Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2019/9723@2019-08-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0255

Berlingske får ikke kritik for satirisk kommentar Berlingske bragte i december 2018 en kommentar til debatten om julemandens køn, hvori skribenten udtrykte uenighed med en klager, som tidligere har ytret sig i debatten. Klageren mente, at kommentaren indeholdt en række fordrejende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse og krænkede hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod satiriske i sammenhængen, og at de vide rammer for frisprog i en kommentar ikke var overskredet.

[Klager] har klaget over, at kommentaren indeholder en række fordrejende udsagn, der ud-gør et angreb på hans personlige anseelse og krænker hans privatliv. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen Ekstra Bladet bragte den 14. december 2018 artiklen ”Skal julemanden nu være kvinde eller kønsneutral? ” på Ekstra Bladets netavis ekstrabladet.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Mere end hver fjerde af de adspurgte i en ny international undersøgelse mener, at julemanden bør være kvinde eller kønsneutral. ” Af artiklen fremgår følgende: ”'Jul, jul, jul, jul, jul, jul - rør blot ikke ved min gamle jul', lyder det i Peter Fabers klassiske julesang 'Sikken voldsom trængsel og alarm' fra 1848. Men gik man og troede, at den langskæggede og buttede julemand trods alt ville være fredet - selv i disse tider, hvor kønsroller, diskrimination og identitet diskuteres som aldrig før - kan man godt tro om igen. Diskussionen om julemandens køn er nemlig blusset op i kølvandet på en undersøgelse, hvor 4.000 personer i USA og Storbritannien blev spurgt, om de ville foretrække en mandlig, en kvindelig eller en kønsneutral udgave, hvis man forestillede sig, at julemanden skulle genopfindes. 10,6 procent svarede, at de ville foretrække en kvinde, mens 17,15 procent svarede, at de ønskede sig en kønsneutral julemand. Det skriver BBC. Gammel tradition Spørgsmålet om, hvorvidt en kvinde kan være ligeså god en julemand som en mand, er desuden netop nu på dagsordenen i den britiske by Newton Aycliffe. Her klagede et byrådsmedlem sidste måned over, at en kvinde havde fået tildelt rollen som julemand i byens årlige juleparade. - Det er min opfattelse, at julemanden - der også kaldes father christmas - er en manderolle. Jeg har intet problem med julemandens kone. Men julemanden er en gammel tradition, der er accepteret af et bredt flertal i befolkningen, siger byråds-medlem Arun Chandran ifølge BBC. Nagelfast idé Den danske kønsdebattør [Klager], der blandt andet har skrevet bogen 'Breve fra en kønsforræder', finder debatten vigtig og ser den som led i et større opgør med de etablerede kønsstereotyper i samfundet. - Det vigtigste ved denne debat er vel, at en betragtelig mængde mennesker er begyndt at opgive den nagelfaste ide om jule manden til trods for, at der ifølge selve den sproglige italesættelse af personen entydigt er tale om en mand, siger han og fortsætter: - Det er et stilfærdigt opgør, tror jeg, med ideen om, at autoritative, mytologiske figurer i vores kultur i udgangspunktet er mænd. Og opgøret vil i så fald også komme til at angå eksempelvis månemanden, knokkelmanden, ja selv Gud. Og det opgør er jo allerede i gang med den svenske kirkes nylige tilbud til præster om at benytte et kønsneutralt ritual i kirkehandlinger, hvor Gud altså ikke omtales som 'han' eller 'vor far'. Praktiske problemer Selvom han hilser debatten velkommen, er han dog tvivlende i forhold til, om opgøret med den mandlige julemand vil blive ført ud i livet. - Det er et opgør, som medfører en masse praktiske problemer. Det er måske ikke helt så festligt, når 'julemanden' ikke afbilledes med hvidt fuldskæg, og kan man så overhovedet genkende 'ham'? , spørger [Klager] og påpeger den åbenlyse udfordring med at finde et nyt, passende navn til den gavmilde fantasifigur. - Så er der indlysende også det med navnet - hvad skal 'han' så kaldes? Og jeg tror ikke, vi nogensinde kommer til at se opgøret helt gennemført, dels fordi mange er konservative især med juleskikke, og dels fordi de praktiske udfordringer kan være for store, siger [Klager]. ” Den påklagede artikel Berlingske bragte den 23. december 2018 [Skribenten]s kommentar ”Debat: Julegaven til hinanden: Lad os tie [Klager] ihjel” . Artiklen er på b.dk. bragt under bjælken ”KOMMENTATORER”, hvorover følgende oplysning fremgår: ”Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning” . Kommentaren blev i Berlingskes trykte avis bragt under bjælken ”OPINION”. Kommentaren har følgende underrubrik: ”Lige nu kan vi glæde os over, at vi ikke får hvid jul i Danmark. Det ville give [Klager] skyts til en svada om, at julen var blevet privilegieblind. ” Af kommentaren fremgår følgende: ”INDSPARK: Julen står for døren, og identitetspolitikken har lagt et par ubrugelige gaver under træet. [Klager] synes, at vi skal diskutere julemandens køn. Vel skal vi ej. Julemanden er julemanden og ikke en »kulturperson« eller et »ikke-binært højtidsindivid«, eller hvad man ellers kunne finde på af fjollerier for at få opmærksomhed. Det næste bliver vel, at han pudser 3F på de ansatte i højtidsindividets værksted, så de kan få overenskomst. Det kan end ikke Bamse og Kylling på julerejse redde. Lige nu kan vi glæde os over, at vi ikke får hvid jul i Danmark. Det ville give [Klager] skyts til en svada om, at julen var blevet privilegieblind. Den danske jul er på alle måder en forfærdelig eurocentrisk størrelse, som han åbent skammer sig over, men vi kan glæde os over, at han næppe er på julekort med så mange, at han ofte skal have rippet op i den grimme skam over sit kulturelle ophav. [Klager] er beviset på, at identitetspolitik forvandler ens hjerne til risalamande - uden kirsebærsovs. Jeg foreslår, at vi giver hinanden den kollektive julegave, at vi for fremtiden tier ham ihjel. For tager vi ikke denne kollektive beslutning nu, vinder identitetspolitikken, og så går der ikke længe, inden vi alle er nødsaget til i december at drage hjem til Jylland for at fejre kultur med vores forældre personer. Julesangsrepertoiret vil være censureret for eventuelle krænkelser. »Drivin' home for Christmas« vil fremover hedde »Takin' public transportation home for The Holidays«, og i »I en kælder sort som kul« vil sort være udskiftet med en ikkeracekrænkende farve og kul med nogle ikke-fossile brændstoffer, mens »Jeg så julemanden kysse mor« bliver til »Jeg så højtidspersonen indgå samtykke med min forældreperson« og andet sludder, vrøvl og »sili våsikum«. Tossede synspunkter giver klik Jeg er med på, at det allerede optagede standpunkt oftest er kedeligt, og selvfølgelig skal positionerne afsøges, men der må også være en grænse for latterligheden af det, man lufter i den offentlige debat. Desværre er der en række debattører i det danske mediebillede, der lever i en ondsindet symbiose med mediernes kliktal. For medierne ved, at der bliver klikket, når en eller anden tosse stiller sig op og siger noget, der er åbenlyst idiotisk. [Klager] er en af dem, hvis sørgelige eksistens i den offentlige debat er at tage et helt outreret standpunkt og derved få opmærksomhed fra alle sine modstandere - denne klumme medregnet. Han har ikke en dedikeret skare, der bakker ham op. Han kaster blot små lunser af åndsbollede synspunkter op i luften og håber, at nogen bider på. Jeg foreslår, at vores julegave til hinanden er [Klager]-hjælp, hvor vi befrier vi os selv fra alle de pseudoprovokatører, der ikke vil andet end at forarge og som skamløst opdigter standpunkter for at få opmærksomhed. Lad os aftale, at vi ikke længere reagerer på noget, som [Klager] siger og gør. Er han så dedikeret en socialkonstruktivist, som han giver udtryk for, forsvinder han så i den blå luft. Derefter kan vi tage Rasmus Paludan. Og er stemningen til det, kan vi indlede det nye år med at gå videre til Stine Bosse. Rigtig glædelig kultur. [Skribenten] er cand. mag. og chefrådgiver. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 31. januar 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Privatlivets fred og fordrejning af udtalelser [Klager] har anført, at den påklagede kommentar udgør et angreb på hans personlige anseelse og krænker hans privatliv. Således er kommentaren ”faktafordrejende” og indeholder insinuationer, antydninger og motivgranskninger mod [Klager], ligesom kommentaren åbenlyst forsøger at arbejde sig frem til den konklusion, at [Klager] som debattør er uvederhæftig. Kommentaren er et angreb mod [Klager]s person i anledning af, at han den 14. december 2018 blev interviewet af Ekstra Bladet om en engelsk-amerikansk undersøgelse, der havde vist, at mere end hver fjerde adspurgte ikke anser sagnpersonen julemanden/Santa Claus som en mand, men derimod som en ikke-kønnet eller kvindelig person. På baggrund af undersøgelsen fremkom [Klager] i interviewet blandt andet med den udtalelse, at han fandt debatten ”vigtig”, fordi han så den ”som led i et større opgør med de etablerede kønsstereotyper i samfundet. ” Den påklagede artikel er skrevet af skribenten [Skribenten], der betegnes som cand.mag. og chefrådgiver. Efter oplysninger fra LinkedIn står [Skribenten] i et ansættelsesforhold til Berlingske som klummeskribent og Groft Sagt'er, det vil sige som fast leverandør af klummer til avisens faste rubrik Groft Sagt. Det bør i Pressenævnets vurdering af, hvorvidt [Skribenten] og Berlingske har overtrådt reglerne for god presseskik, indgå som en skærpende omstændighed, at kommentaren er skrevet af en person, som står i et ansættelsesforhold til Berlingske. [Klager] har herefter nærmere anført følgende om seks udsagn, som fremgår af den påklagede kommentar: – 1) ”[Klager] synes, at vi skal diskutere julemandens køn. ” Udsagnet er stærkt fordrejende, idet det bestemt er ikke noget, som [Klager] synes. [Klager] har ikke selv igangsat denne debat, men blot svaret på nogle spørgsmål fra Ekstra Bladets journalist. Dette fremgår tydeligt af interviewet bragt af Ekstra Bladet den 14. december 2018. – 2) ”Julemanden er julemanden og ikke en »kulturperson« eller et »ikke-binært højtidsindivid«, eller hvad man ellers kunne finde på af fjollerier for at få opmærksomhed. ” Udsagnet er [Skribenten]s modsvar til udsagn 1. Anvendelsen af anførselstegn i udsagnet giver et klart indtryk af, at det er noget, som [Klager] skulle have udtalt, selvom [Skribenten] skriver, at de to eksempler er noget, man kunne finde på. [Klager] har aldrig brugt de to formuleringer i udsagnet, og intet i interviewet er blot i nærheden af at lyde sådan. – 3) ”Den danske jul er på alle måder en forfærdelig eurocentrisk størrelse, som han åbent skammer sig over, men vi kan glæde os over, at han næppe er på julekort med så mange, at han ofte skal have rippet op i den grimme skam over sit kulturelle ophav. ” Udsagnet er meget problematisk, idet der er absolut intet belæg for påstanden om, at [Klager] skulle skamme sig over den danske jul eller finde, at det skulle være en eurocentrisk størrelse. [Klager] betragter sig selv som kristen og har aldrig udtalt sig kritisk om julen, hvorfor der ikke er belæg for påstanden. Et udtryk for det er i øvrigt det redaktionelle arbejde, som [Klager] gennem nogle år frem til 2017 deltog i, og som blev til Kirkesangbogen – et uofficielt supplement til Den danske salmebog . Dette arbejde har været almindeligt kendt i offentligheden, da der har været skrevet meget i medierne om bogen, også i Berlingske. [Klager] finder det derfor kompromitterende, at [Skribenten] på denne måde tillader sig at sætte spørgsmålstegn ved [Klager]s tro. – 4) ”Desværre er der en række debattører i det danske mediebillede, der lever i en ondsindet symbiose med mediernes kliktal. For medierne ved, at der bliver klikket, når en eller anden tosse stiller sig op og siger noget, der er åbenlyst idiotisk. ” Det antydes i udsagnet, at [Klager] generelt skriver indlæg eller deltager i interviews med den hensigt at bidrage til mediernes kliktal, hvilket der ikke er belæg for. [Skribenten] kender ikke til [Klager]s faste avis Politikens bevæggrunde for at bringe hans indlæg. Desuden anvendes ordet ”tosse”, som er møntet på [Klager]s person. – 5) ”[Klager] er en af dem, hvis sørgelige eksistens i den offentlige debat er at tage et helt outreret standpunkt og derved få opmærksomhed fra alle sine modstandere - denne klumme medregnet. Han har ikke en dedikeret skare, der bakker ham op. Han kaster blot små lunser af åndsbollede synspunkter op i luften og håber, at nogen bider på. ” Det er ukorrekt, at [Klager] tager outrerede synspunkter op og derved får opmærksomhed. [Klager] har oplyst, at de indlæg, som han har bidraget til aviserne med gennem de seneste fire-fem år, ikke har den sensationelle karakter, som der hævdes i den påklagede kommentar, og at kultur- og debatredaktørerne på disse aviser formentlig er enige heri. Der er altovervejende tale om indlæg, der er præget af lødighed og grundighed, og som ofte inddrager udtalelser fra andre kilder eller statistik til at underbygge de fremlagte synspunkter. Det er ødelæggende for [Klager]s integritet, at han omtales som en ”sørgelig eksistens” i den offentlige debat. Dette er der ikke belæg for at sige, idet [Klager] gennem sin tid som debattør har fået megen positiv opbakning og opmærksomhed. – 6) ”Jeg foreslår, at vores julegave til hinanden er [Klager]-hjælp, hvor vi befrier vi os selv fra alle de pseudoprovokatører, der ikke vil andet end at forarge og som skamløst opdigter standpunkter for at få opmærksomhed. ” Udsagnet er et forsøg på at ødelægge [Klager]s integritet, idet han kaldes for ”pseudoprovokatør”. Det samme er tilfældet for insinuationen om, at [Klager] ”ikke vil andet end at forarge”. Det har [Skribenten] ingen forudsætninger for at kunne vide noget om, og eftersom [Klager]s indlæg som anført tilstræber at være lødige i deres indhold, er der ikke meget, der tyder på, at [Skribenten] har ret. [Klager] opdigter naturligvis aldrig standpunkter, og han har i sine indlæg løbende indtaget standpunkter af forskellig art, men altid motiveret dem. 2.2. Berlingskes synspunkter Privatlivets fred og fordrejning af udtalelser Berlingske har indledningsvis anført, at klagen ikke bør være et anliggende at behandle for Pressenævnet, da Berlingske anser [Klager]s brug af Pressenævnet til at fremføre klagen som et misbrug af institutionen. [Klager] har på intet tidspunkt rettet henvendelse til Berlingske for at klage over den påklagede kommentar. [Klager] har heller ikke ytret et ønske om at få optaget et indlæg som modsvar til [Skribenten]s synspunkt. Helt grundlæggende må man som debattør og meningsmenneske i Danmark acceptere, at ens holdninger bliver debatteret, udfordret og problematiseret af andre. Hvis man kan bruge Pressenævnet til at søge at lukke munden på andre debattører, der måtte være uenig med en selv, da ville situationen være helt uholdbar for den frie samfundsdebat i Danmark. Debatstoffet er naturligvis omfattet af de vejledende regler for god presseskik, men det er samtidig sådan, at der i debatten må være et rum til at fremsætte kritik af andres holdninger, uden at det dermed i sig selv kan betegnes om uetisk, blot fordi holdningerne modsiges og ens standpunkter og måde at debattere på problematiseres. Det må [Klager] som mangeårig og ofte skarp bidragsyder til debatten i danske medier være den første til at kunne acceptere. [Skribenten] modsiger [Klager] i debatten om, hvorvidt det er relevant at diskutere julemandens køn og udtrykker med afsæt i dette kritik af hans måde at debattere på. Det kan vanskeligt gøres til et presseetisk spørgsmål. [Skribenten] indgår i øvrigt ikke som påstået af [Klager] i et ansættelsesforhold hos Berlingske. Berlingske har til [Klager]s seks påklagede udsagn anført følgende: – 1) Det fremgår af [Klager]s interview med Ekstra Bladet, at han hilser debatten om julemandens køn velkommen, og at han finder debatten vigtig. [Klager] citeres for følgende i artiklen: ”Det vigtigste ved denne debat er vel, at en betragtelig mængde mennesker er be-gyndt at opgive den nagelfaste ide om jule manden til trods for, at der ifølge selve den sproglige italesættelse af personen entydigt er tale om en mand. ” På denne baggrund er der fuld dækning for udsagnet. – 2) Berlingske har anført, at der ikke er tale om en citering af [Klager]. [Skribenten] sætter anførselstegn omkring nogle begreber, der er jævnligt benyttede i den identitetspolitiske debat, og som derfor via anførselstegnene fremhæves for at tydeliggøre over for læserne, at vi her er inde i den identitetspolitiske lingo. – 3) [Skribenten] skriver intet om [Klager]s tro, men [Klager] har udtalt følgende i interviewet med Ekstra Bladet: ”Det er et stilfærdigt opgør, tror jeg, med ideen om, at autoritative, mytologiske figu-rer i vores kultur i udgangspunktet er mænd. Og opgøret vil i så fald også komme til at angå eksempelvis månemanden, knokkelmanden, ja selv Gud. Og det opgør er jo allerede i gang med den svenske kirkes nylige tilbud til præster om at benytte et kønsneutralt ritual i kirkehandlinger, hvor Gud altså ikke omtales som 'han' eller 'vor far'. ” Sammenholdt med mange andre betragtninger, som [Klager] over lang tid er kommet med som debattør om det mandlige køn, patriarkatet, magtstrukturer, toksisk maskulinitet mv., og som her kobles sammen med diskussionen om julemandens og endog den kristne Guds køn, er det efter Berlingskes opfattelse inden for rammerne af en kommentar at fortolke [Klager]s udtrykte holdninger således. Såfremt [Klager] skulle have ønsket at modsige sig kommentaren, ville Berlingske gerne have optaget et sådan indlæg fra ham, men Berlingske har ikke modtaget et ønske herom. – 4) Betragtningerne i den påklagede kommentar tager udgangspunkt i den konkrete debat og i [Klager]s interview med Ekstra Bladet om sit syn på julemandens køn, men er i sin kerne en generel betragtning om mediernes ageren. Betragtningerne er i øvrigt på linje med de synspunkter, som [Klager] i anden sammenhæng har fremført, eksempelvis i sit debatindlæg ”Ny politisk kultur er også mediernes ansvar” bragt den 1. november 2018 på Politikens hjemmeside politiken.dk: ”I stedet burde medierne overveje at tage et mere aktivt moralsk medansvar for at etablere en stærkere relation mellem politikere og borgere, til gavn for demokratiet. At det ikke sker skyldes måske den banale omstændighed, at medierne så afgjort ikke har nogen interesse i etableringen af en ny, politisk kultur. For den sælger ikke nær så mange billetter, ganske enkelt. Og den er for kompliceret at skulle forholde sig til i en mediehverdag, hvor etableringen af sort/hvide modsætninger for længst er blevet et ideal. ” – 5) Det er et subjektivt synspunkt, som [Skribenten] udtrykker om [Klager]s holdninger, som hun finder outrerede, og hvis eksistens i den offentlige debat hun derfor finder sørgelig. [Skribenten] skriver ikke, at [Klager] er ”en sørgelig eksistens”. Dette synspunkt må [Skribenten] have lov til at udtrykke, ligesom [Klager] i sine egne debatindlæg ofte skriver kritisk om andre og deres synspunkter, uagtet at [Klager] selv finder sine indlæg lødige og grundige, og uagtet at andre måtte bakke ham op. – 6) Det er et subjektivt synspunkt, som [Skribenten] udtrykker om [Klager]s måde at debattere på og på hans rolle i debatten. Hvis enhver modsigelse, enhver problematisering af den måde, man selv debatterer på, kan stoppes med presseetikken i hånden og en henvisning til, at modsigelsen er et forsøg på at ødelægge ens integritet, da ville samfundsdebatten i Danmark forstumme. Debatten bygger på uenighed, på at dele sig efter anskuelse og på den modsigelse, der deraf følger. Alt det, vi som samfund og borgere har tilkæmpet os ret til med brug af vores grundlovssikrede ytringsfrihed. [Klager] har således tilsvarende lov til at være stærkt uenig med [Skribenten], men at forsøge at lukke munden på hende og stoppe hendes kritik ved hjælp af Pressenævnet finder Berlingske stærkt betænkeligt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marlene Borst Hansen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet i overensstemmelse med § 34 i medieansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 85 af 9. februar 1998) træffer afgørelse om, hvorvidt massemediers indhold og handlemåde er i overensstemmelse med god presseskik. Det er mediet – og ikke den enkelte journalist – der er part i nævnets sager, når der indgives klage over offentliggjorte artikler. God presseskik Privatlivets fred og fordrejning af udtalelser [Klager] har klaget over, at den påklagede kommentar indeholder en række fordrejende udsagn, der udgør et angreb på hans personlige anseelse og krænker hans privatliv. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkt A. 4. Det følger videre, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Det er Pressenævnets opfattelse, at en kommentar i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog. Hertil kommer, at politikere og andre offentlige personer må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af deres person og handlinger end andre. [Klager] er debattør og har skrevet en række indlæg inden for blandt andet kønsdebatten. [Klager] må derfor anses for at være kendt i offentligheden, at han må tåle en mere nærgående omtale. Pressenævnet finder, at den påklagede artikel kan fremstå som en subjektiv kommentar. Nævnet har lagt vægt på, at kommentaren i netavisen er bragt under en bjælke med teksten ”KOMMENTATORER” og i den trykte avis under en bjælke med teksten ”OPINION”, samt på kommentarens formuleringer i øvrigt. Artiklens titel indledes med teksten ”Debat”, og artiklens tekst indledes med ”INDSPARK”. Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog. [Klager] har navnlig klaget over følgende seks udsagn i kommentaren, som efter klagers opfattelse er faktafordrejende: ”[Klager] synes, at vi skal diskutere julemandens køn. ” […] ”Julemanden er julemanden og ikke en »kulturperson« eller et »ikke-binært højtidsindivid«, eller hvad man ellers kunne finde på af fjollerier for at få opmærksomhed. ” […] ”Den danske jul er på alle måder en forfærdelig eurocentrisk størrelse, som han åbent skammer sig over, men vi kan glæde os over, at han næppe er på julekort med så mange, at han ofte skal have rippet op i den grimme skam over sit kulturelle ophav. ” […] ”Desværre er der en række debattører i det danske mediebillede, der lever i en ondsindet symbiose med mediernes kliktal. For medierne ved, at der bliver klikket, når en eller anden tosse stiller sig op og siger noget, der er åbenlyst idiotisk. ” […] ”[Klager] er en af dem, hvis sørgelige eksistens i den offentlige debat er at tage et helt outreret standpunkt og derved få opmærksomhed fra alle sine modstandere - denne klumme medregnet. Han har ikke en dedikeret skare, der bakker ham op. Han kaster blot små lunser af åndsbollede synspunkter op i luften og håber, at nogen bider på. ” […] ”Jeg foreslår, at vores julegave til hinanden er [Klager]-hjælp, hvor vi befrier vi os selv fra alle de pseudoprovokatører, der ikke vil andet end at forarge og som skamløst opdigter standpunkter for at få opmærksomhed. ” Pressenævnet finder, at den påklagede kommentar klart fremstår som et indlæg, hvori skribenten [Skribenten] tilkendegiver sin holdning til debatten om julemandens køn, herunder sin uenighed med [Klager], som har ytret sig i debatten. Nævnet finder, at de påklagede udsagn klart fremstår satiriske i sammenhængen. Nævnet finder endvidere, at udsagnene må anses for at sammenfatte skribenten [Skribenten]s subjektive vurdering af debatten om julemandens køn og ikke som en citering af [Klager]s udtalelser. Selv om der er tale om udsagn med en grov sprogbrug, finder nævnet ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en kommentar for at være overskredet. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 12. august 2019

Versioner

1. 2019-08-16