Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0336
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2019/10219@2019-12-21/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0336
Artikler om dom for bl.a. chikane skal ikke slettes eller anonymiseres En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklerne ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , ”Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i [Sagen]” og ”Advokatformand: Chikanesag er med til at definere, hvad politikere bør kunne tåle” , alle bragt på fyens.dk den 11. december 2018, idet hun mener, at god presseskik derved er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Fyens Stiftstidende bragte på netavisen fyens.dk den 11. december 2018 artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” . Artiklen har følgende underrubrik: ”40-årige [Klager] blev tirsdag ved retten i [Bynavn 1] fundet skyldig i at true og chikanere en lang række offentligt ansatte, herunder rådmand [Rådmanden]. ” Herefter fremgår blandt andet: ”Redaktionen oplyser: Efter denne artikel blev publiceret på Fyens.dk er sagen blevet bedømt i landsretten, hvor straffen til den skyldige er blev halveret. [Original fremhævning, Pressenævnet ] Retten i [Bynavn 1] idømte tirsdag 40-årige [Klager] et års ubetinget fængsel for trusler, omfattende chikane af offentligt ansatte, falske anklager og overtrædelse af tilhold [Ordene ”trusler, omfattende chikane af offentligt ansatte, falske anklager og overtrædelse af tilhold” udgør et link til artiklen ”Få overblik over dommen: Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i [Sagen]” , som er gengivet nedenfor, Pressenævnet ]. Hun blev kendt skyldig i samtlige 28 forhold i anklageskriftet med den begrundelse, at lovovertrædelserne har været af omfattende karakter. Gennem mere end et år og fire måneder har [Klager] mindst 135 gange taget chikanerende, truende eller krænkende kontakt over e-mail eller telefon til offentligt ansatte i [Politikredsen] og [Kommunen], herunder rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen [Rådmanden]. [Klager] har blandt andet lavet underretninger om [Rådmanden]s familieforhold, således at rådmanden har fået besøg af socialrådgivere i sit hjem og undersøgt sin evne til at tage vare på sine børn [Ordene ”lavet underretninger om [Rådmanden]s familieforhold, således at rådmanden har fået besøg af socialrådgivere i sit hjem og undersøgt sin evne til at tage vare på sine børn. ” udgør et link til artiklen ”[Rådmandens efternavn]: Det er grænseoverskridende, at andre skal vurdere, om man er en god mor” , bragt den 28. november 2018 på fyens.dk, Pressenævnet ]. - Det er uhyggeligt, at de ([Rådmanden]s børn, red.) vokser op i et hjem, hvor det er i orden at lave mobning og chikane, sagde den 39-årige under et af sagens i alt fem retsmøder. Her henviste hun angiveligt til, at hun selv har følt sig chikaneret og uretfærdigt behandlet i rådmandens forvaltning. Hun har forklaret, at hun ikke har haft til hensigt at genere nogen, men at hun har forsøgt at råbe myndighederne op, fordi hun har mistet retten til at se sin søn i en børnesag. - Jeg var en mor, der var fyldt af chok, sorg og smerte over at have mistet min søn på en løgn, har hun udtalt i retten. Trusler og tilhold Ud over chikane af offentligt ansatte blev [Klager] dømt for trusler og for at have overtrådt tilhold og indgivet falske anklager. En del af disse forhold involverer sønnens fars advokat, som hun blandt andet har truet med børnebortførelse. - Du har kidnappet min søn, så nu tager jeg til [Bynavn 2] og tager din datter, har hun blandt andet sagt til advokaten. Fyens Stiftstidende har tidligere fortalt, at anklager i sagen [Anklageren] og forsvarer [Forsvareren] har været betydeligt uenige om sagens strafudmåling [Ordene ”anklager i sagen [Anklageren] og forvarer [Forsvareren] har været betydeligt uenige om sagens strafudmåling” udgør et link til artiklen ”Stor uenighed i sag om chikane mod rådmand: - Anklager tegner et billede af en vred, ildspyende kvinde” , bragt den 29. november 2018 på fyens.dk, Pressenævnet ]. [Forsvareren] mener, at sagen er ude af proportioner. - [Klager] har fuldt forstået de signaler, der er blevet sendt, og hun er fuldt ud klar over, at hun skal holde sig fra at tage kontakt. Det ville være fuldstændig idiotisk af hende at foretage sig mere i den her sag, forklarede han, da han tirsdag endnu engang anmodede om at få [Klager] løsladt fra varetægtsfængsling. Retten afviste at løslade den 40-årige, der har været fængslet siden 31. juli. Hun valgte allerede ved afsigelsen af anke sin dom til frifindelse. ” Den 11. december 2018 bragte fyens.dk endvidere artiklen ”Få overblik over dommen: Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i [Sagen]” med følgende underrubrik: ”40-årige [Klager] er dømt for i alt 28 overtrædelser af straffeloven, der handler om trusler, chikane, overtrædelse af tilhold og falske anklager. Her følger et kort overblik over dommen. ” Af artiklen fremgår herefter: ” 1. Chikane af offentligt ansatte [Klager] er dømt for at have chikaneret en række offentligt ansatte efter straffelovens paragraf 119a. Det er en ganske ny paragraf, der ikke kun gør det strafbart at true eller udøve vold mod offentligt ansatte, men også at forfølge eller krænke. En stor del af [Klager]s chikane har været rettet mod [Politikredsen], rådmand i [Kommunen]s Børn- og Ungeforvaltning [Rådmanden] og hendes datter, byrådspolitiker [Datteren]. [Klager] er ligeledes dømt for en enkelt overtrædelse af paragraf 119, idet hun har truet en specialanklager med vold. 2. Trusler Efter straffelovens paragraf 266 er [Klager] dømt for at have indgivet trusler i 11 forskellige sammenhænge. Truslerne er primært givet til hendes søns fars advokat i forbindelse med den børnesag, som angiveligt ligger til grund for [Klager]s frustrationer. Hun har blandt andet truet med at kidnappe advokatens datter. 3. Falske anklager I fem tilfælde har [Klager] indgivet falske anklager efter straffelovens paragraf 164, stk. 1. Hun har anmeldt sin søns fars advokater for dokumentfalsk, hacking, forfalskning af underskrifter, frihedsberøvelse og trusler. Samtidig har hun anmeldt sin søns far for frihedsberøvelse af sønnen. Til sidst har hun anmeldt en anden involveret i sagen for overtrædelse af straffeloven og hadforbrydelser. 4. Overtrædelse af tilhold [Klager] er dømt for i tre forskellige sammenhænge at have overtrådt tilhold via gentagne opkald og sms-beskeder. Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvem tilholdene, som er en overtrædelse af straffelovens paragraf 21, stk. 1, jævnfør paragraf 1, har været imod. ” Den 11. december 2018 bragte Fyens Stiftstidende på fyens.dk endelig artiklen ”Advokatformand: Chikanesag er med til at definere, hvad politikere bør kunne tåle” . Artiklen har følgende underrubrik: ”Ifølge formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg [Formanden] er [Klager]s chikanedom afgørende for fremtidig praksis i retten. ” Af artiklen fremgår herefter: ”Omdrejningspunktet i sagen om [Klager], der er idømt et års fængsel for chikane, trusler, falske anklager og overtrædelse af tilhold [ordene ”der er idømt et års fængsel for chikane, trusler, falske anklager og overtrædelse af tilhold” udgør et link til artiklen ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , som er gengivet ovenfor, Pressenævnet ], har været hendes massive og krænkende kontakt til offentligt ansatte, herunder rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i [Kommunen] [Rådmanden]. [Klager] er dømt efter straffelovens paragraf 119a, som er en relativt ny paragraf. Den blev vedtaget i Folketinget i slutningen af december 2016 som et led i den såkaldte respektpakke, der har til formål at sikre offentligt ansatte yderligere mod det, daværende justitsminister Søren Pind blandt andet har kaldt for "pøbeladfærd". Paragraffen sikrer, at personer ikke kun kan straffes for at true eller overfalde offentligt ansatte, men også for at forfølge eller krænke dem i deres hverv. En af de første sager Ifølge [Formanden], formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg, er [Klager]s sag en af landets første paragraf 119a-sager. Det betyder, at Retten i [Bynavn 1] har haft meget få lignende sager at læne sig op ad ved domsafsigelsen. - Det er altid interessant at have en af de første sager med en ny paragraf. Det er ikke nødvendigvis fordelagtigt eller en født ulempe for tiltalte, for der er et større råderum for alle parter til at påvirke processen, modsat sager om for eksempel knytnæveslag, forklarer [Formanden]. Hun vil ikke udtale sig konkret om [Klager]s sag, men påpeger, at den er et væsentligt led i at få lagt fast, hvilken opførsel blandt andet politi- og fængselsbetjente og politikere bør og ikke bør kunne tåle fra borgerne. - Det er jo det, man har set frem til at få afdækket, ikke kun i bemærkningerne til loven, men også i domstolenes praksis, siger hun. ” Øvrige oplysninger Den 16. april 2019 bragte Fyens Stiftstidende på fyens.dk artiklen ”Truede rådmand og politi: Kvinde fik halveret straf i landsretten” om landsrettens dom i sagen mod [Klager]. Af artiklen fremgår: ”Hun har lært lektien og mærket konsekvensen. Det var konklusionen på den dom, som Østre Landsret i [Bynavn 1] i sidste uge afsagde over en 40-årig kvinde. Kvinden blev i december idømt et års ubetinget fængsel ved retten i [Bynavn 1] for omfattende trusler mod en række offentligt ansatte, herunder børn og ungerådmand i [Bynavn 1], [Rådmanden]. I byretten blev en varetægtsfængsling af kvinden opretholdt efter dommen, men hun er siden blevet løsladt igen. Og hun skal ikke i fængsel, hvis hun afstår fra at komme med nye trusler. For da landsretten skulle udmåle straffen endte det i en halvering af straffen fra et til et halvt års ubetinget fængsel. Og da kvinden allerede har siddet varetægtsfængslet i fem måneder i forbindelse med sagen, så anser retten straffen for afsonet, hvis hun ellers ikke begår ny kriminalitet i prøvetiden. Egentlig havde kvinden anket sin byretsdom i håb om frifindelse, men da sagen blev behandlet ved Østre Landsret var det ene og alene straffens længde, som dommerne skulle tage stilling til - efter ønske fra kvinden og hendes forsvarer. Dermed erkendte hun også, at hun var skyldig i de 28 tilfælde af trusler, falske anklager og overtrædelse af tilhold, som hun blev dømt for i december. Gennem mere end et år og fire måneder tog kvinden mindst 135 gange kontakt over e-mail til offentligt ansatte i [Politikredsen] og [Kommunen] - og altså også rådmanden for Børn og Ungeforvaltningen. Indholdet af de mange mails var enten chikanerende, truende eller krænkende. […] ” [Klager] anmodede den 23. april 2019 Fyens Stiftstidende om at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Fyens Stiftstidende afviste den 8. maj 2019 Anja Johansens anmodning. [Klager]s klage over Fyens Stiftstidendes afslag er modtaget i Pressenævnet den 9. maj 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Sletning, afindeksering og anonymisering – punkt B. 8 [Klager] har anført, at hun ønsker artiklerne på Fyens.dk slettet, afindekseret eller anonymiseret. Artiklerne, som omtaler en retssag, der på daværende tidspunkt ikke var endeligt afgjort, indeholder meget kompromitterende og urigtige personfølsomme oplysninger. Fyens Stiftstidende understreger i sit eget etiske regelsæt, at de kun bringer navnet på dømte, der har modtaget mindst ét års straf. På den baggrund har [Klager] anmodet om, at artiklernes tilgængelighed hindres, da dommen i landsretten blev formidlet til en straf på seks måneders fængsel. Til støtte for sit ønske om at få hindret artiklernes tilgængelighed har [Klager] endvidere anført, at artiklerne på en lang række punkter er i strid med de vejledende regler for god presseskik, herunder særligt punkt C vedrørende retsreportage. I artiklerne har Fyens Stiftstidende valgt ikke at inddrage [Klager]s side af sagen, selvom den tydeligt fremgår af sagens retsbøger. På samme måde har Fyens Stiftstidende ikke indhentet [Klager]s eller hendes advokats bemærkninger til sagen. Det fremgår i stedet ukorrekt af artiklerne, at [Klager] har mistet retten til at se sin søn, når faktum er, at [Klager]s advokat afventer en samværsaftale. Samtidig har Fyens Stiftstidende undladt at oplyse, at [Klager] har været udsat for samværschikane, hvilket er dokumenteret af krisecenter, psykolog og advokat ved flere tilfælde, ligesom det fremgår af retsbøger i sagen, at Ankestyrelsen har givet [Klager] medhold i, at hun har været udsat for massiv chikane. Det fremgår flere steder i artiklerne, at [Klager] flere gange har henvendt sig til diverse personer hos politiet og hos [Kommunen], mens baggrunden herfor ikke fremgår. Hele sagen startede med en uretmæssig anholdelse, som [Klager] efterfølgende har modtaget erstatning for, hvorefter [Kommunen] har nægtet at inddrage hendes side af sagen. [Klager] har i sagen kun ønsket dialog. Faktum er, at hun siden 2017 har afventet et møde med [Kommunen], hvilket kommunen ved flere tilfælde lovede [Klager]s tidligere advokat, hvorefter kommunen pludselig ikke længere ønskede at mødes. [Klager] kontaktede alene de implicerede parter i sagen for at få det lovede møde. Samtidig henvendte hun sig for at få tilføjet sin side til sagen, herunder at få de berigtigelser til sin sag, som Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet havde pålagt kommunen at foretage. Dette ignorerede [Kommunen] og meldte i stedet [Klager] for trusler og chikane. [Klager] var på daværende tidspunkt dybt afmægtig af at blive overhørt. Under sagen bad [Klager] forgæves om dialog, mægling og berigtigelser, ligesom hun forsøgte at stoppe sagen ved 50 gange at anmode om konfliktmægling, hvilket Fyens Stiftsstidende heller ikke har nævnt. Sammenfattende har [Klager] anført, at hun før denne sag aldrig tidligere er blevet straffet. Hun har nu afsonet sin dom, og hun har en ren straffeattest. Da formålet med straf er at blive resocialiseret, er det [Klager]s håb, at Fyens Stiftstidende vil efterleve sit eget etiske regelsæt i stedet for at ”hænge hende ud”, uden at hun har fået mulighed for at forsvare sig. [Klager] havde en slem depression under den periode, hvor den omtalte sag fandt sted, hvilket førte til uhensigtsmæssig kommunikation fra hendes side. Der er imidlertid to sider af sagen, og det er uetisk at angribe en enlig mor, som samtidig har en lungesygdom. Forældremyndighedssager og børnesager er ikke offentligt skue. [Klager] har fået hjælp af psykolog, psykiater og krisecenter til at komme sig over Fyens Stiftstidendes artikler, som hun ønsker ikke skal belaste hende og hendes søn yderligere. [Klager] har fået en dom på et halvt år, men det er ikke rimeligt hverken over for hende eller over for hendes søn, hvis hun for evigt skal være lagt for had, eller møde arbejdsmæssige forhindringer efter sit nuværende jurastudium, på grund af artikler, der indeholder ukorrekte oplysninger. [Klager] har herudover blandt andet oplyst, at hun har klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over dommen mod hende, og at sagen derfor endnu ikke er afsluttet. 2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter Sletning, afindeksering og anonymisering – punkt B. 8 Fyens Stiftstidende har afvist at afindeksere artiklerne, hvor avisen har bragt navnet på [Klager] efter byrettens dom på et års ubetinget fængsel for trusler og chikane rettet mod offentligt ansatte og en politiker i [Kommunen]. I henhold til Fyens Stiftstidendes presseetiske regler nævnes navne på personer, der idømmes ét års fængsel eller derover. At landsretten efterfølgende i ankesagen er nået frem til en mildere straf, medfører ikke, at Fyens Stiftstidende vil fjerne de oprindelige artikler. Det er således stadig en faktuelt korrekt kendsgerning, at [Klager] blev idømt et års ubetinget fængsel i byretten. Fyens Stiftstidende har afvist, at avisen har forsømt at skildre [Klager]s side af den omtalte sag, og at avisen dermed skulle have handlet i strid med god presseskik. Fyens Stiftstidende har hertil anført, at dækningen helt naturligt er vinklet på de talrige lovovertrædelser og på dommen. Samtidig fremgår det også af artiklerne, at [Klager] over for retten forklarede sin adfærd med, at hun forsøgte at råbe de lokale myndigheder op efter at have mistet retten til at se sin søn. Artiklerne i Fyens Stiftstidendes digitale arkiv på Fyens.dk er at betragte som historieskrivning. Der vil derfor opstå et centralt hul i historien om en vigtig straffesag, hvis byrettens dom afindekseres. Derfor har Fyens Stiftstidende henholdt sig til sin praksis om alene at ændre eller slette artikler, hvis der enten kan påvises faktuelle fejl i dem, eller hvis helt særlige og personlige omstændigheder begrunder det. Ingen af delene er tilfældet her. Fyens Stiftstidende har oplyst, at henvendelsen fra [Klager] dog har ført til, at det i artiklen om byrettens dom tydeliggøres, at strafudmålingen efterfølgende er ændret i landsretten. Det er sket med følgende introtekst, som i artiklen er markeret med fed skrift: ”Redaktionen oplyser: Efter denne artikel blev publiceret på Fyens.dk, er sagen blevet bedømt i landsretten, hvor straffen til den skyldige er blevet halveret. ” Endvidere linkes der fra artiklerne om byretsdommen til dækningen af landsrettens afgørelse, så læserne ledes til den nyeste udvikling i sagen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Klagefrist Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. En anmodning om sletning af en artikel i medfør af punkt B. 8 i de vejledende presseetiske regler kan rettes til mediet også efter udløbet af den lovbestemte klagefrist. De påklagede artikler blev offentliggjort i den 11. december 2018, og [Klager]s klage er således indgivet mere end 12 uger efter artiklernes offentliggørelse. Pressenævnet kan derfor alene tage stilling til klagen for så vidt angår [Klager]s anmodning om hindring af artiklernes tilgængelighed i medfør af punkt B. 8. Interne retningslinjer [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende ikke har levet op til sine egne etiske retningslinjer. Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle. Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om Fyens Stiftstidendes egne etiske retningslinjer er overholdt. Dette forhold behandles derfor ikke. Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B. 8 [Klager] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at hindre tilgængeligheden af artiklerne ”Skyldig i 28 lovovertrædelser: Kvinde idømt et års fængsel i sag om chikane mod rådmand” , ”Chikane er ikke det eneste, der har ført til et års fængsel i [Sagen]” og ”Advokatformand: Chikanesag er med til at definere, hvad politikere bør kunne tåle” , som blev bragt på Fyens.dk den 11. december 2018. Generelt om punkt B. 8 Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af B. 8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt. Den konkrete sag Artiklerne omtaler, at [Klager] i en straffesag ved Retten i [Bynavn 1] blev kendt skyldig i 28 forhold og idømt en fængselsstraf på ét år for blandt andet udøvet chikane mod en rådmand i [Kommunen]. På baggrund af sagens oplysninger har Pressenævnet lagt til grund, at Østre Landsret i april 2019 afsagde dom i ankesagen, hvor straffen blev formildet, og [Klager] blev idømt en fængselsstraf på seks måneder. Uanset, at oplysningerne i artiklerne er af personfølsom karakter, finder Pressenævnet på baggrund af sagens karakter og alvor, at det ikke kan anses en overtrædelse af god presseskik at afvise anmodningen om at slette artiklerne kun omkring ét år efter dommens afsigelse. Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre artiklernes tilgængelighed. Afgjort den 12. december 2019.