Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2019/9887@2019-10-16/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0338

Radio24syv får ikke kritik for indslag om vælgerportræt En person medvirkede i radioprogrammet ”AK24syv” om Politikens valgte vinkel i et vælgerportræt af personen. Personen klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, samt over Radio24syvs redigering. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som værternes og gæstens vurderinger, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at de vide grænser for redigering ikke var overskredet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse bragt i Radio24syvs radioprogram ”AK24syv” den 22. maj 2019, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder en række ukorrekte påstande om ham. [Klager] har desuden klaget over Radio24syvs redigering af hans interview, og at Radio24syv ikke oplyste ham om, at interviewet ville blive bragt i radioen, før han selv spurgte hertil. 1 Sagsfremstilling Den påklagede udsendelse Radio24syv bragte den 22. maj 2019 radioprogrammet ”AK24syv” . Udsendelsen er fortsat tilgængelig på Radio24syvs hjemmeside, 24syv.dk under overskriften ”Rosenrødt portræt af Stram Kurs-vælger, Spice Girls og FRAADS” . På hjemmesiden fremgår følgende omtale af udsendelsen: ”Politiken har lavet et portræt af [Klager], en Stram Kurs-vælger, hvor de nævner, at han er vegetar, men fx ikke nævner, at han har udvist sympati for terrorangrebet i Christchurch. Vi taler med redaktøren bag og [Klager] selv. […]” Udsendelsen varer ca. 27 minutter og indeholder et ca. syv minutters langt indslag med et interview af [Klager]. Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende: ”[Tidskode 00:11 – 26:48] [Vært A] : Forleden kunne man i Politiken læse en artikel med overskriften ”Indvandrere får 24-årige [Klager] til at overveje at stemme på Stram Kurs: De har ingen ret til at være her, og vi har ikke noget at bruge dem til” . Sådan lød den lidt lange rubrik, og i denne her artikel, der har Politiken altså interviewet en mand, der hedder [Klager], som overvejer at stemme på Stram Kurs her til folketingsvalget. Men det er nogle ret interessante ting, som Politiken vælger at fremhæve i denne her artikel, og nogle endnu mere interessante ting, som de vælger ikke at fremhæve. Og hvad det er, de vælger ikke at fremhæve, det skal jeg nok komme ind på igen lige her om lidt. Men det, de fremhæver, det er, at han er vegetar og spiser økologisk, fordi underrubrikken lyder nemlig sådan her: ”[Klager] er vegetar, spiser økologisk, og overvejer at give Rasmus Paludan sin stemme, fordi danskerne ifølge ham er ved at blive udryddet af indvandring og fremmede” . Og indledningen af artiklen handler også om, at han er en meget smilende fyr med veltrænede overarme. Og han lyder jo på sin vis meget tilforladelig og næsten for god til at være sand. Det var i hvert fald hvad [Gæsten], der er antropolog og postdoc ved Københavns Universitet, han tænkte, da han læste artiklen. Der afspilles et telefoninterview med [Gæsten]: [Gæsten] : Da jeg læste artiklen, synes jeg da det var pudsigt, at man ikke kunne, at sådan være en så afbalanceret person, som han virkede til at være, og så alligevel synes, at det giver mening at udtrykke sin utilfredshed med indvandring ved at stemme på Stram Kurs. [Vært A] : Og hvad var det, der fik dig til at tænke, da du læste artiklen, at han var meget velafbalanceret person? [Gæsten] : Jamen, han bliver fremstillet som sådan en lidt helt almindelig blød midtervælger, der er glad for vegetarisk mad og så videre. Der var ikke sådan nogle tegn på, at han skulle være andet end sådan helt almindelig familiefar, man kunne møde i sin boligblok eller noget i den stil. [Vært A] : Og hvad sker der så efter, du har læst artiklen, for så finder du jo ud af nogle flere ting om ham? [Gæsten] : Ja, men så, hvad hedder det, så googlede jeg hans navn for at se, hvad om det kunne være rigtigt, for på den ene eller den anden måde, så virker det på mig lidt underligt, at hvis det virkelig er rigtigt, at folk kan gå sådan nærmest fra en midterposition i politik til pludselig at ryge helt derud, så tænker jeg, det virker da pudsigt. Så jeg googlede hans navn, og der var så selvfølgelig et par andre, der også hed [Klager], men så var der nogen Facebook-profiler, der helt klart var hans, ikke bare en, men i hvert fald to. Og jeg kunne også se, der var nogen, der på flere tidspunkter var der en person på Facebook, der havde spurgt, hvem er den [Klager], som kommer med antisemitiske udtalelser, og som udtrykker sympati for, hvad hedder det, for terroristen, der dræbte 51 muslimer i New Zealand. Og så tænkte jeg, okay, der kunne da godt tænke sig, det var den samme [Klager]. Og det viste det sig også at være, når man så gik ind på profilerne og så, hvad det var for en person. [Vært A] : Var der flere ting, du fandt ud af der? [Gæsten] : Ja, så kunne man så se for eksempel, at han også havde et opslag fra et stykke tid siden, hvor han bad sine følgere på Facebook om at hjælpe sig med at udføre noget selvtægt mod nogle mennesker, han mente skyldte ham penge. Han udlovede en dusør for at bringe dem til ham. Og man kunne så også finde screenshots forskellige steder på internettet, hvor folk havde lagt screenshots op, hvor han kommer med antisemitiske kommentarer, og så også den her kommentar, som, man kan så godt nok ikke se fra konteksten, hvad det er, men det bliver fremstillet som om, at det er New Zealand-terroristen, som han udtrykker fuld sympati for. Så tænkte jeg, nå okay, så er han måske alligevel ikke helt sådan en almindelig familiefar, som man finder. Så viste det sig også i en anden artikel, at han havde været i avisen før i Ekstra Bladet engang, hvor han er blevet udsat for politivold, og det er selvfølgelig meget ubehageligt, og godt, at det lader til, at det blev straffet. Men han var så indsat på tidspunktet for at have været indblandet i narkotikakriminalitet. Og alt det her, det var så noget, jeg kunne finde på omkring ti minutters ”googling”. [Vært A] : Ændrede det så dit syn på ham? [Gæsten] : Ja, det gjorde det lidt, og jeg tænker også, at det var da egentligt pudsigt, at journalisten ikke har valgt lige at lave en Google-søgning, og så se om man kunne eventuelt nuancere det her vælgerportræt en lille smule i lyset af den slags oplysninger. Det er selvfølgelig, man skal altid, uanset hvad man har bedrevet, så har man lov til at have sine politiske holdninger og også lov til at udtrykke dem i medierne. Jeg synes måske alligevel, at det kunne give lidt mening at nuancere et portræt med den slags oplysninger også, hvis de forefindes. [Vært A] : Så du synes, at det her var nogle relevante informationer, du gerne ville have haft som læser? [Gæsten] : Ja, det synes jeg da, for det viser, at det ikke er tilfældet, hvor det bare er en helt almindelig midtervælger, der lige har skiftet holdning, fordi nogle af de opslag, han har lavet, der er antisemitiske, går helt tilbage til 2015. Så det er jo en længere periode, han har været ude på den fløj sådan rent politisk, må man konstatere. Så ja, jeg synes, det godt kunne have været formidlet lidt bedre for at give læserne en egentlig medieforståelse for, hvad det er for en type vælger, der bliver portrætteret. Udsendelsen fortsætter: [Vært A] : Ja, det var [Gæsten], som er antropolog og postdoc på Københavns Universitet, der her fortalte om, han via en ret simpel Google-søgning på fem-ti minutter kunne finde ud af ret mange ting, som [Klager] har skrevet og gjort på sociale medier, som han gerne ville have vidst, da han læste Politikens artikel om ham. Og derfor har vi selvfølgelig kontaktet Politikens indlandsredaktør, [Indlandsredaktøren], for at høre, hvorfor de på Politiken mener, det er vigtigere at nævne, at deres kilde er vegetar, går op i økologi og har veltrænede overarme, end at han har udtrykt sympati for drab på 41 muslimer og er antisemitisk. Jeg startede med at spørge [Indlandsredaktøren], hvorfor at de mener, det er vigtigt at nævne, at [Klager] er vegetar for eksempel. Der afspilles et telefoninterview med [Indlandsredaktøren]: [Indlandsredaktøren] : Der har vi så lavet et interview med [Klager], fordi vi gerne vil finde ud af, hvad er det for et menneske, der overvejer at stemme på Stram Kurs. Og i den forbindelse, der er det jo, som vi interviewer alle mulige andre vælgere, der er noget reportage, der er noget indtryk, som vi giver videre til læserne, og der vælger vi så at nævne, at han er vegetar. Det siger noget om ham som person, så det er sådan et vælgerportræt, kan du kalde det, og det har vi så lavet af [Klager]. [Vært A] : Og det her med, at han er vegetar, og at han spiser økologisk, det fremgår som sagt af underrubrikken. Og det er jo så nogle oplysninger, som I så må vurdere er vigtige og væsentlige for læserne. Og jeg tænker jo umiddelbart, nå men det må være fordi, at det på en eller anden måde står i modstrid med, at han stemmer Stram Kurs. Er det korrekt forstået, eller? [Indlandsredaktøren] : Nej, det tænker jeg ikke. [Vært A] : Okay. [Indlandsredaktøren] : Nej, det har jeg ikke tænkt over, altså jeg tænker, at det er et vælgerportræt, og her, der har vores agenda her sådan set været så fordomsfrit som muligt. Det er jo også vores opgave som journalister, at ligesom sige, hvad er det for et menneske, der her sidder over for os, og hvad er det for et menneske, der har denne her tankegang blandt de tusinder af danskere, der overvejer Stram Kurs, og fortælle lidt om ham. Det er ikke valgt ud, som jeg forstår det du mener er vi skulle have valgt det ud, fordi du tænker, der ikke er nogen vegetarer, der overvejer at stemme Stram Kurs. Det har vi ikke overvejet, men det er han så, og det skriver vi så, det fortæller han om blandt andet i interviewet. [Vært A] : Og i indledningen, der skriver I også: ”Med et smil og en kop kaffe sætter [Klager] sig ved bordet. Der er folk, der er ved at have fået nok, siger han. Hvid t-shirt, lyse jeans, sorte snørestøvler og veltrænede overarme. ” Det er umiddelbart en meget flatterende beskrivelse af [Klager]. Hvad er formålet med den beskrivelse? [Indlandsredaktøren] : Jeg ved ikke, om den er flatterende eller ej. Vi beskriver jo i nogle reportageelementer, hvordan journalisten oplever ham, ligesom vi i øvrigt gør, når vi laver vælgerportrætter af alle mulige andre. Vi har jo ikke at gøre med en, der stiller op til et politisk embede, eller en magthaver eller en myndighedsperson. Vi har at gøre med en vælger, som vi forsøger at finde ud af, hvem er, og forsøger at tegne et portræt af ham og hans holdninger. [Vært A] : Så det her med økologi og vegetar og de veltrænede overarme og det smilende, det er nogle af de oplysninger, der bliver fremhævet. Men der er så også nogle ting, der ikke bliver fortalt om [Klager], såsom at han er tidligere dømt for, at han har været hash-kurer og har siddet i fængsel for det. Hvorfor nævner I ikke det i artiklen? [Indlandsredaktøren] : Det er jo sådan ifølge de presseetiske regler, at man ikke nævner tidligere domme, hvis de ikke er relevante for artiklen. Der tænker vi os jo selvfølgelig altid om, før vi ligesom tager en tidligere dom ind i en tekst, som handler om noget andet. Og der kan man så sige, betyder det noget for hans holdninger. Det er ikke vores vurdering, at det er relevant i denne her sammenhæng, hvad han mener politisk. Der er jo mange tidligere straffede, som har lov til at stemme i Danmark. Det havde de jo ikke i gamle dage, det har de i dag, og vi vurderer ikke, at det, at han har en dom, at det er relevant i denne her sammenhæng. […] [Vært A] : [Klager] har jo også tidligere udtrykt sympati for terrorangrebet i Christchurch på en af sine, han har et par, Facebook-profiler. På en af dem, der har han skrevet ”Måske er det, hvad der sker, når folk bliver trætte af det unævnelige”, hvortil en bruger så skriver ”så du retfærdiggør handlingen? ”, og til det, der svarer [Klager] ”ja, og har fuld forståelse” og så en smiley. Er det ikke en oplysning, der kunne være relevant for læserne? [Indlandsredaktøren] : Ja, altså det jeg vil sige. Det, jeg vil sige om det der, vi har forsøgt at finde hele den tråd, og det har ikke kunne lade sig gøre. Vi har kun set et screendump af den, så vi kan ikke rigtig se, i hvert fald en sammenhæng, det der falder. Men det man kan sige, det er, at det er jo sådan, at mennesker i tidens løb har sagt vilde eller vanvittige ting, både ud af deres mund og på sociale medier, de ikke må komme i avisen. Altså, vi har en tro på, man kan afsløre handlinger, men holdninger er jo ikke noget, som man på den måde afslører. Så vi er ikke gået ind ligesom og vetted, hvad han har sagt af alle mulige mystiske og mærkelige ting i tidens løb. Vi har fokus på, hvad er det, der er hans overvejelser i forbindelse med det kommende valg, som er det interviewet handler om. Og der kommer de her ting slet ikke op i interviewet. Han nævner slet ikke noget af det der, som en grund til, at han overvejer at stemme på Stram Kurs, som jo er grunden til, at vi interviewer ham. […] [Vært A] : Ja, og det er jo det, som jeg stiller spørgsmålstegn ved også bare vinklen i det, for nu lavede I den underrubrik ”[Klager] er vegetar, spiser økologisk, og overvejer at give Rasmus Paludan sin stemme. ” Man kunne jo også have lavet rubrikken ”[Klager] er tidligere dømt hash-kurer, har udtalt sig stærkt antisemitisk og har udvist sympati for terrorangrebet i Christchurch og overvejer at stemme på Rasmus Paludan. ” [Indlandsredaktøren] : For det første vil jeg gerne sige, det synes jeg egentlig ikke, man kunne. Jeg synes ikke, det er relevant, heller ikke hvis man taler almindelig presseetik og fremhæve en tidligere dom i et interview, der handler om noget helt andet, som handler om, hvad han overvejer at stemme ved et valg. Det synes jeg egentlig ikke. Altså vi går til et menneske her, vi interviewer ham om, hvordan søren, når han frem til det her. Jeg tror også, hvis man læser interviewet, så får man et indtryk af et menneske, der er rimelig kategorisk i sine holdninger på alle mulige forskellige punkter. Han siger også nogle ret voldsomme ting i interviewet, og det lægger vi frem. […] Udsendelsen fortsætter: [Vært A] : Det var [Indlandsredaktøren], der er indlandsredaktør på Politiken, som man kunne høre her. Og hun nævner et par gange det her med, at de ikke har kunne finde den tråd, hvor de her kommentarer fra [Klager] omkring angrebet i Christchurch skulle være kommet, men den tråd har vi altså fundet. Så det er ikke fordi, at den ikke eksisterer, eller ikke er til at opdrive. Men altså Politiken mener ikke, at [Klager]s Facebook-opslag er vigtige. De mener, det er vigtigere at nævne, at han er vegetar. Men min kollega, [Vært B], har nu alligevel ringet til [Klager] og foreholdt ham de Facebook-opslag, hvor han udtrykker forståelse for drab på muslimer og kalder jøder for skældsord. Og han startede med at spørge [Klager], om han selv synes, at han er højreradikal. Der afspilles et telefoninterview med [Klager]: [Klager] : Ja, og grunden til, at jeg ved ikke helt, hvad højreradikal det dækker over. [Vært B] : Nå. [Klager] : Så, men umiddelbart, så nej. [Vært B] : Altså, det er jo at være højreekstrem, kan man også sige. Altså, nu slår jeg bare op på definitionen. Det er højreekstremister vil typisk have ultranationalistiske, antidemokratiske, antisemitiske, racistiske, islamofobe og eller antimodernistiske holdninger. Har du nogle af dem? [Klager] : Ikke på den måde, for jeg er jo heller ikke. Jeg har antidemokratiske holdninger forstået sådan, at det skal ikke være fra et centralt, altså det skal ikke være centralstyret, som i et demokrati, hvor det nærmest er et demokratur. Men den schweiziske model, hvor man sådan har nærdemokrati. Altså, jeg mener, at beslutninger tages bedst af de mennesker i det lokalsamfund, hvor de bor der. Altså, at folk i Køge de bestemmer, hvordan Køge skal indrettes, eller folk i Søndre Bøvlinge i Jylland, de bestemmer, hvordan det skal indrettes. Det skal man ikke gøre på Christiansborg. [Vært B] : Så du er ikke højreradikal, vil du sige? [Klager] : Nej, det ville jeg ikke kalde det. Ikke som man forstår ved højreradikal. Jeg går heller ikke ud for, at, ind for, at alle mulige skal udryddes. [Vært B] : Nå, men, hvad er det det hedder, [Klager], der var sådan en artikel på ekstrabladet.dk på et tidspunkt, som de delte på Facebook, der hedder ”Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre” . Det var den her Christchurch-massakre, hvor en masse muslimer blev dræbt. Der kommenterer du så nedenunder ”Men måske er det, hvad der sker, når folk bliver trætte af de unævnelige”, og så er der [Facebook-bruger A], der spørger ”så du retfærdiggør handlingen? ”, så svarer du ”ja, og har fuld forståelse”. [Klager] : Ja. [Vært B] : Men det er vel højreradikalt? [Klager] : Ja, altså at sige man har forståelse for noget, er jo ikke det samme som at bifalde det. [Vært B] : Altså, du svarer også ja til, at du retfærdiggør handlingen. Han spørger jo ”så du retfærdiggør handlingen? ”, så siger du ”ja, og har fuld forståelse”, smiley. [Klager] : Ja, men altså det. Altså, det jeg mener med det, for jeg kan jo godt uddybe det lidt, det er, at hvis man bliver ved med at tirre folk tilstrækkeligt meget, så må man forvente, at der sker noget. [Vært B] : Men altså, de. [Klager] : [afbrydes af [Vært B]] [Vært B] : Undskyld, undskyld, undskyld. De muslimer, der blev dræbt her i Christchurch, altså så vidt jeg ved, er der ikke nogle af dem, der er kriminelle, eller har tirret nogen til noget. De var jo ret uskyldige, kan man sige. [Klager] : Ja, ja, det kan man godt, men jeg siger heller ikke, at det er i orden, han har gjort det. Jeg synes heller ikke, det er specielt meget smart træk af ham, at han har gjort det. Jeg siger bare, at det er en samfundsudvikling, som vi bevæger os hen imod, hvor der er mange, der er trætte af den situation, der er ved at opstå rundt omkring i Europa. Og også åbenbart i andre dele af verden, at så vil der komme nogle gnidninger, og når de gnidninger, de så bliver udløst på et eller andet tidspunkt i spændinger, eller nogle spændinger, der bliver udløst, jamen så vil der jo ske sådan noget både den ene eller den anden vej. [Vært B] : Så skal jeg bare lige forstå. Lad os nu bare forestille os, at der var nogen, der slog Rasmus Paludan ihjel, fordi at de synes, at nu havde han også tirret dem for meget. Ville du så også sige, at du havde fuld forståelse for det? Han tirrer også folk meget. [Klager] : Ja, jeg ville godt kunne forstå det. Jeg kan godt forstå tankesættet bag det. [Vært B] : Du kan godt forstå, at man slår folk ihjel, fordi de er lidt træls? [Klager] : Jeg kan godt forstå den vanskelige natur, at nogen reagerer sådan. At det ikke er det samme som, at jeg er enige med dem. Altså, at hvis Rasmus Paludan han nu bliver dræbt af muslimer, og det er der jo en relativ høj chance for, han gør. Så har man jo levet under en sten, hvis man ikke har en eller anden forståelse for, at det er konsekvensen af den udvikling det har. [Vært B] : Ja, men altså forståelsen af en konsekvens. Det er jo ikke helt det samme, som du skriver, du bliver spurgt ”så du retfærdiggør handlingen? ”, så skriver du ”ja, og har fuld forståelse”, smiley. Kan du forstå, hvis man kan opfatte det som noget andet end, at du godt kan forstå konsekvenserne? [Klager] : Ja, ja. Det kan jo sagtens trænge til en uddybning. [Vært B] : Ja, det kan man roligt sige. [Klager] : Det kan jeg sagtens. Det kan man godt klandre mig for. Vi skal også lige slå fast, at jeg sympatiserer ikke med gerningsmanden, eller mener, at hans gerninger var i orden. [Vært B] : Så vil jeg gerne hoppe videre til noget andet, du skriver på Facebook. Du skriver ”hvorfor skulle vi bruge ressourcer på de jødesmovser? Folk, der skærer små børn i kønsdelene, har ikke ret til nogen af mine penge”, og så er der en, der skriver ”fordi de styrer verden? ”, og så skriver du ”de styrer ikke en skid. De skal bare lukke fækalieudgangen og bidrage økonomisk til samfundet. Kan de ikke finde ud af det, er det ud af klappen. ” [Klager] : Ja. [Vært B] : Er det noget, du står ved? [Klager] : Ja, ja, altså. Det er jo noget, jeg har skrevet, men jeg mener ikke, man har ret til at skære små børn i kønsdelene. Det er jo fuldstændig vanvittigt at gøre sådan noget. [Vært B] : Hvordan, jeg forstår ikke helt, hvordan du kan sige, du ikke er højreradikal, når du siger ”de jødesmovser skal bare lukke fækalieudgangen. ” [Klager] : Ja, det er jo klart, altså, hvis folk begår overgreb mod børn og skærer dem i kønsdelene, så synes jeg måske også, jeg har lov til at bruge en lidt mere hård retorik. Det er jo ikke engang et fysisk overgreb, som de begår mod forsvarsløse børn. Så at der lige er røget en finke af fadet, det tager jeg med ophøjet sindsro. Og hvis folk vil udråbe mig til antisemit, så må det være dem om det. Udsendelsen fortsætter: [Vært A] : Ja, det var min kollega, [Vært B], der her havde snakket med [Klager], som altså også var ham, der var kilden i Politikens artikel. Og nu ikke mere om Politiken og Stram Kurs. ” Øvrige oplysninger Pressenævnet har fra Radio24syv modtaget kopi af to skærmbilleder fra Facebook. Af det ene skærmbillede fremgår det, at Ekstra Bladet har delt en artikel med overskriften ”Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre” på Facebook, hvortil [Klager] har kommenteret følgende: ”Eller måske er det hvad der sker når folk bliver trætte af de unævnelige? ” [Facebook-bruger A] har kommenteret følgende til [Klager]s kommentar: ”Så du retfærdiggør handlingen ? ” [Klager] har hertil svaret: ”[Facebook-bruger A] ja og har fuld forståelse [smiley]” [Facebook-bruger A] har herefter kommenteret: ”Stof til eftertanke. På tide at der bliver sat en effektiv bremse på højrepopulisternes hadpropaganda. Der bør fra nu af være nul tolerance overfor enhver form for islamofobi. Og i Fredelige New Zealand. New Zealand af alle lande. Jeg kondolerer og vil blokere enhver sympatierklæring med gerningsmændene her. Jeg ønsker lange straffe for de skyldige. ” [Facebook-bruger B] har til [Facebook-bruger A]s kommentar skrevet: ”[Facebook-bruger A]s er det en joke? [emoji der griner og emoji af klappende hænder]” [Facebook-bruger C] har til [Facebook-bruger B]s kommentar skrevet: ”[Facebook-bruger B] DU er en joke! ! ” Af det andet skærmbillede fremgår det, at [Klager] har skrevet følgende kommentar: ”Hvorfor skulle vi bruge resourcer på de jødesmovser ? Folk der skærer små børn i kønsdelene har ikke ret til nogen af mine penge. ” [Facebook-bruger D] har kommenteret følgende til [Klager]s kommentar: ”Fordi de styrer verden! ” [Klager] har hertil svaret: ”De styre ikke en skid de skal bare lukke fækalie udgangen og bidrage økonomisk til samfundet kan de ikke finde ud af det er det ud af klappen. PS. Det samme gælder alle andre religøse mennesker. ” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. maj 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Korrekt information [Klager] har anført, at den påklagede udsendelse er groft manipuleret og indeholder en række udokumenterede og irrelevante påstande. [Klager] har herefter nærmere henvist til seks udsagn, som fremgår af den påklagede udsendelse: – Udsagn 1) ” [Vært A] : Og han [[Klager], Pressenævnet tilføjelse ] lyder jo på sin vis meget tilforladelig og næsten for god til at være sand. Det var i hvert fald hvad [Gæsten], der er antropolog og postdoc ved Københavns Universitet, han tænkte, da han læste artiklen. ” Udsagnet udgør en personlig tilsvining af [Klager], hvor værten og [Gæsten] hentyder til, at han ikke er velafbalanceret, fordi han ikke har samme holdninger som dem. – Udsagn 2) ” [Gæsten]: Og jeg kunne også se, der var nogen, der på flere tidspunkter var der en person på Facebook, der havde spurgt, hvem er den [Klager], som kommer med antisemitiske udtalelser, og som udtrykker sympati for, hvad hedder det, for terroristen, der dræbte 51 muslimer i New Zealand. ” Det en udokumenteret påstand, at [Klager] bliver efterspurgt af en ukendt person, fordi han angiveligt har fremsat antisemitiske udtalelser og har udtrykt sympati for terroristen, der dræbte muslimer i Christchurch. – Udsagn 3) ” [Gæsten] : Ja, så kunne man så se for eksempel, at han [[Klager], Pressenævnets tilføjelse ] også havde et opslag fra et stykke tid siden, hvor han bad sine følgere på Facebook om at hjælpe sig med at udføre noget selvtægt mod nogle mennesker, han mente skyldte ham penge. Han udlovede en dusør for at bringe dem til ham. ” Udsagnet har ingen relevans for [Klager]s interview i Politiken. – Udsagn 4) ” [Gæsten] : Og man kunne så også finde screenshots forskellige steder på internettet, hvor folk havde lagt screenshots op, hvor han [[Klager], Pressenævnets tilføjelse ] kommer med antisemitiske kommentarer. […] [Gæsten] : Ja, det synes jeg da, for det viser, at det ikke er tilfældet, hvor det bare er en helt almindelig midtervælger, der lige har skiftet holdning, fordi nogle af de opslag, han har lavet, der er antisemitiske, går helt tilbage til 2015. Så det er jo en længere periode, han har været ude på den fløj sådan rent politisk, må man konstatere […]” Det er en udokumenteret påstand, at [Klager] er antisemit, og at man kan finde screenshots forskellige steder på internettet, hvor [Klager] har fremsat antisemitiske udtalelser. Derudover er det ukorrekt, at nogle af [Klager]s opslag, som går helt tilbage til 2015, er antisemitiske, og at han i en længere periode har været ude på den fløj som angiveligt antisemit. – Udsagn 5) ” [Gæsten] : Så viste det sig også i en anden artikel, at han [[Klager], Pressenævnet tilføjelse ] havde været i avisen før i Ekstra Bladet engang, hvor han er blevet udsat for politivold, og det er selvfølgelig meget ubehageligt, og godt, at det lader til, at det blev straffet. Men han var så indsat på tidspunktet for at have været indblandet i narkotikakriminalitet. […] [Vært A] : Men der er så også nogle ting, der ikke bliver fortalt om [Klager], såsom at han er tidligere dømt for, at han har været hash-kurer og har siddet i fængsel for det. Hvorfor nævner I ikke det i artiklen? ” Det er en udokumenteret og ukorrekt påstand, at [Klager] har været udsat for politivold. Udsagnet om [Klager]s fængselsophold, herunder at han er tidligere dømt for at have været hash-kurer, har ingen relevans for [Klager]s interview i Politiken. Det er endvidere i strid med de presseetiske regler, at tidligere domme nævnes, hvis de ikke er relevante. – Udsagn 6) ” [Vært A] : Og derfor har vi selvfølgelig kontaktet Politikens indlandsredaktør, [Indlandsredaktøren], for at høre, hvorfor de på Politiken mener, det er vigtigere at nævne, at deres kilde [[Klager], Pressenævnets tilføjelse ] er vegetar, går op i økologi og har veltrænede overarme, end at han har udtrykt sympati for drab på 41 muslimer og er antisemitisk. […] [Vært A] : [Klager] har jo også tidligere udtrykt sympati for terrorangrebet i Christchurch på en af sine, han har et par, Facebook-profiler. ” Det er en udokumenteret påstand, at [Klager] har udtrykt sympati for drabene i Christchurch. Redigering [Klager] har anført, at Radio24syv har foretaget en sådan redigering af hans interview med [Vært B], at det fremstår som om, at han svarer ja til at være højreradikal: ” [Klager] : Ja, og grunden til, at jeg ved ikke helt, hvad højreradikal det dækker over. ” Samtykke til medvirken [Klager] har klaget over, at Radio24syv ikke oplyste ham om, at interviewet ville blive bragt i radioen, før han selv spurgte hertil. 2 Radio24syvs synspunkter Korrekt information Radio24syv har indledningsvis oplyst, at baggrunden for Radio24syvs interview med [Klager] er en artikel i Politiken, hvor [Klager] portrætteres som en ny og anderledes Stram Kurs-vælger, og hvor han giver udtryk for sin støtte til Stram Kurs og partiets politik i forhold til muslimer og indvandring. Udsendelsen tager udgangspunkt i antropolog og postdoc fra Københavns Universitet, [Gæsten]s kritik af artiklen i Politiken på Twitter. [Gæsten] har kritiseret artiklen i Politiken for at for at tegne et meget unuanceret billede af [Klager] og hans holdninger. [Gæsten] har konkret nævnt, at artiklen fremstiller [Klager] som en ”blød midtervælger” og udelader en række oplysninger om [Klager]. Kritikken fra [Gæsten] går primært på, at artiklen ikke nævner, at [Klager] tidligere har givet udtryk for endog meget skarpe og kontroversielle holdninger til muslimer og jøder. Kritikken bliver i udsendelsen forelagt for indlandsredaktør på Politiken, [Indlandsredaktøren], som argumenterer for de valg af vinkler og oplysninger, som Politiken har foretaget. Udsendelsen indeholder endvidere et interview med [Klager]. Formålet med udsendelsen er at undersøge, hvordan [Klager]s holdninger konkret er og baggrunden for de to Facebook-opslag om henholdsvis massakren på muslimer i den New Zealandske by, Christchurch, og udtalelser om jøder i en anden debat. Radio24syv har til [Klager]s seks påklagede udsagn anført følgende: – Udsagn 1) Radio24syv har afvist, at værtens indledende bemærkning om, at [Klager] er ”for god til at være sand” eller [Gæsten]s refleksion over artiklen i Politiken, kan anses som en tilsvining. Værten har i sin indledning fremhævet en række af de karakteristika om [Klager], som Politiken fremlægger i artiklen, og at hans mere kontroversielle holdninger ikke er anført. [Klager] fremstår som en nærmest arketypisk Politiken-læser med de rigtige holdninger og en sund livsstil. [Gæsten] har fremført, at han mener, at [Klager] fremstilles som en ”blød midtervælger”, hvilket for ham står i modsætning til [Klager]s tidligere udsagn på sociale medier, og det faktum, at han nu vil støtte partiet Stram Kurs. Et parti der i forhold til dansk politik må anses for at være endog særdeles yderliggående. – Udsagn 2) Radio24syv har afvist, at det er en ukorrekt påstand, at brugere på sociale medier har spurgt til, hvem [Klager] er, og hvad hans holdninger er, idet det er en faktuel oplysning, at flere brugere på sociale medier har indgået i debat med ham. – Udsagn 3) Radio24syv har anført, at Radio24syv ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for påstanden om, at [Klager] har udlovet den omtalte dusør, og at udsagnet i dette lys ikke burde være bragt. – Udsagn 4) Radio24syv har henvist til et skærmbillede fra Facebook om omskæring af drengebørn, hvor [Klager] har anvendt antisemitiske ord om jøder. Ifølge Den Store Danske Ordbog er ”jødesmovs” et skældsord til eller om jøder. Antisemitisme betegner en fjendtlig indstilling til, fordomme over for eller diskrimination af jøder. Der er således dækning for [Gæsten]s udtalelse om [Klager]s holdninger, og [Klager] forelægges senere i samme udsendelse påstandene og får mulighed for at uddybe og svare på spørgsmål. Radio24syv har endvidere afvist, at det er en udokumenteret påstand, at nogle af [Klager]s opslag, som går helt tilbage til 2015, er antisemitiske. Radio24syv har hertil oplyst, at Facebook-opslaget indeholdende betegnelsen ”jødesmovs” er lagt ud i 2015. – Udsagn 5) Radio24syv har medgivet, at det er ukorrekt, at [Klager] har været udsat for politivold, og at Ekstra Bladet har bragt en artikel herom. Der er dog dokumentation for, at [Klager] har fået en dom for at være hash-kurer, og at han har anmeldt en ansat i Vestre Fængsel for vold. Radio24syv har henvist til B. T.s artikel ”Fængsels-betjent tiltalt for vold mod indsat: ’Det føles som en voldtægt’” bragt den 2. oktober 2014 på B. T.s hjemmeside bt.dk. Radio24syv har bragt de pågældende oplysninger om [Klager], herunder hans dom, fordi oplysningerne ifølge [Gæsten] er med til at tegne et andet og mere nuanceret billede af [Klager] end det, der blev bragt i Politiken. [Gæsten] kritiserer ikke [Klager]. Kritikken er rettet mod Politiken, som efter [Gæsten]s mening ikke har givet et nuanceret billede af [Klager] som den såkaldt nye Stram Kurs-vælger. Oplysningerne bruges til at diskutere artiklen og dens vinkel med Politikens indlandsredaktør, [Indlandsredaktøren]. Oplysningen om [Klager]s dom er en offentligt tilgængelig oplysning, som [Klager] selv har medvirket til at bringe frem gennem artiklen i B. T. – Udsagn 6) Radio24syv har henvist til et skærmbillede fra Facebook, hvoraf det fremgår, at Ekstra Bladet har delt en artikel med overskriften ”Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre” på Facebook. [Klager] har i debattråden til opslaget udtrykt sin forståelse og sympati for gerningsmandens handlinger i massakren i Christchurch. Det fremgår såvel af den konkrete ordlyd og den anbragte ”smiley”. [Klager] har i sin klage anført, at udsagnet er taget ud af en tråd, men det fremgår klart af skærmbilledet, at tråden handler om massakren i Christchurch. Radio24syv har oplyst, at [Klager] i udsendelsen blev forelagt indholdet i hans opslag og fik lejlighed til at uddybe og forklare sine synspunkter. [Klager] mener tilsyneladende ikke, at synspunkterne er udtryk for hverken forståelse eller sympati for gerningsanden. [Klager] har dog klart og tydeligt skrevet, at drab på muslimer kan retfærdiggøres, når ”man” bliver trætte af dem og udtrykker fuld forståelse for angrebet. Redigering Radio24syv har anført, at det er et faktum, at [Klager] i første omgang svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt han er højreradikal. Det fremgår tydeligt af interviewet, at [Klager] ændrer sit svar og får gentagne gange mulighed for at forklare og understrege, at han ikke anser sig selv som højreradikal. Såfremt interviewets hensigt havde været at manipulere [Klager]s svar, ville interviewet være klippet således, at han ikke fik mulighed for at afvise sit tilhørsforhold til en højreradikal fløj. Det er således tydeligt for lytterne, at [Klager] ikke selv mener, at han er højreradikal, hvilket han understeger flere gange under interviewet. Samtykke til medvirken Radio24syv har afvist, at [Klager] ikke var oplyst om, at interviewet blev optaget og ville blive bragt i radioen. Radio24syv har oplyst, at journalist [Vært B] forud for udsendelsen henvendte sig til [Klager] og præsenterede sig klart og tydeligt som ansat på Radio24syv med en interviewforespørgsel. [Klager] blev oplyst om, at interviewet ville blive optaget, hvortil [Klager] meddelte journalisten, at han selv ønskede at optage hele samtalen som dokumentation. [Klager] kunne i første omgang ikke få sit eget udstyr til at virke, og journalisten tilbød at tilsende lydfilen med interviewet til [Klager]. [Klager] ønskede dog selv at optage samtalen, og aftalen blev, at Radio24syv skulle ringe ham op igen. Journalisten ringede herefter [Klager] op igen, hvorefter [Klager] sagde ”fint nok, så kører vi”. Interviewet gik herefter i gang. [Klager] spørger igen til slut, om udsendelsen ville blive bragt i radioen, og det bekræftede journalisten endnu engang. [Klager] var således fuldt oplyst om og indforstået med, at interviewet ville blive bragt i radioen senere på dagen. Radio24syv har hele forløbet på bånd, og på intet tidspunkt har [Klager] haft indvendinger mod interviewet. Radio24syv har afslutningsvis anført, at der er tale om et helt normalt interview gennemført professionelt og uden andre afbrydelser end dem, journalisten foretager for at holde en tråd i interviewet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Korrekt information [Klager] har klaget over, at udsendelsen indeholder en række ukorrekte påstande om ham. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Det følger endvidere, at en sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C. 8. – Udsagn 1) ” [Vært A] : Og han [[Klager], Pressenævnet tilføjelse ] lyder jo på sin vis meget tilforladelig og næsten for god til at være sand. Det var i hvert fald hvad [Gæsten], der er antropolog og postdoc ved Københavns Universitet, han tænkte, da han læste artiklen. ” [Klager] har klaget over, at udsagnet udgør en personlig tilsvining af ham, idet værten og [Gæsten] hentyder til, at han ikke er velafbalanceret. Pressenævnet finder, at udsagnet ”næsten for god til at være sand” fremstår som værtens og [Gæsten]s vurdering af [Klager], og at det klart af udsendelsen fremgår, hvem der fremsætter udsagnet. Nævnet udtaler ikke kritik. – Udsagn 2) ” [Gæsten]: Og jeg kunne også se, der var nogen, der på flere tidspunkter var der en person på Facebook, der havde spurgt, hvem er den [Klager], som kommer med antisemitiske udtalelser, og som udtrykker sympati for, hvad hedder det, for terroristen, der dræbte 51 muslimer i New Zealand. ” […] – Udsagn 3) ” [Gæsten] : Ja, så kunne man så se for eksempel, at han [[Klager], Pressenævnets tilføjelse ] også havde et opslag fra et stykke tid siden, hvor han bad sine følgere på Facebook om at hjælpe sig med at udføre noget selvtægt mod nogle mennesker, han mente skyldte ham penge. Han udlovede en dusør for at bringe dem til ham. ” [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, han er blevet efterspurgt af en ukendt person, fordi han angiveligt har fremsat antisemitiske udtalelser og har udtrykt sympati for terroristen, der dræbte muslimer i Christchurch, og at oplysningen om, at [Klager] har udlovet en dusør, er irrelevant. Som sagen er oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvorvidt oplysningerne om, at [Klager] har været efterspurgt af en person på Facebook, og at han har udlovet den omtalte dusør, er korrekte. Nævnet udtaler ikke kritik. – Udsagn 4) ” [Gæsten] : Og man kunne så også finde screenshots forskellige steder på internettet, hvor folk havde lagt screenshots op, hvor han [[Klager], Pressenævnets tilføjelse ] kommer med antisemitiske kommentarer. […] [Gæsten] : Ja, det synes jeg da, for det viser, at det ikke er tilfældet, hvor det bare er en helt almindelig midtervælger, der lige har skiftet holdning, fordi nogle af de opslag, han har lavet, der er antisemitiske, går helt tilbage til 2015. Så det er jo en længere periode, han har været ude på den fløj sådan rent politisk, må man konstatere […]” [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han har fremsat antisemitiske udtalelser forskellige steder på internettet. Af et skærmbillede fra Facebook fremgår det, at [Klager] har skrevet følgende kommentar: ”Hvorfor skulle vi bruge resourcer på de jødesmovser ? Folk der skærer små børn i kønsdelene har ikke ret til nogen af mine penge. ” [Facebook-bruger D] har kommenteret følgende til [Klager]s kommentar: ”Fordi de styrer verden! ” [Klager] har hertil svaret: ”De styre ikke en skid de skal bare lukke fækalie udgangen og bidrage økonomisk til samfundet kan de ikke finde ud af det er det ud af klappen. PS. Det samme gælder alle andre religøse mennesker. ” Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende: ”[…] [Vært B] : Så vil jeg gerne hoppe videre til noget andet, du skriver på Facebook. Du skriver ”hvorfor skulle vi bruge ressourcer på de jødesmovser? Folk, der skærer små børn i kønsdelene, har ikke ret til nogen af mine penge”, og så er der en, der skriver ”fordi de styrer verden? ”, og så skriver du ”de styrer ikke en skid. De skal bare lukke fækalieudgangen og bidrage økonomisk til samfundet. Kan de ikke finde ud af det, er det ud af klappen. ” [Klager] : Ja. [Vært B] : Er det noget, du står ved? [Klager] : Ja, ja, altså. Det er jo noget, jeg har skrevet, men jeg mener ikke, man har ret til at skære små børn i kønsdelene. Det er jo fuldstændig vanvittigt at gøre sådan noget. [Vært B] : Hvordan, jeg forstår ikke helt, hvordan du kan sige, du ikke er højreradikal, når du siger ”de jødesmovser skal bare lukke fækalieudgangen. ” [Klager] : Ja, det er jo klart, altså, hvis folk begår overgreb mod børn og skærer dem i kønsdelene, så synes jeg måske også, jeg har lov til at bruge en lidt mere hård retorik. Det er jo ikke engang et fysisk overgreb, som de begår mod forsvarsløse børn. Så at der lige er røget en finke af fadet, det tager jeg med ophøjet sindsro. Og hvis folk vil udråbe mig til antisemit, så må det være dem om det. […]” Som sagen er oplyst, lægger nævnet til grund, at [Klager] i en kommentar på Facebook har anvendt betegnelsen ”jødesmovser”, og at han i den påklagede udsendelse uddyber baggrunden herfor. Nævnet finder herefter, at udsagnet fremstår som [Gæsten]s subjektive vurdering, som har støtte i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik. – Udsagn 5) ” [Gæsten] : Så viste det sig også i en anden artikel, at han [[Klager], Pressenævnet tilføjelse ] havde været i avisen før i Ekstra Bladet engang, hvor han er blevet udsat for politivold, og det er selvfølgelig meget ubehageligt, og godt, at det lader til, at det blev straffet. Men han var så indsat på tidspunktet for at have været indblandet i narkotikakriminalitet. […] [Vært A] : Men der er så også nogle ting, der ikke bliver fortalt om [Klager], såsom at han er tidligere dømt for, at han har været hash-kurer og har siddet i fængsel for det. Hvorfor nævner I ikke det i artiklen? ” [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han har været udsat for politivold, og at oplysningen om hans fængselsophold, herunder at han er tidligere dømt for at have været hash-kurer, ikke har relevans for hans interview i Politiken. På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at [Klager] under sit fængselsophold i Vestre Fængsel har anmeldt en fængselsbetjent for vold, og at [Klager] har fået en dom for at være hash-kurer. Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse. For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen, om den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at den ukorrekte oplysning om, at [Klager] har været udsat for politivold, ikke kan anses for at være tilstrækkeligt væsentlig i sammenhængen. Nævnet finder endvidere, at omtalen af [Klager]s straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med udsendelsens emne om Politikens valgte vinkel i vælgerportrættet af [Klager]. Nævnet udtaler ikke kritik. – Udsagn 6) ” [Vært A] : Og derfor har vi selvfølgelig kontaktet Politikens indlandsredaktør, [Indlandsredaktøren], for at høre, hvorfor de på Politiken mener, det er vigtigere at nævne, at deres kilde [[Klager], Pressenævnets tilføjelse ] er vegetar, går op i økologi og har veltrænede overarme, end at han har udtrykt sympati for drab på 41 muslimer og er antisemitisk. […] [Vært A] : [Klager] har jo også tidligere udtrykt sympati for terrorangrebet i Christchurch på en af sine, han har et par, Facebook-profiler. ” [Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han har udtrykt sympati for drabene i Christchurch. Af et skærmbillede fra Facebook fremgår det, at Ekstra Bladet har delt en artikel med overskriften ”Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre” på Facebook, hvortil [Klager] har kommenteret følgende: ”Eller måske er det hvad der sker når folk bliver trætte af de unævnelige? ” [Facebook-bruger A] har kommenteret følgende til [Klager]s kommentar: ”Så du retfærdiggør handlingen ? ” [Klager] har hertil svaret: ”[Facebook-bruger A] ja og har fuld forståelse [smiley]” Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende: ”[…] [Vært B] : Nå, men, hvad er det det hedder, [Klager], der var sådan en artikel på ekstrabladet.dk på et tidspunkt, som de delte på Facebook, der hedder ”Advarer mod video: Sendte 17 minutter live fra massakre” . Det var den her Christchurch-massakre, hvor en masse muslimer blev dræbt. Der kommenterer du så nedenunder ”Men måske er det, hvad der sker, når folk bliver trætte af de unævnelige”, og så er der [Facebook-bruger A], der spørger ”så du retfærdiggør handlingen? ”, så svarer du ”ja, og har fuld forståelse”. [Klager] : Ja. [Vært B] : Men det er vel højreradikalt? [Klager] : Ja, altså at sige man har forståelse for noget, er jo ikke det samme som at bifalde det. [Vært B] : Altså, du svarer også ja til, at du retfærdiggør handlingen. Han spørger jo ”så du retfærdiggør handlingen? ”, så siger du ”ja, og har fuld forståelse”, smiley. [Klager] : Ja, men altså det. Altså, det jeg mener med det, for jeg kan jo godt uddybe det lidt, det er, at hvis man bliver ved med at tirre folk tilstrækkeligt meget, så må man forvente, at der sker noget. […]” Som sagen er oplyst, lægger nævnet til grund, at [Klager] til et opslag på Facebook om massakren i Christchurch og i den påklagede udsendelse har udtrykt forståelse for bevæggrundene for massakren i Christchurch. Nævnet finder herefter, at udsagnet fremstår som værtens vurdering, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold. Nævnet udtaler ikke kritik. Redigering [Klager] har klaget over Radio24syvs redigering af hans interview, hvorefter det fremstår som om, at han svarer ja til at være højreradikal. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede. Af udsendelsen fremgår blandt andet følgende: ” [Vært A] : […] Men min kollega, [Vært B], har nu alligevel ringet til [Klager] og foreholdt ham de Facebook-opslag, hvor han udtrykker forståelse for drab på muslimer og kalder jøder for skældsord. Og han startede med at spørge [Klager], om han selv synes, at han er højreradikal. Der afspilles et telefoninterview med [Klager]: [Klager] : Ja, og grunden til, at jeg ved ikke helt, hvad højreradikal det dækker over. [Vært B] : Nå. [Klager] : Så, men umiddelbart, så nej. [Vært B] : Altså, det er jo at være højreekstrem, kan man også sige. Altså, nu slår jeg bare op på definitionen. Det er højreekstremister vil typisk have ultranationalistiske, antidemokratiske, antisemitiske, racistiske, islamofobe og eller antimodernistiske holdninger. Har du nogle af dem? [Klager] : Ikke på den måde, for jeg er jo heller ikke. Jeg har antidemokratiske holdninger forstået sådan, at det skal ikke være fra et centralt, altså det skal ikke være centralstyret, som i et demokrati, hvor det nærmest er et demokratur. Men den schweiziske model, hvor man sådan har nærdemokrati. Altså, jeg mener, at beslutninger tages bedst af de mennesker i det lokalsamfund, hvor de bor der. Altså, at folk i Køge de bestemmer, hvordan Køge skal indrettes, eller folk i Søndre Bøvlinge i Jylland, de bestemmer, hvordan det skal indrettes. Det skal man ikke gøre på Christiansborg. [Vært B] : Så du er ikke højreradikal, vil du sige? [Klager] : Nej, det ville jeg ikke kalde det. Ikke som man forstår ved højreradikal. Jeg går heller ikke ud for, at, ind for, at alle mulige skal udryddes. […]” Radio24syv har redigeret udsendelsen således, at [Klager] til spørgsmålet om, hvorvidt han opfatter sig selv som højreradikal, indleder sit svar med et ”ja”, hvorefter han præciserer sit svar og udtrykker, at han ikke opfatter sig selv som værende højreradikal. Nævnet finder herefter, at [Klager]s holdning ikke fremstår forvansket i udsendelsen, og at den redigering, der er foretaget af interviewet, falder inden for rammerne af redigeringsfriheden. Nævnet udtaler ikke kritik. Samtykke til medvirken [Klager] har klaget over, at Radio24syv ikke oplyste ham om, at interviewet ville blive bragt i radioen, før han selv spurgte hertil. Det er Pressenævnets opfattelse, at et gyldigt samtykke som minimum skal være frivilligt, specifikt og informeret. Det vil sige, at personen ikke må have afgivet sit samtykke under tvang eller pres, ligesom vedkommende skal være vidende om, at der samtykkes til offentliggørelse, og være klar over, hvad udsendelsen omhandler. Der er ingen formkrav til samtykke, eksempelvis skriftlighed. Samtykket kan gives såvel skriftligt som stiltiende. [Klager] og Radio24syv har over for Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt Radio24syv oplyste [Klager] om, at interviewet ville blive bragt i radioen, da han selv spurgte hertil, eller om [Klager] blev oplyst herom af Radio24syvs egen drift. På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Radio24syv inden offentliggørelsen af udsendelsen kontaktede [Klager] med en forespørgsel om et interview. Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] frivilligt medvirkede i radioprogrammet ”AK24syv” , og at det må have stået ham klart, i hvilken sammenhæng hans udtalelser indgik i udsendelsen. Pressenævnet finder, at man ved deltagelse i et radioprogram må forvente, at programmet bliver optaget af mediet og senere offentliggjort. Nævnet finder herefter, at [Klager]s samtykke til at deltage i udsendelsen må betragtes som gyldigt, idet han findes at have medvirket frivilligt med viden om, hvordan hans udtalelser ville indgå programmet, og at programmet ville blive offentliggjort. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 8. oktober 2019

Versioner

1. 2019-10-16