Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2019/9211@2019-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0181

Fagbladet Boligen får kritik for omtale af retssag I en artikel bragt i juli 2018 omtalte Fagbladet Boligen en retssag, hvor en beboer i en boligafdeling havde sagsøgt afdelingens boligforening. Beboeren, som vandt retssagen, klagede til Pressenævnet over, at Fagbladet Boligen ikke havde indhentet beboerens kommentarer inden offentliggørelsen, og at artiklen var ensidig til fordel for boligforeningen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt faktuelt forkerte oplysninger vedrørende retssagen og bestridte oplysninger vedrørende sagens baggrund, og nævnet udtalte kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Landsretten: Ulovligt at afvise valg af ny bestyrelse” , som blev bragt i Fagbladet Boligen nr. 4, juli 2018, og på fagbladetboligen.dk den 2. juli 2018, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at artiklen ikke indeholdt en objektiv gengivelse af den omtalte retssag, fordi hun, som sagsøger i sagen, ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Den 24. marts 2017 afsagde Boligretten i Helsingør dom i sagen [Klager] mod Boligforeningen 3B. Af dommen fremgik blandt andet: ”Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, der er modtaget i retten i Helsingør den 26. februar 2016, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte den 3. september 2015 gyldigt kunne beslutte, at boligafdelingen Egedalsvænge, hvor sagsøgeren har bopæl, ikke var berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse efter lov om almene boliger § 34. […] Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Sagsøgeren, [Klager], bor til leje i den almene boligafdeling Egedalsvænge, Kokkedal, der administreres af sagsøgte, Boligforeningen 3B. Efter valg af ny afdelingsbestyrelse i boligafdelingen i efteråret 2012 og som følge af omstændigheder omkring samarbejdet med bestyrelsen, besluttede Boligforeningen 3B's organisationsbestyrelse den 17. marts 2014 at overtage afdelingsbestyrelsens opgaver i Egedalsvængeafdelingen. Fredensborg Kommune meddelte ved brev af 1. april 2014, at Boligforeningen 3B’s organisationsbestyrelses ageren under de foreliggende omstændigheder ikke gav tilsynet anledning til at udtale kritik eller bemærkninger i øvrigt, og Boligforeningens afgørelse blev den 11. juni 2014 stadfæstet af Beboerklagenævnet for Fredensborg og Hørsholm Kommuner. Siden 17. marts 2014 har Boligforeningen 3B’s organisationsbestyrelse varetaget de opgaver, som tidligere er blevet varetaget af Egedalsvænges afdelingsbestyrelse, og der er i den forbindelse nedsat et udvalg på tre personer (”Egedalsvængeudvalget”). På et møde den 3. september 2015 traf Boligforeningen 3B's organisationsbestyrelse beslutning om, at der ikke som foreslået af blandt andet [Klager], måtte vælges en afdelingsbestyrelse i boligafdelingen Egedalsvænge ved det kommende budgetafdelingsmøde. Afgørelsen blev indbragt for Beboerklagenævnet for Fredensborg og Hørsholm Kommuner, der den 29. januar 2016 traf afgørelse om, at Beboerklagenævnet ikke fandt grundlag for at tilsidesætte organisationsbestyrelsens beslutning af 3. september 2015 som ugyldig. […] Parternes synspunkter Sagsøgeren, [Klager], har i påstandsdokument af 17. januar 2017 gjort følgende gældende: […] Sagsøgte har ved at nægte beboerne i boligafdelingen, herunder sagsøger, at vælge en afdelingsbestyrelse tilsidesat sagsøgers demokratiske rettigheder efter Lov om Almene Boliger. […] 2.3 Sagsøgtes begrundelser for at sætte beboerdemokratiet ud af spil Sagsøgte har på ingen måde påvist eller underbygget, hvorledes to beslutninger i afdelingsbestyrelsen, in casu manglende opsætning af et juletræ (jf. pkt. 2.3.1) og opsigelse af to klubbers eksklusive brugsret (jf. pkt. 2.3.2), samt et helt udokumenteret postulat om Hizb ut-Tahrirs rådgivning til bestyrelsen (jf. pkt. 2.3.3), skulle krænke nogens rettigheder og således begrunde at sagsøgte skulle have været beføjet til at sætte et lovfæstet beboerdemokrati ud af spil. 2.3.1 Juletræsfesten Sagsøgte anfører i strid med sandheden, at afdelingsbestyrelsen i 2012 besluttede ikke at afsætte et beløb til et juletræ og i stedet bruge nogle penge på en Eid-fest. Dette er ukorrekt og skrevet mod sagsøgtes bedre vidende. Eid-festen var blevet afholdt længe før ”juletræssagen” kom op i tabloid-pressen og var vedtaget af en enig afdelingsbestyrelse. Omkring juletræet er forløbet ganske udramatisk; Der var ingen beboere eller medlemmer af afdelingsbestyrelsen, der havde meldt sig frivilligt til at hjælpe til med juletræsfesten, herunder at få sat et juletræ op. Afdelingsbestyrelsens medlemmer var af den helt rimelige opfattelse, at det ikke var deres opgave også at skulle være ”praktiske grise” i forbindelse med et julearrangement, der i de tidligere år var blevet besøgt af vel en 10 – 15 beboere. Derfor blev der ikke sat noget juletræ op. […] Sagsøgte har ikke bestridt sagsøgers beskrivelse af sagsforløbet. Sagsøgte har således i strid med faktum anført i blandt andet svarskriftet, at ”et muslimsk mindretal i afdelingsbestyrelsen ikke ønskede at bruge penge på at få opstillet det sædvanlige juletræ. ” […] 2.3.2 Opsigelse af to klubbers eksklusive brugsret Der var ikke tale om opsigelse af ”en række beboerklubber”, som sagsøgte anfører. De to klubber, der drejer sig om, var en billardklub og en klub benævnt [Beboerklubbens navn], hvor fælleslokalerne eksklusivt blev anvendt af et meget lille antal mennesker hørende til de to klubber. Det var afdelingsbestyrelsens opfattelse, herunder sagsøgers, at fælleslokalerne ville kunne komme et større antal beboere til gavn, såfremt denne eksklusivitet bortfald. Det er uvist, hvad sagsøgte mener, når det anføres, at bestyrelsens ”egenhændigt” opsagde lejemålene. Det var således alene den eksklusive brugsret, der blev opsagt, således at andre beboerforeninger og -klubber også fik mulighed for at råde over de pågældende fælleslokaler. […] 2.3.3 Hizb-ut-Tahrir Sagsøgte har fremsat en række udokumenterede postulater om at bestyrelsen skulle have modtaget rådgivning fra Hizb-ut-Tahrir (. . .); postulater der synes at være baseret på omtale i tabloid-pressen. Afdelingsbestyrelsen har ingen rådgivning modtaget fra Hizb-ut-Tahrir, . . . De enkelte bestyrelsesmedlemmers politiske, seksuelle, religiøse, racemæssige mv. overbevisninger og forhold er selvsagt fuldstændig uvedkommende for såvel sagsøger, sagsøgte som denne sag, jf. blandt andet EMRK art. 9, stk. 2 samt art. 14. […] 2.5 Afdelingsbestyrelsens kontrolopgaver […] Beboerne i Egedalsvænge har været engagerede men også kritiske lejere, hvor beboerdemokratiet i høj grad har fungeret. Afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge har ikke blot fungeret som et ”festudvalg”, men har taget sine opgaver og pligter seriøst og har givet sagsøgte kvalificeret modspil. Det fremgår med al tydelighed af blandt andet bilag 24, hvori er angivet en række forhold af nepotisme lignende karakter, som den afsatte afdelingsbestyrelse ryddede op i og som ganske givet også gjorde afdelingsbestyrelsen upopulær hos visse beboere og visse personer ansat hos sagsøgte. Det er formentlig her, at en væsentlig del af årsagen til sagsøgtes uhjemlede afsætning af bestyrelsen og fortsatte nægtelse af valg af afdelingsbestyrelse skal findes. Dertil kommer, at der hos sagsøgte var et behov for på grund af det politiske pres (. . .) baseret på skriverier i tabloid-pressen (. . .) at forsøge at udvise noget handlekraft, særlig henset til at sagsøgte på renoveringssagen havde en hemmeligholdt budgetoverskridelse på 170 mio. kr., der skulle finansieres af Fredensborg Kommune. […] Sagsøgte, Boligforeningen 3B, har i påstandsdokument af 16. januar 2017 gjort følgende gældende: […] Parterne har under proceduren uddybet disse anbringender. Rettens begrundelse og afgørelse […] Imod almenboliglovens § 34’s klare ordlyd og forarbejder, finder boligretten, at der ikke i almenboliglovens bestemmelser om målsætninger, driftsbekendtgørelsen eller boligforeningens vedtægter, er hjemmel til, at Boligforeningen 3B's organisationsbestyrelse den 3. september 2015 kunne beslutte at afskære boligtagerne i boligafdelingen Egedalsvænge fra at vælge en afdelingsbestyrelse til at udøve medindflydelse. Boligretten tager på denne baggrund sagsøgerens påstande til følge. Sagsøgte, Boligforeningen 3B, skal betale sagsomkostninger til sagsøgeren, [Klager], med 60.500 kr. Beløbet omfatter 500 kr. til dækning af retsafgift og 60.000 kr. til dækning af udgiften til advokatbistand. Retten har ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgiften til advokatbistand lagt vægt på sagens karakter, resultat og omfang, herunder at sagen er hovedforhandlet over to retsdage. Retten har tillige henset til det oplyste om, sagens betydning for parterne. Beløbet er tillagt moms. […]” Østre Landsret traf den 9. maj 2018 afgørelse i ankesagen Boligforeningen 3B mod [Klager]. Af dommen fremgår blandt andet: ”Helsingør Rets dom af 24. marts 2017 […] er anket af Boligforeningen 3B med påstand som for byretten om frifindelse. Indstævnte, [Klager], har påstået stadfæstelse. [Klager] har for landsretten haft fri proces. […] Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. Boligforeningen 3B skal til [Klager] betale sagsomkostninger for byretten med 100.500 kr. Beløbet omfatter 500 kr. til retsafgift og 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand inklusive moms. Boligforeningen 3B skal endvidere betale sagsomkostninger for landsretten med 80.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inklusive moms. Sagsomkostningerne for landsretten skal indbetales til Østre Landsret, der efter dækning af udgifter til fri proces afregner med retshjælpsforsikringen. Ved fastsættelsen af beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til sagens omfang, varighed, betydning og udfald. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for byretten skal Boligforeningen 3B betale 100.500 kr. til [Klager]. I sagsomkostninger for landsretten skal Boligforeningen 3B betale 80.000 kr., som indbetales til Østre Landsret. […]” Den påklagede artikel Fagbladet Boligen bragte i bladets udgave nr. 4, juli 2018, artiklen ”Landsretten: Ulovligt at afvise valg af ny bestyrelse” . Artiklen havde følgende underrubrik: ”En sag, der for fem og et halvt år siden begyndte med en afdelingsbestyrelses afvisning af at opsætte et juletræ i Egedalsvænge i Kokkedal, har nået en - i hvert fald foreløbig - afslutning ved Østre Landsret. ” Af artiklen fremgik herefter blandt andet: ”Det var ulovligt, da Boligforeningen 3B's hovedbestyrelse på et møde den 3. september 2015 besluttede, at der ikke - som ønsket af flere beboere - skulle vælges en ny afdelingsbestyrelse på et budgetmøde, der skulle afvikles små to måneder senere i Egedalsvænge i Kokkedal. Det ligger fast efter en dom afsagt af Østre Landsret den 9. maj i år. Ifølge retten var det en klar overtrædelse af paragraf 34 i Lov om almene boliger. Østre Landsret har dermed stadfæstet en tilsvarende dom, der blev afsagt af Retten i Helsingør den 24. marts 2017. Sagen blev første gang modtaget af Retten i Helsingør den 26. februar 2016. Sagsøgeren er [Klager], der er beboer i Egedalsvænge. Forinden havde sagen været rejst i beboerklagenævnet. Her havde nævnet givet 3B medhold i, at boligorganisationen handlede på den rigtige side af loven, da man afviste, at der på afdelingsmødet i slutningen af november skulle vælges en ny afdelingsbestyrelse. Beboerklagenævnets afgørelse er med dommene i både Retten i Helsingør og Østre Landsret endegyldigt omstødt. Det lå forud Med dommen fra Østre Landsret er der - indtil videre i hvert fald - sat et punktum i en af de uden tvivl mest opsigtsvækkende sager, der har berørt den almene boligsektor. Det startede med en afdelingsbestyrelse, der med fem stemmer imod fire besluttede, at man ikke ville bruge penge på at anskaffe et juletræ. Den 7. november 2012 blev sagen kendt for offentligheden. Frederiksborg Amts Avis skrev en artikel om sagen. Flere medier fulgte efter. Og da der den 28. november skulle afvikles ekstraordinært afdelingsmøde, efter at en tilstrækkelig andel af beboerne havde begæret det, var der et presseopbud, der var en valgaften på Christiansborg værdig. Et opbud, der talte en del udenlandsk presse, herunder en russisk tv-station. Valget af en ny afdelingsbestyrelse endte dog med en stort set identisk bestyrelse. Eneste ændring var, at formandsskabet var skiftet fra et medlem af bestyrelsen til et andet, der dog efter den store furore besluttede, at der skulle opsættes et juletræ, som kom op den 1. december. Julefreden havde lagt sig - men der skulle kun gå et halvt år, før det var tydeligt, at stridighederne ikke var bilagt. Den nyvalgte formand valgte i slutningen af juni at trække sig tilbage, fordi han følte, at et flertal af beboerne fortsat kun ønskede at tilgodese en del af beboernes interesse. Og allerede i september havde bestyrelsen igen bragt sig i fokus ved at opsige lejemål for klubber, som fortrinsvist havde danske udøvere, herunder en billardklub. Den 17. marts har uroen nået et niveau, der får 3B's organisationsbestyrelse til at beslutte, at den vil overtage afdelingsbestyrelsens opgaver i Egedalsvænge. Boligorganisation efterlyser retningslinjer Østre Landsret tager i sin dom fra den 9. maj ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt det var i orden, at organisationsbestyrelsen afsatte afdelingsbestyrelsen, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at den sagsøgende beboer, [Klager], ikke har bedt retten om at behandle spørgsmålet. Til gengæld er det slået fast, at organisationsbestyrelsen ikke havde ret til at forhindre beboerne i umiddelbart efter at vælge en ny bestyrelse. "Vi mener, vi gjorde det rigtige i sin tid for at stå vagt om de grundlæggende demokratiske værdier. Vi håbede, at landsretten ville give et klart billede af, hvilke muligheder en organisationsbestyrelse har for at gribe ind i tilfælde, hvor beboerdemokratiet ikke fungerer efter hensigten. Det billede har vi desværre ikke fået med dagens dom," udtalte 3B's organisationsformand i en pressemeddelelse umiddelbart efter dommen. Efterlyser kommunal handlekraft I BL - Danmarks Almene Boliger beklager man sagen og ikke mindst det lange forløb, den har fået. "Sagens udvikling og ikke mindst længden af den samlede proces har ikke været godt for nogen. Især ikke for beboerne," siger administrerende direktør for BL - Danmarks Almene Boliger, [Direktøren]. "Det har også været til skade for afdelingens image og en skramme på beboerdemokratiet, som vi alle værner om," fortsætter han. BL-direktøren bebrejder ikke 3B for at have grebet ind. Det skulle nogen gøre. Nu er det af landsretten fastslået, at boligforeningen ikke havde den nødvendige juridiske hjemmel. Læren af sagen synes derfor, at det næste gang er en myndighed, som har de nødvendige beføjelser, som skal gribe ind. "Det er kommunerne, som har tilsynsmyndigheden for driften af de almene boligorganisationer, og kommunen har da også i denne sag været tæt orienteret om udviklingen i konflikten og har eksempelvis deltaget som observatør i nogle afdelingsmøder. Denne sag viser, at det er vigtigt, at kommunerne som tilsynsmyndighed griber ind i tide, så en konflikt ikke udvikler sig til skade for alle parter," siger [Direktøren]. ” I artiklen var indsat en faktaboks med overskriften ”SÅDAN LØD DOMMEN FRA ØSTRE LANDSRET” . Af faktaboksen fremgik: ”THI KENDES FOR RET: Sagsøgte, Boligforeningen 3B, skal anerkende, at boligafdelingen Egedalsvænge, hvor sagsøgeren, [Klager], har bopæl, er berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse i overensstemmelse med § 34 i Lov om Almene Boliger. Sagsøgte, Boligforeningen 3B, skal anerkende, at den af sagsøgte den 3. september 2015 trufne beslutning om, at boligafdelingen Egedalsvænge ikke er berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse, er ugyldig. I sagsomkostningerne skal sagsøgte, Boligforeningen 3B, inden 14 dage betale 60.500 kr. til sagsøgeren, [Klager]. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2018. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God presseskik [Klager] har anført, at artiklen er i strid med de presseetiske regler om objektivitet i retsreportager, da hun som sagsøger i den omtalte sag ikke blev bedt om en kommentar forud for offentliggørelsen. Den 17. juli 2018 sendte [Klager] en klage til journalisten bag artiklen over artiklens meget ensidige fremstilling af den måske største sag i beboerdemokratiets historie, hvori hun samtidig anmodede om genmæle. [Klager] fik samme dag et svar om, at journalisten gik på ferie. Siden har [Klager] intet hørt. [Klager] har oplyst, at den i artiklen omtalte retssag indirekte vedrørte afsættelsen af en demokratisk valgt afdelingsbestyrelse i den almene boligforening Egedalsvænge og direkte, at Boligforeningen 3B i mere end tre år nægtede beboerne at vælge en ny bestyrelse. Både sagen i Boligretten i Helsingør og Boligforeningen 3B’s efterfølgende ankesag i Østre Landsret vandt [Klager] klart. Østre Landsrets dom af 9. maj 2018 er for [Klager] principiel på mange måder. Den sætter en effektiv stopper for boligselskabernes magtudvidelse og magtmisbrug i de seneste år i takt med, at boligselskaberne bliver stadig større og mere magtfulde, mens beboerne grundet den ændrede sammensætning er blevet mere ressourcesvage, og deres retssikkerhed derfor er i fare. Den statuerer afdelingens økonomiske og demokratiske autonomi og dæmmer derfor op for en udbredt BL-formulering [BL – Danmarks Almene Boliger er interesse- og brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer. I det følgende BL, Pressenævnet ] om, at en organisationsbestyrelse skulle have et større beboermandat end en afdelingsbestyrelse. Hertil har [Klager] bemærket, at organisationsbestyrelsen intet mandat har i afdelingen, naturligvis med de undtagelser, som findes i almenlovgivningen. Dommen satte fokus på det kommunale svigt af beboerne, herunder i Beboerklagenævnet. Og den afslørede frem for alt 3B’s mediemanipulation om Egedalsvænge. Det blev fx i Landsretten statueret, at 3B’s næstformand havde løjet i boligretten om, hvordan 3B havde smidt beboerudvalg ud af lokaler, mens det omvendt blev bevist, at den afsatte afdelingsbestyrelse ikke havde gjort det, hvilket var et af de helt store anklagepunkter i afsættelsen af afdelingsbestyrelsen. Intet af ovenstående blev nævnt i artiklen, der reelt ensidigt fokuserede på en beklagelse af, at Boligforeningen 3B havde tabt sagen. Det blev heller ikke nævnt, at [Klager], efter at have kæret omkostningsafgørelsen fra boligretten, af landsretten fik tilkendt 100.500 kr. i sagsomkostninger, fordi Boligforeningen 3B havde pustet sagen op i boligretten og dermed havde påført [Klager] unødige advokatomkostninger. Dette er efter [Klager]s opfattelse også en meget væsentlig oplysning, fordi den dokumenterer boligselskabernes udmattelseskrig mod kritiske beboere. Hertil kommer, at BL gerne markedsfører sig selv som talerør for alle beboere men ikke lever op til denne forpligtelse og reelt kun taler boligselskabernes sag. Dette uanset, at det er beboerne i de enkelte afdelinger, der via huslejen betaler det tvungne kontingent til BL, hvilket i Egedalsvænge er ca. 80.000 kr. om året. [Klager] er derfor forundret over, at Fagbladet Boligen, som udgives af BL, ikke var til stede i henholdsvis boligretten og Østre Landsret for at dække retssagen, der blev ført over i alt to arbejdsdage. Samtidig omtales det ikke i artiklen, hvad retssagen har kostet for beboerne i Boligforeningen 3B. Derimod omtaler Fagbladet Boligen gerne omkostninger, når beboerne taber en sag mod boligselskabet, eksempelvis i artiklen ”Dom i principiel Aarhussag” bragt den 14. august 2018, hvor en formand fik lov til at udtale, at ”Det er tragisk, at en afdelingsbestyrelse har kunnet trække en sag så langt ud og bruge beboernes penge til det. ” [Klager] er uenig i følgende bemærkninger fra Fagbladet Boligen, som efter [Klager]s opfattelse samtidig er indbyrdes modstridende: Fagbladet Boligen har således på den ene side hævdet, at artiklen var ”nøgtern og objektiv” og på den anden side den subjektive vurdering, ”at sagen har været til skade for såvel beboernes som afdelingens image og beboerdemokratiet”. Såfremt [Klager] var blevet hørt forud for artiklens offentliggørelse, ville hun have gjort sine stik modsatte synspunkter gældende, nemlig at dommen er en stor sejr for beboerdemokratiet, at den afsatte afdelingsbestyrelse i Egedalsvænge er blevet renset for alle de beskyldninger og anklager, som var rettet mod den, og at afdelingens og beboernes image er forbedret. Sidstnævnte er ikke BL’s fortjeneste, snarere tværtimod. BL har om nogen – og senest med den påklagede artikel – forsøgt at fastfryse et lidet flatterende billede af Egedalsvænge. Således har BL hverken villet afse ressourcer til selve retssagen eller til at reagere på [Klager]s indsigelser. Hertil bemærkes, at [Klager] ikke har bedt om et interview, bare en mulighed for at fremføre sine synspunkter som den vindende part. Det må i den forbindelse været en skærpet omstændighed, at bladet – som Fagbladet Boligen har anført under sagen – har en målgruppe bestående af professionelle og frivillige beslutningstagere i den almene sektor. Genmæle Med henvisning til ovenstående synspunkter har [Klager] anmodet om genmæle over for den påklagede artikel. 2.2 Fagbladet Boligens synspunkter God presseskik Fagbladet Boligen har afvist, at den påklagede artikel er i strid med god presseskik. Fagbladet Boligen har gennem de seneste år ved flere lejligheder dækket konflikten mellem Boligorganisationen 3B og skiftende afdelingsbestyrelser i boligafdelingen Egedalsvænge. Fagbladet Boligens redaktion har bestræbt sig på i forhold til magasinets målgruppe, der fortrinsvist består af den almene boligsektors ansatte og beboerdemokratisk valgte administratorer, at være præcis og korrekt i sin gengivelse af dommen, dens betydning, og hvad der lå forud. På den baggrund har redaktionen skrevet en artikel, der nøgternt og objektivt beskriver sagsforløbet samt udfaldet af landsrettens afgørelse. Hertil har Fagbladet Boligen anført, at artiklen ikke rummer vurderinger eller kritik af nogen af parterne. Det er korrekt, at der i artiklen blev citeret fra en pressemeddelelse, som den tabende part, Boligforeningen 3B, udsendte umiddelbart efter domsafsigelsen. Det er også korrekt, at den vindende part, [Klager], ikke er blevet interviewet efter dommen den 9. maj 2018. Parternes retorik var fra konfliktens start voldsom og personlig. Derfor valgte redaktionen tidligt i forløbet ikke at skabe en platform, hvor konfliktens parter kunne kaste mudder efter hinanden. Når redaktionen valgte at bringe citatet fra 3B’s pressemeddelelse, var det ud fra en betragtning om, at 3B er medlem af BL, som er udgiver af Fagbladet Boligen. I citatet anerkender den tabende part, at dommen er gået imod dem. Og samtidig udtrykkes der skuffelse. Efterfølgende udtrykker adm. direktør i BL, [Direktøren], overordnet ærgrelse over hele sagen, idet han vurderer, at sagen har været til skade for såvel beboerne som afdelingens image og beboerdemokratiet. Det er korrekt, at ikke alle dommens detaljer, herunder sagsomkostningerne, fremgik af artiklen. Dette skyldtes en helt almindelig redaktionel afvejning, som på lignende vis foretages, hver gang en artikel på noget medie udfærdiges. De forhold, som [Klager] konkret har efterlyst i sin klage, er stadfæstelse af detaljer, der vedrører dommen fra Boligretten i Helsingør. Genmæle Fagbladet Boligen har ikke kommenteret [Klager]s anmodning om genmæle. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Kompetence [Klager] har klaget over artiklen ”Landsretten: Ulovligt at afvise valg af ny bestyrelse” bragt på fagbladetboligen.dk den 2. juli 2018. Hjemmesider skal anmeldes til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og af Pressenævnets kompetence. Da fagbladetboligen.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om en hjemmeside omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over hjemmesiden fagbladetboligen.dk hører således ikke under nævnets område og kan ikke behandles af nævnet. Denne del af klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Den trykte udgave af Fagbladet Boligen udsendes, ifølge oplysninger i bladet, med seks numre årligt i et oplag på godt 32.000 eksemplarer. Der er derfor tale om mangfoldiggørelse i henhold til medieansvarslovens § 1, nr. 1, hvorfor den trykte udgave af Fagbladet Boligen er omfattet af medieansvarsloven og dermed af Pressenævnets kompetence. God presseskik [Klager] har klaget over, at artiklen ikke indeholdt en objektiv gengivelse af den omtalte retssag, fordi hun, som sagsøger i sagen, ikke var blevet hørt forud for offentliggørelsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A. 1 og A. 3. Det følger videre, at de under punkt A anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, og at retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes synspunkter, jf. punkt C. 1 og C. 3. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materialer og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Boligretten i Helsingør ved dom af 24. marts 2017 fandt, at boligafdelingen Egedalsvænge, hvor [Klager] har bopæl, er berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse i overensstemmelse med almenboliglovens § 34. Retten fandt derfor samtidig, at Boligforeningen 3B’s beslutning af 3. september 2015 om, at boligafdelingen Egedalsvænge ikke var berettiget til at vælge en afdelingsbestyrelse, var ugyldig. Det fremgår af dommen, at Boligforeningen 3B blev dømt til at betale 60.500 kr. til [Klager] i sagsomkostninger. Ved dom af 9. maj 2018 stadfæstede Østre Landsret byrettens dom. Østre Landsret ændrede samtidig byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger, hvorefter Boligforeningen 3B i sagsomkostninger for byretten skal betale 100.500 kr. til [Klager]. Den påklagede artikel indeholdt i artiklens første afsnit en gengivelse af Østre Landsrets dom af 9. maj 2018, hvoraf det korrekt fremgik, at [Klager] havde fået medhold i sine påstande om, at Boligforeningen 3B havde handlet i strid med § 34 i almenboligloven ved at afskære boligtagerne i boligafdelingen Egedalsvænge fra at vælge en afdelingsbestyrelse. Pressenævnet finder, at artiklens efterfølgende afsnit fremhævede Boligforeningen 3B’s synspunkter i sagen. I den forbindelse havde Fagbladet Boligen et ansvar for, at det samlede indtryk i artiklen gav et retvisende billede af sagen. I afsnittet ”Det lå forud” fremgik blandt andet følgende: ”Og allerede i september havde bestyrelsen igen bragt sig i fokus ved at opsige lejemål for klubber, som fortrinsvist havde danske udøvere, herunder en billardklub. ” Af dommen af 24. marts 2017 fra Boligretten i Helsingør fremgår, at [Klager] anførte følgende vedrørende de to klubbers lejemål: ”2.3.2 Opsigelse af to klubbers eksklusive brugsret Der var ikke tale om opsigelse af ”en række beboerklubber”, som sagsøgte anfører. De to klubber, der drejer sig om, var en billardklub og en klub benævnt [Beboerklubbens navn], hvor fælleslokalerne eksklusivt blev anvendt af et meget lille antal mennesker hørende til de to klubber. Det var afdelingsbestyrelsens opfattelse, herunder sagsøgers, at fælleslokalerne ville kunne komme et større antal beboere til gavn, såfremt denne eksklusivitet bortfald. Det er uvist, hvad sagsøgte mener, når det anføres, at bestyrelsen ”egenhændigt” opsagde lejemålene. Det var således alene den eksklusive brugsret, der blev opsagt, således at andre beboerforeninger og -klubber også fik mulighed for at råde over de pågældende fælleslokaler. ” På baggrund heraf finder Pressenævnet, at det måtte stå Fagbladet Boligen klart, at [Klager] ikke var enig i artiklens oplysninger vedrørende klubbernes lejemål i boligafdelingen Egedalsvænge. Hertil kommer, at den i artiklen indsatte faktaboks ”SÅDAN LØD DOMMEN FRA ØSTRE LANDSRET” gengav byrettens domskonklusion med ukorrekt oplysning om, at Boligforeningen 3B blev dømt til at betale 60.500 kr. i sagsomkostninger til [Klager], hvilket i landsretten rettelig blev forhøjet til 100.500 kr. Uanset, at det i artiklen korrekt fremgik, at [Klager] i by- og landsretten vandt sagen imod Boligforeningen 3B, finder Pressenævnet efter en samlet vurdering, at artiklens gengivelse af parternes synspunkter ikke var retvisende. Nævnet udtaler kritik. Genmæle [Klager] har anmodet om genmæle over for artiklens oplysninger. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at artiklen ikke indeholder oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning. Der er derfor ikke grundlag for genmæle. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fagbladet Boligen at offentliggøre følgende med Pressenævnets logo som illustration: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer Fagbladet Boligen [underrubrik] Fagbladet Boligen får kritik for misvisende gengivelse af boligretssag. [tekst] Fagbladet Boligen omtalte i juli 2018 en retssag, hvor [Klager], som bor i boligafdelingen Egedalsvænge, havde fået medhold i, at Boligforeningen 3B havde handlet i strid med almenboligloven ved at nægte boligafdelingen Egedalsvænge at vælge en ny afdelingsbestyrelse. [Klager] klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hendes opfattelse var ensidig. Pressenævnet finder, at artiklen indeholdt faktuelt forkerte oplysninger vedrørende retssagen og bestridte oplysninger vedrørende sagens baggrund. Nævnet udtaler kritik. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk. ” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse. Offentliggørelse skal ske på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet. Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i mediet. ” Afgjort den 12. marts 2019

Versioner

1. 2019-03-21