Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2019/9781@2019-09-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0286

Dagbladet Ringkøbing-Skjern får ikke kritik for omtale af dømt i straffesag En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Betinget fængsel til svindeldømt Skjern-par” , som blev bragt den 6. marts 2019 på Dagbladet Ringkøbing-Skjerns hjemmeside dbrs.dk og den 7. marts 2019 i Dagbladet Ringkøbing-Skjerns trykte avis, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har identificeret hende som den omtalte dømte ejer af vognmandsvirksomheden, og at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har bragt krænkende omtale om hende, herunder om hendes familiemæssige forhold. 1 Sagsfremstilling Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte den 6. marts 2019 artiklen ”Betinget fængsel til svindeldømt Skjern-par” på Dagbladet Ringkøbing Skjerns hjemmeside dbrs.dk. Artiklen blev den 7. marts 2019 bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjerns trykte avis i sektion 1, side 6. Artiklen har følgende underrubrik: ”Et ægtepar fra Skjern er ved landsretten dømt for at have snydt kommunen for 235.000 kroner i fleksjobydelse, fordi manden arbejdere langt mere, end han var visiteret til. ” Over underrubrikken er indsat et billede af en dirigenthammer med et tilhørende podie. Af artiklen fremgår følgende: ”Viborg: Der var lagt op til sværdslag i en retssag om socialt bedrageri fra Skjern, som var for Vestre Landsret i Viborg onsdag. Sagen var nemlig anket til denne retsinstans af både de to tiltalte og anklagemyndigheden, efter de tiltalte, et ægtepar fra Skjern, i byretten i Herning blev dømt for socialt bedrageri i maj 2018. Ægteparret, en 41-årig kvinde og en 48-årig mand, blev dømt for at have snydt kommunen for 235.000 kroner i løntilskud fra april 2015 til juli 2017. Manden var visiteret til at arbejde i fleksjob som chauffør 20 timer om ugen med 75 procents arbejdsintensitet, så den reelle arbejdstid blev 15 timer. Han arbejdede dog i realiteten meget mere end det. Konen stod som ejer af den vognmandsvirksomhed, manden kørte for, og hun var derfor medvirkende, mente byretten i maj 2018. Den dømte derfor seks måneders betinget fængsel til både kvinden og manden, samt at sidstnævnte skulle betale 235.000 kroner i uberettiget løntilskud tilbage og udføre 120 timers samfundstjeneste. Troede han måtte arbejde mere Den dom ville ægteparret fra Skjern dog have omstødt til frifindelse eller i det mindste strafnedsættelse. Omvendt mente anklagemyndigheden af straffen skulle skærpes. Og således var banen kridtet op. Under sagen kom det frem, at den tiltalte mand ifølge Ringkøbing-Skjern Kommunes beregning i perioder skulle have arbejdet i gennemsnit 300 timer om måneden, selvom han kun var visiteret til at kunne arbejde effektivt 15 timer om ugen svarende til knap 65 timer om måneden. Et almindeligt fuldtidsarbejde er til sammenligning omkring 160 timer om måneden. Manden forklarede, at han havde taget kontakt til den jobkonsulent, han troede, han var tilknyttet, for at fortælle, at han nok arbejdede mere end de timer, han var visiteret til. Den 48-årige mand forklarede i retten, at jobkonsulenten ad to omgang havde forsikret ham om, at det var okay at arbejde lidt mere end de timer, han var visiteret til, hvis bare han afspadserede på et andet tidspunkt. Problemet var at denne jobkonsulent ikke var tilknyttet til den 48-årige mands fleksjobordning længere, men han havde været tilknyttet hans tidligere forløb. Denne jobkonsulent var i øvrigt ikke indkaldt som vidne, da han allerede i byretten havde erklæret, at han ikke huskede noget om sagen. Konen ejede, manden drev Selvom det var konen, der stod som ejer af vognmandsvirksomheden, var det manden, der stod for den egentlig drift. Han kunne dog ikke selv stifte en virksomhed, da skyldte et større beløb børnebidrag fra et tidligere ægteskab, ligesom han er ordblind og derfor ikke mente, at han kunne gennemføre vognmandseksamen. Den 41-årige kvinde, der til dagligt havde et andet arbejde, skulle ifølge sit eget udsagn ikke havde bemærket, at hendes mand arbejdede meget mere, end han var visiteret til. Hun forklarede, at hun de første halvandet år fra virksomhedens stiftelse i begyndelsen af 2015 kun stod som direktør af navn, da hun både var sygemeldt og senere på barsel med parrets tredje barn. Det var først efter halvandet år, at hun blev mere aktiv i virksomheden ved at stå for regnskaber. Derfor mente hun og hendes advokat ikke, at hun kunne delagtiggøres i bedrageriet, hvis hendes mand skulle blive dømt skyldig igen. Samme udfald som sidst Det var en anonym anmeldelse i april 2017, der fik kommunen på sporet af bedrageriet, da en borger undrede sig over, at den tiltalte mand kunne arbejde så meget, når han var i fleksjob. I sidste ende blev dommen dog hverken rykket i den ene eller den anden retning. Landsretten valgte at stadfæste den dom, som byretten allerede var kommet frem til i maj 2018, nemlig seks måneders betinget fængsel til hver af de tiltalte samt 120 timers samfundstjeneste og en tilbagebetalingskrav for uberettiget udbetalt løntilskud på 235.000 til manden. Til grund for denne dom lagde retten, at manden forsætligt havde arbejdet for mange timer i virksomheden, og dermed gjort sig skyldig i socialt bedrageri, samt at kvinden havde haft kendskab til overtrædelsen og som ejer af virksomheden burde have indberettet ændringen i mandens timetal. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 14. marts 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Privatlivets fred og retsreportage [Klager] har anført, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i artiklen har identificeret hende som den omtalte dømte ejer af vognmandsvirksomheden ved at angive hendes alder, branche og familiemæssige forhold, herunder at hun har tre børn, og at hun var sygemeldt under sin tredje graviditet: ”Hun forklarede, at hun de første halvandet år fra virksomhedens stiftelse i begyndelsen af 2015 kun stod som direktør af navn, da hun både var sygemeldt og senere på barsel med parrets tredje barn. ” [Klager] kan således let kan identificeres, idet Skjern er en mindre by. [Klager] har endvidere anført, at det ikke var nødvendigt at nævne hendes familiemæssige forhold i artiklen, idet Dagbladet Ringkøbing-Skjern kunne have nøjedes med at oplyse, at hun i en periode ikke drev vognmandsvirksomheden, og at omtalen er krænkende for hende. 2.2 Dagbladet Ringkøbing-Skjerns synspunkter Privatlivets fred og retsreportage Dagbladet Ringkøbing-Skjern har indledningsvis anført, at socialt bedrageri på bekostning af borgernes skattekroner altid er af offentlig interesse, og at Dagbladet Ringkøbing-Skjern derfor har dækket sagen. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har oplyst, at dommen blev afsagt efter en åben retssag, uden at retten nedlagde navneforbud, referatforbud eller andre begrænsninger i offentliggørelse af informationer fra retssagen. Det forhold, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i artiklen har oplyst, at den kvindelige dømte var på barsel med parrets tredje barn, skyldes, at [Klager] og hendes advokat netop gør denne omstændighed til et argument for, at [Klager] ikke kunne dømmes: ”Derfor mente hun og hendes advokat ikke, at hun kunne delagtiggøres i bedrageriet […]. ” Dagbladet Ringkøbing-Skjern har i den forbindelse henvist til punkt C. 4 i de presseetiske regler, hvoraf følgende fremgår: ”Familiemæssige forhold, race, etnicitet, nationalitet, trosbekendelse, seksuel orientering eller organisationsforhold bør alene nævnes, når det er relevant for sagen. ” [Klager]s familiemæssige forhold er således af klar relevans for sagen, også ifølge [Klager]s egen argumentation i retten. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har endvidere anført, at det ikke er i strid med de presseetiske regler at offentliggøre oplysninger, som for nogle ganske få måske kan føre til identifikation af den dømte. Dagbladet Ringkøbing-Skjern har fulgt Jysk Fynske Mediers etiske regelset, der fastslår, at der som udgangspunkt nævnes navne på dømte, der idømmes et års ubetinget fængsel eller mere. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og John Meinert Jacobsen. God presseskik Privatlivets fred og retsreportage [Klager] har klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har bragt krænkende omtale om hende, herunder om hendes familiemæssige forhold. [Klager] har desuden klaget over, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern har identificeret hende som den omtalte dømte ejer af vognmandsvirksomheden ved at angive hendes alder, branche og familiemæssige forhold, herunder at hun har tre børn, og at hun var sygemeldt under sin tredje graviditet. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, og at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1, og at de under punkt A og B anførte almindelige presseetiske regler også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1. Det følger videre, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af hvilke sager, der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En tiltalts navn eller anden identificering udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggørelse, jf. punkt C. 6. Familiemæssige forhold bør alene nævnes, når det er relevant for sagen, jf. punkt C. 4. Af artiklen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Ægteparret, en 41-årig kvinde og en 48-årig mand, blev dømt for at have snydt kommunen for 235.000 kroner i løntilskud fra april 2015 til juli 2017. Manden var visiteret til at arbejde i fleksjob som chauffør 20 timer om ugen med 75 procents arbejdsintensitet, så den reelle arbejdstid blev 15 timer. Han arbejdede dog i realiteten meget mere end det. Konen stod som ejer af den vognmandsvirksomhed, manden kørte for, og hun var derfor medvirkende, mente byretten i maj 2018. Den dømte derfor seks måneders betinget fængsel til både kvinden og manden, samt at sidstnævnte skulle betale 235.000 kroner i uberettiget løntilskud tilbage og udføre 120 timers samfundstjeneste. […] Den 41-årige kvinde, der til dagligt havde et andet arbejde, skulle ifølge sit eget udsagn ikke havde bemærket, at hendes mand arbejdede meget mere, end han var visiteret til. Hun forklarede, at hun de første halvandet år fra virksomhedens stiftelse i begyndelsen af 2015 kun stod som direktør af navn, da hun både var sygemeldt og senere på barsel med parrets tredje barn. Det var først efter halvandet år, at hun blev mere aktiv i virksomheden ved at stå for regnskaber. Derfor mente hun og hendes advokat ikke, at hun kunne delagtiggøres i bedrageriet, hvis hendes mand skulle blive dømt skyldig igen. […]” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved Retten i Herning i maj 2018 blev idømt seks måneders betinget fængsel for medvirken til bedrageri, og at Vestre Landsret i marts 2019 stadfæstede dommen. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] under et retsmøde i Vestre Landsret havde forklaret, at hun i en periode var sygemeldt og senere på barsel med sit tredje barn, og at hun derfor ikke kunne delagtiggøres i bedrageriet, hvis hendes ægtefælle skulle blive dømt skyldig igen. Pressenævnet finder, at Dagbladet Ringkøbing-Skjern i artiklen gengiver oplysninger fra retssagen, at [Klager] ikke er nævnt ved navn, og at angivelsen af [Klager]s alder, branche, familiemæssige forhold og hendes udtalelser i retten ikke kan tjene til identificering af [Klager], medmindre man i forvejen havde kendskab til, at [Klager] var den dømte person. Nævnet finder endvidere, at oplysningerne om [Klager]s familiemæssige forhold, herunder at hun har tre børn, og at hun var sygemeldt under sin tredje graviditet, er oplysninger, som indgik i klagers forklaring for retten, og derfor har oplysningerne relevans i forhold til omtalen. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Afgjort den 10. september 2019

Versioner

1. 2019-09-13