Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2020/9022@2020-01-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0362

Ej kritik af Ekstra Bladet for at omtale sigtet ved øgenavn En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.

[Klager] har ved advokat [Advokaten] klaget til Pressenævnet over forsideoverskriften ”Tiltalt for vold mod Peter Madsen ”LILLE LUNDIN” ANGREB MED HJEMMELAVET KNIV” , artiklen ”Ville stikke Madsen ned – kniven knækkede” med underrubrikken ”Medindsat tiltalt: Livstidsdømt ubådsbygger er ifølge anklageskrift igen blevet overfaldet i fængsel” og artiklen ” 28-årig blev kaldt ”lille Lundin” alle bragt den 27. juli 2019 i den trykte udgave af Ekstra Bladet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har desuden klaget over den ”spiseseddel”, der blev bragt samme dag. [Klager] har klaget over, at artiklerne omtaler en tidligere dom, at han benævnes ”lille Lundin”, hvilket han finder krænkende. [Klager] har desuden klaget over, at hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 27. juli 2019 forsideoverskriften ”Tiltalt for vold mod Peter Madsen ”LILLE LUNDIN” ANGREB MED HJEMMELAVET KNIV”. Til overskriften var der indsat et billede af Peter Madsen. I samme avis sektion 1 bragte Ekstra Bladet på side 6-7 artiklen ”Ville stikke Madsen ned – kniven knækkede” med underrubrikken ”Medindsat tiltalt: Livstidsdømt ubådsbygger er ifølge anklageskrift igen blevet overfaldet i fængsel” . Af artiklen fremgår følgende: ”En medindsat forsøgte flere gange at stikke den livstidsdømte ubådsbygger Peter Madsen med en hjemmelavet kniv i Herstedvester Fængsel, hvor de begge afsonede. Kun fordi kniven satte sig fast i Peter Madsens jakke og knækkede, lykkedes det ikke. Det fremgår af anklageskriftet mod den 28-årige indsatte, der tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Ofrets navn er anonymiseret i anklageskriftet, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger fra flere kilder er der tale om den meget omtalte drabsmand. Overfaldet skete 19. februar i år i fængslet i Albertslund, hvor Peter Madsen afsoner sin straf for det planlagte sexdrab på svenske Kim Wall. Foruden tiltalen for forsøg på grov vold mod Peter Madsen tyder det på, at den tiltalte var sur på flere personer i tiden op til overfaldet. Ville ”flække skallen” Han er tiltalt for 18. december sidste år at have sagt til en person i det samme fængsel, at han ville ”flække skallen” på en navngiven butiksbestyrer, hvilket ifølge anklageskriftet var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for ”liv, helbred eller velfærd”. Umiddelbart efter sparkede han ifølge tiltalen til butiksbestyrerens varebil, så der skete skader for 12.273 kroner. Han er ligeledes tiltalt for 22. januar i år at have truet en fængselsbetjent i Herstedvester Fængsel med vold ved at have sagt, at ”vi kan jo bare gå i enerum, så skal jeg nok få dig ordnet”. Endelig er han tiltalt for to uger senere, 5. februar i år, at have truet med at ville slå den samme fængselsbetjent ned med en jernstang. Ekstra Bladet har tidligere været i kontakt med Peter Madsens advokat fra drabssagen, Betina Hald Engmark, der nu er beskikket som hans bistandsadvokat i sagen fra Herstedvester. Advokat tavs Til spørgsmålet om overfaldet svarede hun: ”Jeg har fået talt med min klient, og der er ingen kommentarer herfra. ” Det har ikke været muligt at træffe Betina Hald Engmark, efter at anklageskriftet er blevet offentligt. Den tiltaltes advokat, [Advokaten], oplyser, at han ikke har nogen kommentarer på nuværende tidspunkt. Sagen er berammet til at køre 3. september i Retten i Glostrup. ” I sektion 1 på side 7 bragte Ekstra Bladet desuden artiklen ” 28-årig blev kaldt ”lille Lundin” Af artiklen fremgik følgende: ”Den 28-årige nu voldstiltalte mand afsoner for alvorlig kriminalitet. Han er dømt for drabsforsøg, flere voldsforhold og grove trusler, som han allerede har siddet i fængsel for i en årrække. Ved drabsforsøget lagde den unge mand en ledning om halsen på en beboer på det bosted, hvor de begge var dømt til anbringelse. Han strammede så kraftigt til og holdt ledningen så hårdt om halsen, at ofret ikke kunne trække vejret, fremgår det af dombogen. Undervejs sagde han ifølge vidner ting som, ”nu skal du dø, din neger”. Ingen hæmninger En kvinde, der var ansat som socialpædagog på bostedet, forklarede, at den nu 28-årige ud af det blå kunne finde på at springe på medarbejderne, fremkomme med alverdens trusler og lave stikvåben. ”Han havde ingen hæmninger og havde ikke haft det på noget tidspunkt. Han var en tikkende bombe, konstant og hele tiden, hvorfor de kaldte ham deres ”lille Lundin”” fremgår det af socialpædagogens forklaring gengivet i dombogen. Det betød, at vindueskarmene på hans værelse måtte forstærkes, fordi han mente, at han kunne grave sig ud. Der blev sat stålwirer i samtlige knive, som blev boltet til væggene, og man gik over til plastik-service, herunder plastik-bestik, på grund af ham. ”Tiltalte er meget behovsstyret, så der kunne ske noget, hvornår det skulle være. Man behøver ikke genere tiltalte, for at det kan gå galt. Man kan bare se forkert ud” forklarede hun. Udspilede øjne Vidnet mente, at ofret for overfaldet med ledningen havde været død, hvis personalet ikke havde fået gerningsmanden væk. Et andet vidne, der arbejdede som omsorgshjælper på stedet, forklarede, at ofret havde store udspilede øjne. ”Og han blev liggende på gulvet med hænderne om ledningen, mens han sprællede med arme og ben,” står der i dombogen. Ofret selv forklarede i retten, at han ikke kunne spise noget i et par dage efter, fordi det gjorde ondt. Under den tiltaltes forklaring i retten, sagde han, at han havde bedt om at komme på et vredeskursus, så han kunne lære at styre sin vrede. Det havde han dog fået afslag på, fordi der var egenbetaling, og det havde han ikke råd til. Han blev ligeledes blandt andet dømt for at have slået en medbeboer flere gange i hovedet, på kroppen, armene og benene med et støvsugerrør af metal. Endnu tidligere er han dømt tre gange, blandt andet for vold mod tjenestemand i funktion og ildspåsættelse. ” Til artiklerne, der blev bragt over en dobbeltside, var der indsat en faktaboks med følgende indhold: ” OVERFALDET FØR Det er ikke første gang, at Peter Madsen er blevet overfaldet af en medfange i fængslet. Første gang var i Storstrøms Fængsel 8. august sidste år under cellefællesskab med en 18-årig medindsat. Her fik Peter Madsen skader i ansigtet og måtte kortvarigt til behandling på hospitalet. Ved retssagen 29. oktober sidste år kom han ind i retssalen iført håndjern påsat et fikseringsbælte, som dommeren gav ham lov til at få af i retten. Han forklarede, at han var blevet ramt af en salve af slag. - Jeg bliver ramt med sådan en kraft, at fragmenter af mit brilleglas skærer to snit over og to snit under mit højre øje, sagde han i retten, hvor billeder på en storskærm viste, at hans højre øje var voldsomt hævet og misfarvet, mens det blødte fra flere snit. Den tiltalte forklarede selv, at der var tale om nødværge, fordi Peter Madsen tog kvælertag på ham. Men den købte retten ikke og idømte ham tre måneders fængsel. Efter overfaldet i Storstrøm Fængsel blev Peter Madsen overført til Herstedvester Fængsel. ” Af Ekstra Bladets ”spiseseddel” samme dag fremgik følgende: ”TILTALT FOR VOLD MOD PETER MADSEN ”LILLE LUNDIN” ANGREB MED HJEMMELAVET KNIV har brutal fortid”. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. august 2019. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter God Presseskik Retsreportage [Klager] har anført, at han mener, der er tale om en grov tilsidesættelse af de presseetiske regler, når han af Ekstra Bladet benævnes ”lille Lundin”. Benævnelsen fremgår både af Ekstra Bladets forside, ”spiseseddel” og artikel. [Klager] er ikke direkte nævnt med navn i omtalen, men det er ganske nemt at finde frem til netop ham ved at kombinere oplysningerne om, at han er indsat i Herstedvester, at der forestår en straffesag mod ham med Peter Madsen som forurettet, og at han tidligere er dømt. [Klager] er tiltalt for at have overfaldet Peter Madsen i Herstedvester Fængsel, hvor de begge er indsat. Sagen er endnu ikke afgjort, og [Klager] har nægtet sig skyldig. Ekstra Bladet har via en tidligere dom fundet frem til, at [Klager] af et vidne fra det bosted, hvor han dengang boede, blev kaldt ”lille Lundin” med reference til Peter Lundin, der er dømt for flere drab. Det følger af de presseetiske regler, at der skal udvises tilbageholdenhed med at fremdrage ældre straffedomme, hvis de ikke har relevans for den aktuelle sag, ligesom man skal vige tilbage med ytringer, der kan være i strid med freds- og æreskrænkelsesdelikterne i straffeloven, medmindre klar offentlig interesse kræver offentlig omtale. Almindelig sund fornuft tilsiger, at man skal afholde sig fra at omtale folk med reference til en drabsmand, især når den omtalte rent faktisk ikke er drabsmand, og der er tale om et øgenavn, der tilmed ligger år tilbage, givet af andre. [Klager] har anført, at der ikke er nogen offentlig interesse i at omtale ham ved et krænkende øgenavn, som en pædagog har benævnt ham med i en ældre sag, ligesom der ikke er nogen saglig grund til at fremdrage en tidligere straffedom. At omtale [Klager] som ”lille Lundin” gør, at han bliver udstillet som drabsmand, ligesom han fremstår endnu mere voldsom, når det omhandler en sag om vold mod Peter Madsen – en sag, som i øvrigt endnu ikke er afgjort. Omtalen er egnet til på forhånd at få [Klager] til at fremstå skyldig, hvortil det bemærkes, at reportagen ikke omtaler, hvorvidt han erklærer sig skyldig eller ikke skyldig. [Klager] har oplyst, at hans advokat blev kontaktet af Ekstra Bladet i forbindelse med artiklen, men at advokaten oplyste, at han ikke havde nogen kommentarer til omtalen – hvilket loyalt burde have været gengivet i artiklen. I stedet har man helt undladt dette, hvilket styrker formodningen for, at [Klager] er skyldig. At Peter Madsen er en kendt personlighed kan på ingen måde retfærdiggøre reportagen, der ”sværter” [Klager], der er helt ukendt i offentligheden og er så skrøbelig psykisk, at han har været anbragt på ”[Institutionen]”. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter God Presseskik Retsreportage Ekstra Bladet har indledningsvis anført, at [Klager] er anklaget for at have overfaldet Peter Madsen i Herstedvester fængsel, og at hans navn ikke fremgår af den påklagede artikel, selvom der i den omtalte straffesag mod ham ikke er nedlagt navneforbud. Herudover har Ekstra Bladet undladt en række væsentlige oplysninger om [Klager] og hans tidligere straffesag, ligesom det ikke fremgår af artiklen, at [Klager] tidligere blev idømt forvaring. Endelig er navnet på den institution (”[Institutionen]”), hvor [Klager] var indsat, da han begik de lovovertrædelser, der førte til forvaringsdommen, også udeladt. Klagen er således indgivet af en person, som ikke er nævnt eller på anden vis identificeret i artiklen, hvorfor klagen i overensstemmelse med sædvanlig praksis, bør afvises i dens helhed. [Klager] blev ved dom af 19. september 2011 kendt skyldig i drabsforsøg og flere tilfælde af vold og trusler – samtlige forhold blev begået, mens klager var indsat på institutionen ”[Institutionen]”, et sted, hvor blandt andet dømte personer, der er ”udviklingshæmmede” indsættes, og var rettet mod medindsatte. [Klager] er i øvrigt forud for disse forhold straffet for voldsforbrydelser og trusler, og han blev idømt forvaring. [Klager] er nu tiltalt for blandt andet trusler om vold mod en fængselsbetjent samt for overfald på Peter Madsen. [Klager] har anført, at man i henhold til de presseetiske regler skal udvise tilbageholdenhed med at fremdrage ældre straffedomme. Dette gælder dog ikke, hvis de har relevans for den aktuelle sag. Faktum er, at [Klager] er tiltalt for at fremsætte trusler over for to fængselsbetjente, ligesom han er tiltalt for at have udøvet vold af ”særlig rå, brutal eller farlig karakter” i forbindelse med overfaldet mod Peter Madsen. [Klager] er tidligere blev idømt forvaring for en lignende adfærd, idet dommen fra 2011 netop vedrører vold og trusler mod en medindsat på [Institutionen]. Når Ekstra Bladet fremdrager [Klager]s tidligere domme, er det netop fordi disse klart har betydning for de forhold, som [Klager] nu er tiltalt for - idet der er tale om den samme overtrædelse af straffeloven, begået under lignende omstændigheder. Det bemærkes i forlængelse heraf, at dommen er fra 2011 og dermed af nyere dato. På den baggrund finder Ekstra Bladet, at det er relevant at omtale den tidligere straffesag. I tiltalen mod [Klager] henvises i øvrigt til straffelovens § 247 om vold i gentagelsestilfælde, hvilket kun understreger, at den tidligere straffesag kan og skal omtales. Sagen mod Peter Madsen, der er idømt livstid for drab i ”Ubådssagen”, er velkendt og har været massivt i medierne, ligesom der har været omtale af, at Peter Madsen efterfølgende er blevet overfaldet i fængslet, hvor han afsoner. At [Klager] nu er tiltalt for et overfald på Peter Madsen er således blot en opfølgning på mediernes tidligere omtale af Peter Madsens afsoningsforhold, herunder medindsattes overfald på ham. Når fængselsvæsenet og Kriminalforsorgen tilsyneladende ikke er i stand til at sikre de indsatte mod overfald fra medindsatte – Peter Madsen er blevet overfaldet to gange på et år i to forskellige fængsler – har dette i sig selv offentlighedens interesse. [Klager] har i sin klage anført, at han ikke er drabsmand – Ekstra Bladet har heller ikke omtalt [Klager] som drabsmand, men derimod, at han tidligere er dømt for drabsforsøg. For så vidt angår klagen over, at [Klager] er omtalt som ”lille Lundin”, bemærker Ekstra Bladet, at [Klager]s navn ikke fremgår af artiklerne, ligesom det ikke fremgår, at det er [Klager], der er omtalt som ”lille Lundin” – allerede af den grund, er der ikke grundlag for en klage over benævnelsen. I øvrigt bemærkes det, at artiklen har overskriften ”28-årig blev kaldt ”lille Lundin”, og at det af artiklen fremgår, hvorfor klager blev kaldt ”lille Lundin” i fængslet – det er således ikke Ekstra Bladet, der kalder klager for ”lille Lundin”. Oplysningerne om, at [Klager] er blevet kaldt ”lille Lundin” i fængslet, fremgår af dommen, der blev afsagt den 19. september 2011. Af dommen fremgår det, at en socialpædagog fra ”[Institutionen]” blandt andet forklarede, at [Klager] var ”en tikkende bombe”, hvorfor han blev kaldt ”lille Lundin”. Forklaringen, der er fremsat i et offentligt retsmøde, er uddybet detaljeret i dommen. [Klager] er blevet idømt forvaring, blandt andet fordi han ifølge de lægelige oplysninger frembød ”nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed”, og med baggrund i [Klager]s langvarige historik med domme for drabsforsøg, vold, trusler med videre og hans adfærd i fængslet, som blandt andet er beskrevet i socialpædagogens forklaring, er det ikke overraskende, at klager i fængslet blev kaldt ”lille Lundin”. Det er Ekstra Bladets opfattelse, at en klage over anvendelse af øgenavne med videre ikke henhører under Pressenævnet. [Klager] har anført, at Ekstra Bladets artikler er egnet til på forhånd at få ham til at fremstå som skyldig. Ekstra Bladet omtaler imidlertid korrekt sagens faktuelle omstændigheder, og det forhold, at [Klager] er blevet tiltalt for vold. Det fremgår ikke af Ekstra Bladets artikler, at [Klager] er skyldig. Når [Klager] anfører, at Ekstra Bladets artikler ikke omtaler, at [Klager] erklærer sig ikke skyldig, bemærkes hertil, at Ekstra Bladets journalist forud for artiklernes offentliggørelse kontaktede [Klager]s advokat, advokat [Advokaten], for at indhente hans kommentarer til sagen. Advokat [Advokaten] afviste imidlertid i det hele at kommentere sagen. Da advokat [Advokaten] specifikt blev forespurgt, om han kunne udtale sig om, hvorvidt hans klient nægtede sig skyldig eller ikke skyldig, svarede advokaten, at han heller ikke havde nogen kommentarer hertil. Efter først at have afvist at svare på spørgsmålet om, hvorvidt hans klient nægter sig skyldig eller ikke skyldig, har advokaten herefter indgivet klage over, at det ikke fremgår af artiklen, at hans klient nægter sig skyldig - hvilket selvsagt ikke er rimeligt. Ekstra Bladet skal bringe korrekte oplysninger. Hvis en tiltalts advokat ikke ønsker at udtale sig om, hvorvidt den pågældende nægtede sig skyldig eller ikke skyldig, kan Ekstra Bladet naturligvis ikke anføre, at den tiltalte nægter sig skyldig, da dette kan vise sig at være urigtigt. [Klager] har anført, at det ”det styrker skyldformodningen”, at det ikke fremgår af omtalen, at hans advokat ikke ønskede at udtale sig til Ekstra Bladet. Ekstra Bladet er ikke enig heri. Men naturligvis styrker det skyldformodningen, hvis en tiltalts forsvarer ikke vil oplyse, hvorvidt hans klient erklærer eller nægter sig skyldig. Det forhold, at advokat [Advokaten] holder muligheden for, at hans klient vil erklære sig skyldig, åben, vil naturligvis netop blive opfattet således, at hans klient muligvis vil erkende sig skyldig. De fleste tiltalte vil nok foretrække, at deres forsvarer til medierne enten erklærer, at vedkommende nægter sig skyldig, eller at det i hvert fald ikke fremgår af artiklen, at det faktisk er muligt, at tiltalte vil erklære sig skyldig, fordi forsvareren ikke vil svare på, hvordan tiltalte stiller sig til skyldspørgsmålet. I forbindelse med henvendelsen til advokaten oplyste Ekstra Bladets journalist i øvrigt, at Ekstra Bladet havde indhentet tidligere straffedomme vedrørende hans klient, hvilket [Advokaten] heller ikke kommenterede, selvom der nu klages over, at Ekstra Bladet har omtalt en tidligere dom i en straffesag mod klager. Ekstra Bladet har gennemført en sædvanlig journalistisk research og har korrekt omtalt en sag, som er relevant, og som har interesse for offentligheden – det gælder også det forhold, at klager endnu engang er blevet tiltalt for samme adfærd, som han tidligere er blevet dømt for. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Retsreportage Privatlivets fred – fortid og kaldenavn [Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet i sin dækning af sagen har fremdraget en tidligere dom samt benævnt ham ”lille Lundin”. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. I videst muligt omfang skal mediet følge en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt B. 1 og punkt C. 6. Det følger videre af de vejledende regler, at en sigtet person bør forskånes for at få fremdraget pågældendes tidligere straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, vedkommende nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden sammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales, jf. punkt C. 8. Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse. For så vidt angår mediernes omtale af ældre straffedomme, finder Pressenævnet det afgørende for bedømmelsen af omtalen er, hvorvidt den tidligere straffedom har en tilstrækkelig relevant sammenhæng med det emne eller den sag, som omtalen i mediet angår, ligesom bl.a. kriminalitetens alvor og karakter bør indgå. [Klager] har klaget over forsideoverskriften ”Tiltalt for vold mod Peter Madsen ”LILLE LUNDIN” ANGREB MED HJEMMELAVET KNIV” , der blev bragt i den trykte udgave af Ekstra Bladet den 27. juli 2019 samt Ekstra Bladets ”spiseseddel” samme dag med følgende omtale: ”TILTALT FOR VOLD MOD PETER MADSEN ”LILLE LUNDIN” ANGREB MED HJEMMELAVET KNIV har brutal fortid”. Af artiklen ” 28-årig blev kaldt ”lille Lundin” fremgår det blandt andet at: ”Den 28-årige nu voldstiltalte mand afsoner for alvorlig kriminalitet. Han er dømt for drabsforsøg, flere voldsforhold og grove trusler, som han allerede har siddet i fængsel for i en årrække. Ved drabsforsøget lagde den unge mand en ledning om halsen på en beboer på det bosted, hvor de begge var dømt til anbringelse. Han strammede så kraftigt til og holdt ledningen så hårdt om halsen, at ofret ikke kunne trække vejret, fremgår det af dombogen. Undervejs sagde han ifølge vidner ting som, ”nu skal du dø, din neger”. Ingen hæmninger En kvinde, der var ansat som socialpædagog på bostedet, forklarede, at den nu 28-årige ud af det blå kunne finde på at springe på medarbejderne, fremkomme med alverdens trusler og lave stikvåben. ”Han havde ingen hæmninger og havde ikke haft det på noget tidspunkt. Han var en tikkende bombe, konstant og hele tiden, hvorfor de kaldte ham deres ”lille Lundin,” fremgår det af socialpædagogens forklaring gengivet i dombogen. Det betød, at vindueskarmene på hans værelse måtte forstærkes, fordi han mente, at han kunne grave sig ud. Der blev sat stålwirer i samtlige knive, som blev boltet til væggene, og man gik over til plastik-service, herunder plastik-bestik, på grund af ham. ”Tiltalte er meget behovsstyret, så der kunne ske noget, hvornår det skulle være. Man behøver ikke genere tiltalte, for at det kan gå galt. Man kan bare se forkert ud,” forklarede hun. ” Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at [Klager] er tiltalt for at have overfaldet en medindsat i Herstedvester og tidligere er dømt for drabsforsøg, voldsforhold og grove trusler. Kaldenavnet ”lille Lundin” fremgår af dombogen, da en socialpædagog afgav forklaring i forbindelse med [Klager]s tidligere straffesag. Det er ubestridt, at klagers advokat har været bekendt med, at Ekstra Bladet havde adgang til den ovennævnte dom, og at der ikke har været nedlagt navneforbud i sagen. Under hensyn til karakteren af [Klager]s tidligere kriminalitet og den kriminalitet, han omtales sigtet for i de påklagede artikler, finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale [Klager]s tidligere dom. Pressenævnet har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at [Klager] ikke er nævnt ved navn, samt at der er tale om lignende kriminalitet. For så vidt angår benævnelsen ”lille Lundin” finder nævnet, at Ekstra Bladet på tilstrækkelig vis har gjort det klart for læseren, at benævnelsen stammer fra en socialpædagog, der udtaler sig i forbindelse med sin forklaring i den tidligere straffesag mod [Klager]. Set i sammenhæng med, at artiklen omhandler den tidligere sag, hvor [Klager] blandt andet blev dømt for drabsforsøg, og i den forbindelse blev idømt en forvaringsdom, finder Pressenævnet ikke, at benævnelsen ”lille Lundin” har en sådan karakter, at benævnelsen i den konkrete situation kan betragtes som krænkende. Nævnet udtaler ikke kritik. Stillingtagen til skyldspørgsmålet [Klager] har videre klaget over, at det ikke fremgik af omtalen, at hans advokat ikke ønskede at udtale sig om, hvorvidt [Klager] erklærede sig skyldig eller ikke-skyldig. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det ved omtale af en straffesag klart skal fremgå, om den sigtede har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C. 5. Af artiklen ”Ville stikke Madsen ned – kniven knækkede” fremgår det blandt andet, at: ”Den tiltaltes advokat, [Advokaten], oplyser, at han ikke har nogen kommentarer på nuværende tidspunkt. ” Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet til grund, at Ekstra Bladet har kontaktet [Klager]s advokat med henblik på at få oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelsen. På den baggrund finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have angivet [Klager]s stillingstagen til skyldspørgsmålet. Afgjort den 14. januar 2020

Versioner

1. 2020-01-21