skrev jeg en mail både til formanden og til sportschefen og til direktøren og prøvede at beskrive nogen af de her ting. Speak : En af dem, der oplevede metoderne, var [Svømmer F] efter flere år med offentlige vejninger og nedladende kommentarer, brød hun mentalt og fysisk sammen. Hun endte med at forlade det nationale træningscenter efter råd fra sine forældre, noget den daværende elitechef var bekendt med. [Svømmer F] : Det første Dansk Svømmeunion gør, er jo at forklare min mor og far, at det ikke er [Landstræner B], der er noget galt med, men [Svømmer F] har brug for en psykolog, ikke. At jeg har brug for hjælp. Speak : Metoderne på seniorlandsholdet spredte sig også til juniorlandsholdet. Det oplevede den dengang 14-årige [Svømmer A], der allerede som juniorsvømmer blev udsat for offentlige vejninger og nedladende kommentarer. [Svømmer A] : Så tager han fat i min mave og siger ”du kan selv få lov at bestemme, hvis du taber dig, Fede-[Svømmer A]”. Speak : Efterfølgende udviklede [Svømmer A] bulimi, og et år senere konkluderede en udredning, at spiseforstyrrelsen havde sit afsæt i oplevelserne på juniorlandsholdet. En udredning, som [Klager] er blevet præsenteret for, men som han til DR skriver, at han ikke kan huske detaljerne omkring. Hos den tidligere svømmestab, der var med omkring seniorlandsholdets træningslejre, oplevede man, at de offentlige vejninger og nedladende kommentarer fortsatte på trods af henvendelser. [Svømmetræneren] : Svaret, man fik, var det her med, jamen det er den pris, vi må betale, hvis vi gerne ville være gode. [Fysioterapeuten] : Altså jeg oplevede ikke, at der var nogle ændringer. Man tillod den her retorik, man tillod, at det her, det var måden, vi taler på, og der er kun en, der bestemmer, og det var [Landstræner B] eller [Landstræner A]. Og det, og jeg fik også sådan lidt følelsen af, at jamen målet helliger midlet. Altså, vi er her for en ting, og det er at skaffe medaljer til Danmark, og der må der være nogen ting, vi så må bide i os. Nyhedsværten : [Klager] ønsker ikke at stille op til interview, men afviser, at han uden handling har accepteret metoderne på landsholdet. ” Korrespondance efter offentliggørelsen Efter offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget var [Klager] i korrespondance med DR via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 1. maj 2019 kl. 21:05 skrev [Klager] til DR: ”Danmarks Radio har i dag, den 1. maj, kl. 13.38 publiceret artiklen ”Svømmere og landsholdsstab advarede elitechef adskillige gange: ’Det var bundråddent og uetisk’” . Artiklen er udarbejdet af [Journalist A] og [Journalist B]. I artiklen retter fem navngivne kilder en meget konkret agtelsesforringende kritik af undertegnede, [Klager], der var ansat som elitechef under Dansk Svømmeunion i perioden 2002-2012. Kritikken fra artiklen blev her til aften gentaget i TV Avisen på DR1 kl. 18.30. Reglerne for god presseskik siger bl.a.: - Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. - Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. - Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. - Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn. Jeg besvarer 26. april en mail med skriftlige spørgsmål og jeg besvarer ligeledes en mail 28. april. Begge mails er sendt til [Journalist A]. Jeg præsenteres for konkrete spørgsmål baseret på anonyme kilder. Jeg har siden 28. april på intet tidspunkt fået forelagt de konkrete anklager og kilderne bag dem (hvis man ser bort fra [Svømmer F], hvis kritik jeg i flere omgange har kommenteret på, også i medierne). Jeg mener derfor, det er helt klart, at DR i denne sag ikke har levet op til reglerne for god presseskik, da DR ikke i særlig grad har efterprøvet de pågældende kilders skadelige udsagn – først og fremmest ved ikke at forelægge dem for undertegnede. Jeg skal derfor anmode om, at I snarest muligt bringer nedenstående genmæle. Genmæle Danmarks Radio bragte på dr.dk den 1. maj artiklen ”Svømmere og landsholdsstab advarede elitechef adskillige gange: ’Det var bundråddent og uetisk’” . I artiklen bragte DR skadelige udsagn fra fem navngivne kilder rettet mod Dansk Svømmeunions tidligere elitechef [Klager]. De samme skadelige udsagn blev bragt i TV-avisen den 1. maj kl. 18.30. Danmarks Radio har ikke fremlagt den konkrete kritik med navngivne kilder for [Klager], inden kritikken blev bragt på DR’s nyhedskanaler. Dermed har [Klager] ikke haft mulighed for at forholde sig til den konkrete kritik i DR’s omtale. Danmarks Radio har dermed ikke levet op til reglerne for god presseskik, og det beklager vi. Med venlig hilsen [Klager]” Den 8. maj 2019 kl. 09:23 skrev DR således til [Klager]: ”Hej [Klager] Som lovet er her svar på din henvendelse om genmæle. Først og fremmest er jeg ærgerlig over at høre, at du ikke mener at være blevet forelagt tilstrækkelig information. Nu er det en ret generel kritik, du frembringer, hvoraf jeg ikke kan læse, om der er noget, du i særlig grad anfægter. Vi er imidlertid af den opfattelse, at vi meget grundigt har beskrevet den kritik, som vores kilder frembragte – og at du er blevet givet adskillige muligheder for at svare på kritikken. I forbindelse med at dokumentaren ’Svømmestjerner under overfladen” blev sendt på DR1 kontaktede journalist [Journalist A] dig og spurgte, om du ønskede at stille op til et interview om indholdet af dokumentaren og din rolle som elitechef, hvilket du takkede nej til og henviste til direktøren i Dansk Svømmeunion. Da vi begyndte at arbejde på en artikel og tv-indslag om, at en række tidligere svømmere og personer tilknyttet landsholdet havde kritik af dit virke som elitechef, herunder at du skulle have været vidende om en række kritisable forhold, ringede [Journalist A] til dig igen for at forelægge. Da han ikke kunne få fat i dig på telefon, sendte han dig en mail med kritikpunkter, som optræder i artiklen og med tilbud om at stille op til et interview. Dette tilbud tog du ikke imod, men valgte at svare skriftligt. I en opfølgende mail, der inkluderede et kritikpunkt, som ikke havde været bragt i [Journalist A]s første mail, blev du igen forespurgt om at stille op til et interview. Frem for at imødekomme denne forespørgsel gav du os igen et skriftligt svar. Det citerede vi loyalt fra i artiklen. Endelig fik du i torsdags på sms for fjerde gang muligheden for at stille op til et interview med DR om dit virke som elitechef. Du har altså adskillige gange fået muligheden for at stille op til et interview, hvor du kunne få mulighed for at fremkomme med dine synspunkter. Undervejs i processen har vi grundigt forelagt dig indholdet af den kritik af dit virke som elitechef fra de kilder, som optræder i artiklen. Vi mener ikke, at det var nødvendigt at oplyse, hvilke konkrete svømmere, der udtaler kritikken, da det fremgår meget tydeligt af forelæggelsen, hvad den enkeltes kritik består i, og hvad deres grundlag for at udtale kritikken har været - Vi har uden at nævne navnene forklaret kildernes funktioner, eksempelvis har vi i vores mails til dig angivet en af dem som ”en tidligere landsholdsfysioterapeut” i en specifik periode, ”en landsholdssvømmer i 2011” osv. Selv om du jo ikke har ønsket at stille op til interview, mener vi derfor at vi enddog meget loyalt har gengivet dine synspunkter i artiklen. Med hensyn til oplysningernes rigtighed, så har vi udover forelæggelsen af oplysningerne – der i øvrigt afstedkom tilrettelser i artiklens indhold – naturligvis researchet grundigt på historien, og har undervejs talt med flere kilder, der understøtter de synspunkter, der fremgår af artiklen. På baggrund af ovenstående ser vi ikke noget grundlag for at bringe det genmæle, som du lægger op til. Hvis du ikke er tilfreds med dette svar, kan du klage til Pressenævnet. Vær dog opmærksom på, at det er en betingelse for at få din klage behandlet af Pressenævnet, at du har retlig interesse (altså typisk selv er omtalt eller medvirker). Din klage skal være modtaget i Pressenævnet senest 12 uger efter din modtagelse af DRs afgørelse. Du kan rette henvendelse til Pressenævnet på denne adresse: Pressenævnet Adelgade 11-13, 4. sal., 1304 København K eller på e-mail: sekr@pressenaevnet.dk . Under alle omstændigheder har du mulighed for at klage til Lytternes og Seernes Redaktør i DR. Dette gælder uanset om du har retlig interesse eller hvornår du klager. Du skal være opmærksom på, at en klage til Lytternes og Seernes Redaktør ikke afbryder 12-ugers forældelsesfristen til Pressenævnet. Du kan rette henvendelse til redaktøren på denne adresse: Lytternes og Seernes Redaktør [Navn], DR-Byen, 0999 København C. - eller på e-mail: lsrred@dr.dk . Med venlig hilsen [Sportschefen] Head of Sports DR” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. juni 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information [Klager] har anført, at DR i nyhedsindslaget har bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar om at stille op til interview. [Klager] har således oplyst, at han via SMS den 1. maj 2019 kl. 15:48 fra DR blev inviteret i nyhedsstudiet hos TV Avisen. [Klager] havde ikke mulighed for at deltage grundet sit arbejde, hvilket han meddelte via SMS til DR. Nyhedsværten udtalte i nyhedsindslaget, at [Klager] ikke ønsker at stille op til interview, hvilket ikke er i overensstemmelse med beskeden til DR. DR har i svaret til Pressenævnet anført, at nyhedsværtens formulering relaterer sig til det forløb, der har været via mail og telefonisk, hvor [Klager] har afslået at medvirke i et interview. [Klager] har ikke bestridt dette forhold, men han har bestridt, at DRs seere kan se den sammenhæng, når nyhedsværten efter det agtelsesforringende nyhedsindslag udtalte, at [Klager] ikke ønskede at stille op til interview. Nyhedsværtens udsagn stiller således [Klager] i et unødvendigt negativt lys. Forelæggelse og kildekritik [Klager] har anført, at han ikke forud for offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne, og at DR dermed ikke i særlig grad har efterprøvet kildernes skadelige udsagn. [Klager] har oplyst, at han i forløbet op til offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget har besvaret mails fra DR, som præsenterede [Klager] for anonyme udsagn og kilder med betegnelser som for eksempel ”en tidligere landsholdsfysioterapeut” og ”tidligere landsholdssvømmere”. [Klager] har endvidere oplyst, at der undervejs i hans ansættelsesperiode som elitechef i Dansk Svømmeunion fra 2002 til 2012 har været mere end 500 landsholdssvømmere igennem landsholdene. Herudover har der i samme periode været tilknyttet mange landsholdsfysioterapeuter og massører – nogle i længere perioder og andre kun meget kortvarigt. Det er således vigtigt for [Klager] at kende til kildernes identitet. [Klager] besvarede den 26. og 28. april 2019 mails med skriftlige spørgsmål fra DR, og han har siden den 28. april 2019 på intet tidspunkt fået forelagt de konkrete anklager og kilderne bag dem, bortset fra [Svømmer F], hvis kritik han i flere omgange har kommenteret på. [Klager] har dermed ikke haft mulighed for at vurdere og selv efterprøve kildernes troværdighed og udsagn, deres historik med landsholdene, landstrænerne og med ham selv. [Klager] er siden klagen til Pressenævnet blevet bekendt med, at Dansk Svømmeunions direktør, [Direktøren], den 30. april 2019 modtog stort set de samme spørgsmål fra DR, hvor [Direktøren]s spørgsmål var med angivelse af navngivne kilder, herunder landsholdsfysioterapeut [Fysioterapeuten], træner [Svømmetræneren] og svømmer [Svømmer D]. Genmæle [Klager] har anført, at DR har afvist at bringe hans genmæletekst. Af teksten fremgår følgende: ”Danmarks Radio bragte på dr.dk den 1. maj artiklen ”Svømmere og landsholdsstab advarede elitechef adskillige gange: ’Det var bundråddent og uetisk’” . I artiklen bragte DR skadelige udsagn fra fem navngivne kilder rettet mod Dansk Svømmeunions tidligere elitechef [Klager]. De samme skadelige udsagn blev bragt i TV-avisen den 1. maj kl. 18.30. Danmarks Radio har ikke fremlagt den konkrete kritik med navngivne kilder for [Klager], inden kritikken blev bragt på DR’s nyhedskanaler. Dermed har [Klager] ikke haft mulighed for at forholde sig til den konkrete kritik i DR’s omtale. Danmarks Radio har dermed ikke levet op til reglerne for god presseskik, og det beklager vi. ” 2.2 DRs synspunkter DR har indledningsvis oplyst, at det er DRs opfattelse, at artiklen og nyhedsindslaget har væsentlig offentlig interesse. Artiklen og nyhedsindslaget er udarbejdet på baggrund af DRs dokumentar ”Svømmestjerner under overfladen” , som blev bragt den 22. april 2019 på DR1. Dokumentaren handlede om forholdene i dansk svømning i perioden fra 2003 til 2013, herunder hvordan en række svømmere har været ramt af psykiske problemer og spiseforstyrrelser, efter at være blevet udsat for offentlige vejninger og nedladende træneradfærd. I dokumentaren kom det frem, hvordan de offentlige vejninger fortsatte efter 2005, selvom Team Danmark i samarbejde med Dansk Svømmeunion afskaffede dem. Artiklen og nyhedsindslaget blev bragt som led i offentliggørelsen af en række øvrige artikler og indslag om samme historie. Dokumentaren, artiklen og nyhedsindslaget er samlet set baseret på udtalelser fra mere end 50 kilder, herunder 30 tidligere eller nuværende landsholdssvømmere. [Klager] var i perioden fra 2003 til 2012 ansat som elitechef i Dansk Svømmeunion og var således en del af ledelsen. I dokumentaren har direktøren for Dansk Svømmeunion, [Direktøren], anført, at hun ikke var bekendt med, at de offentlige vejninger fortsatte efter 2005. DRs kilder har imidlertid oplyst til DR, at [Klager] i sin funktion som elitechef i en årrække var advaret om de offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, men at [Klager] undlod at agere. I artiklen fremsættes denne kritik af fire navngivne kilder, der uafhængigt af hinanden bekræfter de omtalte forhold. I nyhedsindslaget gentages kritikken i et interview med to af de fire navngivne kilder. I artiklen fremgår det også, at DR under researchfasen har modtaget skriftlig dokumentation for, at [Klager] kendte til en psykologudredning for en af dokumentarens hovedpersoner, [Svømmer A], herunder at en træningslejr med ungdomslandsholdet var med til at fremprovokere svømmerens omfattende bulimi. Denne oplysning anføres både i artiklen og i nyhedsindslaget. Korrekt information DR har afvist, at DR i nyhedsindslaget har bragt en ukorrekt gengivelse af [Klager]s svar om at stille op til interview. DR har oplyst, at DR undervejs har gjort sig store bestræbelser på at gøre [Klager] bekendt med kritikken, der rejses i nyhedsindslaget, ligesom at DR har givet [Klager] adskillige muligheder og en rimelig frist for at svare på den fremsatte kritik og stille op til interview, herunder ved telefonisk henvendelse til [Klager] den 23. april 2019, ved mails af 25. og 26. april 2019 og ved SMS af 1. maj 2019. DR har således flere gange anmodet [Klager] om et interview, hvilket [Klager] har afslået. Nyhedsværtens udtalelse om, at [Klager] ikke ønskede at stille op til et interview, er således baseret på det grundlag, at [Klager] i perioden fra den 23. april 2019 til den 1. maj 2019 afslog DRs mange tilbud om at stille op til interview. Det er derfor DRs opfattelse, at gengivelsen af [Klager]s svar er i overensstemmelse med god presseskik. DR har bemærket, at DR i nyhedsindslaget loyalt gengav [Klager]s svar på den fremsatte kritik. DR har henvist til følgende: ”[…] Speak : Efterfølgende udviklede [Svømmer A] bulimi, og et år senere konkluderede en udredning, at spiseforstyrrelsen havde sit afsæt i oplevelserne på juniorlandsholdet. En udredning, som [Klager] er blevet præsenteret for, men som han til DR skriver, at han ikke kan huske detaljerne omkring. […] Nyhedsværten : [Klager] ønsker ikke at stille op til interview, men afviser, at han uden handling har accepteret metoderne på landsholdet. ” Sammenfattende er det DRs opfattelse, at [Klager]s svar er bragt loyalt og i sammenhæng med den fremsatte kritik i både artiklen og i nyhedsindslaget. Forelæggelse og kildekritik DR har afvist, at DR ikke forud for offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget har forelagt den konkrete kritik mod [Klager], og at DR dermed ikke i særlig grad har efterprøvet kildernes skadelige udsagn. DR har oplyst, at kritikken, der er blevet fremsat mod [Klager] i artiklen og i nyhedsindslaget, er blevet forelagt for [Klager] ved mails af 25. og 26. april 2019. I forbindelse med forelæggelsen af kritikpunkterne for [Klager] oplyste DR, hvad kritikken vedrørte og oplyste loyalt den kontekst, som kritikken ville blive fremsat i. DR oplyste ikke [Klager] om kildernes identitet, men oplyste i stedet om de pågældende kilders roller og tilknytning til landsholdet. DR har bemærket, at [Klager] på intet tidspunkt forud for offentliggørelsen af artiklen over for DR har efterspurgt yderligere information om kilderne for at kunne forholde sig til deres kritik. DR har endvidere bemærket, at forelæggelsespligten ikke indebærer en pligt for DR til at oplyse identiteten på kilderne. Forelæggelsespligten angår de krænkende oplysninger samt den kontekst, hvori kritikken fremsættes, således at [Klager] er loyalt oplyst om indholdet. Det er DRs opfattelse, at kildernes uafhængige udtalelser sammenholdt med den skriftlige dokumentation, som DR har modtaget, udgør betydelig dokumentation for de påstande, der fremsættes i artiklen og nyhedsindslaget. Sammenfattende er det DRs opfattelse, at DR har forelagt den konkrete kritik i overensstemmelse med god presseskik, og at DR i tilstrækkeligt omfang har efterprøvet kildernes respektive udsagn. Genmæle DR har afvist, at [Klager] er berettiget til et genmæle. DR har bemærket, at hverken artiklen eller nyhedsindslaget indeholder forkerte faktiske oplysninger, som kan være egnet til at påføre [Klager] økonomisk skade eller skade af betydning. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Korrekt information [Klager] har klaget over, at DR i nyhedsindslaget har bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar om at stille op til interview. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Af det påklagede nyhedsindslag fremgår blandt andet følgende: ”[…] Nyhedsværten : [Klager] ønsker ikke at stille op til interview, men afviser, at han uden handling har accepteret metoderne på landsholdet. ” På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at DR den 1. maj 2019 kl. 15:48 via SMS skrev følgende til [Klager]: ”Hej [Klager], Med udgangspunkt i artiklen laver vi kl 18:30 et indslag til TV Avisen. Hvis du vil være med i et live-interview, må du endelig sige til. Venlig hilsen [Journalist A], DR Sporten” Hertil svarede [Klager]: ”Kære [Journalist A], det kan jeg ikke med så kort varsel. I øvrigt synes jeg, at I glemte at forholde mig de direkte og navngivne udsagn fra jeres kilder i eftermiddagens artikel. Er det ikke god skik? Mvh [Klager]” På denne baggrund finder Pressenævnet, at nyhedsværtens udtalelse om, at [Klager] ikke ønskede at stille op til interview i TV Avisen, har dækning i de faktiske forhold. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af DR for at bringe udsagnet. Forelæggelse og kildekritik [Klager] har klaget over, at han ikke forud for offentliggørelsen af artiklen og nyhedsindslaget har fået forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne, og at DR dermed ikke i særlig grad har efterprøvet kildernes skadelige udsagn. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 2 og A. 3. Af den påklagede artikel fremgår blandt andet følgende: ”I DR Sportens dokumentar ”Svømmestjerner – Under Overfladen”, fortæller direktør i Dansk Svømmeunion [Direktøren], at hun ikke kendte til omfanget af den ydmygende træneradfærd og de offentlige vejninger, der i flere år var en fast del af samlingerne på svømmelandsholdet. Men meget tyder nu på, at en del af ledelsen vidste besked om de forhold, der for flere svømmere førte til depression, angst og spiseforstyrrelser. Adskillige gange blev [Klager], der var elitechef fra 2003 til 2012, gjort opmærksom på situationen. Der kom sågar advarsler fra landsholdsstaben. […] [Fysioterapeuten] fortæller, at han i sin tid med landsholdet løbende rapporterede til den daværende elitechef, [Klager], om de kritisable forhold, han var vidne til. [Klager] svarede ifølge [Fysioterapeuten], at han ville tage en snak med trænerne, men alligevel skete der ingen ændringer. Ifølge [Fysioterapeuten] var der ellers rigeligt at ændre, da offentlige vejninger og grove overfusninger var en fast del af hverdagen, når landsholdet var på tur. - Det hele var bundråddent og uetisk, der blev ikke passet på de unge mennesker, og landstræneren var ligeglad med vores arbejde, siger [Fysioterapeuten]. Det var ikke kun det psykiske spil, som chokerede [Fysioterapeuten]. Som fysioterapeut var det svært for ham at være vidne til, hvordan svømmerne fysisk led overlast. Han husker, en af de kvindelige svømmere på en træningslejr kom op af vandet og havde tydelige vejrtrækningsproblemer, da hendes facetled, der forbinder ryghvirvlerne, havde låst sig fast. Det er en meget smertefuld tilstand, og [Fysioterapeuten] ville derfor have pigen op på sin behandlerbænk for at hjælpe hende. Det afviste landstræner [Landstræner A]. - [Landstræner A] sagde, at hun var et opmærksomhedshungrende og forkælet barn, der skulle svømme videre, og at hun bare skulle lære at svømme gennem smerten, siger [Fysioterapeuten] om episoden. Derefter sendte landstræneren hende over på en nærliggende svømmebane, hvor hun fik besked på at svømme baner alene. - Så lå hun derovre til offentlig udskamning. Og jeg kunne se, at når hun holdt pauser mellem banerne, så hang hun på kanten og græd. Men jeg fik at vide, at jeg ikke måtte gå derhen. Det var som fagperson langt over min grænse, siger [Fysioterapeuten]. Dette er blot ét af en række eksempler, som [Fysioterapeuten] efter eget udsagn har rapporteret til [Klager], men uden at det ændrede noget. […] [Fysioterapeuten] var ikke den eneste i staben omkring svømmelandsholdet, der gjorde den sportslige ledelse opmærksom på, at de ting, som svømmerne blev udsat for, ikke var i orden. [Svømmetræneren] var svømmetræner i Aalborg Svømmeklub fra 2003 til 2007 og landstræner for den yngste landsholdsgruppe fra 2002 til 2006. Han var derfor med på flere træningslejre med landsholdet i den periode, hvor [Landstræner B] var landstræner. Han husker en landsholdskultur præget af ”mobning, nedgørelse, straf, nedladende kommentarer, stigmatisering og udskamning”, og ifølge [Svømmetræneren] gjorde han og en række forældre og trænere opmærksomme på det til unionens ledelse, herunder [Klager]. Det skete både skriftligt og mundtligt. [Svømmetræneren] skrev en mail til [Klager], hvor han berettede om metoderne, der blev benyttet. [Klager] svarede, at det var de danske trænere, der skulle stramme op, og at man ønskede et miljø, som ikke var ”blødsødent skandinavisk”, husker han. - Jeg er med på, at det kræver, at man er kompromisløs og nogle gange skal der pres på. Men det behøver jo ikke at være gennem straf, mobning og udskamning, siger [Svømmetræneren]. DR Sporten har forholdt [Klager] kritikken. Han ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail: - Det er jeg sikker på, at jeg aldrig ville have sagt. Det ligger mig fjernt at ville acceptere sådanne metoder og værdier. […] Tidligere elitechef [Klager] kan ikke genkende det billede, som bliver tegnet. I en mail til DR Sporten skriver han, at han ikke har kendt til, at der fandt offentlige vejninger sted under [Landstræner B] fra 2005 til 2008, hvor [Landstræner B] stoppede som landstræner. Han afviser også at have lukket øjnene for et usundt træningsmiljø eller at have sagt de ting, som han bliver beskyldt for. - Jeg ville aldrig stiltiende eller uden handling acceptere sådanne metoder. At vi havde udfordringer med at få [Landstræner B] til at tilpasse sig vores kultur og måde at behandle svømmere på, er velkendt. Det samme gælder i en vis udstrækning [Landstræner A]. Det vedstår jeg. Men jeg er ikke vidende om, at fælles vejninger fortsatte i [Landstræner B]s ansættelsesperiode efter 2005 eller 2006, hvor vi vedtog de nye regler, skriver [Klager]. I 2008 blev [Landstræner A] ny landstræner efter [Landstræner B], og to år senere blev [Klager] i TV2-programmet”Lige på og Sport” konfronteret med, at der har været offentlige vejninger under [Landstræner A]. I programmet deltog svømmeren [Svømmer C], som fortalte om offentlige vejninger og om at blive skældt ud, hvis hun ikke kunne præstere den rette vægt. Det resulterede ifølge [Svømmer C] i, at hun udviklede spiseforstyrrelsen bulimi og begyndte at kaste op, når hun havde spist. [Klager] var i TV2-studiet for at stå på mål for kritikken på vegne af Dansk Svømmeunion. Den medvirken henviser han til i en mail til DR Sporten. - Med [Landstræner A] blev vi i 2010 bekendte med, at fælles vejninger og forkert håndtering af svømmere foregik. Det er velkendt, at jeg offentligt, for eksempel på TV2, tog skarpt afstand fra de metoder. Det blev stoppet, og det fik i øvrigt personalemæssige konsekvenser for [Landstræner A], siger [Klager]. […] [Svømmer E] var tilknyttet flere danske svømmelandshold i perioden 2006 til 2017, og også han råbte efter eget udsagn vagt i gevær over for elitechef [Klager] – senest i 2011. For [Svømmer E] var miljøet så uacceptabelt, at han stoppede med at deltage i træningsture med landsholdet. I den anledning husker han et møde med elitechefen, hvor han fortalte om træner [Landstræner A]s kontroversielle adfærd. - Jeg fortalte, hvad der skete på de ture, og han sagde bare: ”jamen sådan er det – så må du bare finde en anden måde at træne på”. Jeg fik lov til ikke at tage med på træningslejre, men der kom ikke nogen konsekvenser ud af noget som helst, siger han til DR Sporten. […] [Svømmer F] fortæller også, at blandt andre [Klager] var vidende om, at de offentlige vejninger fortsatte. - Alle har vidst det. [Klager] har været til stede i svømmehallen både under [Landstræner B] og [Landstræner A]. Min mor og far har også mailet med [Klager] om det, siger [Svømmer F], der er den mest vindende danske svømmer gennem tiden. […] I DR-dokumentaren fortæller den tidligere svømmer [Svømmer A], hvordan hun som 14-årig af den daværende ungdomslandstræner, [Juniorlandstræneren], blandt andet blev kaldte ”Fede-[Svømmer A]”, og at han tog fat i den unge piges mave foran de andre svømmere. Oplevelserne fandt blandt andet sted på en træningslejr i Frankrig i 2011. [Svømmer A] udviklede efterfølgende bulimi, og et år senere konkluderede en psykologudredning, at spiseforstyrrelsen havde sit afsæt i oplevelserne på træningslejren. DR er i besiddelse af mailkorrespondenser, der viser, at [Klager], var bekendt med udredningen, idet han var en aktiv del af korrespondancen. [Klager] har ikke ønsket at stille op til interview, men på email har DR Sporten spurgt [Klager], hvorvidt og i så fald hvordan han behandlede sagen over for [Juniorlandstræneren]. [Klager] skriver, at han ikke husker sagen i detaljer og ikke længere har adgang til gamle mails i Svømmeunionen, men at han ikke husker, at [Juniorlandstræneren] skulle være udpeget som hovedårsagen til [Svømmer A]s spiseforstyrrelse. - De hændelser, I beskriver i jeres journalistiske arbejde lige nu, ligger mange år tilbage. Jeg vil mene, at det for alle involverede parter betyder, at det er svært at huske begivenheder på detaljeniveau, skriver [Klager]. DR Sporten har i en e-mail spurgt [Klager] om han orienterede [Direktøren]. Det har han ikke svaret på. […]” Af det påklagede nyhedsindslag fremgår blandt andet følgende: ” Nyhedsværten : DR har i de seneste uger beskrevet, hvordan flere landsholdssvømmere har fået angst, depression og spiseforstyrrelser, efter de har været udsat for offentlige vejninger og nedladende kommentarer under træning. Hidtil har Dansk Svømmeunion nægtet at kende til omfanget af problemerne, men nu fortæller både svømmere og landsholdsstaben, at de flere gange advarede den daværende elitechef om de ekstreme metoder. Speak : Henvendelserne har været mange til den tidligere elitechef [Klager] om forholdene på svømmelandsholdet under landstrænerne [Landstræner A] og [Landstræner B]. [Fysioterapeuten] : De ting, som jeg har oplevet, og som jeg sidder og fortæller her, det er gået videre til [Klager] enten i mundtlig overførsel eller også via mail. [Svømmetræneren] : Efter en lang træningslejr i Miami på et tidspunkt, hvor jeg for første gang rigtig oplevede [Landstræner B] igennem længere tid, skrev jeg en mail både til formanden og til sportschefen og til direktøren og prøvede at beskrive nogen af de her ting. Speak : En af dem, der oplevede metoderne, var [Svømmer F] efter flere år med offentlige vejninger og nedladende kommentarer, brød hun mentalt og fysisk sammen. Hun endte med at forlade det nationale træningscenter efter råd fra sine forældre, noget den daværende elitechef var bekendt med. [Svømmer F] : Det første Dansk Svømmeunion gør, er jo at forklare min mor og far, at det ikke er [Landstræner B], der er noget galt med, men [Svømmer F] har brug for en psykolog, ikke. At jeg har brug for hjælp. […] Speak : Efterfølgende udviklede [Svømmer A] bulimi, og et år senere konkluderede en udredning, at spiseforstyrrelsen havde sit afsæt i oplevelserne på juniorlandsholdet. En udredning, som [Klager] er blevet præsenteret for, men som han til DR skriver, at han ikke kan huske detaljerne omkring. Hos den tidligere svømmestab, der var med omkring seniorlandsholdets træningslejre, oplevede man, at de offentlige vejninger og nedladende kommentarer fortsatte på trods af henvendelser. […] Nyhedsværten : [Klager] ønsker ikke at stille op til interview, men afviser, at han uden handling har accepteret metoderne på landsholdet. ” Pressenævnet finder, at kildernes udsagn om, at [Klager] uden handling accepterede trænermetoderne på svømmelandsholdet, herunder offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, kan være krænkende, skadelige og virke agtelsesforringende for [Klager]. Oplysningerne skulle derfor forelægges for [Klager] forud for offentliggørelsen. På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at DR under mailkorrespondancen forud for offentliggørelsen loyalt oplyste [Klager] om indholdet af den påklagede artikel samtidig med, at [Klager] fik lejlighed til at forholde sig til de kritikpunkter, som ville blive rettet mod ham i artiklen. I forhold til DRs kildevalg finder nævnet, at kilderne har udtalt sig kritisk om [Klager] og dennes håndtering af advarslerne om trænermetoderne på svømmelandsholdet. Nævnet finder, at dette gav DR anledning til at være særligt opmærksom på at kontrollere grundlaget og rigtigheden af kildernes oplysninger, da kilderne kunne være farvet af personlig interesse og skadevoldende hensigt. Det fremgår imidlertid klart af artiklen og nyhedsindslaget, hvem kilderne er, at kilderne er kritiske over for [Klager], og at kildernes udtalelser derved kan være farvet af personlig interesse. Hertil kommer, at [Klager] forud for offentliggørelsen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have bragt oplysningerne. Genmæle [Klager] har klaget over, at DR har afvist at bringe hans genmæletekst. Af teksten fremgår følgende: ”Danmarks Radio bragte på dr.dk den 1. maj artiklen ”Svømmere og landsholdsstab advarede elitechef adskillige gange: ’Det var bundråddent og uetisk’” . I artiklen bragte DR skadelige udsagn fra fem navngivne kilder rettet mod Dansk Svømmeunions tidligere elitechef [Klager]. De samme skadelige udsagn blev bragt i TV-avisen den 1. maj kl. 18.30. Danmarks Radio har ikke fremlagt den konkrete kritik med navngivne kilder for [Klager], inden kritikken blev bragt på DR’s nyhedskanaler. Dermed har [Klager] ikke haft mulighed for at forholde sig til den konkrete kritik i DR’s omtale. Danmarks Radio har dermed ikke levet op til reglerne for god presseskik, og det beklager vi. ” Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at [Klager]s genmæletekst i det væsentlige indeholder vurderinger og kommentarer til de af DR offentliggjorte oplysninger, og at teksten ikke er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Allerede derfor finder Pressenævnet, at DR var berettiget til at afvise at bringe teksten som et genmæle efter medieansvarslovens regler. [Klager] er herefter ikke berettiget til at få bragt genmælet. Afgjort den 12. december 2019

Versioner

1. 2019-12-21